Hiertet ieg blotter og Hovedet bøyer
For min Gienløser, hand ved huem ieg er,
Synden saa Jefnlig til U-dyd mig tøyer,
At og de beste mine Gierninger
Er derved schient, og Synde-blendt
Det giør mig fæl, hør da min Siæl.
Altid du Synder, og altid maa bøde,
Ved Sand Bodfærdighed du Vinder Spil,
Gach nu med troen din Brudgom i Møede,
Før Naadsens dør for hastig Smechis till,
Andvend med flid den gyldne tijd,
Gud til Behag, i dag, i dag.
Løb med forsigtighed flittig paa Banen,
Medens du endnu est tilpas og Ung,
Lader du Synden forst komme i Vanen,
Blifuer omsider Poenitentzen tung,
Kom det ihu, Vel muligt du
J Dag est Rød, i Morgen død.
Denne Nerværende Time du Eier,
Men den tilstundende er io din Gudz,
Døden staar færdig med Leen og Meyer,
Kanst du forbyde ham at Høste pludz
Kun ved et greb dit lefnetz reb
Som moned ax afschiæris strax.
Træet maa ligge saa som det er falden,
Vaag du derfore og giem disse Ord:
Huad duer ald din Vellystige Ralden,
Om Broder Mors ret nu begich it Mord?
Knap ved det Drab til Regenschab,
Du fordris frem, saa det har Klem.
Mangen maa brende iblant de fordømbte,
Og allerede er en Helvedz brand,
Der alt sin bedring forlænge forsømte,
Jndtil at Siælen udaf Kroppen Rand,
Hand maatte fort, og ligger sort,
J Satans Vold, som andre Trold.
Verdens tid er som mand faar det i sinde,
Eengang huer Fierding Aar for dem er noch,
Hos schriftestollen at lade sig finde,
Men Synder siden paa Nye Karfue Stoch,
Undfly du sligt, det er din Plicht,
Og holt god schich, huert øye blich.
Huad gafner Saltet naar Kiødet er Raadet?
Huor til er plaster for it gammelt Saar?
See i en Furj er Leerkaret braadet,
Knasis i Smuler som it potteschaar,
Betench dig da, vær iche stae,
Holt ingen standz, end har du Kantz.
Hine smaa Gniste er lette at sluche,
Unge Træ lader sig og plante om,
Kand mand Vindruer af tornene pluche?
Naar din Natur formedelst Synd er grum?
Og ved det rusch, en tornebusch,
Der bær i bucht, den vilde frucht.
Haster du dog med saa freidig en Ville
Dit smitted Huus geraad at rense tidt,
Og du med Siælen tør sidde saa stille,
Pynter dend intet, eller saare litt!
Som Gud saa dyrt, der hand blef myrt,
Har selv betalt, huor høyt det galt.
At du din Sallighed iche schal spilde,
Da søg din Frelsere i naadens tid,
Aldrig til hannem du Kommer saa Silde,
At hand jo Fafner dig, set der paa lid:
Huad hand har sagt, det staar ved magt,
Thi Gach nu bort, og schrift kun fort.
Sig da! Gud være mig Syndere Naadig!
Kanst du ey talle, saa før Suche frem,
Er det forbøden, vær dog ey tuiflraadig,
Byd hannem taarer, hand annammer dem,
Du finder Rom, Kom Synder, Komb,
Og vov der paa, Jeg ligesaa.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Siælens Sang-Offer er Dorothe Engelbretsdatters debutsamling fra 1678. Dette er den første boken av en norskfødt forfatter som er trykt i Norge og som har en litteraturhistorisk betydning.
Salmene ble utgitt med melodier, noe som gjorde dem ekstra populære. Salmene ble gjenopptrykt så sent som i 1868, noe som viser at sangene har vært i levende bruk nesten 200 år etter at de utkom første gang. Noen av salmene står fremdeles i Norsk salmebok.
Den mest kjente salmen er «Afften Psalme»: («Dagen viger og gaar bort»).
Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket. Se også noteapparatet.
Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.