Siælens Sang-Offer

av Dorothe Engelbretsdatter

Forrige Neste

XIX. Trøst mod Dødens komme.

1.

NAar Tiden sagte skrider ud ad Enden,
Naar Hiuled bugner og er svagt aff renden,
Naar Liffsens Lius vil miste glantz og skin,
Saa Døden ilende sig til os sniger,
At vi i Mørckheds Lande nederstiger
Med sidste Trin.

2.

Da bør vi derfor ey Mißmodig skreckis,
Om end det Jordisk Tabernakel kneckis,
Thi hvo ved Troen Leffver her i Gud,
Hand tør vel Døden under Øyen skue,
Men de som leffver uden Gud maa grue,
For Dødsens Skud.

3.

Hvo som har leffved vel, døer aldrig ilde,
Hand trenger sig herfra til Liffsens Kilde,
Og kommer ey for Dommen sig til qval,
Men løsis fra sin tunge Træle-Byrde,
Oc gaar til Christum den trofaste Hyrde,
J Frydens Sal.

4.

Thi Gud med løffter hannem har forjetted,
At Synden er nedsonet og udsletted,
Ved JEsu dyrebar, og røde Blood,
Naar Verdens glæde hannem Rygen vender,
Da hviler Siælen glad i HErrens Hænder,
Med freidigt Mood.

5.

En Christen Siæl sig icke dert undsetter,
For dødsens Anstød og hans sprenge-spetter,
Men siger trøstig og frimodig ud,
Saa som at David til Achimaas taler:
Lad ham kun komme thi hand mig husvaler,
Med glædskabs Bud.

6.

Nu du som Christi Skole effterfulte,
Vilt du for Døden veyre dig og skulte,
Hand som beslutter al din Uselhed,
Og spender dig fra Aag og Sørge-stunde,
At dine Øyen skal saa Salig blunde,
J Roo og Fred.

7.

Giff ham en venlig vinck og Locke-Mine,
Hand ender al din Sorg oc Legoms Pine,
Din Siæl i Abrahams udvalde Skiød,
Skal nu saa fryde-fuld aff Engle bæris,
Og Du her effter aldrig meer besværis,
Med nogen Død.

8.

Det første Mennisken til Verden træder,
Da skriger de jo strax og Hierte-græder,
Og siden slæber i den Jammer-Dal,
Jgien bekymmerlig de hende slipper,
At dødsens Angst med Taare-Sved udtipper,
J Tusind Tal.

9.

Her kandst du din Udlendings Stand beskue,
Det gaar med dig, som det gick Noe Due,
Der slap aff Arcken og fandt indted rom,
Hvor paa den sine Fødder kunde hvile,
Før hun igien til Arcken maatte ile,
Og vende om.

10.

Hvem vil da ønske lenge her at leffve,
Og saa Urolig Qvide-fuld omsveffve,
En Vandrings Mand traar til it Hvile-sted,
Og de Søfarene effter Hauffnen figer,
En Strids Helt for it Bytte modig Kriger,
Med Tapperhed.

11.

See til at du den gode Strid kand stride,
Holt fast ved Troen, lad den icke glide,
Nu JEsus kalder ad dig i sit Naffn,
Dit Klenod naaer du som en Seyervinder,
Din Vandrings Staff du icke meere finder
Men Liffsens Haffn.

12.

Din meste Tid i Møye er bortgangen,
Du varst i Verden saa som Syndefangen,
Paa dette brusende oc vilde Haff,
Nu ingen Klage-skrig dig lenger følger,
Nu skiullis du fra Kaarsens Storme-Bølger,
Udi din Graff.

13.

Du skalt fra Trældom og til Frihed føyes,
Fra ringe Stand, til Herlighed ophøyes,
Fra Leye Gods, til Evig Himmel-Arff,
Ja fra Udørcken op til Himmerige,
Jn Summa: Hvor du indted vedst at sige,
Aff trang og tarff.

14.

Fra Vinters tvang, til den deylig Sommer,
Der seer du JEsum den Retfærdig Dommer,
At sidde paa sin Majestetis Stol,
O! skynd dig, skyndt dig, lad ald Verden fare,
Din Brudgom vil dig pynte og forklare,
Lius som en Soel.

15.

For hvert it Græde-Korn du mødig saade,
Skal du nu Høste Fryde-Neg aff Naade,
Og dine Been der var som bare Rag,
Vil Gud med Kiød, og Aarer sammen sancke,
Saa de skal skinne klar og Stierne-blancke,
Paa Domme Dag.

16.

Du ved din Troo og syndsens Anger-smerte,
Est som it Jndseyl sat paa JEsu Hierte,
Kandst du da føle Dødsens fryct og sting,
Om end din Jndvold i dig vilde reffne,
Da var det mod din glæde dog at neffne,
En ringe Ting.

17.

Du som en Brud til Lammens Bryllup bydis,
Der skal din Siæl stafferis ud og prydis,
J Engle Skick, med Krands og Krone paa,
Og glintze puur, som Guld og Eddelstene,
J hvide Klæder og med Palme-Grene,
For Thronen staa.

18.

O! far da vel, du usle Verdens glæde,
Din Synde-Lyst, vil jeg med Foden træde,
Jeg gaar fra Sorg til min Jmmanuel,
Nu smager mig kun søde Himmel-Tancker,
Paa JEsum kaster jeg og strax mit Ancker,
Hvil da min Siæl.

19.

Din Tienerinde som nu Trøster andre,
Kom HErre glæd og mig naar jeg skal vandre,
Før mig med ære til mit Fædern Land,
Min Reyse Tøy jeg villig sammen-Packer,
Tag Siælen naar det flux ad Afften lacker,
Min Frelser Mand!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Siælens Sang-Offer

Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.

Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.

Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).

Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.

Les mer..

Om Dorothe Engelbretsdatter

Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.