IV. Paaske-Sang.

1.

O Triumph Victoria;
Seyer, Priis med Gloria,
Aff fuld Mund med Fryd vi qvæder,
Thi den mæctig Slange Træder,
Aff sin Graff er gangen ud,
O! høyloved være GUD.

2.

Salig Paaske Dag saa bliid,
Ah du ønskelige Tiid,
Jdel Glæde er forhaanden,
Lifsens Første er opstanden,
Med stor Krafft og Majestet
Liffvet haffver hand beret.

3.

Verdens Frelser med frit mood,
Som een Helt af Graffven stood,
Jngen kunde hannem hindre,
Men see icke dog dismindre,
Vilde hand i Jordens Bug,
Hvile med sin Svede-Dug.

4.

Som en Dødning uden Liff,
Hand paa Tredie Dag laa stiff,
Men der tiden da var omme,
Hand med Seyervindings komme,
Træder frem med Magt og Vold,
Som een Himmel-Hertug bold.

5.

Alle Fienders Magt hand bandt,
Død og Dieffvel offvervandt,
Helffvede og syndsens Rige,
Maatte packe sig og vige,
Samson voris dyre Helt,
Har det Selskab neder felt.

6.

Jngen tør mod hannem kny,
De faar alle giffve ly,
Den aff Juda stercke Løffve,
Deris Harnisk tordte røffve,
Og forstørre denne Hær,
Nu Triumphen JEsus bær.

7.

Død hvor bliffver da din Braad,
Stumped er din hvasse Aad,
Helffvede hvor er din seyer,
Du den icke meere eyer,
Vig kun aff med al din splid,
Du forgieffvis haffver strid.

8.

Morder-Engel, gack forbi,
Første føde er nu fri,
Liffvet er os naadig skiencked,
Voris Dørstock er bestencked,
Med det reene Christi Blod,
Loff skee Gud som var saa god.

9.

Solen som bar Sørge-dract,
Skinner nu i fulde pragt,
J som før var Hierte-bange,
Seer den rette Kaaber Slange,
Hand som er ophøyed nu,
Og sled Dødsens Baand i tu.

10.

Bort du gamle Surdey vig,
Du est icke nøttelig,
Nu det søde Brød vi æder,
Paaske-Lammet det os glæder,
Vi gaar af Egypti Land,
Fra Trældommens haarde Band.

11.

HErre det har sig saa vendt,
Din Langfredag er nu endt,
Nu maa Døden for dig bucke,
Nu skal Qvinderne ey sucke,
Som til Graffven Sørgelig,
Søgte hen at salffve dig.

12.

Der Maria stood og græd,
Uden for dit Leyersted,
Keeg hun ind og saa to Engler,
Sidde med sneehvide hengler,
Men du varst med Siæl og Krop,
Fra de døde standen op.

13.

Effter du gickst aff din Graff,
Da dig først tilkiende gaff,
For Maria som saa saare,
Ledte effter dig med Taare,
Der hun hørdte dig ickun,
Da Rabuni siger hun.

14.

Du varst de Disciplers Lius,
Som gick Angst til Emaus,
Og Apostlene du glæder,
Der du mit iblandt dem træder,
Som da Natten trenger frem,
Trøsted du en hver aff dem.

15.

Naar min Tiid er løben hen,
Og det gaar ad Afftenen,
Bliff da hos din Tienerinde,
At jeg maa i Døden finde,
Din nærværelse oc Krafft,
Mig til Trøst og Ledske-Safft.

16.

Synd og Sorrig, Nød og Vee,
Skiulis med min Jorde-Blee,
Saa naar din Basun skal klinge,
Jeg af Graffven glad maa springe
Og da JEsu følge dig,
Lige op ad Himmerig.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.