De rette Enckers Flugt til deris Naadige Dommer i Himmelen.

Under den Melodie:
Vaager op i Christne alle.

1.

Nød-Hielpere, min Forbarmer,
Ah! Trøst din klagende Brud,
Du hører vel hvor jeg larmer,
Og græder nær Øjnen ud;
Min Mand, mit Hoved, og Herre,
Min Ære-Krantz, min Forsvar,
Mit halve Hierte (dißverre!)
De bort paa Lig-Baaren bar!

2.

Hand hviler Salig i Jorden,
Og satte mig, syndige Kree,
Blant Enckernes Kummer-Orden,
Der handler med Ah! og Vee!
Bedrøvelse, Suk, og Taarer,
U-rolig Smerte-fuld Anck,
Og alt hvis Hierterne saarer;
Hver føler best sin Skavanck.

3.

Forlat er venne-løß Encker,
Al Verden dennem for trang,
Mangt deris Gemytter krencker,
Tit ligger Haabet i tvang;
Vand-vover, og Bølger bruser,
Beængstelses Vejr og Vind,
Modgangen, og Kaarsens Sluser,
Af alle Hiørner slar ind.

4.

Det treffer ikke de glade,
Vellysten læner sig paa,
Hvem sørger for Josephs Skade?
Nej! Verden mager det saa:
Hvor gierdet er laugst omstunder,
Gid alle giort over-spring
Og heller rive det under,
End rejse nedhelte ting.

5.

Saa haard falder Encke-Standen,
Hielp Frelsere! Jeg forgaar,
Angst-Bølger, een efter anden
Kuldkaster dit vaglende Faar;
Du slogst, saa jeg føler slaged,
Og svever i Sorgens mørck,
Som en eenlig Fugl paa taged,
Og Rørdrummen i en Ørck.

6.

Naar andre sidder i Glæde,
Har Raad, og Redning i Nød,
Da maa jeg Trøste-løs græde,
For min Huus-holder er død;
Naar andre ved Støde-staven
Opholdes fornøyelig,
Er hand nedseigned i Graven,
Der skulde forsørge mig.

7.

Ah! HErre, skal jeg forbindes,
Saa plastre du disse Skaar;
J Gilead ikke findes
En Salve, for mine Saar;
Bryst-Bylden, og Hiertets rever,
Behøver Mesterens Cuur,
Jeg veed min Frelsere lever,
Og redder sit Creatuur.

8.

Du kandst forlene mig størcken,
Naar jeg svag-troende spør:
Hvor tage vi Brød i Ørcken?
Tillukked er Forraads Dør!
Nødtørftig ophold i dette
Din Forsiun kommer afstæd,
Ravn-Ungerne bliver Mætte,
Og Lilier paa Marcken klæd.

9.

Er Tragtement-Tiden omme?
Mit Mæl-Kar og Olie-Kruus
Du lader ikke staa tomme,
J din Tiener-Jndes Huus;
Levninger tages tiltakke,
Fornøyelse staar det paa,
Hvem Lykken viiser sin Nakke,
Faar lade Bi-Retter staa.

10.

Vær min Haand-rekker i Nøden!
Lauge-verge, Taalßmand, og trøst,
Min Forsørger indtil Døden
Min Tilflugt i Sorg og Brøst;
Du paa Barmhiertighed tencker,
Det Middel kand hielpe mig,
Jeg er een af dine Encker,
Der setter haabed til Dig.

11.

O! Naadig, Naadige Dommer,
Dit Oord mig budene bær:
Min frelsning i sin Tiid kommer,
Hvor skarp nu Taarene skiær:
Jeg troor, Abba! kiære Fader,
Styrk du min skrøbelig Tro!
Naar mig al Verden forlader,
Og fattes en Træde-Bro.

12.

Taalmodighed her behøves,
Mens jeg slider Tiden hen,
Ved Lidelser Troen prøves,
Du slar, og læger igien;
Lad Miskund røre dit Hierte!
Saa frelses Legom og Siæl,
Om Trengsel, Angest og Smerte
Skønt vilde slaa mig ihiel.

13.

Ah! Aabne dig, glædsens Himmel,
Luk sørge-Trælen dog ind,
Jeg gaar her mødig i svimmel,
Som en tret udmatted Hind;
Forløsning Legomed venter,
Til du min JmmanuEl,
Med Brude-Vognen, mig henter,
O! kom baade snart, og vel.

14.

Ledsag mig fra tvang og pine,
Her opad, til Livsens Træ;
J Paradiset hos Mine,
Der er mit Liggende-Fæ,
Hvor Siælene stedse hviler,
Blant Englernes Fryde-Sang,
Forløs Brudgom. Bruden iler,
Betrykkens Tid falder lang.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.