Siælens Sang-Offer

av Dorothe Engelbretsdatter

Forrige Neste

[forord]



DEtte Siælens Sang-Offer, digtet oc sammenskreffvet aff den meget Hæderlige oc Gudfryctige Matrone Dorethe Engelbrits Daatter haver Jeg med lige Lyst oc Forundring igiennemlæst, befindendis baade udi Sangene den reene Lærdoms oc Christelige Trois rette Øffvelse, saa oc udi Componisten oc Sangersken den Hellig Aands kraftige Naade oc Virckning til Lærdom, Tøist, oc Formaning ved et skrøbeligt Qvindeligt Redskab. Saa derfore ligesom fordom de hellige Matroners Deborø, Elisabeths oc Mariæ Aandelige Loff-Sange ere agtede saa højt, at de udi den hellige Skrifft ere indførte saa som Guds Aands egne Ord oc Sange: Saa holder jeg oc dette voris Hæderlige Matrones Aandelige Sang-Offer vel værd at komme til Trycken oc annammis blant andre voris Gudelige Sange, til Gudfryctigheds daglige Øfvelse; Hvorudi oc efterkommes Apostelens Formaning Col. 3. 16. Lader Christi Ord boe rigeligen iblant eder i ald Viißdom, lærer oc paaminder eder self med Psalmer oc Lofsange oc aandelige Viser, i det J siunge yndeligen i eders Hierter for HErren.

N. E. Randulff.




JEsu Christo
Guds og Mariæ Søn den store
Fredsens Første og
Evige Konning
Være Loff og Ære, Viißdom oc Tack,
Kraft og Styrcke fra Evighed til
Evighed Amen.

O Naadigste JEsu allerkiæreste Saliggiører, hvorledis kand jeg fuldtacke dig for alt det gode du haffver bevist mig din U-værdige Tienerinde, der jeg var intet, skabte du mig med dit krafftige Ord effter dit Billede, der jeg var fortabt i Synden, igienløste du mig med dit dyrebare blod, jeg fortørnede dig saa mange Aar med Ulydighed, men du har sparet mig aff Langmodighed, mine Mißgierninger fortiente din Vredis straff, men din Barmhiertighed beteede mig en Velgierning efter den anden, at kalde mig til Poenitentze, du har altid været og forbliffver i Bedrøffvelse min Trøst, i Skrøbelighed min Størcke, i Mørcked mit Lius, min Befrielse i Fristelse, i Farlighed min Skiold, i Nød og Død mit Liff og Salighed. Ah frommeste JEsu, jeg er for ringe til al den Miskundhed og Troskab, som du har bevist din Tienerinde, oplad dog mine Læber, at min Mund kand forkynde din Priis, og som du i Naade ansaa Mariam, Deboram, Hannam og andre hellige Qvinder, der de prisede dig med Loff-Sang, saa annam aff mig een Syndig Qvinde dette min Siælis Sang-Offer, som jeg i dybeste ydmyghed frembær og dedicerer dig min Siælis Brud-gom; Lad dig behage det din Haand og Aand selff i mig Vircked haffver. Du Hierternes Randsager veedst at dette mit Sang-Offer er icke voxen mig paa Læberne, men oprunden aff inderste Siæl og Sind, hvorledis torde jeg ellers komme frem der med for dit hellige Ansigt; Som siger mit Barn giff mig dit Hierte, hvad skiøtter du om Læbernis Bulder, naar Hierted er langt fra dig, min kiereste JEsu? Du har selff baaret Jld til dette Sang-Offer, og giorde det brendendis i Aanden, saa min Siæl, der i Medgang vaar kold og søfnig, er i Gienvordighed bleffven fyrig og Aarvaagen; din tucktende Haand drog Sucke aff mit Steenhaarde Hierte, Taare af mine tørre Øyen, og Psalmer af min tilluckte Mund; Min Siæl vaar icke saa opløftet til dig der du gafst Velsignelser, som der du togst dem igien, ny Sorg foraarsagede ny Sange; Du min JEsu paaminder mig ved din Tienere David: Offre HErren Tack: Forsmaa derfor icke dette mit Sang-Offer hvor udi jeg loffver dit Nafn: Du annammede Guld, Mørha og Røgelse, som de Viise aff Østerland Offrede dig i Bethlehem; Annam og naadelig Troens Guld, it Angerfult Hiertis Mørha og Bønnens Røgelse, som jeg Synderinde Offrer til dig i Himmelen: Jeg offvergiffver dig min JEsu mig med Liff oc Siæl til it Offer, omfaffne mig her med Naadsens Arme saa Jeg hisset paa din store Seyers Dag Offrer dig Tack og Loff i hellig Prydelse altid oc Evindelig, Jmidlertid vær Naadig og Trofast mod din allerringeste

Tienerinde
Dorothe Engelbritz-Datter.




Til Læseren.

DEn Hierte-fromme Himmel-Gud
Med sine Pund er rede,
Og deeler dem særdelis ud
Til hver som ham vil bede,
Personerne hand ey anseer,
Hans Hænder er jo runde,
Hand giffver hver paa sin Maneer,
Hvad hand vil dennem unde:
Een part maa nøyes med de smaa,
Og somme faar de store,
Saa der skal være Forskiel paa
Hver effter deris Fore.
Jt lidet Pund har Jeg og faat
Aff samme Naade-Gaffve,
Dog er det for mig meged gaat,
Mon Jeg det skulde grafve
J Jorden saa det puttis ned?
O! ney, Jeg med min Tunge
Vil prise HErrens Miskundhed,
Som lærdte mig at siunge.
Hver Fugl med sit Næb quiddre maa,
Sin Skabermand at loffve,
Hvi skal min Mund da stille staa,
Og ey det samme voffve?
Hand steder til at skinne fri
Den klare Jacobs Stierne,
Saa den maa ogsaa liuse i
En skrøbelig Qvinde Hierne.
Saa vel hand spiser Bierne,
Som hine stercke Biørne,
En Spurre lader sig og see
J blandt de store Ørne.
Nu mit SANG-OFFER Jeg frembær
Som alt er offereret
Min Siælis Brudgom, ham i sær
Har jeg det dediceret
Hand veed at her den bare Mund
Ey om hans ære melder,
Men at det op aff Hiertens grund
Som aff een Kilde velder.
Det setter og i mig it Mood,
Naar jeg ickun besinder,
At Gud før haffver været good
Ved mange andre Qvinder.
Een Cananeiske Qvindis raab
Hand icke slet forsmaade,
Og Anna Knæfald, Bøn og Haab
Bevegte ham til Naade.
Hand glæde jo Elisabeth,
Hun var udi hans minde
Og giorde Hierted frisk og let
J den Blodsottig Qvinde:
Hand saae og milt til Lydia,
Tabitha ham behagte,
For de med Bønen falt ey fra
Men Vaare uforsagte:
Maria icke bleff forkast,
Som ham med Taare møder,
Hun holt i Troen JEsum fast,
Og laa saa ved hans Føder.
Jeg lader denne Siæle Ven
Alleene for mig raade,
Hand trøster mig aff Himmelen
Aff sin sædvanlig Naade.
Udsat har Jeg Eenfoldelig
De Efterskrefne Sange,
Jt Echo Jeg forventer mig,
Fra Thronen at erlange:
Om Stijlen gaar end noget Laut,
Jeg har dog got i Sinde,
Tilgifvis bør der i min Faut,
Jeg er ickun en Qvinde
J Simpelhed som jeg formaar,
Er disse sammenføyed,
Men vel og herlig Jeg mig staar,
Er Gud med mig fornøyed.
Nu Læser, see Jeg beder dig,
At naar du læser dette,
Du vil da dømme Broderlig,
Og Fauter ofverslette:
Er icke Rimene saa net,
Som de vel burte være?
Da lad dem være slet og ret
Naar Gud kun faar sin Ære.
Lad dig og ey forundre det,
At Qvindfolck som er ringe,
Vil ogsaa gierne være med
Hvor HErrens Loff skal klinge.
Saa ønsker Jeg at du med mig
J hannem dig maa glæde,
Til vi med Fryd i Himmerig
Halleluja skal qvæde.

Det ønsker af Hiertet
D. E. D.




Tilladelse til Trycken.

SJelens Sangaffer som aff den Gud-gifne Siel Dorothea Engelbrets datter, Gud til Priis oc Ære, i dette Dicte-Verck er opofred, forbinder Templens Sangere oc Sangersker i begge kiøn, til Sangerinden i hendis kiøn. Effterdi hun aff Glæde i den hellig Aand, med de Lærde i GUds Sang, hafver saaledis i stæmmed, at hendis søde Sange med Zions Sange ofver ens stemme: Oc her inted høris, uden Svar paa andet: Lofsangers igiennem skingrende Gienlyd til Gud af Hiertet; Paa Guds Naade-Rastes igiennem trengende Liud til Hierted. Hvorfor Sangene ej alene fortiene, at opsettis iblant Templens Sange med Jernstilen, men end oc at være i deris Munde, som en Guds Lof hvilcke Velsignede aff Gud med Naade, Velsigne Gud med Psalmer oc Lofsange, paa det de omsider af Naade, maa blifve værdige at høre oc siunge den Nye Sang for Stolen oc Lammet Evindelig.

S.B. Th. Dr. & P.R.Æresdikt. Pag. A6–C2.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Siælens Sang-Offer

Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.

Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.

Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).

Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.

Les mer..

Om Dorothe Engelbretsdatter

Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.