Brev til Nini Roll Anker 1911–1918

av Sigrid Undset

1912





[13. februar 1912]

Brevet er trolig feildatert av Undset. Årstallet er rettet med rød blyant til (19)11, trolig av mottaker, men flere av de omtalte begivenheter fant først sted i 1912. Mer sannsynlig at riktig dato er 13. februar 1912 ut fra innholdet i brevet: Herman Bang døde 29. januar 1912, og premieren til det omtalte Gunnar Heiberg-stykke fant sted 8. februar 1912.

Kjære Nini,

det er skam jeg ikke har faat takket dig for bokenboken] Lil-Anna og de andre (1906) før –. Jeg synes, den er bedre end jeg husket – jeg liker historierne svært godt. Men ikke som BenedicteBenedicte] Benedicte Stendal (1911) allikevel; jeg har læst den omigjen efterpaa. Den er deilig – jeg elsker den boken.

Jeg var saa glad for det du skrev om Bang.Bang] Herman Bang (1857–1912), dansk forfatter. Bang døde 29. januar 1912. Jeg synes du fik sagt alt det vakreste, som kunde sies om ham, nu han er død –.

Det var forfærdelig sødt av dig at sende min mormin mor] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. de deilige blomsterne; hun var saa glad for dem. – Jeg og.

Jeg var paa premieren til Heibergs stykke;Heibergs stykke] Gunnar Heiberg (1857–1929), forfatter, teaterkritiker og -sjef. Dramaet Jeg vil værge mit land (1912) ble oppført på Nationaltheatret 8. februar 1912 (kilde: Sceneweb). Stykket inneholder et kamuflert angrep på tidligere statsminister Christian Michelsen (se note nedenfor) og utløste debatter i pressen (kilde: SNL). nu har jeg læst det efterpaa. Det er godt nok – men. «Frihet for Loke saavelsom for Thor –»Frihet … for Thor] sitat fra den danske presten og forfatteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783–1872) i Nordens mytologi, eller Sindbilled-Sprog (1832) XI: «Ytringsfriheten må omfatte alle oppfatninger, ikke bare de anerkjente» (sitert etter NAOB). Livets Triumf – Jeg vil værge mit land – Michelsen.Michelsen] Christian Michelsen (1857–1925), politiker. Statsminister i Norge fra 11. mars 1905–23. oktober 1907. – HamsunHamsun] Knut Hamsun (1859–1952), forfatter. Utga romanen Den sidste Glæde i 1912. Jeg elsker ingen av dem, men allikevel! Heiberg sa det samme, han sier nu, i 1905; dengang brændte det i mig, og jeg takket ham i mit inderste hjerte, for han sa det – selv om det intet nyttet da heller. Og nu –. Hvad kan det nytte og si det nu. Vist var det en ydmykelse. Men kan vi ikke nu – trods ydmykelsen – bite det i os og arbeide i ydmykhet – ja da er vi ikke nogen nation. Mener jeg.

Mange hilsener
din Sigrid Undset.




3. juli 1912

Postkort adressert til: «Fru Nini Roll Anker, / Lillehaugen, / Asker – / Norvège».

Brüssel 3-7-12 Kjære Nini dette bare for at meddele, at vi blev giftvi blev gift] Undset giftet seg med kunstmaleren Anders Castus Svarstad (1869–1943) lørdag 29. juni 1912 i Antwerpen. i lørdags i Antwerpen og nu driver om i Belgien, glade og fornøiet. Jeg skal skrive brev til dig fra London, naar vi kommer dit. Mange hilsener til Ing. AnkerIng. Anker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og dig selv

din hengivne
Sigrid Undset Svarstad.

Påskrift nederst i Svarstads hånd: «Lad mig til «nyheden» tilføie min hjærteligste hilsen til Dem og Hr. Anker. / An. C. Svarstad»



29. juli 1912

Kjære Nini,

Jeg har længtes efter at skrive til dig undertiden – baade for at faa takket dig for de blomster, du sendte mamamama] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. til mit bryllup,mit bryllup] Undset giftet seg med kunstmaleren Anders Castus Svarstad (1869–1943) lørdag 29. juni 1912 i Antwerpen. og fordi Svarstad og jeg saa gjerne vilde høre litt fra dig. Siden vi reiste fra Norge har vi jo næsten absolut ingenting hørt om hvordan fædrelandet trives – eftersom det saa godt som utelukkende har været mama og Signe,Signe] Signe (Dorothea) Undset Thomas (1887–1976), født Undset. Undsets søster. Gift med filologen Sigge Pantzerhielm Thomas (1886–1944). vi har hørt ifra, og de vet jo egentlig ikke noget «nyt» saan. Kan ikke du ved leilighet skrive litt og fortælle no?

Det var forfærdelig snilt av dig at sende mama de blomsterne; hun hadde været ‹…› saa glad for dem. Det var jo litt trist og ufestlig for hende allikevel da det kom til stykket, at jeg saan holdt bryllup etsteds forholdsvis langt borte i verden. Anders og jeg blev altsaa viet i Antwerpen – det var en ganske prosaisk forretning, vi sat i et kontor med en konsul og en kontorist og hørte konsulen, som er bare vice- og halv fransk, foredrage ritualet, som han ikke kjendte, og snublet i og uttalte galt 2hele tiden. Saa var det ekspederet, og fyren fik i fem minutter tituleret mig frue femogtyve ganger, og saa laaste han os ut av porten, og der stod vi paa gaten i høljende regn og var rette ægtefolk.

Det regnet hele tiden, mens vi var i Belgien, saa jeg nød likefrem varmebølgen, som ankom til London samtidig med at vi kom dit. I det hele synes jeg London er henrivende – med undtagelse av Rom vet jeg ingen by, som jeg liker saan. Endda de første fjorten dager bodde vi i et fælt pensionat inde ved British Museum. Dyrt og daarlig og forlorent fint – et lite værelse saa fuldpakket med splinternye indlagte møbler, at vi bogstavelig ikke kunde snu os, med utsigt til en bakgaard. HerHer] Hammersmith, The Grove nr. 64. bor vi for litt mere end det halve, har to store rum – Svarstad ut til en koselig smaaborgerlig gate med smaa dukkevillaer og smaa Noas ark-trær og du vet disse smaa engelske forhaver med en græsplæn saa stor som et spisebord og en urne med røde geranier midt i. Jeg har vindu ut til en forholdsvis stor bakhave med to pæretrær, hvor stærerne skvatrer og stjæler pærer, og en jernbanedæmning bak og fabrikker langt borte. Og kvarteret er morsomt – hver aften er der folkemøte borte i gaten – salvationistersalvationister] medlemmer av The Salvation Army (TSA), kristen bevegelse grunnlagt i London i 1865 og anarkister, socialister og antisocialister, katolsk mission og dit og dat. Nede i Hammersmith Broadway er der musik og barer og kinematografer og teatre, hvor vi kan breie os paa orkesterplads for 2 sh.sh.] forkortelse for shilling. Britisk myntenhet inntil 1971, = 1/20 pund sterling = 12 pence (kilde: SNL). og se de deiligste melodramaer med slavehandel og postrøveri og revolverskud og krudtrøk – og et 3betaget publikum i ryggen. Vor værtinde er en liten skindtør mrs. Tanner,mrs. Tanner] J. Tanner. Fornavnet er ikke identifisert, men et brev datert 19.1.1913 fra samme person til «fru Svarstad» (Sigrid Undset) ser ut til å være signert med «J. Tanner», se Ms.fol. 4783:A. som vimser hupstairs og downstairs, ‘aving so many things to ‘ave in ‘er ‘ead,hupstairs … ‘ead] (eng. dial.) løper opp og ned trappene, hodet fullt av ting å tenke på men like blid altid, som spør bekymret efter hvert maaltid om vi liker dit og dat og er villig til at la os faa alting som vi vil ha det.

Og fem minutter herfra har vi Themsen med fabrikker og byggetomter og juletrær og villaer og arbeiderboliger og spaserveier og baater til at leie; vi har rodd der undertiden om aftenen. Og jeg har igjen mit eget værelse med et ordentlig skrivebord og kaminhylden fuld av mine egne bøker, og Svarstad har sit eget værelse med tuber og hyssing og papir utover hele gulvet og et skrivebord med jerusalems forstyrrelse paa – og eftersom jeg ikke længer er nødt til at være der mere end jeg selv vil, saa synes jeg selvfølgelig der er forfærdelig hyggelig og er der altid, naar jeg ikke arbeider eller vi er ute.

Hvordan jeg rigtig skal klare at bli færdig med mine fattige folkmine fattige folk] novellesamlingen Fattige skjæbner (1912) vet jeg forresten ikke, men klare det gjør jeg vel. Det er litt forstyrrende ogsaa, at jeg har anskaffet mig en hel del bøker av WebsterWebster] John Webster (ca. 1580–ca. 1632), engelsk dramatiker og FordFord] Ford Madox Ford (1873–1939), engelsk forfatter, kritiker og forlegger og MassingerMassinger] Philip Massinger (1583–1640), engelsk dramatiker og Marlowe,Marlowe] Christopher Marlowe (1564–1593), engelsk dramatiker, lyriker og oversetter og al den sympati jeg føler for patos og vildskap og hete lidenskaper, blir farlig forstyrrende. – Der er vidunderlige ting imellem i disse gamle engelske tragedier, som allesammen foregaar i det st sekstende 4aarhundredes Italien. Det er jo noksaa langt borte fra Kristiania og fra smaa sypikers og halvgamle kontordamers færden og «liv».smaa sypikers og halvgamle kontordamers færden og «liv»] referanse til figurene i Fattige skjæbner (1912) Jeg har faat fat paa søstrene Brontës digtesøstrene Brontës digte] Charlotte (1816–1855), Emily (1818–1848) og Anne Brontë (1820–1849), engelske forfattere. Utgav diktsamlingen Poems by Currer, Ellis, and Acton Bell i 1846. ogsaa – du har ret i, at de er henrivende. Jeg er lei for at der ikke eksisterer noget billede av Emily Brontë. – Jeg var i National Portrait Gallery forleden – for mig var det jo svært morro, men Svarstad blev så grætten fordi alle billederne omtrent var saa slette som billeder betragtet. Saa dit faar jeg gaa alene engang imellem. Saan er det at være forfatter og gift med en maler –. Jeg stod fordypet i ShelleysShelley] Percy Bysshe Shelley (1792–1822), engelsk lyriker portræt, og han sier, fy faen for no svineri – og Severns portræt av Keats,Severns portræt av Keats] Joseph Severn (1793–1879), engelsk portrettmaler, mest kjent for sitt maleri fra 1821 av den dødssyke engelske poeten John Keats (1759–1821). som jeg elsker fordi jeg elsker Keats digte og fordi jeg ikke vet noget stort mere gripende end historien om Severn, som sat der nede i huset ved Piazza di SpagnaPiazza di Spagna] torg ved foten av Spansketrappen i Roma. nat og dag i maanedsvis og vaaket og pleiet sin døende ven som en mor. Det grep mig svært at se billedet – ja han kan nu ikke kaldekalde] feil for «kaldes»? noen go maler, sier S. tørt og prosaisk. Og i Tate Gallery var jeg jo nødt til at indrømme, at min dyrebare RosettiRosetti] Dante Gabriel Rosetti (1828–1882), engelsk kunstmaler, illustratør og forfatter var hellerikke noen go maler –.

Vi har været endel sammen med Egges;Egges] Peter Egge (1869–1959), forfatter, og Anna Egge (1869–1964), født Svensen de er forfærdelig søte og hyggelige. – Har du set noe til Regine NormanRegine Norman] Regine Normann (1867–1939), forfatter siden sidst?

Mange hilsener fra Svarstad og mig til ing AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og dig selv

din hengivne
Sigrid Undset Svarstad

Aassen gaar det med juleheftet?juleheftet] Julehelg. Forfatterforeningens julehefte (1912–1959). I 1912 bestod redaksjonsrådet av Nini Roll Anker, Johan Bojer, Anders Krogvig, Haakon Nyhuus og Jens Thiis. Undset hadde bidrag allerede i heftets første årgang, 1912. Faar du flere goe bidrag – noen paa norsk ogsaa? Apropos norsk, har du set no til fru Nissen?fru Nissen] Fernanda Nissen (1862–1920), kvinnesakspionér, litteraturkritiker og politiker A. sier, at KroghKrogh] Christian Krohg (1852–1925), kunstmaler, forfatter og journalist skal illustrere mine vanføre damer –?Aassen gaar … damer –?] skrevet vertikalt i venstre marg




[9. september 1912]

Postkort adressert til: «Fru Nini Roll Anker, / Lillehaugen, / Asker / p‹r.› Christiania / Norway.». Antatt datering er basert på poststempel på postkortet.

Kjære Nini, tak for dit brev. Dette er bare for at si dig, jeg vilde gjerne, du skulde ha KeatsKeats] John Keats (1759–1821), engelsk lyriker digte fra mig, og jeg lot dem sende dig en i dag, – men vil du la mig vite om den er kommet frem – for nu bakefter falder det mig ind, at jeg kanskje har opgit ufuldstændig adresse – jeg husker ikke. Jeg skal se at finde en eller anden utgave av Brontëerneen eller anden utgave av Brontëerne] Charlotte (1816–1855), Emily (1818–1848) og Anne Brontë (1820–1849), engelske forfattere. Utgav diktsamlingen Poems by Currer, Ellis, and Acton Bell i 1846. for dig. Vi lever bra og arbeider flittig – liker London, men her har været et ugudelig veir like til de siste dagene. – KrokvikKrokvik] sannsynligvis Anders Krogvik (1880–1924), bibliotekar, litteraturkritiker og forlagskonsulent, knyttet til Aschehoug forlag har sendt A.A.] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. KroghgsKroghgs] sannsynligvis Christian Krohg (1852–1925), kunstmaler, forfatter og journalist. Se brev 29. juli 1912. tegninger til min historie – det var vel en ondskapsfuldhet – de var skrækkelige!!! Mange hilsener din

S. U. S.




5. og 8. oktober 1912

Kjære Nini,

tak og ære for to lange brever! Det er saa inderlig velkomment for os at høre litt nyt hjemmefra for SvarstadSvarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. og jeg er altsaa mutters alene i London nu. Gudskelov saa savner vi jo ikke netop andre mennsker saa svært, men du kan skjønne at vi tænker jo med en viss ømhet paa vort dyrebare Christiania og venner og uvenner der da. Vi har jo i det hele nu i over tre maaneder ikke været sammen med andre end hinanden – utover Peter EggesPeter Egges] Peter Egge (1869–1959), forfatter, og Anna Egge (1869–1964), født Svensen den stunden de var her. De var hyggelige, endda jeg heldigvis kan si, vi savner dem ikke egentlig nu de er borte, og vi er helt henvist til hinanden.

Vi bor svært hyggelig herute i Hammersmith – det er længst oppe ved elven, og egentlig et arbeiderstrøk. Themsen er like ved – Anders maler dernede – og her er morsomt og karakteristisk – London – smaaborgerlig, med folkemøter paa gaten hver aften, et ‹leven› teater like ved, hvor de spiller folkestykker med indianere og mormoner og ædle helte, som i 2det avgjørende øieblik ber til gud og skyter med revolver. Og publikum paa galleriet røker tobak – det gjør de forresten over hele salonen, dog ikke the ladies – men galleripublikum – alle arbeidergutterne nede fra fabrikkerne – sitter og damper i et kjør, med bena oppe på rækverket og jenta si i armen, og de piper ut skurken og roper advarsler til heltinden og klapper voldsomt til alle smukke og gudfrygtige uttalelser. Av ordentlig teater har vi bare set ShawShaw] George Bernard Shaw (1856–1950), irsk dramatiker paa Kingsway TheaterKingsway Theater] teater i London som åpnet i 1882 under navnet Novelty Theatre. Kalt Great Queen Street Theatre fra 1900 til 1907 og Kingsway Theatre fra 1907 til stengingen i 1941. Henrik Ibsens A Doll’s House (Et dukkehjem) hadde London-premieren sin ved Novelty Theatre i 1889. – det var forfærdelig morsomt – og jeg glæder mig til at se Winters TaleWinters Tale] The Winter’s Tale (1611), dramakomedie av William Shakespeare (1564–1616) med Lilla Mc. CarthyLilla Mc. Carthy] Lillah McCarthy (1875–1960), engelsk skuespiller og teatersjef. A Winter’s Tale hadde premiere med McCarthy som Hermione ved Savoy Theatre i London 21. september 1912. en aften.

Hittil har vi forresten ikke hat tid engang til større av denslags. Nu har jeg da avsendt manuskriptet mitmanuskriptet mit] novellesamlingen Fattige skjæbner som kom ut i 1912 – gud give det er vellykket. Svarstad er ikke fornøiet med Sædelighetsballet,Sædelighetsballet] novelle trykt med tittel «Om sedelighetsballet» i Fattige skjæbner (1912) men synes de andre noveller er gode. Det var mig en skuffelse at du ikke skal ut med noget iaar.du ikke skal ut med noget iaar] Ankers De vaabenløse kom imidlertid i 1912 Jeg hadde glædet mig til din bok. Jeg aner ikke, om der er noget andet ivente iaar, som skal bli av interesse. Vet du om noget –?

Det var vel svært bra tænker jeg at du hadde moralsk mot til at si Anna HaugAnna Haug] ikke identifisert din mening. Jeg vet ikke – kanske jeg hadde hat det nu – efter at jeg to somre itræk har været plaget med korrespondancer i anl. Marna Birch Reichewald Aars, f. Aaal og nu gift Barricellis mesterværk,Marna Birch Reichewald Aars, f. Aaal og nu gift Barricellis mesterværk] Marna (Birch-Reichenwald) Aars (1873–1949), født Aall, forfatter og kvinnesaksaktivist. Egentlig Maren Anna Nilsine. Gift med filosof Kristian Birch-Reichenwald Aars (1868–1917) fra 1895–1910. Giftet seg i 1910 med professor i malerkunst Maurizio Baricelli (1875–1931). Sannsynligvis refererer Undset til Løgn (1907). som jeg i et uforsigtig øieblik i Rom engang roste. Iaar mødte hun op med ønsket om en «erklæring» – som jeg avfattet i saavidt pene uttryk som jeg kunde forsvare. Da den ikke har nyttet, optraadte 3en obskur kollega av os, pseudonym Ditlef,Ditlef] ikke identifisert og forlangte, at jeg skulde foreholde NygaardNygaard] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker hans pligt overfor den norske kunst. – Angaaende Anna Haug har jeg jo aldrig set en linje av hvad hun har skrevet, men pikebarnet selv syntes jeg var ganske sympatisk – ialfald da jeg efter KragsKrags] trolig Vilhelm Krag (1871–1933), forfatter og journalist beskrivelser hadde ventet noget meget mere anløpent end hun virket paa mig – jeg syntes at i betragtning av at hun var nordlandsk – de er jo uten undtagelse litt skakke i hodet allesammen – var hun søt. Om hun har noget paa hjertet som er noget, maa jo guderne vite. –

– Ja du, det er en deilig ting at kunne tænke paa «svundne tiders lykke» uten at det gjør vondt. Svarstad og jeg har indrettet os som i Paris omtrent – og det som er anderledens er forbedringer. Vi spiser f.eks. vore maaltider alene nedenunder i et litet diningroom,diningroom] (eng.) spisestue bare vi to, og vi har en liten skindtør, inderlig snil og venlig værtinde,værtinde] Mrs. J. Tanner, se brev 29. juli 1912 som ikke vet det gode hun vil gjøre os – hun var skrækkelig snil da Svarstad i forrige uke maatte ligge av forkjølelse nogen dager – lavet suppe, som skulde varme – den var fuld av pepper og karri og smakte som helvedes fyr og flamme – og brygget drikke av linfrø og lakris og citron – og han, mandfolket, syntes naturligvis han var skrækkelig snil, 4fordi han drak det og fandt sig i at ligge og la sig dyrke og dægge av mig i tre dage. Forfærdelig koldt og trækfuldt er her jo, og ikke ildsteder uten disse vesle kaminerne, som ingen varme gir uten man sitter op i dem, saa særlig for hans skyld glæder jeg mig til vi skal reise herfra – men gud vet naar det blir –. Jeg skjønner ikke, naar han skal bli færdig med alt det han har begyndt paa – og synes han ikke det gaar, blir han nedslaat og trist.

Jeg læser engelsk litteratur for alvor nu. Det jeg hittil har overkommet er forfærdelig fængslende – tildels pragtfulde ting. Gamle WebsterWebster] John Webster (ca. 1580–ca. 1632), engelsk dramatiker beundrer jeg fuldstændig paa knærne – og gud for en litteratur, som har raad til at regne ham til «minor poets», Hans White devilWhite devil] The White Devil, tragedie, uroppført i 1612 og Duchess of Malfy,Duchess of Malfy] The Duchess of Malfi, tragedie, uroppført enten 1613 eller 1614 og Otways Venice preservedOtways Venice preserved] Venice preserv’d, tragedie, uroppført i 1682, av Thomas Otway (1652–1685), engelsk dramatiker vilde man jo alle andre steder regne for klenodier –. Det er forfærdelig deilig at læse slike ting, som man kommer til at trække benene op under sig av henrykkelse over – og for mig er der ialfald noget vidunderlig henrivende i det, at disse flammende, brændende utbrudd er hundreder av aar gamle og at de kan ta en saa helt og inderlig og at der er noget i livet, som aldrig blir anderledens allikevel.

BronteerneBronteerne] Charlotte (1816–1855), Emily (1818–1848) og Anne Brontë (1820–1849), engelske forfattere har jeg ogsaa læst en del av. Emilys roman, Wuthering HeightsWuthering Heights] utgitt i 1847 syntes jeg var svært interessant paa flere maater. Jeg skal nok sende dig deres digtederes digte] Poems by Currer, Ellis, and Acton Bell (1846) – hvis ikke den utgave jeg har, og som er den eneste, jeg kunde faa, er den samme 5som du har allerede. Det er et litet 1eks. bind i utgaven Oxford University Press, Henry Frowde ed. og indeholder The Professor by Charlotte Brontë samt digtene av alle tre søstrene. Vil du jeg skal sende dig den?

8de. Vi har faat taake nu. Den er imponerende. Og midt på dagen letter den og svæver som en fin hvit dis i solskinnet – det er henrivende, men utpaa eftermiddagen er veiret og temperaturen ikke indbydende til andet end at sitte foran kaminen og se paa ilden. Det er svært gjilt, men man blir lutdoven av det.

Hvordan er det gaat dig med at indfange maalforfattere?maalforfattere] forfattere som skriver på landsmål (nynorsk) til foreningenforeningen] Den norske Forfatterforening, grunnlagt i 1893 Jeg kom til at huske paa den dig overdragne mission da jeg forleden i Tidens TegnTidens Tegn] Tidens Tegn (1910–1941), avis. saa en annonse fra kinematograferne om en splinterny film «Bondefangersken Nini»«Bondefangersken Nini»] «Bondefangersken Nini eller Kjærlighed og Forbrydelse, Drama i 2 Akter, 50 Afdelinger, skrevet for Kinematografer af Sarah Berhardts Søn» (kilde: Kongsberg Dagblad 9. desember 1912). Sarah Bernhardt (1844–1923), fransk skuespiller. Hennes sønn, Maurice Bernhardt (1864–1928), var dramaturg og teatersjef. Stykket Nini l’assommeur hadde premiere 15. januar 1902 ved Théâtre de la Porte Saint-Martin i Paris (kilde: BnF). – undskyld!

Det deiligste her i England synes jeg allikevel næsten er landet – bare en tyve minutter ut i Middlesex med Districterne og saa bare grønne beiter, bakker op og bakker ned, og gjærder av tornebusker og bjørnebærranker og gamle eketrær og krøtter og gamle bondegaarder saa yndige som julekort. – Udyrket land – og byen like indpaa fuld av sult og nød. – Ikke rart at folk er anarkister – 6her er anarkist-foredrag borte i vor gate hver eneste dag, og rasende morsomt er det at staa og høre paa – publikummerne deltar i debatten saa det er en lyst. Hammersmith er en rigtig anarkistrede ser du – men vi synes forfærdelig godt om Hammersmith naturligvis.

Har du set Arnulf Øverlands utstilling?Arnulf Øverlands utstilling?] Arnulf Øverland (1889–1968), forfatter. Debuterte som maler på Statens høstutstilling samme år som han ga ut sin første diktsamling 1911, Den ensomme fest. I 1912 kom De hundrede violiner. Er der noget ved den? Jeg likte hans digte saa godt, at jeg skulde ønske billederne var bra –.

Jeg haaber, du skriver litt igjen ved leilighet. Vi blir nok mindst til ut i november her. Jeg skal hilse AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og dig fra Svarstad – han sitter inde hos sig selv og leter i et lite konversationsleksikon efter ArmfeldtArmfeldt] Carl Gustaf Armfeldt (1666–1736), svensk militær, general og friherre og hans soldater, som frøs ihjelhans soldater, som frøs ihjel] kjent som Karolinernes dødsmarsj: Svensk tilbaketog under den Store nordiske krig (1700–1721), over Tydalsfjellene i januar 1719. Karolinernes (soldatene til den svenske kongen Karl XII) retrett endte med tragedie. Av omkring 6000 soldater døde nesten to tredjedeler i en voldsom storm, og mange av de overlevende hadde sterke forfrysninger (kilde: Lokalhistoriewiki). paa Dovre engang og brændte op børserne sine – han har netop tændt op med gamle pensler og spritfernis i sin kamin nemlig. Og mange hilsener fra mig ogsaa.

Din
Sigrid Undset Svarstad.




16. november 1912

Kjære Nini,

hjertelig tak for dit brev. Det er gjilt at du er saa snil til at skrive. AndersAnders] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. og jeg lever i endrægtighet, kjærlighet og arbeidsomhet – men i dypeste ensomhet. Nu er til og med Tidens TegnTidens Tegn] Tidens Tegn (1910–1941), avis hørt op at komme – ved en misforstaaelse – og vi vil ikke forny abonnement før vi kommer til ro igjen i Rom. – Vi har sagt op her til 1. december – mrs. Tannermrs. Tanner] J. Tanner, den engelske vertinnen i Hammersmith, The Grove nr. 64 og vi beklager begge dybt den forestaaende avsked, men litt glæder jeg mig allikevel til at komme sydpaa. Skjønt den berygtede taaken – ja to gala-opvisninger av den har vi set og da kunde vi bogstavelig ikke inde i stuen se kaminilden fra døraapningen av uten som et rødt øie i disen – trappen ned til 1. etage forsvandt i taaken og ute paa gaten forsvandt vore egne føtter i hvite skyer –. Men det var altsaa to isolerte tilfælde. Vor daglige taake er et hvitt forhæng for vinduet om morgenen – pæretræet i haven anes som en mat tuschtegning. 2Men litt over frokost har det lettet saa meget at en aner en blekblaa himmel og saa kommer der et forsigtig solgløt – og midt paa dagen har vi i regelen enslags fint og blekt og vakkert sollys, mens trær og huser paa litt avstand blir mere og mere utydelige i en lys og fin dis. Jeg synes det er vakkert. Anders klager bittert over de nye røkfortærende apparater, som er blit obligatorisk her og paastaar at bare for 6 aar siden var «luften» over London meget «bedre» – d.v.s. værre. Nu – ja jeg synes ikke jeg har set eller luktet kulrøk siden i Kristiania – d.v.s. undtagen inde i mit eget værelse, hvor kaminen præsterer alt som hjertet kan begjære i saa henseende, før jeg kan faa den overtalt til at brænde. Men saa er den saa hyggelig, naar den endelig har besluttet sig til at varme og flamme og gløde – og inde hos A. er der et rent pragteksemplar av en kamin og jeg kommer nok til at længes bitterlig efter kaminen og Hammersmith. Vi har hat det forfærdelig hyggelig her og efter en alvorlig forkjølelse, da han laa tre dage – opvartet av mrs Tanner og mig og rørt til hjerteroten over sin egen føielighet og snilhet fordi han virkelig fandt sig i at ligge i sin seng og ta mediciner og spise supper og nøtter og vindruer som kvinderne bragte til hans leie – saa har Anders været svært bra for hoste og alt sligt ihøst. – Jeg kommer til at længes svært efter London vet jeg, naar vi er reist herfra og efter vor egen lille specielle part av den – Hammersmith med Broadway og Kingstreet med de fænomenalt 3billige butikker og de straalende Picture Palace og Electric Theatres og frugtutsalgene og blomsterhandlerne som staar utenfor stationen og roper «lovely violets – penny a bunch lady»«lovely violets – penny a bunch lady»] (eng.) vakre fioler – en penny per bukett, frue/madam. Penny: engelsk mynt og myntenhet. og svære dusker av vinterasters i alle farver eller langstilkede krysantenum med vældige hoder av hvite krusete blader – penny each madampenny each madam] (eng.) en penny per stykk, frue/madam. – og the Grove med anarkisten under jernbanebroen og hans klynge av tilskuere og tilhørere og svovlprædikanten litt længer oppe i gaten med sine to eller tre publikummere – og LyricLyric] Lyric Theatre, et West End-teater i London, åpnet i 1888, som i utgangspunktet satset mye på scenemusikaler. med de nydelsesrike teateraftner –. Jeg hadde mere glæde av The Pride of the PrairieThe Pride of the Prairie] antatt scenemusikal basert på sangen «The Pride of the Prairie» (1907) komponert av amerikaneren George Botsford (1874–1949), tekst ved Henry J. Breen (uidentifisert leveår), sannsynligvis oppført på Lyric Theatre. end av Winters Tale paa Savoy TheatreWinters Tale paa Savoy Theatre] The Winter’s Tale (1611), dramakomedie av William Shakespeare (1564–1616), hadde premiere ved Savoy Theatre i London 21. september 1912. i Granville BarkersGranville Barkers] Harley Granville-Barker (1877–1946), engelsk skuespiller, dramatiker og regissør, gift 1906–1918 med Lillah McCarthy (1875–1960), engelsk skuespiller og teatersjef fremstilling. – Det var post-impressionismenpost-impressionismen] opprinnelig betegnelse for fauvismen, men ble senere fellesbetegnelse for de forskjellige retninger som utviklet seg innen fransk kunst i 1880- og 1890-årene etter impresjonismen: symbolisme, syntetisme, cloisonnisme, Pont-Aven-gruppen, Les Nabis. Bl.a. Paul Cézanne, Henri Rousseau, Paul Gaugin, Vincent van Gogh (kilde: SNL) paa teatret, forkyndtes der.

Først var vi nu og saa post-impressionismen paa lærred og i oljefarver. Det var MatisseMatisse] Henri Matisse (1869–1954), fransk kunstmaler. Ledende innenfor kunstretningen fauvisme (fra fransk fauve: branngult eller rødlig brunt), den franske formen for ekspresjonisme som ble dyrket av en krets kunstmalere omkring Matisse i det første tiåret av 1900-tallet. og PicazzoPicazzo] Pablo Picasso (1881–1973), spansk kunstner. Utviklet nye kunst-ismer, i perioden 1909–1911 utviklet han den analytiske kubismen, senere syntetiske kubismen (1912–1914) der «kombinasjonen er bygd fritt opp av abstrakte, gjerne konstruktivt forenklede virkelighetselementer» (kilde: SNL). + deres adepter. Ja om jeg skal bli hængt for det – at finde andet i det end humbug, det frækkeste og fæleste humbug er mig umulig. Et par henrivende ting av CezanneCezanne] Paul Cézanne (1839–1906), fransk kunstmaler, inspirator for kubismen, se fotnote ved «Picazzo» over og et yndig, ægte naivt billede av en tropeskog med en i farverne aldeles deilig gruppe av en løve,en løve] trolig feil for «en jaguar». Et kjent maleri av Rousseau fra 1910 viser den beskrevne scenen med en jaguar istedenfor en løve. som spiste en neger op, av Rousseau,Rousseau] Henri Rousseau (1844–1910), fransk kunstmaler og post-impresjonist med en naivistisk eller primitivistisk malermåte gjorde det andet endda æklere. Jeg lo himmelhøit – men det gjorde min herre og mester med –. Men det særdeles distingverte publikum – utstillingen holdt til midt i Bond Street – gik omkring og anstrengte sig for at se begavet ut – du 4kjender nok hjemmefra i det sidste aarene dette silkekaapete utstillingspublikum, som gaar omkring og stirrer og ser ut som det knaket i hjerneskallens sømmer av bare anstrengelse for at forstaa.

Derefter drog vi avsted for at se post-impressionismen paa scenen. At det ikke rigtig vilde gaa med ShakespereShakespere] William Shakespeare (1564–1616), engelsk lyriker og dramatiker og post-impressionisme, det hadde jeg nu hat en anelse om. Et og andet blev der jo at glæde sig over – de komiske roller blev godt spillet og der var ynde over dem og over Florizel og PerditaFlorizel og Perdita] protagonister i Shakespeares The Winter’s Tale – det var saanne vakre unge mennesker som spillet dem, og det er jo næsten det væsentligste. Men alt det vældige og tragiske i stykket –. Dekorationerne var holdt i enslags kysk secessionistisksecessionistisk] fra lat. secedere, rive seg løs, avsondre seg, trekke seg tilbake. Innen kunsthistorie er secession en betegnelse for grupper av spesielt tyske og østerrikske kunstnere som brøt med de anerkjente akademiske kunstinstitusjonene (kilde: Wikipedia). stil, dragterne likesaa, optog o.l. var stiliseret til karrikatur og spillet likesaa – for at slaa over, der hvor stilisering var umulig, til enslags patologisk realisme. Noget som mere skrek imot hele stykkets karakter og sprog, kan jeg ikke tænke mig. For mig er der ialfald en rent sanselig og synlig likhet mellem Shakespers diktion og renæssancens andre uttryksmaater – saan at jeg mange ganger ved en replik, der er raa av vild, menneskelig følelse og saa løper ut i rent ornamentale billeder og lignelser og ordspil, maa tænke paa disse dekorative figurer, der er en realistisk studie av nakent menneske til navlen og saa opløser sig i akhantusblader.akhantusblader] akantusfamilien er en plantefamilie med ca. 2600 arter, mest i India og Sør-Amerika (kilde: SNL) Jeg synes nok det er meget godt at spille Shakespere paa en tom scene, bare med et forhæng til bakgrund – men naar forhænget er av no lys liberty silkeliberty silke] silkesateng fra Liberty of London/Liberty & Co., grunnlagt av den engelske kjøpmannen Arthur Lasenby Liberty (1843–1917) i 1875 med et vaarlandskap i jugendstil,jugendstil] tysk variant av art nouveau, navnet kommer fra tidsskriftet Die Jugend (ungdommen) (1896–1940). «Grunnkonseptet for både jugendstil og art nouveau var å skape billedkunst, design og arkitektur basert på naturlige former hvor bruken av kurvede linjer var et utpreget kjennetegn». Storhetstid frem til ca. 1905 (kilde: SNL). saa 5er jeg nær ved at takke gud for Jens WangJens Wang] Jens Wang (1859–1926), kunstmaler og teatermaler som jeg ellers ikke saa sjelden har ønsket enanden mand vilde ta sig av og steke i hans eget smult.

Det gjorde mig vondt, det du skrev om G.H.G.H.] trolig Gunnar Heiberg (1857–1929), forfatter, teaterkritiker og teatersjef. Heiberg hadde bl.a. anbefalt Undsets første roman, Fru Marta Oulie (1907), til Aschehoug forlag. – Der er enkelte mennesker, som man gjerne vil ha lov at dyrke saan en bitteliten smule og jeg ialfald blir trist over at det absolut ikke lar sig gjøre at se op til dem – ialfald ikke qua dødelige mennesker –. Anders har av dyrekjøpt erfaring vel sagtens sin vel hærdede foragt for alle som hører til en viss periodealle som hører til en viss periode] antakelig refererer Undset til bohembevegelsen kalt «Kristianiabohemen», en litterær retning i Norge i 1880-årene og utpreget bybevegelse. Bevegelsen har fått sitt navn etter Hans Jægers roman Fra Kristiania-bohêmen (1885). Både Gunnar Heiberg og Sigurd Bødtker (se neste note) var del av bevegelsen. hjemme – mig personlig var det pinlig at høre at f.eks. S.B.S.B.] antakeligvis Sigurd Bødtker (1866–1928), forfatter og teaterkritiker er fuld i et møte, hvor en dame skal være tilstede. At de kan!

Jeg glæder mig til din bok.din bok] De vaabenløse (1912) Jeg har bedt om at faa den og Regine NormannsRegine Normanns] Regine Normann (1867–1939), forfatter, ga ut romanen Dengang i 1912 hit, hvis de kommer før vi reiser herfra. NygaardsNygaards] forlaget Aschehoug & Co., ledet av William Nygaard d.e. (1865–1952) tilbyr mig alle nye bøker og «fruer» mig op og ned i brevene sine – behandler mig i det hele med den utsøgteste elskværdighet. Rimelig nok forresten – jeg er dem virkelig en billig og hyggelig kat. Jeg kan ikke vænne mig av med at være ræd for gjæld, selv til en forlægger – jeg burde naturligvis kjøpe gardiner og gulvtæpper til mit hus i Liberty og dækketøi og laken hos Irish Linen i Regent st.Regent st.] Regent street i London, både Liberty & Co. og Irish Linen Manufactures holdt til i gaten i 1912 og la Nygaard betale – men se om jeg gjør! Kvindelige forfattere maa sgu være 6opbyggelig for en forlægger paa mange maater!

Min bokMin bok] Fattige skjæbner (1912), novellesamling er kommet nu– jeg er nervøs for den. Jeg har tilegnet den til min ægteherre – bare av den grund burde den jo ikke være min daarligste. Den blir vel opfattet som stilfærdig og uskyldig – skjønt jo efter min mening frk Smith-Tellefsenfrk Smith-Tellefsen] hovedpersonen i novellen «Frøken Smith-Tellefsen» i Fattige skjæbner (1912) er det brutaleste jeg nogengang har skrevet. Men en masse bra folk vil vel læse f.eks. side 205 uten at skjønne, at det er særlig raat eller gement, som sies der.

Anders maler paa et stort billede fra Themsen med fabrikker og prammer og røk og dampet stort billede fra Themsen med fabrikker og prammer og røk og damp] Ved Themsen/Fabrikker ved Themsen (1912, Rasmus Meyers Samlinger, Bergen) – men jeg har vist fortalt dig om det før, siden det har været brændpunkt for vore interesser i mere end to maaneder. Jeg tror det er svært godt – er gla i det. Anders mening varierer fra dag til dag – men han er jo aldrig fornøiet med sit arbeide, mens han holder paa med det. Portrætet av mig i sort silkePortrætet av mig i sort silke] Et kjent portrett som Svarstad malte av Undset viser henne med en stor hvit blondekrave over en mørk kjole. Den dateres hos Lerberg (2019, 83 og 85) til 1912 (se også Slapgard 2007, 141). er foreløpig utsat paa ubestemt tid av forskjellige grunder.

Mange hilsener,
din hengivne
Sigrid Undset.

Med hilsen til ing. Anker.ing. Anker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann Jeg kan formodentlig risikere at sende hilsen til dere begge fra Svarstad, men ellers saa er han nu reist til byen til farvehandleren. Og farvehandleren er en særdeles fornøielig og snaksom fyr, saa det blir altid en ekspedition paa nogen timer –.




23. november 1912

Kjære Nini,

vivi] Undset og mannen Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. De var gift 1912–1924. har netop læst boken dinboken din] novellesamlingen De vaabenløse (1912) – d.v.s. jeg har læst den høit – og vi var svært glad for den begge to. Gid du maa faa megen glæde av den. Mademoiselle Thalie har jeg altid beundret svært og det var en nydelse at se hende igjen, befriet for de skjønhetspletter som – var det Maren Sverdrup?Maren Sverdrup] Maren Sverdrup (1865–1911), kunstmaler eller en anden dame? – hadde utstyret hende med. Jeg likte ogsaa Eva og Hattefjæren godt – men frk. DanellMademoiselle Thalie … Eva … Hattefjæren … frk. Danell] figurer i hver sin novelle i De vaabenløse er jo perlen. Den gjorde det samme indtryk paa mig som livet oftest gjør – vakte det samme bitre hat til de trygge og rike – eller ikke de rike, men de velsituerte –.

Forleden – eller det er et par maaneder siden, var vi ute hos en norsk familje – en Mr. Kittelsen,Mr. Kittelsen] Bernthinius Kittelsen (også oppført som Kittilsen) (1868–1926), journalist, bl.a. Aftenpostens korrespondent i London som forøvrig er aftenpustetsaftenpustets] Aftenposten, dagsavis i Oslo, grunnlagt 1860. repræsentant herover. Det var saanne pene folk og vi hadde det rigtig hyggelig. Det var bare vi og saa Peter Egge og hans fruePeter Egge og hans frue] Peter Egge (1869–1959), forfatter, og Anna Egge (1869–1964), født Svensen – som jeg ogsaa liker rigtig godt. Men saa fik samtalen denne gifte karakter – herregud vi var jo bare tre ægte par. Det var bare Det var jo første gang jeg hadde den ære at regnes med blant de officielt autoriserte fruer da vet du. Forresten hadde jeg et indtryk av 2at Anders hellerikke var vant til at bli behandlet som laugsmedlem. Uf ja det var litt disgusting.disgusting] (eng.) motbydelig Og de kom med den sædvanlige taapelige snak om «gamle jomfruer» og det enslige livs ufuldkommenhet og at ægteskapet – det vil si – æ-æ – ikke altsaa akkurat det lovlige men – æ-æ – ja altsaa erfaringen var da altsaa en erfaring som – æ – det under alle omstændigheter var et plus at ha –. Jeg likte KittelsensKittelsens] Nils Berthinius og Aslaug (Backe) Kittelsen (1883–1969), født Backe, journalist, korrespondent i London for Morgenposten (dagsavis i Oslo 1861–1971) og medstifter av P.E.N.-klubben godt og jeg har stor respekt for Peter Egge baade som kunstner og menneske og jeg liker hans frue og jeg tror de bor svært lykkelig med hinanden – saa gud maa vite, hvordan de kan snakke saa flaaset. Jeg tænker paa en vennindeen venninde] ikke identifisert – en «gammel jomfru» paa ca 40 aar, kanske mere skikket til hustru og mor end nogen anden jeg har truffet – men saa upraktisk indrettet at hun i hele sit liv vist bare har brudt sig om at bli det ved en eneste mand – og han har ved forsynets viselige anordning tilbragt de sidste 10 aar som lam. Og jeg tænker paa hendes ord i en fortrolig time – som hun ikke ødsler med, og som altid gjør at jeg føler mig ydmyg og liten, naar hun en sjelden gang taler aapent ut av sin fortvilede stolte resignation. Om den ensomhet som er et brændende helvede paa jorden og om de nætter da man ligger og føler alle de fineste røtter i en selv krympe sig i ilden og tørke bort unyttig – det som hun kaldte det næst værste, fordi hun ikke tviler paa at der er et som er værre – at ligge ved en fremmeds side og føle de fine 3røtterne raatne –.

Jeg kommer sgu aldrig til at føle mig som en rettelig frue, om saa vores fælles MøllerMøller] Georg Jens Juul Møller (1869–1947), opprinnelig dansk, disponent i Aschehoug & Co. befruer mig to ganger mindst paa hver linje – jeg synes jeg hører sammen med de enslige frøkener uten lykke eller med en illegitim og hjemløs lykke – og føler min nuværende legitime lykke trods alt som et rov fra skjæbnen og som en anomali, jeg har kunnet gjøre ut av mit liv takket være gunstigere skjæbne og en robustere konstitution. Ja jeg gjør, trods pletterte fiskekniver og andet husutstyr som jeg kan glæde mig ved at besidde. Og det er mit alvor at jeg vilde ønske jeg aldrig fik døtre – jeg burde ønske hellere ikke at faa barn. Det gjør jeg selvfølgelig ikke – men jeg sier at det er toppunktet av egoisme, dette kvindeønsket om unger, unger, unger – til egen fornøielse. Ungernes fornøielse av livet faar saa bli gjenstand for en senere skaal –.

Vi har jo forsaavidt spadd i samme havenspadd i samme haven] refererer til de tematiske parallellene mellom Undsets novellesamling Fattige skjæbner (1912) og Ankers De vaabenløse (1912) iaar, du og jeg. Og Anders faldt i betragtninger over menneskenaturens ufornøielighet – det er ikke længer siden end «familjen paa Giljes»«familjen paa Giljes»] Familjen paa Gilje. Et Interieur fra Firtiaarane (1883), roman av Jonas Lie (1833–1908) dager at det skulde kunne erstatte en kvinde alt andet – bare at faa bli smaaskolelærerinde, naar det førte til selvstændighet. Nu vet jeg ikke om det skal opfattes saan at skolen hendes skal erstatte Inger JohanneInger Johanne] figur i Familjen paa Gilje alt – skjønt jeg godt forstaar, at skole eller 4kontor eller medicinsk embedseksamen eller stemmeret kan erstatte en svært meget – naar man maa slaas paa bare livet for at faa det. Ikke ellers.

Iøvrig har jeg altsaa til lekture i høst hat Perkins Gilman,Perkins Gilman] Charlotte Perkins Gilman (1860–1935), amerikansk sosiolog, forfatter og tidlig feminist. I 1912 kom f.eks. Man-Made World (1911) i norsk oversettelse med tittel Verden som manden har indrettet den. Elin Wägner «De fire paa hybelen»Elin Wägner «De fire paa hybelen»] Elin Wägner (1882–1949), svensk forfatter, journalist og feminist. De fire paa hybelen (orig. Nortullsligan) kom i 1908. Antonette Aas: «Vor lod og del»Antonette Aas: «Vor lod og del»] Antonette Elise Aas (1877–1946), født Rasmussen, lektor. Vor lod og del ble utgitt i 1912. (jeg likte den – der var noget nobelt over den, som gjorde godt) og nu din bok samt korrektur på min egen.min egen] novellesamlingen Fattige skjæbner (1912) Til forandring fik jeg idag etpar repræsentanter for sværdsiden hos Nygaard,Nygaard] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker idet d’hrrd’hrr] herrene ScottScott] Gabriel Scott (1874–1958), forfatter, ga ut diktsamlingen Sverdliljer i 1912 og ØverlandØverland] Arnulf Øverland (1889–1968), forfatter, ga ut diktsamlingen De hundrede violiner i 1912 sendte mig sine digtsamlinger. Scott optraadte jo i fjor som min fuldstændig hysteriske champion – det er saa pinlig at jeg absolutt ikke kan præstere nogen retur-begeistring. Øverlands var bedre – originalere – ifjor, men der er etpar vakre ting iaar ogsaa. Men av et og andet har jeg en liten ængstelig fornemmelse av at ogsaa han er kommet ind i det med den store hjemlige rottekongen – alle disse unge litteraturstjernerne vore, som er vokset sammen paa de underligste steder og vokset ut paa de ældste, som dog engang vimset omkring i livet paa egen haand og tok næring til sig, men nu lever av sine egne tidligere produkter og ligger midt i dyngen av sin egen yngel – hele bunken, der hænger sammen efter halerne og inspireres av hinandens bøker og aldrig kommer ut av det fælles rottehul og vimser litt alene. Hjort SchøyenHjort Schøyen] antakelig Rolf Hiorth-Schøyen (1887–1932), forfatter og teateranmelder er et typisk eksempel – han er saa tullet ind i trykpapir, at 5jeg tror ikke han kan kysse sin pike uten at ha WildeWilde] Oscar Wilde (1854–1900), irsk forfatter og dramatiker og HamsunHamsun] Knut Hamsun (1859–1952), forfatter og KrogKrog] Helge Krog (1889–1962), forfatter og WildenweysWildenweys] Herman Wildenvey (1885–1959), forfatter trykte sætninger flirrende for øinene paa sig. – Ja jeg har ikke læst hans sidste bokhans sidste bok] Rolf Hiort-Schøyen ga ut romanen Had i 1911 og diktsamlingen For din skyld samt skuespillet Bryllupsmarschen i 1912. Hun refererer sannsynligvis til diktsamlingen. da –.

Vi har levet uten norske aviser i 3 uker nu. Av nogen utklip hjemmefra ser jeg jo, at et blandet kor har opløftet en klagesang over den forfærdelige litteraturen og nu skal dra paa korstog – lykke til. Jeg har den største respekt for den s.k.s.k.] såkalte borgerlige moral. Efter mit kjendskap til den ramp, som kaller sig kunstnere og har sat sig ut over den «borgerlige moral» og den borgerlige ramp, som holder paa den med næb og klør, er jeg kommet til det resultat, at den borgerlige moral er et absolut nødvendigt rekvisit i samfundet av hensyn til rampen. –

Jeg har faat etpar anmeldelser. Som Anders forutsaa, tar somebodysomebody] (eng.) noen studenten i SædelighetsballetSædelighetsballet] novellen «Omkring sedelighetsballet» i Fattige skjæbner (1912) alvorlig – Carl NærupCarl Nærup] Carl Nærup (1864–1931), litteraturkritiker, bl.a. i Verdens Gang og Tidens Tegn er det aabenbart ikke faldt ind at jeg har været munter over ham.

Kri. HaugKri. Haug] Kristian Haug (1862–1953), kunstmaler og -kritiker skrev til AA] Anders idag – berettet bl.a. om en skandale i kunstnerforeningen – Bjarne EideBjarne Eide] Bjarne Eide (1869–1929), lege og skribent. Begynte i 1903 som korrespondent fra kunstnerkretsen i Paris for Aftenposten, og senere for Tidens Tegn (kilde: eMunch). og OdaOda] Oda Krohg (1860–1935), født Lasson, kunstmaler skjældte ut AanrudAanrud] Hans Aanrud (1863–1953), forfatter og da Aanrud og S.B.S.B.] trolig Sigurd Bødtker (1866–1928), forfatter og teaterkritiker tillot sig at bli fornærmet, traadte Chr KroghChr Krogh] Christian Krohg (1852–1925), kunstmaler, forfatter og journalist, gift med Oda Krohg op og tok sin familje i forsvar. Familien Krogh er da et skrækkelig taterfølge blit!

6Næste uke reiser vi herfra. Jeg glæder mig – men det er sørgelig at mamamama] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. er saa skrækkelig fortvilet og ræd – for krig og pest og kolera: hun ser aabenbart i aanden Rom herjet av fiendtlige soldater, pestlik i dynger paa gaterne – og Anders og jeg baaret til graven halvdøde bare. Hendes fantasi er utrolig naar det gjælder at utmale rædselsbilleder – en ren landeplage for en hel familje. Jeg har forsøkt at gjøre hende begripelig, at vi skal nok absentereabsentere] (fra lat. absentia: fravær) fjerne seg, rømme os, før det kommer saavidt –. – Anders ber mig hilse dig saa meget. Og mange hilsener

din hengivne
Sigrid Undset Svarstad




14. desember 1912

Postkort adressert til: «Fru Nini Roll Anker / Lillehaugen, / pr. Christiania / Norvegia». På bildesiden av postkortet: «Firenze. Ex Convento di S. Appollonia – Ritratto di Farinata degli Uberti A. del Castagno.» (Andrea del Castagno (1419–1457), italiensk maler). Håndskrevet påskrift: «denne fyren sværmer jeg for!»

Florens 14.12.12 Kjære Nini, tak for dit sidste brev. Endelig er vivi] Undset og mannen Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. De var gift 1912–1924. da kommet saa langt som hit! Og her er sol og mildt og deilig – hadde forresten en uke med gode dager i Paris og var over i Milano i dag. Dette mest for at meddele dig at vi skal være i Rom i julen – men jeg kan ikke opgi anden adresse end Circolo Scandinavo Via Campo Marzio 46 – om du skulde ville være saa gjil at skrive til mig til jul. – Gratulerer med 2. oplag2. oplag] Ankers novellesamling De vaabenløse kom i første og andre opplag i 1912 hos Aschehoug & Co. – NygaardNygaard] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker. har sandelig glæde av sine qvinder–. Uf vi kommer vel til at jule paa et midlertidig hotelværelse eller sligt – vor første jul alene –, men det er gjilt at reise og jeg er gud taknemlig fordi han har fundet paa Florens –.

Hilsen din S.U.S.

Meningen er at jeg skulde skrive brev til dig til jul da!




19. og 20. desember 1912

Kjære Nini,

tak altsaa for brevet dit. Here we are againHere we are again] (eng.) her er vi igjen – i det selvsamme hus, hvor AndersAnders] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. og jeg traf hinanden første juledag for tre aar siden. Og forhaabentlig skal vi feire vor første julekveld alene oppe i de selvsamme to værelser paa kvisten, hvor vi bodde dengang. Min gamle vertinde, signora Lehmann,signora Lehmann] ifølge Ørjasæter (1993, 30) «signora Lehmann-Lucronesi», ikke videre identifisert vil gjerne beholde os og vil se at flytte ut de som nu bor der – hun var henrykt over at se os igjen som ægtefolk – det tredje par, som er blit forlovet oppe paa kvisten hendes – og ifjor blev det fjerde par forlovet deroppe, fortalte hun begeistret – det var endda en tysk malerinde, som sletikke var ung heller – fru Lehmann mente nok, at hadde hun ikke kommet op paa den kvisten, saa hadde der ikke været stort haab. Naaja – samme kvist indeholder to rum og et dueslag. Os er det et dyrebart sted – og saa kjender vi lokaliteterne med for- og bakdele. Der er kalt – bikjekalt, naar her er koldt i Rom, men sol – og Roms deiligste terrasse og et paradis paa jord, naar solen skinner. Anders og jeg brukte i sin tid at sitte deroppe og læse i hver vor bok og titte paa hinanden – 2ingen av os vilde paatrænge den anden sit selskap, gudbevares, men saan litt efter litt kom vi jo til at snakke sammen allikevel da –. Vi har nok lyst begge, kan du vite, til at vende tilbake til de gamle tomter. – Det er rart at være her igjen – rarest var det næsten at kjøre paa toget forbi OrvietoOrvieto] by i Italia, region Umbria. 100 km nord for Roma. – staa og se op mot den brune ørnereden av en by paa fjeldtoppen, hvor vi kjender hver sti og hvert smug og hver plet –. Men jeg vilde ikke ditop – nu. Det er underlig allikevel. I alle disse aarene syntes jeg, det var unaturlig og vondt at vi ikke maatte faa barn, og nu, grænseløst glad er jeg, og endda synes jeg det er underlig at tænke paa, at den sorgløse tiden, da der bare var os to i verden, den er uigjenkaldelig og evindelig forbi – om en stund saa er der en liten ny figurino,figurino] (it.) skisse, figur som vi skal tænke paa og ha ansvaret for –. Gud vet, hvad min mor vil synes – det blir litt fort. Naa, hun likte jo hverken Anders eller den vesle kommoden min eller JennyJenny] roman, utgitt 1911 til at begynde med – og nu er alt saa saare godt og uvurderlig herlig –.

Her er sol og varme og herlig i alle maater. Da vi kom til Paris, maatte jeg indrømme, at solen hadde jeg ikke set i alle de maanederne i Hammersmith.Hammersmith] området i London der Undset og Svarstad bodde fra juli til desember 1912 før de reiste videre via Paris, Milano og Firenze til Roma, se brev fra perioden. Jeg hadde simpelthen glemt, at den kunde være saa blændende og sterk uten mindste lille taakeslør. Og Paris var deilig – jeg husket ikke, 3det var saa vakkert. Men kaldt var der, og endda kaldere var Milano. Men der var et billede i BreraBrera] del av det historiske sentrum i Milano, med bl.a. Brera Pinacoteca-galleriet som var saa forfærdelig skjønt at jeg tror ikke nogenting har grepet mig slik. – En Pietá av Bellini.Pietá av Bellini] Giovanni Bellini (1430–1516), italiensk kunstmaler. Pietà (ca. 1469) er utstilt i Brera Pinacoteca. Saan er det altsaa at kjæle for den en elsker og hviske – og vite at det er et lik som hverken føler eller hører –. Husker du det – det er det mest smertefulde billede, jeg har set – jeg kunde ikke sove for det om natten men maatte ligge og huske paa den Marians utgrætte øine og hviskende mund indtil sønnens døde, forlidte ansigt –.

20/12 Saa langt kom jeg igaar. – Idag har her været en dag slik at man har lyst til at takke og prise en eller anden gud. Vi gik op paa Pincio,Pincio] Monte Pincio, en av Romas høyder og en historisk promenade med hager, utsikt over byen og byster av fremstående personer og vi blev der til solen gik ned – spiste lunsch paa latteriat i Borghesehavenlatteriat i Borghesehaven] Latteria: (it.) butikk, liten kafé som selger melkeprodukter. Rundt Villa Borghese befinner det seg en storslått park og hage. og der omkring fra fontæne til fontæne i stenek-alleerne.

Disse dagene her har været vidunderlige – det er sommervarmt og roserne blomstrer og jeg glæder mig bare til at vi skal faa de rummene heroppe og gjøre dem hjemlige med blomster og lysestaker og faa det litt «vort eget».

Vi var bare fire dager i Florens – travet fra morgen til aften. Der er jo uforskammet meget at se. Der var mildt og godt dennegangen.

Her er kjokka fuld av skandinaver. KittiKitti] Christiane (Kitty) Kamstrup (1862–1953) savner jeg –. Heldigvis forbyder det sig selv at jeg «rangler» 4ivinter – for gud hvor trist en romersk kneipe vilde være uten hendes aasyn skinnende i purpurglød for enden av drikkebordet! Der var Kitti Kamstrup en av de gudbenaadede! Egentlig er hun i mange maater herlig!

Jeg er glad det gaar saa bra med Regine Normanns bok.Regine Normanns bok] Regine Normann (1867–1939), forfatter, ga ut romanen Dengang i 1912 Jeg har ikke faat læst den endnu – har ikke set stort av det nye i det hele tat – da jeg bad N.sN.s] Nygaards, dvs. forlaget Aschehoug & Co ikke sende noget mere før vi kom hit. ChristensensChristensens] antakelig mener hun Hjalmar Christensen (1869–1925), forfatter. Han ga ut romanen Brødrene i 1912. læste jeg paa reisen – jeg synes ikke den er videre god. – Saa Nygaards julekatalog idag. Du husker du har lovt mig det billedet av dig – det er da det likeste jeg har set. Men har du set, hvor fabelaktig BarbraBarbra] Barbra Ring (1870–1955), forfatter ligner Matti Aikio?Matti Aikio] Matti Aikio (1872–1929), forfatter og journalist. Han hadde i 1912 flere artikler i julehefter og i avisen Tidens Tegn som i 1914 ble gitt ut i samlingen Polarlandsbreve og andre.

Nu slutter jeg, for jeg kjender mig tom i hodet og er sløvetræt av at gaa og rusle i solskin –. Mange hilsener til AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann og dig og glædelig jul til dere begge.

Din hengivne
Sigrid Undset Svarstad.

Hilsen fra Svarstad.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Nini Roll Anker 1911–1918

Sigrid Undset (1882–1949) og Nini Roll Anker (1873–1942) hadde et nært venninne- og kollegaforhold i over 30 år, fra det første møtet i 1911 til Anker døde i 1942. I denne utgaven presenteres det som er bevart av brev sendt fra Undset til Anker i årene 1911–1918, til sammen 44 brev.

Det første brevet er skrevet i januar 1911. Da var Undset hemmelig forlovet med kunstmaleren Anders Castus Svarstad (1869–1943). 1911 er også året da hun opplevde stor suksess med romanen Jenny og fikk seg en ny og fortrolig venninne i Anker. Det siste brevet er fra desember 1918. Høsten/vinteren 1918 tok ikke bare første verdenskrig slutt, men den var også starten på slutten for det tradisjonelle samlivet mellom Undset og Svarstad.

Brevene utgis i kildeskriftserien NB kilder. Det er planlagt to utgaver til med brevene fra 1919 til 1924 og fra 1925 til 1940.

Les mer..

Om Sigrid Undset

Forfatteren og samfunnsdebattanten Sigrid Undsets betydning for norsk og internasjonal litteratur- og samfunnshistorie er uomstridt. Hennes omfangsrike produksjon favner romaner, noveller, essaysamlinger, helgenbiografier, artikler og selvbiografiske skrifter.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.