Siælens Sang-Offer

av Dorothe Engelbretsdatter

Forrige Neste

III. JEsu Christi hellige Pinis og Døds Salige Brug og Tilegnelse.

1.

JESUS som af Kierlighed,
Fra dit høje Himmel-Sæde,
J Fornedring vilde træde,
Da du Pine for os led:
Lad mig og for din Skyld bære,
Hvad dig tykkis jeg formaar,
Og forskyde Verdens Ære,
Til jeg hist Klenodet naar.

2.

Du som i Gethsemane,
De Blod-sprengte Taare sveder,
Og din Fader ydmyg beder,
At hans Villie motte ske,
Lad min Bøn og Græde-Hikke,
Aldrig gaa din Trøst forbi
Naar jeg Angstens Kalk maa drikke,
Du for mig har skienked i.

3.

HERRE du som ved en Kys,
Blef forraad og solt for Penge,
Da dig Skaren torde trenge,
Om mig end med Falskheds grys,
Nogen Judæ Broder møder,
Som paa Tungen Silke bær,
Og i Barmen Slangen føder,
Ræd mig da fra saadan Fær.

4.

Du som blefst uskyldig førdt,
Hen for dem i Dommer Standen,
Fra den eene til den anden,
Bunden og med Svøber kiørdt,
Skal jeg her end efter stræbis,
Uden Skiæl af bare Had,
Og for Dommer-Ret hen slæbis
O! da skil du Tretten ad.

5.

Du som Purpur Kaaben bar
Og Hudflet lodst dig bespøtte,
En Kind-Hest den anden møtte,
Da din Krop saa blodig var,
Lad de slag den Spot og Smerte,
Du for mine Feil udstood,
Vekke mit Steen-haarde Hierte
Til alvorlig Pligt og Bood.

6.

Du som til een Marter blef,
At i Blod dit Legom svemmed,
Og dit Hellig Hoved klemmed,
Da dig Torne Kronen ref,
Mine Synder du randsoned,
J dit blod de neder sank
Før jeg engang skal staa kroned,
Blant udvalde Engel-blank.

7.

Du som blev der Folk var flest
Dømt til Døde som en Fange
Skaren raabte mange Gange,
Bort med ham, kaarsfest kaarsfest,
Din Miskundhed kand det volde
Og den Død du togst dig paa,
At naar du din Dom vil holde,
Naaden maa for Retten gaa.

8.

Du som varst en Madik-lig,
Og self Kaarset med Vanære,
Ud til Golgatha fik bære,
Hvor de lod kaarsfæste dig,
Lad dog under denne Byrde
All min Ondskab trykkis ned,
Saa jeg Kiødsens Lyst maa myrde,
Og gaa heden vel bered.

9.

Du der varst bested i Nød,
Og til Kaarset fest med Nagler
Da dit Blod paa Jorden hagler,
Og som Strømme neder flød,
Dine blodig Vunders Huler
Blive mine Synders Graf
At de der udi sig skiuler,
Til din Vrede lader af.

10.

Du som for Uvenner bad,
Og med dennem overbreder,
Der saa pinlig dig tilreder,
Lad mig ikke bære Had,
Med din Forbøn mig forhverve
Her og hidsed ævig Fred,
Du som ingen vil forderve,
Viis mig og din Salighed.

11.

Du som til din Moder saae,
Og medlidig gav tilkiende,
At du yngtis over Hende,
Der du maatte nøgen staae,
Naar jeg her udmat af Møyen
Er i Sorg og Jammer sat
Vend da dine Miskunds Øyen
Til en Enlig og forlat.

12.

Du all Verdens Frelser Mand,
Maa bespottis af en Røver,
Mens den anden Bønnen øver,
Og Bønhøring naadde Hand,
Om dit Rige jeg nu beder,
Tænk paa mig JmmanuEl,
Efter Paradiis jeg leder,
Der hen lengis og min Siel.

13.

Du som ved den niende Stund,
Raabte høyt og sagde Eli,
Eli Lama Asabthani,
Andagt fuld af Hiertens Grund,
Naar jeg fristis og tør spørge,
Hvi du haver mig forlatt,
Da maa du for Trøsten sørge,
Naar mit Haab paa dig er satt.

14.

Du som skienkis i din Tørst
Ediken med Jsop blandet,
Og til Ledske fik ey andet,
Da din Trang var aller størst
O! skienk mig af Lifsens Kilde
J min Tørst paa Nødens Dag
Og din bedske Drik formilde,
Dødsens Angst og strenge Smag.

15.

Du paa Kaarset blodig vaad,
Der all Skaren haanlig brommed,
Sagde self det var fuldkommed,
Hvad dig Skriften hafde spaad,
Ah lad det mit Hierte røre
Til Lydagtighed mod dig,
Hvad jeg ey kand fyllest giøre,
Det fuldkomme du for mig.

16.

Du som strax gafst ud din Aand,
Og høj-røsted den befalte,
Med de siste Ord du talte,
J din Faders Guddoms Haand,
Lad det og mit Mundheld blive,
Saa jeg og min Aand fuld sødt,
Dig i Hænderne maa give,
Naar leerkaret bliver brødt.

17.

JEsu nu er Striden dempt,
Nu er Angsten overvunden,
Nu er Spaat og Hug forsvunden,
Nu er Torne-Kronen glemt,
Nu er borte blodig smerte,
Nu er lægte dine Saar,
Nu er ledsket vel dit Hierte,
Nu er Kaarsit dig ey svaar.

18.

Loved være dig Guds Søn,
Som saa Mandelig har kiemped,
Alle Fiender du ned-demped,
Og gik self for os i Bøn,
Verdens Jammer bør vi lide,
Som er timelig og læt,
Og for Paradisit stride,
Til det siste Aande-dræt.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Siælens Sang-Offer

Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.

Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.

Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).

Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.

Les mer..

Om Dorothe Engelbretsdatter

Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.