Siælens Sang-Offer

av Dorothe Engelbretsdatter

Forrige Neste

IX. Om den forlorne Søn.

1.

GUd søger ingen Synders død,
Der sig omvender, og bekiender,
For den HErre sød,
Sin Hierte-Trang og skiulte Nød,
Saa for Mißgierning led,
Vil lade rinde Taare hed,
Og sla,
Sig da,
Aldelis fra,
Vel-lystens Rey, den vilde Vey.

2.

Hvo som med den Forlorne Søn,
J Verdslig gilde leffver ilde,
Uden Bood og Bøn,
Og Esker siden Tienners Løn,
De gaa nu frem med ham,
Ey holde det for nogen Skam,
Al Synd,
Og Dynd,
Med Anger-fynd,
At øse ud, for Naadsens Gud.

3.

Hand som tilforne holt sig kieck,
Og tordte leffve, som en Greffve,
Den vankundig Gieck,
Fick saa forsmædelig it kneck,
At i sit Snylte-Fad,
Begierte hand lit Svine Mad,
Ey Draff,
De gaff,
Den arme Slaff,
J Hungers Tvang der hand var svang.

4.

Hand som til Hest red hid og did,
Til fods hand lacker, som en pracker,
Bad om Munde-bid,
Og saa ud som den dyre Tid,
Hand gick da som it Spog,
Og giorde mangen Krinckel-krog,
Med vee,
Og spee,
Det usle Kree,
Da saa sin faut, og spilte laut.

5.

Den Snußhan maatte bliffve blu,
Som var saa slugen, at hand Bugen,
Fylte aff it Tru,
Og sad med Svin i Møg og Gru,
Den Courtisan saa fin,
Der Pimped sig med Øl og Viin,
Ey fick,
En drick,
Ved Buck og Nick,
Med nød it Straa, at hvile paa.

6.

Hand som var vant til prunck og snus,
Maa høre grynten, uden pynten,
J it Svine Huus,
Der var ey meere raad til Ruus,
Hans Svelge-brødre sveg,
Der hand sad nøgen, sulten, bleg,
Med Lack,
Det Pack,
Gaff hannem tack,
Da hand i Nød, bad dem om Brød.

7.

Hand som i Velstand gick saa ranck,
Sig Balsamerte, og braverte,
Ud stafferit blanck,
Maa lucte raaden Svine-stanck,
Plumasen var paa løb,
Og hand med nøget Hoffved krøb,
Hans Leeg,
Ham sveg,
Der Grise skreg,
Al Rigdom svant, og Armod vant.

8.

Forbauste gick hand i sit Sind,
Med Staader-Pose, mangen glose,
Tog hand haanlig ind,
Som propped Vommen før saa trind,
For Silcke-Tøy hand bar,
En Larffved Vennick neppe har,
Det drat,
Saa brat,
Fra dette skrat,
At al hans Stads, falt i Morads.

9.

Hand som før laa paa bløden Seng,
Maa som en Kluder, uden Puder,
Legge sig med spreng
Blant Svine Compagni i fleng,
Hans spil Lut, og Fiool,
Forandris til it Purcke-Bool,
Saa bart,
Og snart,
Foer met en fart,
Al glæde hen, hand sad igien.

10.

Den Cavalier som brasked før,
Den samme Juncker fick da duncker,
Og bleff tersked mør,
Aff sine Damer kiørt paa dør,
Hand som med Kaarde gick,
En Hyrde-Staff i Haanden fick,
Hvor bar,
Hand var,
De ham dog slar,
Saa koste-tøy paa Ryggen fløy.

11.

Jn summa, hand løb Tancke fri,
Med Synde-Noder, til hand roder,
J en Svine Sti,
Og fick der mangen Puste-Ri,
Blef saa it Verdens spot,
Og spelte haanlig Banckerodt,
Snart sagt,
Al pragt,
Tog aff med magt,
Hand Piste-peb, da Hunger kneb.

12.

Som hand aff alle var forsmaad,
Da først der vancker, disse Tancker,
At hand med sin Graad,
Strax vilde gaa og søge Raad,
Hen i sit Fædern Land,
Og til sin Fader iled hand,
J fryct,
Bort tyct,
Hand da saa snyct,
Var icke seen, at Pille Been.

13.

Og Jamred saa sin Daarlighed,
Al hielp var ude, hand fick tude,
Til hand seyned ned,
Da bleff og Synden hannem led,
Dog slutted saa hos sig,
Min Fader tør annamme mig,
Ved Bøn
For Løn,
Ey som en Søn,
Jeg tiene vil, mens jeg er til.

14.

Saa foor hand Melancholisk frem,
Og Hoffved bøyed, sig forføyed,
Til sit kiere Hiem,
Og bleff sin Fader angenem,
Saa hand forhverffved gunst,
Ved Anger-graad og Bede-kunst,
Gick red,
Affsted,
Og Gulpe-græd,
Foruden Skræp, med Betler Kæp.

15.

Der denne Fader Sønnen saa,
Som it Spetackel, og Mirackel,
Palte-reffven gaa,
Mod hannem lod hand lige staa,
Og skynte sig endda,
Saa snart hand seer ham langt i fra,
Paa stand,
Der Vand,
Aff Øyne rand,
Og i hvert Fed var Miskundhed.

16.

Hand Fauffned hannem med en Kys,
Saa Hierted rørtis at der hørtis,
Mild og kierlig grys,
Hand stilte ham med Faders tys.
Og i den samme stund,
Før Sønnen end lod op sin Mund,
Da var,
Hand klar,
At giffve svar,
Og ham for alt om Halsen falt.

17.

J Troen den Forlorne stood,
Saa hand sin Fader ey forlader
Men falt ham til Food,
Og sagde med bedrøffved Mood:
Ah Fader jeg mod dig
Og Himmelen forsyndet mig,
Nu er,
Jeg her,
Dog icke verd,
Jeg regnis skal blandt Børnetal.

18.

Med banghed klager jeg min ve,
Lad dig forbarme, see jeg arme
Er nu hver Mands spe,
Antag mig blandt Daglønnere,
Og brug mig som it Trel,
O Jeg vil tiene dig saa vel,
Min tiid
Med fliid,
J Ord og iid
Skal holde ved med hørsomhed.

19.

Som jeg U-temmed rendte om,
Saa er jeg spæged og geneged,
Hos min fattigdom
Til hvis du biuder Fader from:
Nu vil jeg vocte mig
Fra det som kand fortørne dig,
Forlad
Forlad
Og giør dog glad,
Det tabte Faar som for dig staar.

20.

Har jeg forspilt min Barne Ret,
Ved syndsens Snare bragt i Fare
Med it ondt forset,
Min skyldighed mod dig forgiet,
Da glem dog icke du
Dit Faders Hierte mod mig nu,
Jeg troor,
Der boor
Miskundhed stoor
Udi dit Bryst, thi giff mig Trøst.

21.

Hans Knæfald, Bøn og Klyncke-skrig,
Hans Hierte-sucke dybe bucke
Ansees Faderlig,
Saa hand tog hannem hiem med sig,
Og Kalffven som var feed,
For ham bleff slacted og tilreed,
Med Mad
Saa glad
Til Bords de sad,
Al feyl var glemt og neder demt.

22.

Da paa hans Finger stack en Ring,
Lod ham afklæde, og med glæde
Gaff strax andre ting,
Det røctedis saa vit omkring,
Hand fick med fryd og roo
Paa sine Føder nye Skoo,
Saa plent
Var ent,
Og ey meer kient
Hans Uselhed og Smerte-Sved.

23.

O mercker det Exempel her,
At Sønnens Smerte Faders Hierte
Dybt igiennem skiær,
Og Kiærlighed til Barnet bær,
Der hand dog kunde let
Forkasted hannem med al ret,
Her seer
Det skeer,
Hand icke meer
Er Sønnen gram, mens fauffner ham.

24.

Kom Synder see dig her i speyl,
Du som saa haster og til Laster
Løber for fult seyl,
Dit facit kand og sla dig feyl,
Besku dit Contrafey
J ham der løb paa syndsens Vey,
Til Fald,
Ved Rald,
Laa hand paa hald,
At i it vip stod hand paa nip.

25.

Nu falder du stat op igien,
Lad aff at synde, søg Guds ynde,
Saa faar du til Ven
Den Fader from i Himmelen,
Tenck dig i tide om
Mens du end har respit og rom,
Ja fly
Og sky,
Gack ey paa ny
Til Synde-Jask og Verdens Brask.

26.

Har du da lenge løbet vild
Med den Forlaarne og tilfaarne
Giort dig alt for gild,
Føy dig til JEsum hand er mild,
Søg ham aff Hiertens grund,
Bi icke til den sidste stund:
Men giør,
Det før,
See Naadsens Dør
Staar aaben nu, kom det ihu.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Siælens Sang-Offer

Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.

Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.

Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).

Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.

Les mer..

Om Dorothe Engelbretsdatter

Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.