XII.

1.

OM nu mit Hofvet end svemmed i Vand,
Og mine Øyen var en Kilde,
Der Nat og Dag med Taare-strømme rand,
Jeg da ey kunde som jeg vilde,
Begræde mine Synder, som sig bør,
Ej heller nock for dennem sucke,
Dog vil jeg svage breckelig Rør,
For JEsu Ansict mig nedbucke.

2.

Jeg er det tabte Faar, O Hyrde from,
Som haffver værit fra dig lenge,
Og paa min egen haand vild løbet om,
Jeg, jeg er den forlaarne Penge,
Giff at jeg nu maa sørge for den Tid,
Som saa unøttig er henfløyen,
At jeg da Evigheden med flid,
Kan stedse sette mig for Øyen.

3.

Dersom du vilde gaa til Doms med mig,
Skrecke-fuld jeg da maatte blegne,
Som ey til Tusind it kand svare dig,
Naar du begyndte at opregne,
Mit feyle-tal og ald min Synde-skyld,
Hvor ved jeg har fortient din vrede,
Med Nag og ond Samvittigheds Byld,
Fick jeg gaa fort til Pølens hede.

4.

Saa det gick verre til i samme Striid,
End det var gangen deris Orden,
J Core Dathans og Abirams Tiid,
Der blef opslugede aff Jorden,
Om jeg til Bierge raabte: falder ned,
Og at mig Høyene maa skiule,
Formaatte jeg dog inted her ved,
Oc fandt ey nogen sicker Hule.

5.

Derfor undviger jeg din strenge Ret,
Og flyr til din bundløse Naade,
O! min forløsere erindre det,
At du alleene Persen Traade
For mig, og for den gandske Verdens synd,
Med dine Rosen-farved Vunder,
Paa din Rantzonings krafftige fynd,
Jeg al min Salighed nu grunder!

6.

Giør da Afregning med mig Frelser kier,
Og min Brøstfeldighed nedsone,
Saa maa du Pidske og Hudstryge her,
Naar du ickun vil hisset skone,
For dig jeg aabenbarer al min bryst,
Min slemme Sag jeg ey besmycker,
See det giør Nød, som icke giør lyst,
Jeg føler self hvor Skoen trycker.

7.

Mens een klog vandrings Mand, anseer for best,
Som en besverlig Vey skal fare,
At hand belader ey den svage Hest,
Med store Kløff og tyngste vare,
Hvi skulde jeg paa Alderdommen da,
Med Syndsens Byrde mig belade,
Naar jeg er Svag og skillis her fra,
Og saa der offver tage skade.

8.

Nu vil jeg giøre strax for Synden Bood,
Medens mig Miskundhed tilbydis,
Aff dig, O Siæle elsker! JEsu good,
Jngen Bodfærdig Siæl forskydis,
Men for din Lyst til hende er saa stoor,
Da maa du Legomed først døde,
Før end hun dig, i Englenis Choor,
Omfauffner, og med fryd kand møde.

9.

O! min Jmmanuel, lad Naadsens Dør,
Staa for mig Synderinde aaben,
See jeg forlader dig dog aldrig før,
Med min ubluelige raaben,
Skal Ormene end vrimle i mit Kiød,
Mens Jorden spender mig i klemme,
Lad Siælen roo i Abrahams Skiød,
Og qviddre der blandt Engle Stemme.

10.

At jeg saa maa udi din Fryde-Sal,
Sidde til Bords med de Udvalde,
J blandt Propheters og Apostlers tal,
Og for din Throne glad nedfalde:
Kom brudgom! kom, at hente mig din brud,
Som færdig er med dig at gange
Det er nu tid du kiæreste Gud,
Saa kand jeg Kronen snart erlange.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.