FOr Himmelen vil jeg nedfalde,
Med raabende, og ydmyg Bøn,
Saa det skal op i Skyen skralde,
Og giennem Luften gifve døn,
Med Troen vil jeg JEsum fatte,
Og tusind Taare til ham skatte.
Een knused Aand hand ey forsager,
Som Sorg for sine Synder bær,
Det offer bedre ham behager,
End al den ting paa Jorden er,
Der effter jeg min Sag nu stiller,
Og aldrig paa hans Naade tviler.
Hand lyder grandt paa deris stemme,
Der aabner ham sin skiulte Nød,
Om end een Moder kand forglemme,
Det Barn hun har til Verden fød,
Saa vil hand ey sin skabning hade,
Og ingen Trøstisløs forlade.
Hans Ord er Honning-sød og milde,
Hvad skal jeg med dig Ephraim,
Skal jeg tilrede dig saa ilde,
Som Adama og Zeboim,
Ah! ney, mit Hierte i mig brydis,
Før nogen Synder skal forskydis.
Som Hønen hid, og did sig svinger,
Til hun kand sine Unger naa,
At tecke dennem under Vinger,
Saa trolig passer JEsus paa,
Og fiæler os med sine Feyre,
Den Naade vil hand ingen veyre.
Ja som en Gardner flittig giemmer,
De Urter som mand ynder best,
Og skiuler dem naar hand fornemmer,
Sludactig veyr og Storme-blest,
Saa varer HErren alle sine,
Naar Modgang bruser og tør hvine.
En Affvels Mand sit Korn og hyller,
Saa snart som Himlen bliffver sort,
At førend Regnen det bort skyller,
Gaar hand der med i Laden fort,
Saa haster Gud med sine Neger,
Naar Angstens Uveyr paa dem peger.
Methusalem og andre Fædre,
Bleff skiulte før det onde kom,
Thi HErren vilde dennem bedre
End at de saa hans vredis Dom,
Jmod den første Verdens Synder,
Til Himmerig hand med dem skynder.
Saa har hand og med Joseph iled,
Som slap hen i den beste Tiid,
Hans Been i ro saa salig hviled,
At hand sit hafde offver striid,
Før Pharao Tyrannisk Løffve,
Mod Jsrael Vold tordte øffve.
Paa Samuel og HErren tenckte,
At førend Philisterne,
Jsrael hart med Feyde trengte,
Da døde hand og fick ey see,
Den Angste-fulde Hierte-qvide,
De strax der effter maatte lide.
Josiæ Bøn der flød i Taare,
Bevegte Gud til Miskundhed,
Saa hand med hver en Lem og Aare,
Til sine samled bleff i Fred,
At ey hans Øyen skulde skue,
Jerusalems Ulyckis Lue.
Ah HErre tenck paa disse Tider,
Nu Verden er saa fuld aff Svig,
Hvor Ephraim mod Juda strider,
Og allevegne høris Krig,
Manassis og sit Sverd uddrager,
Det mange smerte fuld beklager.
O salig ere dog de Siæle,
Som døer fra Møye, fuld aff Troo,
Dem skal ey Sorgen meere qvæle,
Thi Aanden siger de har roo,
Er Graffven end en fælsom hule,
Kand vi os der dog sicker skiule.
Om det dig HErre vil behage,
At Sverdit og skal recke hid,
O da forkorte vore Dage,
Og giem os i din Himmel blid,
Giør mig din Brud bered og færdig,
Naar du vilt acte mig saa værdig.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.
Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.
Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).
Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.
Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.