Ah Jsraels Trøst,
Bøy Øret til alle Nødlidendes Røst,
Du hører hvor mange Hiert-klemte med mig
Her raaber af Dybet, O HERre! til dig,
Bryd ikke slet sønder det knusede Rør,
Hvad andet du giør,
Hvad andet du giør.
Din truende Haand
Jndvikler os jevnlig i Drøvelsens Baand,
Det volder de syndige Frugter vi bær,
Hos Træ-Roden ligger alt Øxen dißvær,
Vel mueligt, staar Ruelsen lenger i Tvang,
Gaar Træed sin Gang,
Gaar Træed sin Gang.
Langmodige GUD,
Du skikkede Bergen paamindelses Bud,
Vaad-Jlden, der nylig med græselig fart
Kuldkasted i Staden den skiønneste Part,
Tre Hundred Søe-boer og kaastelig Huus
Blev Aske-blent Grus,
Blev Aske-blent Grus.
Snart velted omkring
Formuen, Livs-Midler, u-mistelig Ting,
Det svier igiennem Bryst-beenet og Lænd
Til alle de Hiem-søgte Qvinder og Mænd,
Der Huus-vild, bekymred og sørgelig gaar
Som adsprede Faar,
Som adsprede Faar.
Det falder dem tungt,
Før gammelt Saar læges, udbryder et ungt,
Tve-Eggede Sverd hugger dobbelte Skaar,
Søe-skaden i Fior, og Jldsvaaden i Aar,
Hvor over Brød-Kurven for mangen nød-trengt
J Høyden er hengt,
J Høyden er hengt.
Saa klemmer det nu,
O! Bergen min Føde-By, prøved est du,
Det treffer dig ofte naar Buen er spendt,
Og Piilen udskydes, alt gloendes tendt;
J Lue med smertelig Øyen jeg saae
Dig fierde gang staa,
Dig fierde gang staa.
U-lycken er sked!
Ah! kiæreste JEsu, lad blive der ved,
At ikke din Meenighed gandske for Food
Vansmægted af aaged oprykkes med Rood:
Straf aldrig i Vrede, som vi har forskylt,
Naar Maaden er fylt,
Naar Maaden er fylt.
Jblant os en hver
U-nøttige Tieneres Titel hand bær,
Oc dricker ind Synden, som Jorden sit vand,
Det følger den prægtig, og nedrige Stand,
Maa derfor tilfælles annamme fuldt Maal
Af Angestens Skaal,
Af Angestens Skaal.
Dog tyckes mand vel,
For Taarned i Silo slog atten ihiel,
At de frem for andre var syndige Folk,
Nej! siger bodfærdige Synderes Tolk,
Al Resten var ljge saa skyldig som de,
J Jammer og Vee,
J Jammer og Vee.
Det er icke sagt,
At disse, som under Tvang-byrden blev lagt,
Bar meere til Jlden synd-sanckede spaan,
Og verre mißbrugte den Høyestes Laan,
End hine, hand skaaned ved siden hos dem,
Der slap Huus og Hiem,
Der slap Huus og Hiem.
Hvem u-skad gik frj,
Fik deris Exempel at speile sig i
O! Christelig Hierte, giv Synden forlov,
Her giøres Omvendelses Fructer behov,
For Skaden advarer GUd Resten endnu,
Kom Tiden ihu,
Kom Tiden ihu.
Hver bede for sig,
Ah HErre! gak aldrig i Rette med mig,
Opregner du Synden, og kommer saa vit,
Til tusend jeg ikke kand svare dig it,
Vand-voger og Bølger gaar over din flok,
Lad det være nok,
Lad det være nok.
J saarede Kree,
Som klagelig spørger, tvil-raadig maaskee,
Hvad skulde vi nære Leerkarene med
Paa dette tjt plaged betryckede Sted?
Velfarten er borte, vi sidder beklemt,
Af Lykken forglemt,
Af Lycken forglemt.
O Nej icke saa,
Gud spiser Ravn-ungerne store og smaa,
Hand klæder de Lillier, paa Marken gror op
Og heller forsiuner sin gienløste Trop,
Der Sorgen paa hannem i Troen har kast
Hans Løfte staar fast,
Hans Løfte staar fast.
Jobs Rigdom gik hen;
J Lengden gav HErren ham dobbelt igien,
Hand finder oc Rædning for eders skavank,
Om Høyene smelted, og Biergene sank,
Guds Naade mod Mißhaabs forfærdelig Sky
Hver Morgen er ny,
Hver Morgen er ny.
En flydendes Park,
Tør ocsaa løsbryde fra Landsens Monark,
Kong Christian naadig, medljden og mild
Husvaler Gemytterne, Heede som Jld,
Og hielper de sveckede noged paa Food
Af Miskundheds Flood,
Af Miskundheds Flood.
Ald Verden har hørdt,
Det Kongelig Hierte til Medynk er rørdt,
Den Himmelske Hersker, Almægtig oc stoor
Selv sætte sin Salvedes Riger i Floor,
Hans Konge-Huus blomstre som Libanons Træ
J niende Knæ,
J niende Knæ.
Nu slutter jeg da,
Nød-Hielpere, nender du videre sla?
Saa qvist dog i Naade, paa faderlig Viis,
Og ikke med Vredens u-lidelige Riis,
En anger-knust Aand, og taksigelses Bøn
Skal være din Løn,
Skal være din Løn.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.
Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.
Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).
Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.
Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.