Innleiing

Ein bonde talar med kona si om åkeren som står mogen og bør skjerast. Han salar hesten og rir av stad for å skaffe seg arbeidshjelp, og etter ei stund møter han ei jente. Bonden gjev seg i forhandlingar med jenta og tilbyr henne ei beskjeden løn som han sjølv synest er rimeleg. Ho skal få øl og mat og kanskje litt pengar, det får greie seg. Men jenta stiller heilt urealistiske krav, og opprørd og sint dreg bonden heim igjen.

Det finst berre to Telemarks-oppskrifter av denne balladen, ved Jørgen Moe og Sophus Bugge. Bugges variant vart skriven opp 1857 etter Torbjørg Gjermundsdotter Haugen (1792–1862) frå Skafså. Ho var ein av dei fremste norske balladesongarane og kunne kring femti forskjellige viser, og dessutan mange nyare viser og gamlestev (Jonsson & Solberg 2011: 540–544).

Språket i dei to norske variantane er meir eller mindre dansk, og det må truleg liggje danske skillingstrykk til grunn. Evald Tang Kristensen nemner då også eldre flygeblad han kjenner til, og trykkjer sjølv ei samansett form etter åtte songarar (Tang Kristensen 1901: 33–35). På svensk vart balladen oppskriven av Petter Rudebeck i 1690-åra og finst dessutan i mange nyare oppskrifter, også med melodi (SMB 5:2: 298–318). I Rudebecks oppskrift heiter bonden Niels Wånge, og handlinga går føre seg i Småland, der Rudebeck gjorde innsamlingsarbeidet sitt:

Niels Wånge han tala til hustrun Sin,
och nu är Rågen mogen
Hvar sku vij få osz een tienstepiga fijn,
som osz voro vehl trogen,
– jag får vehl någon i Småland, uppå min åker at skiära
(SMB 5:2: 298).

Jenta sine krav spring ut av karnevalistisk mentalitet, utbreidd i mange skjemteballadar. Ho vil ha overflod av alt det beste ho kan tenkje seg – vakre klede, mat og drikke i mengder, ei silkeseng å sove i og to spreke karar til å halde henne med selskap om natta:

Och du skal ge mig en kanna vijn,
hvar affton iagh gånger till Senge,
och bedda mig up een Silkesengh,
och legga mig mellan 2. drengar
(SMB 5:2: 298).

Dette er sjølvsagt ønskjetenking, men seier noko om voner og forventningar hos arbeidsfolk i det gamle samfunnet.

Grüner-Nielsen 64
Tang Kristensen 6
SMB 258

Oppskrift A

TSB F 72: Bonden og leigejenta

Oppskrift: 1847 av Jørgen Moe etter Aamund Aarhuus, ukjend stad.

Orig. ms.: NFS J. Moe 7, s. 83–84

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. Aa Bondemanden talte til Bondekonen sin
Se vor Ager den stander i NueSamlarkommentar: synes N. med forsvenskning.moden
Og hvor skal vi faae os en liden Pige
Som kan ‹…› see os tilgode?
– Som kunde gaae
Som kunde staae
Alt paa vor Ager og skjæra –

2. Aa Bondemanden sadlet op Gangeren graa
Saa hastelig monne han ride
Og der han kom da paa Gaden frem
Da mødte der hannem en Pige
– Som kunde [gaae]
[Som kunde staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

3. Aa hør mig du Pige, hvad jeg siger dig
Og vil du lade dig Leie?
Øl og Madt jeg gjerne giver dig
Og Penger alt efter dit Nøie
– Vil du saa gaae
[Vil du saa staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

4. «Atten hundre Rigsdaler skal du giver mig til Løn
Mig tykker det er Løn saa ringe
Og du skal give mig det røde Guldbaand
Optol med atten Guldringe
– Saa vil jeg gaae
[saa vil jeg staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

5. Og du skal give mig hundre Par Øxer
Og Alle skal være brandbroget
det ene Horn skal stande ret
det andet skal stande kroget
– Saa vil jeg [gaae]
[Saa vil jeg staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

6. Og du skal give mig tolv Tønder Øl
Hver Aften jeg ganger til Senge
Og du skal give mig Nattero
Med tolv flinke kraasige Drenge
– Saa vil [jeg gaae]
[Saa vil jeg staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

7. Bondemanden vendte sin Ganger ikring
Saa hastelig monni han ride
Fanden udi Helvede han leie nu dig
Og aldrig saa hørte jeg din Lige
– Selv faar jeg gaae
[selv faar jeg staae]
[Alt paa vor Ager og skjæra] –

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.

Oppskrift B

TSB F 72: Bonden og leigejenta

Oppskrift: 1857 av Sophus Bugge etter Torbjørg Gjermundsdotter Haugen, Skafså, Mo, Telemark.

Orig. ms.: NFS S. Bugge k, 23–25 (kladd)

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. Bondemanden tala te Bondekona si:
se vår Ager den stander i Myre:
hvor skal vi få os en liden Pige
som os kan tjene til gode?
– som kunde gå,
som kunde stå
uppå vår Ager at skjere –

2. Bondemanden salar ‘en Gangaren sin,
så hastelig mone han ride,
der han kom på veien frem,
der mødte han en Pige.

3. Hør du det du liden Pige,
vil du lade dig leie,
øl og mad det skal du få
såm du må lade dig nøie
– Kom vil du gå
[kom vil du stå]
[uppå vår Ager at skjere] –

4. Atten 100 Daler skal du give mig i Løn,
mig tykkes det er kun så ringe,
du skal give mig et røde gullband
sette mæ atten Gullringar.
– Så vil jeg gå
[så vil jeg stå]
[uppå din Ager at skjere] –

5. Du skal give mig 15 Par Øxen,
og alle skal være brónbroged,
det ene Horn skal stande ret,
det andet skal stande kroget

6. Du skal g[ive] m[ig] en Due fin,
der til så ypper en Due,
hver Gang hun ganger uppå mig ser,
skal hun kalde mig sin Frue,

7. D[u] s[kal] g[ive] m[ig]12 Tønder Byg,
kvor Laurdag eg monne kaste,
og d[u] s[kal] g[ive] m[ig]12 Tønder Ryg
hver Fredag jeg monne faste.

8. Du sk[al] g[ive] m[ig]12 Tønder Øl
hver Aften jeg ganger til Sengo,
du skal give mig Nattero
med tolv flinke kurasige Drenge

9. Bondemanden snudde sin Gangar umkring,
så hastelig monne han ride,
Fanden udi Helvite leier nu dig,
aldrig hørte jeg din Lige.
– selv kan jeg gå
[selv kan jeg stå]
[uppå min Ager at skjere] –

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.

Om Skjemteballadar

Skjemteballadane har, som namnet seier, eit humoristisk innhald; dei skal få folk til å le.

Tradisjonelt har dei blitt nedvurderte av forskarane: Slike viser var lite verdfulle estetisk og dessutan moralsk forkastelege, vart det hevda. I tillegg skulle skjemteballadane vere yngre enn andre balladar. Vanlege folk sette likevel pris på skjemteballadane, noko vi kan sjå av den store geografiske utbreiinga desse visene har.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook