I

I Hellen en halv Mil nordenfor Bergen, regnet efter gammeldags Længdemaal, levede for omtrent 60 Aar siden en Bondemand ved Navn Sjur Gabriel.

Gaarden han ejed var saa ussel at se til, at den mest ligned en Udmark, og Huset han bodde i ikke større end en Pladshytte.

Han hadde foruden Kone og fem Børn ogsaa fire Kjør, syv Smaler og en Gris at forsørge.

Gaarden hed Hellemyren, og det Navn var der Mening i. Stenknauser og MyrmarkForfatternote: Mosejord var det altsammen med de svarte, nakne Fjællene og den mørkegrønne Sjø til Indhegning.

Som Bierhverv drev han paa med at fiske. Ofte laa han ude om Nætterne i den lille, tjærede Færingsbaad med en af de største Gutter, der var i ni, ti Aars Alderen, mest i Regnvejr, for da gav Fisken bedst Bid. Saa rodde han ud paa Morgenen den halve Mil ind til Byen, hvor han solgte Fangsten for et par Orts Penger. Fisken var billig den Tid. Paler og Stortosk stod i en Pris fra fire til ti Skilling Stykket.

Konen Oline laa paa Barselseng omtrent en Gang om Aaret. Efter lidt over tolv Aars Ægteskab havde hun født ni Børn til Verden. De fire sidste var døde, og saaledes gik det til, at hendes yngste, Smaa-Adna, som hun kaldtes, var fem og et halvt Aar gammel.

I denne Tid, da hun altsaa intet Barn havde ved Brystet, fulgte hun undertiden med, naar Manden fiskede. Hun var saa heldig med at faa Bid, og dertil saa dygtig til at ro som nogen Kar, uagtet hendes Krop var liden og spinkel som en femtenaars Jentes.

Men den større Fortjeneste, hendes Medhjælp gav, gik som oftest ud igjen til Brændevin. For hun havde den Vane at ta sig en Taar over Tørsten, saasnart der var om end aldrig saa kneben en Lejlighed. Sjur Gabriel kunde bære sig ad, hvordan han vilde, altid fik hun stukket nogle Fisk tilside paa Byturen, som hun saa, under Foregivende af et eller andet Ærinde, lusked afsted med og solgte oppe i Torvegaarden eller inde paa Brændevinsknejpen tæt ved.

En Fredag var de først begyndt at fiske efter Middag og kom derfor ikke til Byen før mellem fem og seks om Eftermiddagen. Til Gjengjæld var de heldige med Salget og fik Fisken afsat paa en Timestid.

Sjur Gabriel havde hele Tiden havt Øjnene med Oline og strængt forbudt hende at forlade Baaden. Han vilde dog se, om det ikke en Gang skulde være muligt at faa hende hjem i ædru Forfatning. Sønnen Jens var bleven sendt op til Bageren for at kjøbe nogle Strilekager, de skulde ha med sig.

Nu sad Sjur Gabriel med Ryggen til Oline paa den forreste Tofte og snakked med en i Nabobaaden, der havde nogle store Sej, som han ikke var bleven af med.

Oline sad agterude i Rangen foroverbøjet med Albuerne paa Knæerne og Hagen i Hænderne. Med det lille, udtryksløse Barneansigt og det sorte Skout,Forfatternote: Hovedtøj for Bondekoner der slutted tæt om Panden, ligned hun en halvvoksen Jente, der for Spøg havde klædt sig ud som Kone.

Hun saa til Siderne med et lurende Blik uden at røre Hodet. Baaden var fortøjet i Triangelen, og Bryggetrappen saa nær ved, at en kunde skridte over til den.

Hun rejste sig forsigtig, blev staaende lidt og saa paa sin Mands Ryg med frygtsomme Øjne og gjæpende Mund. Saa bøjde hun sig langsomt og tog noget op fra Bunden af Baaden, som hendes Skjørt havde skjult, mens hun sad. Det var en Byldt, indsvøbt i et blaarudet Tørklæde og knyttet sammen til at bære i Haanden.

Atter stod hun et Øjeblik stille og betænkte sig. Saa sprang hun med et pludseligt Sæt op paa Baadrælingen og derfra hen paa Trappen.

Lynsnart havde Sjur Gabriel vendt sig, sat den højre Haands Knokler til Støtte mod Toften og med et eneste Jomp slængt sig agterud, faat det ene Knæ mod Baadrælingen og Armen strakt ud efter Oline, hvis Skjørt han naadde at faa Tag i.

«Kar ska Du aav!» skreg han dæmpet, men med indædt Bidskhed, idet han rykked i Skjørtet.

Oline greb i Rækværket for ikke at tumle bag over, og sled samtidig alt hvad hun kunde for at komme løs.

«Statt stidl, edl eg flængje StakkjenForfatternote: Skjørtet din! Kar ska Du aav? spyr eg.»

Oline gav tabt. Hun mumled noget om, at hun skulde op til «ho Guri», som tjente paa en Bondestue i Torvegaarden.Forfatternote: Gaarde kaldes i Bergen de trange Gyder, der fra Strandgaden i Mængde skraaner ned mod Vaagen (Havnen) og ender med Bolværk og Baadtrappe. Her findes Beboelseshuse, Pakhuse, Udsalg og Beværtninger

«Ka heve Du i Bylten din?»

Det var Sjøtrøjen hendes, forklarte hun. Den var revnet i Sømmen, og nu skulde hun op til Guri for at faa Naal og Traad til at bøde den med.

Sjur Gabriel skar Tænder og fremsnærrede en Forbandelse.

Han havde set, at Bylten rørte sig.

«Gjev hega,» sa han forbitret, og drog saa haardt i Skjørtet, at Oline ramlede et Par Trin ned over.

«Dar heve Du heile Stasen!» Hun hævede Armen med Byldten, som hun hele Tiden havde søgt at holde bag sig, og slang den af al Kraft imod Baadbunden.

Sjur Gabriel vendte sig uvilkaarlig for at se, hvor den faldt, og med det samme slap han Taget i Skjørtet.

I samme Nu sprang Oline op ad Trappen, skyndte sig over Triangelen og smøg som en Aal op i Torvegaarden.

«DekersForfatternote: Dævels Kjærring,» mumled Sjur Gabriel, da han saa, at hun var borte. «Tak hidne no att.»Forfatternote: Tag hende nu igjen! ɔ: Se, hvor Du nu faar hende fat igjen!

Han tog Sydvesten af Hodet, klødde sig i Haaret, satte den paa igjen, spytted ud over Sjøen og gav sig saa til at løse Byldten op, hvor han fandt indsvøbt i Sjøtrøjen to Lyr og en middelstor Tosk.

«Ubegripele te Sneddihet,» sa han halvhøjt og blev siddende bøjet over den halvdøde Fisk med Armene paa Knæerne og Hænderne nede mellem de skildte Ben.

«Ka ska Du ha for Lyren din, Du StrilForfatternote: Stril, Havbonde i Omegnen af Bergen der i Baaten?»

Sjur Gabriel saa op og fik Øje paa en Tjenestepige med Tørklæde om Hodet og Kurv paa Armen; hun stod lænet ud over Bryggerækværket, og betragted Fiskene, som mat slog Halen mod Sjøtrøjens uvante Vadmel.

Uden at forandre en Mine lod Sjur Gabriel Hodet synke ned igjen.

«Svarer Du ikkje, din Striletamp! Ka ska Du ha for Lyren din? Du der, hører Du! E Du døvstom, din Strilegap!»

Sjur Gabriel værdiged hende ikke et Ord.

Pigen tog en nykjøbt SoplimeForfatternote: Fejekost af Kviste op af Kurven, strakte sig ud over Kanten af Bolværket saa langt, at hun formelig laa og ballancerte paa det, dasked Sjur Gabriel paa Sydvesten med Spidsen af Soplimen, og skreg: «E Du sovnet eller har Du Deg en Blyhat! Ka ska Du ha for Lyren, din Strilestabejs? Ve Du svare, eller eg sitter Polletie paa Deg.»

«Du kadn sjø vera Stril, di Byslaska,» sa en ilter gneldrende Røst, og en Gut i Toplue, graa Vadmelskufte med Tinknapper og en Tine i Haanden hopped fra Trappen over i Baaden. «Me æ inkjeForfatternote: Vi er ikke Stril, me,» vedblev han udfordrende og greb efter Soplimen, «me æ nor ifraa Hedlaa.»

«Ka skjiller det meg!» kom det kjapt fra den efter Anstrængelsen rødsprængte Pige. «Strilene, di e vel like go, di, saa inkven anen.»Forfatternote: … som nogen anden

«Ka ska Du ha for Lyren, Du der nor fra Hellen, daa?» satte hun saa i igjen.

«Tie Skjeling Stykkje,» bed Sjur Gabriel fra sig.

«E Du galen Stri– nej ka eg ville seje: Man? Det kan daa vel aldrig være Meningen din! – Ve Du ha to?»

Sjur Gabriel var ubevægelig.

«Tre daa!»

Intet Svar.

«Kaslag, ve Du ha mere enn tre? Skjæms Du ikkje? Slikt Smaatkrattel, den ene e jo ikkje større enn en Mortonge.»

Hun ventet lidt.

«Vær no rimeli Stri – Du der nor fra Hellen. Di små utidige Lyrelivene er der ingen, saa byr Deg mere for. – Folk e’kje Nar.»

«Dan eine æ ein Tøsk,»Forfatternote: Den ene er en Tosk bemærkede Sjur Gabriel sindigt.

«Daa e no Prisen enno mer uforskammet – slikt blauteForfatternote: bløde Smaatosker! Men hør no her, – eg ska gje Deg syv Skjelling for Slompen, d’e møkke for møkke, men eg har’kje Ti te staa her aa kjæfte længer.»

«Du lyt gjeva aatta.»Forfatternote: du maa give otte

«Aanejmen gjør eg ej. – Ka tænker Du paa! Syv, ikkje en Kvit mere.»

«Du faar ‘an inkje onne.»

«Ja saa kom me’an daa!» raabte hun vredt. «Eg spaar, Du ska faa vente en anen Gang, før nokken gjer Deg saanne Blopenger for slikk laakForfatternote: daarlig Fillefisk.»

Hun tog op af Kurven en Tut graat Karduspapir, som hun aabned, og som indeholdt nogle smudsige, irrede Kobbermønter.

Sjur Gabriel trak roligt og sendrægtigt Fiskene ind paa et Stykke Vidje, hvis Ender han slynged sammen til en Hank. Saa rejste han sig, traadte op paa Toften og rakte Haanden ud efter Pengene.

Pigen talte med høj Røst Skillingerne en for en ned i Haanden paa ham.

Da først udleverte Sjur Gabriel Fisken.

«Din Strilepejs!» raabte hun hoverende til Afsked, «for Stril e Du no, og Stril blir Du no!» Hun slog en skraldende Latter op, idet hun skyndte sig afsted.

Sjur Gabriel lod, som om han ikke hørte, og begyndte at gjøre Baaden klar til Afrejse.

«Kar æ ho Mor?» spurgte Jens.

«Ho strauk aav – eg veit inkje, kart ho tog Vegjen.»

Han lod Blikket fare hen over Triangelen og skotted saa til Torvegaarden. Derpaa bukked han sig ned efter Olines Sjøtrøje, som han hev agterud, og satte sig saa til at øse Baaden læns.

Jens gjorde fast et nyt Humlebaand til Aaren istedetfor et, som var blevet sprængt, ordned Dræglinen forud, saa den danned en Kvejl,Forfatternote: Rulle og saa i et væk mod Triangelen og Trappen. Da der ikke var mere at gjøre for ham, stillede han sig forud med skrævende Ben, Hænderne i Bukselommerne og Ansigtet mod Land. Hans Mine var sørgmodig, Blikket uroligt og spændt.

Da Baaden var læns, smed Sjur Gabriel Øsekjæret bag sig, tog en Skraa op af Vestelommen og bed et Stykke af. Saa sad han og gumled med Hænderne stemmet om Hofterne og Blikket vendt i samme Retning som Guttens. Af og til sukked han tungt, mumled noget, og flytted sig i Sædet. Dagslyset var ved at gaa under, men Maanen stod på Himlen, og det var stille Vejr.

Omsider rejste han sig.

«Halt Deg hjaa Baadne,»Forfatternote: Hold Dig ved Baaden sa han til Jens uden at vende sig om imod ham. «Eg kjebm trakst atte.»Forfatternote: Jeg kommer straks igjen

Saa skridted han hen paa Trappen, steg langsomt op ad den, og blev borte for Jens mellem Dragerne og Fløtmændene,Forfatternote: Færgemændene som stod i Klynger paa Triangelen.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.