Brev til Nini Roll Anker 1911–1918

av Sigrid Undset

1913





19., 21., 25. og 26. februar 1913

Kjære Nini,

jeg skulde visst kanske ventet med at begynde paa brev til dig, indtil jeg og kunde si, solen skinner jo! Saa blev ikke brevet saa upassende trist, som det kanske nu blir. – Djævelen staar i alt som minder, sier jeg – man slaar sig ned med en nyfødt ungeen nyfødt unge] Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940), født 24. januar 1913 i Roma paa et minderigt kammer med 6 trapper ned til varmt vand, en petroleumsovn og to spritapparater til at tørke tøi og lave mat paa – en slik liten dritpaase konsumerer ca 6 skjorter, 12 bleier, diverse kladder og dit og dat i døgnet – jeg har næsten tutet mere over tøiet hans, end jeg har glædet mig over den lille søte gutten min.

Han er saa vakker og frisk og kraftig, saa det er vel utidighet og litt fysisk svakhet som gjør mig saa ræd for at han skal ikke trives for mig. Han har ikke været forkjølet en dag, siden han blev født, og han vokser og lægger paa sig – men nægtes kan det ikke, at den kjære gamle leiligheten heroppe er rent ut sagt etslags lysthus, som formodentlig en gang ved leilighet er muret op paa taket av et femetages hus. I mit værelse er tre yttermurer. Her er ikke egnet til barneværelse skjønner du. Hvis altsaa solen vilde 2skinne –. Saa var der terrassen, hvor vi kunde leve helt og holdent. Det hadde jeg jo gjort regning paa da – barnet skulde ha sol og frisk luft hele dagen, og med sin mors bryst og tilstrækkelig renslighet og pas skulde han trives saa herlig. – Det var altsaa forutsætningerne, før han blev født –. Skjæbnen har villet, at siden vi for nær fjorten dager siden kom hjem med ham fra jormoren, har der ikke været en dags rigtig godt veir. Først saan litt ‹grutt›‹grutt›] antatt betydning: grumsete –. Jeg tok ham ut allikevel, godt nedpakket i kurven sin, og jeg vasket og tørket tøi hele formiddagen. Den kvinden, som skulde komme og hjelpe mig, uteblev nemlig totalt, og nogen ny var ikke at faa fat paa. Saa fra den sekstende dagen stod jeg i vaske – ikke baljen engang, men tre vaskevandsboller og sølte, kokte vand, kokte bleier, lavet mat og vasket op. Ja, AndersAnders] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. stakkars hjalp trofast, men han hadde næsten fuld hyre med at bære op vandkander. For tre aar siden var her vand oppe paa terrassen, men iaar maa vi selvfølgelig hente det en etage ned. Varmt vand de før nævnte 6 trapper ned. – Endda – det gik! Saa kom tramontanaentramontanaen] Tramontane (tramuntana/tramontana): klassisk navn på en nordlig vind i middelhavslandene. Fra it. tramontana (lat. transmontanus), «bortenfor fjellene», eller «på andre siden av fjellene», viser til Alpene i Nord-Italia (kilde: Wikipedia).. Bitende, isnende nordensno seks dager itræk – en kulde, jeg aldrig har kjendt maken til i Rom! Endda gik det. Jeg tullet ungen og kurven ind i plæd mot vinden, stillet ham i læ og der laa han noksaa godt og lunt. Tørk var der i veiret, bare at alle plaggerne hans hvirvlet rundt i vinden. Heldigvis er terrassen indhegnet med høit nettinggjærde – ellers hadde jeg ikke eiet et plagg igjen nu. Om natten var det hundekoldt. Jeg maatte bytte paa ham 3mindst mulig, sove med ham i armen og saan – god til at holde varmen er forresten pusen.pusen] sønnen Anders – Men iforgaars vaagnet jeg med snefok! Etpar tommer sne til morgens, siden slutslut] sludd og regn, vaatt ute, klamt inde, hvert plagg maa tørkes i kjøkkenet (6 trapper ned) og dampes ved petroleumsovnen heroppe. Jeg har endelig faat tak i en kone, som henter bleier og kladder daglig, men de sidste dagene har jeg faat det vaatt tilbake. Og lillegutten ligger og sover hele dagen herinde, hvor vi er, og hvor der brænder lamper og apparater og kokes mat og smaatørkes –. Ak nei, det var igrunden ikkeno arbeide at snakke om, dengangen jeg skrev og digtet –.

21de.
Nu er to dager gaat. Og ingen sol! Maanen skinner om kvælderne, skyerne trækker litt tilside og jeg lægger mig i haabet – og vaagner kl. 4. Nei, regnet ‹permer›‹permer›] antatt betydning: plasker, pøser, slår ikke paa tak og ruter! Det er taalelig mildt, naar jeg smetter op, faar om mig slobrokken, faar det lunkne vandet over natlampen i taket og vasker ungen mins ende. Og saa kryper jeg lykkelig og lunt ned i sengen med lille gutten min ved brystet. Men saa vaagner jeg kl. 8 igjen til graaveir, nye kvaler med tøiet og ængstelse. Og igaar visit av jormoren, som finder, at gutten har ikke lagt paa sig og fortæller mig at melken min er for tynd og at han ikke faar næring nok. – Jeg hensynker i fortvilelsens avgrunde. Anders forsøker at trøste mig, med at gutten er all rightall right] (eng.) i orden – det tror jeg forresten selv han er. Men herregud hvor jeg søker i danske og engelske bøker efter 4raad og veiledning og tegn og varsler –. Trives han eller trives han ikke? Imorgen skal Anders gaa og kjøpe vegt til at veie ham paa. For mine øine ser det ut, som han vokser vældig i længden – han er 54 ctm. omtrent utstrakt – –

25de.
Nu er det saan litt blekt solskin, men solskin er det da, ute, og omtrent det samme i mit humør –. Idag har vi hat en læge – en tysker – oppe for at se paa gutten, i eftermiddags var jeg derborte og fik veiet ham, og nu skal det han veies hver ukedag av lægen for at kontrolleres. Tar han ikke paa, skal melken min undersøkes – jeg har mere end nok, men det blir altsaa spørsmaal om kvaliteten. Skal han vænnes fra – som vil være en forfærdelig bitter skuffelse og sorg og ydmykelse for mig, at jeg ikke skal ha ordentlig næring til ungen min – reiser jeg like hjem med ham. Hvad jeg ogsaa nødig vil – her er da allikevel sol og han har været ute det meste de fleste dagene en stund, og jeg reiser nødig hjem til vinteren med gutten – dessuten, hvor reise hen? Saa skal vi sætte bo med det samme osv. –. Uf –.

Desværre saa har nok lille Anders ikke lagt paa sig nogen smaa fete merker. Nogen centimeter magre, lange skanker og pindetynde guttearmer har han vistnok lagt sig til, det kan jeg se paa klærne hans. – Hvad han veiet ved fødselen, vet jeg ikke. – Jeg laa i huset hos en halvtysk jormor,en halvtysk jormor] ikke identifisert som var svært flink og bra mot mig, men saan med maal og vegt og talopgaver 5var hun ikke svært nøiagtig – i det hele ikke med sine uttalelser, som var saan diktert av stemningerne hendes. Hvad pusens vegt angaar saa fortalte hun mig stoltelig, at det var fem kilo! Rigtignok saa eiet eiet hun ikke mere end ca. 3 kilo lodder, og resten var resultatet av en opstabling av strykejern, vækkeruhr, vandglas og dit og dat, fordelt paa skaalerne, saa gutten laa som i en femtiøresbasar tilslut og sprællet – saa jeg var jo ikke aldeles overtydet om at det var helt korrekt, og især da hun dagen før vi reiste hjem – den femtende efter fødselen – paastod at han hadde lagt paa sig et strykejern til – men jeg fortalte allikevel og Anders skrev det omkring til folk, at gutten veiet 5 kilo, og jeg var mægtig kry over at ha produceret en saan svær gut!

– Så fortæller jormoren mig ved sin sidste visit, at gutten ser ussel ut, er mager, at det maa være min melk, som er for vandholdig, at han nu maa faa Nestlis barnemelNestlis barnemel] Nestlés barnemel, også kalt barnegrøt. Nestlé er et sveitsisk multinasjonalt selskap grunnlagt i 1866 i Vevey, Sveits, av tysk-sveitsiske Henri Nestlé (eg. Heinrich Nestle) (1814–1890), industrimann og oppfinner. – (som læger hjemme sier er gift for barn under 6 maaneder) o.s.v. og at jeg selv er elendig –. At jeg var skral, var nu sandt. Jeg krøp tilsengs og laa tre dager – jeg hadde nemlig blødninger endda og jormoren mente, det kunde være derav, melken var daarlig. Anders tilbragte dagene med at lave mat, vaske op, godsnakke for mig og ellers gaa i byen og lete efter en passende vegt. Hvilket ikke er at opdrive –. Saa igaar eftermiddags blev han veiet nede i forretningen i første etage. Anders kom op med ham, litt motfalden – 4½ kilo var resultatet. Mens jeg laa med ungen i armen og graat ustanselig, 6gik han ut til en svensk kunsthistoriker,en svensk kunsthistoriker] ikke identifisert som bor her med et aarsgammelt barn, for at faa g adressen paa en barnelæge.en barnelæge] ikke identifisert Det fik han og fik telefonert til lægen med det samme, og idag kom han.

Dermed er forhaabentlig slut paa en tid, som har været noget av det værste, jeg har oplevet. Lægen sier, gutten er frisk, ialfald ikke syk, stor og lang, men svært mager. Nogen fare med ham har det ikke, men det maa altsaa konstateres, om han trives, eller om han egentlig staar i stampe –.

Ellers er han forbausende utviklet for sin alder – lytter og kiker og følger med øiene, og han er snil og tier, naar han er vaaken, og sover svært meget, og er enestaaende rolig om natten. Det skulde jo forresten tyde paa han hadde det bra. Igrunden skriker han bare, naar hans far har tat ham op og lekt med ham, og saa han blir puttet tilbake i kurven, eller naar den italienske piken, PierinaPierina] ikke identifisert, har set sit snit til at huske ham i kurven og gi ham et tusen snurrige kjælenavner, mens jeg er ute et sekund, og jeg saa stanser leken. Hun synes, jeg er en ravnemor – come e’cattiva la mamma,come e’cattiva la mamma] (it.) hvor dårlig mamma er sier hun til ungen, og fortæller mig, at var han hendes, saa vilde hun ha ham paa armen og leke med ham hele dagen – povero cicchettopovero cicchetto] (it.) dårlig/stakkars knert – stakkars lille hjerte! Det hadde jeg jo igrunden ogsaa mest lyst til da. –. Han er visst vakker, uanset hvad jeg synes. Jeg syntes forresten han var stygg, da han var nyfødt, men naturligvis et lite velsignet deilig barn for mig – et lite rødt, hovent 7fjæs med opsvulmed øienlaag, krum næse og et utrolig vældig gap som sluttet av ansigtet – underskjæven var ikke til at se, saa liten og tilbakevigende var den. Og saa lik, saa lik sin far allikevel –. Men efter to dager allerede var han nydelig – med store, blaa øine, en masse lysebrunt eller mørkegult haar har han, og efterat han hadde pattet etpar ganger blev munden snurpet sammen til en liten søt trut, og en ørende liten hake er der da blit raad til efterhaanden –. Det er bare naar han rigtig bæljer og naar han kjører hele næven sin ind i munden at det endda rigtig syns, for en kjæft han har. Og saa har han utrolig store hænder og føtter – som et tre maaneders barn omtrent. – Ja du vet, jeg synes jo han er rædsom søt. –

Nu faar du altsaa ha tak for brever og bøker og alt godt da. Bjørnsons breverBjørnsons brever] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. Hun mener antakeligvis Gro-tid I og II. Brev fra årene 1857–1870 som ble utgitt av Halvdan Koht i 1912. er forfærdelig morsomme – jeg er rasende glad for at ha dem! Jeg fik læst i dem, mens jeg laa nu disse dagene. Ellers har jeg nemlig ikke hat andre bøker i mine hænder end Leopold Meyer: Den første Barnepleie,Leopold Meyer: Den første Barnepleie] Den første Barnepleje, populært fremstillet (1891) av Leopold Meyer (1852–1918), dansk lege Mrs. Beeton: All about CookeryMrs. Beeton: All about Cookery] Isabel Beeton (1836–1865), engelsk journalist, redaktør og forfatter. The Dictionary of Every-Day-Cookery kom i 1865, senere kjent som Mrs Beeton’s All About Cookery. og Antonia d’Isola: The Italian KitchenAntonia d’Isola: The Italian Kitchen] Antonia Isola er pseudonymet til amerikanske Mabel Earl McGinnis (født 1876) som ga ut Simple Italian Cookery i 1912. –. Og dem har jeg endda bare læst i, naar jeg sat med gutten ved brystet. Nu blir det vel bedre – lægen vil, jeg skal bare gi gutten hver fjerde time, og A. vil at vi skal faa et maaltid bragt op til os, og det meste av vasken til gutten blir altsaa besørget ute. – Jeg er litt lei for det – føler det som en smule fiasko, for jeg hadde jo trodd, og paastaat, jeg skulde greie alting saa stortartet –. Og jeg liker ikke at maatte indrømme, at der er noget, jeg ikke kan klare. – Men jeg kan jo ikke 8rakke mig ut, naar jeg skal amme gutten. Jeg bare ærgrer mig stilfærdig over at jeg altsaa er klodset i husvæsen. Det morer mig at lave mat – d.v.s., endda er jeg strengt tat bare kommet til at tænke paa og finde ut den morsomme maten, jeg skulde lave. For menuen har unægtelig været baaret i stor utstrækning av svinekoteletter, bif, speilæg og skinke samt makaroni og artiskokker – og der er jo ikke noget av det, som er egentlig «morsomt» –. Men jeg har lyst altsaa. Forleden stekte jeg kalkun – ja ikke en hel, vorherre bevares! – i kaserolle. Og jeg var næsten rørt til glædestaarer, da jeg fik den paa bordet; den var virkelig stekt, brun og mør og med en liten smule stekesaus i gryten ogsaa. For mit første forsøk med grytestek gik ut over en liten lamm – ja nei om jeg vet, hvadfor en del av lammet præcis det var, og det var mest ben forresten. Men efter størrelsen var det et lite lam, men det var blit saa hart som den ældste bukken bruseden ældste bukken bruse] De tre bukkene Bruse, som skulde gaae til Sæters og gjøre sig fede er et norsk folkeeventyr som Peter Christen Asbjørnsen (1812–1885) fikk høre fortalt av Anders Lysgaard fra Svennes Gård i Biri i 1842. Første gang utgitt i tredje hefte av Asbjørnsen og Moes Norske folkeeventyr (1843) (kilde: Wikipedia). og hadde en forunderlig smak, saan midt mellem kokt og stekt. Og jeg blev saa liten og ydmyk i min kjærlighet til min mand, fordi han roste det, endda han ellers altid pleier at være oprigtig, enten det er behagelig eller ikke –.

Ja du ser vel av dette brevet at jeg er hvirvlet bort i ganske nye egne av menneskelivet. ForfatterforeningForfatterforening] Den norske Forfatterforening, grunnlagt i 1893. Undset var leder i foreningen fra 1936–1940. og litteratur og slikt er kommet saa rart og langt borte. Vor kollega Ansteinson med frueVor kollega Ansteinson med frue] ikke entydig identifisert. Mulig hun mener Ove Arthur Ansteinsson (1884–1942), journalist og forfatter, og Eli Hoff Ansteinsson (1893–1978), født Svensen, skuespiller og teaterhistoriker? De giftet seg imidlertid først i 1928. Broren er kunstneren Paul Ansteinsson (1885–1939)), gift i 1920 med Gerda Ansteinsson (1893–1951), født Broch, lærer. Usikkert om noen av dem oppholdt seg i Roma i februar 1913. Enda en bror er bibliotekar John Ansteinsson (1893–1961) som i 1926 giftet seg med Nina Ansteinsson (1901–1940), født Hirsch Weidemann. John Ansteinsson var med på å sørge for at Undsets boksamling i 1941 unngikk tysk konfiskering (kilde: Skille 2003, 252ff.). var heroppe endag, men jeg hadde neppe tid til at snakke med ham, fordi jeg skulde netop bade ungen da, og jeg tror jeg snakket næsten bare om den og. Han er forresten snodig rar. De var 9ikke begeistret for Rom og vilde reise straks – bl.a. fordi her var saanne stygge do’er. Jeg formante dem til at ta det med ro og fortalte om Via delle Orsoline,Via delle Orsoline] Under sitt første opphold i Roma (1909–1910) flyttet Undset fra Via Frattina til Via delle Orsoline 31, til et «billigere sted, mer primitivt også […] en stille blindgate, en liten avkrok mellom Corsoen, Via Condotti og Piazza Popolo» (kilde: Ørjasæter 1996, 37). hvor jeg bodde for tre aar siden og gik paa do med paraply – det var et saakaldt W.C., men naar man drog i haandtaket, kom det meste W. ned fra taket –. Nu hører jeg forresten, at Ansteinsons har besluttet sig til at prøve Rom en maaned endda – –.

Ellers ser jeg absolutt ikke et menneske uten en fru Fischerfru Fischer] Magnella Kirstine Djørup Fischer (1874–1944?), født Arentz i Tromsø, gift med Egil Fischer (1878–1963), dansk arkitekt og kunstmaler (kilde: Dansk biografisk leksikon). – norskfødt og gift med en dansk arkitekt. Hun er født Arentz og har nok været litt malerinde engang i en fjern fortid – for ca 7 aar siden, men da kom altsaa den ældste gutten hendes til –. Nu har hun to, og er ikke noget i verden andet end en tyndslidt, nervøs, utpint mor til to forfærdelig søte og kjække og vakre gutter, der er som de var besat av syv tusen smaadjævler. Den ældste gutten indfinder sig forresten jevnlig heroppe ved tolvtiden om formiddagen og blir hos os, til vi sender ham hjem klokken seks, fordi jeg skal sove. Da er han svært snil og søt og forfærdelig henrykt i Vesleanders – og i Svarstad, og lydig som et lam. Den lille er bare fire aar – han har ikke nogen forestilling om det menneskelige kjøn endda, for han foreslog mig, «jeg synes, fru Svarstad, De skulde gi det lille væsen kjole paa og la den være en pie – moer hun sier, at drenger de er saa rædsomme» – det var dagen efterat fru Lehmann,fru Lehmann] ifølge Ørjasæter (1993, 119) «signora Lehmann-Lucronesi», ikke videre identifisert verdens snilleste og langmodigste vertinde, hadde truet med at si op Fischers «nein diese Buben – was sind die schrecklich – ich werde wahnsinnig,»nein diese Buben – was sind die schrecklich – ich werde wahnsinnig] (ty.) Nei, disse guttene – hva er de fryktelige – jeg blir gal sier hun, hvergang hun træffer mig. Naar de er heroppe begge to, skjønner bare ikke 10jeg, at der i det hele tatt er noget igjen av deres mor. Men hun er gruelig søt og trøster og beroliger mig, naar jeg er nervøs for min unge, og finder den usigelig deilig, som alle smaabarn forresten. –

HeibergHeiberg] Gunnar Heiberg (1857–1929), forfatter, teaterkritiker og -sjef har jeg saavidt truffet en eneste gang, ved juletid. Jeg gik jo ikke ut, hvor jeg kunde træffe folk før, og nu kommer jeg altsaa absolut ingen steder. Men han skal efter sigende arbeide. –

Jeg har en notisbok,en notisbok] trolig ikke bevart hvori jeg undertiden skriver op. Det er til et foredraget foredrag] Undset holdt foredraget «Hædre din fader og din moder» for husmorforeningen Hjemmenes Vel i Latinskolens festsal i Trondhjem 30. mars 1914 og i Studentersamfundet i Kristiania 25. april 1914. Det ble også trykket i avisen Tidens Tegn 3. mai 1914. i Studentersamfundet – for nu vet jeg, hvad jeg skal holde om. Jeg fik ideen en dag i Hammersmith.Hammersmith] området i London der Undset og Svarstad bodde fra juli til desember 1912 før de reiste videre via Paris, Milano og Firenze til Roma, se brev fra perioden Det fjerde budDet fjerde bud] «Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig» (her sitert fra Bibelen, utgave Oslo 1939, Det gamle testamente, Andre Mosebok, kap. 20). De ti bud, eller dekalogen, er en liste over korte religiøse og moralske leveregler. nemlig –. Om forældrenes pligt til at leve sit liv slik, at barna kan hædre sine far og mor. Fortrolighet og lunhet og ømhet og alt det kan være bra – men en kan faa det hos andre end far og mor – faa det bedre og rikere. Pieteten maa en lære i hjemmet, og det at kunne hædre sin far og mor – det kan ikke erstattes. – Jeg kommer vel indpaa fædrelandskjærligheten ogsaa – ikke den som skryter av, at jeg er norsk – eller engelsk – og det og det har nordmænd – eller englændere – gjort, men den som gjør nogenting og sier, dette gjør jeg i mit lands hellige navn. – ScottsScotts] Robert Falcon Scott (1868–1912), britisk marineoffiser og polarforsker. Omkom i 1912 under den såkalte Terra Nova-ekspedisjonen (1910–1913) i kappløpet om Sydpolen. Også fire av hans ledsagere omkom. og hans kammeraters skjæbne er det, som har gjort sterkest indtryk paa mig i denne tiden av alt utenfor gutungen min – egentlig det eneste utenfor, som har grepet rigtig ned i tankerne mine –.

26de. Dette blir stumper og stykker. Svarstad hadde brev ikvæld fra en ven,en ven] ikke identifisert som fortæller nyheten om Trygve Andersen,Trygve Andersen] Tryggve Andersen (1866–1920), forfatter som du vel har hørt – at han skal skilles fra Regine NormannRegine Normann] Regine Normann (1867–1939), forfatter. Gift med Tryggve Andersen fra 1906 til 1913. og giftes med en tysk oversætterindeen tysk oversætterinde] Margrete (Grete) Tichauer (1891–1938). Giftet seg med Tryggve Andersen i 1914. paa tyve aar, som skal ha et barnet barn] Ursula («Poppi») Elsbeth Monsen, født Tichauer Krogvig (1914–2003), journalist. med ham – at han har ingen steder at bo, ingen forskud faar han, det er den ‹rommeste›‹rommeste›] antatt betydning: rommelig (som i uttrykket i romste laget = nesten for vid (kilde: NAOB)) elendighet – manden vel paa gravens rand – 11–og Regine Normann stakkar – gud vet om hun er glad til, hun blir kvit ham, eller om hun ikke er det –. Det er den værste tragikomedie jeg har hørt paa længe –.

Nei nu faar jeg slutte. – Jeg er træt. Pusen min sover i kurven sin, Svarstad gaar op og ned og snakker om Trygve Andersen «jeg syns jeg ser Nils KiærsNils Kiærs] Nils Kjær (1870–1924), forfatter, essayist og litteraturkritiker ansigt, naar han træffer ham», sier han – men er forresten ikke KiærsKiærs] Nils og Margrete Kjær (1872–1956), født Fredrikke Margrethe Dons, kalt «Maggen», lærer, forfatter og oversetter i utlandet? –

Jeg tænker sommetider paa ting jeg skal skrive, naar pusen blir stor – d.v.s. over aaret eller saa – og jeg skal arbeide igjen. Ting, som jeg tror skal bli bedre kanske end noget før –. –. Hvis ikke jeg er blit analfabet til den tiden, men det er jeg vel –. Saa dette lange brevet blir vist det sisste du faar fra mig paa lange tider –. Men du faar gjøre vel mot mig og skrive litt til mig snart igjen – jeg sitter altsaa paa en kvist i Rom, ammer en unge, vasker barnetøi, laver mat, vasker op kopper – og tuter ret som det, fordi jeg gud bære det ikke gjør nogen av delene videre tilfredsstillende visst. Det er jo verst med det første –.

Mange hilsener til AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og dig selv fra Anders og mig.

Din hengivne

Sigrid Undset.

Anders sier, han skal skrive et brev til dig engang – naar jeg har 12glemt at skrive mit eget navn formodentlig. Det skal være om maalDet skal være om maal] viser sannsynligvis til målsaken, den politiske striden for nynorsk skriftmål og norske dialekter bl.a., sier han –.




20., 22. og 24. mars 1913

Kjære Nini,

tak for brevet dit. Og tak for de to smaabøkerne, for det var vel fra dig de var, de og – aaja, tak for det altsammen. Alting kom saa godt med denne tiden – for herre du store gud hva vondt det har været for os i denne tiden. SvarstadSvarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. stakkars vilde visst gjerne hjulpet mig – men han duer ikke til at forstille sig, saa jeg skjønte jo, han var mindst saa ulykkelig som jeg selv – liksom ræd for ungenungen] sønnen Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940), født 24. januar 1913 i Roma. og ræd for mig atpaa til –. Ellers saa vasket han op og hentet mat og gik og slæpte paa gutten, bare det laat i ham, saa nu skriker den, hvergang vi lægger den i vuggen – men smiler og er frygtelig søt, naar vi tar den op og snakker til den –.

Hadde en kortlap fra min mormin mor] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. idag, hvorav jeg saa, du hadde været deroppe. Jeg er saa glad for det – at du sendte hende blomster til mit bryllup var pent av dig og nu dette. Hendes svigerinder – min fars søstremin fars søstre] Halma (Christense) Undset (1860–1946), folkeskolelærer, og Kirstine Halvora «Kirsa» Gyth (1864–1946), født Undset, søstrene til Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. Kirsa giftet seg med broren til Sigrid Undsets mor, grosserer Wilhelm Adolf Leopold Gyth (1860–1929). – har været yderst væmmelige mot hende først i anledning av at jeg hadde forlovet mig og stod paa randen av ægteskap, uten at de var blit forsynet med utførlige beretninger – det er denslags folk, hvis ideal er at alt som kan synes til familje med en skjeppe erter, skal kline sig sammen i en sofa og fise unisont – undskyld, men saan familje-overintimitet 2faar mig altid til at tænke paa vond luft. Nu i anledning lillegut har de nok været direkte ubehagelige. Saa jeg tænker mama har været glad for at faa snakke med dig og skryte av min gut og fortælle om ham – det vesle hun vet stakkars. Jeg længes efter min mor nu – efter at se hvor glad hun skal være for gutten og i gutten. For hun tok det jo som jeg tænkte – med stigende henrykkelse –.

Saa har du vel hørt litt om hvordan her har været. Nu lysner det liksom litt – da han blev veiet i onsdags hadde han lagt paa sig – 50 smaabitte gram! Og Svarstad og jeg, som stod med hjertet i halsen og saa pusenpusen] sønnen Anders sprike og sprælle med sine skindmagre armer og ben paa doktorvægten, mens han hylte i vilden sky – gik noksaa glade hjem med ham. – 4½ kilo veiet han altsaa, da han var en maaned. Uken efter hadde han tat av 125 gram. Han var da avmagret i en grad, saa det var en jammer at se ham naken – huden hang i læg og poser, og hvert ben og hver sene i den lille skrotten var synlig – han er ualmindelig stor, etpar centimeter over det normale i alle maal, saa selv med 4½ kilo var der ikke mye kjøt netop. Saa var han blit saa nervøs, han fik sitringer i øienlaagene og begyndte at vimre med hænderne som han laa og sov, bare vi saa paa ham – for sammen, bare vi rørte ved ham, snakket litt høit eller pudset næsen, og naar jeg byttet paa ham og han kjendte luften indpaa kroppen, strakte han sig stivt ut, rakte armene ned ut til siderne og hvinte i rædsel, saa det var ulidelig at se og høre –. Aldrig i mit liv glemmer jeg 3den eftermiddagen jeg var kommet fra doktoren med ham, og jeg sat ute i solen med min lille uttærte stakkars gut i fanget – ganske alene time efter time og ventet paa Svarstad – han rendte byen rundt imens for at kjøpe en vegt som vi selv skulde veie ham paa. Lægen hadde henvist mig til en specialist – en italiener – selv kunde han, den tyske lægen, ikke finde paa andet, end at det maatte være ernæringen, som gutten ikke trivdes med, og at jeg burde ta amme til ham – eller hvis vi ikke hadde raad til at ta amme, enten sætte ham bort til en amme (!!!) eller flaske ham op med et eller andet av de præparater, de bruker her, hvor flaskemelk ikke kan faas. – Dette uten at undersøke mig det mindste, uten at analysere melken min, eller saa mye som spørre om min helbred forøvrig, om jeg hadde eller hadde hat nogen sygdommer, om min diæt eller levevis osv. –!

Saa kom den italienske lægen, konstaterte i høi grad tarmkatarr med vind i magen osv, ordinerte draaper, klyster av kamillethe daglig og iøvrig at jeg selv maatte se at bli litt rolig og pleie mig selv. Dette har hjulpet saavidt, at uken efter hadde gutten hverken tat av eller paa, og denne uken altsaa endelig tat paa disse stakkars femti grammene. Med nervøsiteten er det op og ned, og han gjør litt mindre «a» – eller cacca,cacca] (it.) bæsj som vi sier efter italierne – ikke mere end normalt, men endda med slim og ufordøiet melk i. Ja – dr. Paglioridr. Pagliori] italiensk lege, ikke videre identifisert vilde jo ogsaa til med kunstig næring – et maal pr. dag «for at bøte paa» 4han la ikke skjul paa, da han var her andre gangen, at han tiltrodde mig ikke videre kvalifikationer som «balia»,balia] (it.) barnepike men han vilde ikke tro jeg hadde nok. Atter uten undersøkelse – bare eksteriørbedømmelse. Ja gubevars, jeg ser selv, naar jeg spaserer min lille tur paa PincioPincio] Monte Pincio, en av Romas høyder og en historisk promenade med hager, utsikt over byen og byster av fremstående personer om dagene, at jeg ser fattigslig ut sammenlignet med disse kampanja-kuene,kampanja-kuene] fra it. campagna: sletteland som gaar deroppe i hele bølinger, skinnende av silketørklær, gulddobber og koraller, med fete fine unger i armene. Ja – jeg har altid sagt, jeg syntes ikke om fete unger – og nu glor jeg misundelig paa disse smaa italienske pupoer og pupaerpupoer og pupaer] (it.) pupo: guttebaby; pupa: jentebaby – de er firkantet i hodet av fett allesammen, kan næsten ikke faa igjen munden, og ammemelken driver ut av mundviken paa de – de ser ut som eiet de ikke nerver og kunde aldrig faa det. –

Men ikke vilde jeg bytte min lille stakkars tynde pupo – med store spillende blaa øine, som følger os, hvor vi gaar –. Han glor og glor efter lys og lampen om kvelden – er begyndt at snakke litt med den og ligger og ler til sin far, naar han skjærer grimaser for gutten. Mig vil han ikke smile til – bare saan tilfældig av og til. Og han er saa go, naar han ler – han gaper med den forfærdelig store, rare munden, han har efter sin far og atpaa til utarbeider videre med alle fem fingerknokerne, som han faar presset ind, gud vet hvordan – ler fra det ene øret til det andet. Snil er han og – graater aldrig om natten, ikke engang naar han vaagner til den tid han faar mat 5skriker han. Jeg vaagner præcis et kvarter over fem, og litt efter hører jeg han rører sig borte i kurven – saa smelder det smask, smask – han har faat haanden i munden, og naar jeg ser bort, ligger han med vidaapne øine og suger paa fingrene sine og tier stil. – Det skulde jo ikke tyde paa, han fik forlitet mat forresten at han ret som det er sover over maalene og aldrig graater efter mat – og naar han har pattet en halv time, er der altid melk igjen i brystet – men flink til at lægge paa sig er han altsaa ikke og fordøier daarlig. – Jeg er ikke mere saan akut fortvilet over ham eller gaar og tænker paa – om vi skulde reise herfra og lille pus ligger alene igjen ute paa camposantoncamposanton] (it.) Campo santo: kirkegård – paa sæt og vis gjør gutten endda et kraftig og sundt indtryk, er rød og hvit og blid og fornøiet, men jeg er urolig og uglad for dette, at han blir staaende i stampe og at fordøielsen hans blir ved at være i uorden. Saa jeg længes svært efter at det skal bli vaar hjemme og varme, saa jeg kan komme hjem med ham og faa ham til en flink norsk læge – disse hernede har liksom saa liten tid og interesse for gutten.

22/3. – Brevene mine blir liggende og blir krøllet paa bordet. Sol og sommer er der ute paa terrassen, gyldenlakken blomstrer og alle rosentrærne har store knopper. Gutten ligger i kurven sin derute fra klokken elleve til fem hver dag og blir solbrændt, men paa maven hjelper det altsaa ikke. Jeg pusler dagene bort med at stelle paa ham, vaske uldtøiet hans – jeg har kone til 6at vaske det andre tøiet, men det vesle jeg har igjen av uldplagg, som ikke disse italienske lavandajanelavandajane] (it.) vaskekone. Fra lat. lavare: vaske/lavanda, lavendel. Lavendelblomsten fikk visst navnet sitt fordi den ble brukt i vaskevannet. endda har ødelagt eller jeg selv brændt op paa petroleumslampen i den vaate tiden, naar jeg vasker selv. Og saa laver til litt mat – vi henter paa rosticceria,rosticceria] (it.) egentlig en butikk der det selges stekt mat efter vi forgjæves har forsøkt at faa ordnet med opbringning nogetsteds fra, og laver supper eller grønt og frugtgrøt selv – men jeg gaar og somler med alt –. Og saa er det min daglige spasertur, som S. nu insisterer paa jeg skal gaa – og det er vist forresten rigtig nok. – Saa ser jeg jo av og til ned i foreningen i de norske aviserne og sluker smuds –.

Ja herre du storeste! Alt hvad KiellandKielland] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter i sine biskeste og sorteste skildringer av kirkefolket og oftedølerneoftedølerne] kommer fra etternavnet Oftedal, etter presten og politikeren Lars Oftedal (1838–1900) (kilde: NAOB). har præsteret er det reneste solstraalefortellinger mot dette. Hvem skulde trodd at Sven AarrestadSven Aarrestad] Sven Aarrestad (1850–1942), avholdsmann og Venstre-politiker, landbruksminister i Norge 1906–1908 kunde anbringes mot en bakgrund saa svart og skidden, at han trods sine streker med anonyme brever og BorregaardsakenBorregaardsaken] Borregaard var opprinnelig en kongsgård og senere herregård som i 1889 ble kjøpt av engelske The Kellner Partington Paper Pulp Co. Ltd. Overtatt av norske eiere i 1918. Frem til andre verdenskrig var Borregaards hovedprodukter cellulose og papir, siden ble produksjonen utvidet til forskjellige kjemiske produkter (kilde: Borregaard.no). Et avisoppslag i bl.a. Landmandsposten fra 6. januar 1908 melder under spalten «Rygterne» om fortrolig handelsvirksomhet mellom Staten og Borregaard når det gjelder «brændevinsret imod Konsession paa Eiendomshandler» der Sven Aarrestad er involvert (kilde: NB avissøk). og det hele kunde virke næsten som en hvit lilje. Men hans kvindtimmer med medhekserne,hans kvindtimmer med medhekserne] referanse til den såkalte Aarrestad-saken, et personlig angrep på Aarrestads privatliv satt i gang av avisen Verdens Gang i november 1912, angivelig ved redaktør Mons Mønsson Mjelde (1862–1924) og forfatter Hjalmar Christensen (1869–1925) i spissen. Blant anklager var et påstått forhold mellom Aarrestad og avholdsforkjemperen Elisabeth Edland (1869–1901). Aarrestads tidligere kone Ingeborg Marie Aarrestad (1852–1925), født Time, ble mistenkt for å være involvert i saken. Ekteskapet deres ble oppløst i 1904, før Aarrestad ble minister. Saken endte i retten («Aarrestad mot ‘V.G.’»), og det ble også anlagt sak mot Vestlandske Tidende (1832–1973), se f.eks. omtale i Fremtiden 18. mars 1913 (kilde: NB avissøk). Sven Aarrestad ga i 1920 ut boken Elisabeth Edland. Et liv i det godes tjeneste. som sitter og stikker hoderne sammen over de «tingester», hun har stjaalet av hans tegnebok, de stjaalne «krasse» brever som hun skikker rekommanderet paa kryds og tvers til sine veninder, hans kopibøker, som hun kopierer av til hans uvenner –. Og hele miljøet fra disse sladre-orgier, som avholdskongresserne har vært – hvor to av talerne ikke kan kjøre i vogn sammen midt paa blanke dagen, snakkes ved paa en jernbaneperron o.s.v. uten at bli overslimet –. Og sædelighetsforeningens formand som advokat rotende op i smudset –. Og hans forsvarstale! Efter den synes jeg 7da herr Sam. JonsonSam. Jonson] Samuel Johnson (1861–1928), høyesterettsadvokat maa være umulig baade i Sædeligs.foren. og i juristkredser – den er det gemeneste (og latterligste) produktet jeg til dato har set! Og saa paa den anden side – som repræsentant for kulturen Dr. Hjalmar ChristensenDr. Hjalmar Christensen] Hjalmar Christensen (1869–1925), forfatter rendende rundt til pensionatsvertinder for at spørre om Aarrestads og den stakkars lille avholdsjentas forhold –. Anders sværger paa, at det er dr. Chr. som er artiklens forfatter – jeg har ogsaa en styg anelse om det – vet du om det er? MjeldeMjelde] Mons Mønsson Mjelde (1862–1924), redaktør maa vel fratræde som chefredaktør vel? –

Litt humor glimtet der jo frem av og til i det sørgelige mørke – fru Abrahamsensfru Abrahamsens] Augusta Abrahamsen (1861–1959), født Maren Augusta Deodata Falkenberg, forfatter, politiker, kvinnesakskvinne og aktiv innen avholdsbevegelsen, gift med politiker, jurist og sjømann Lars Abrahamsen (1855–1921) brev til fru Aa.fru Aa.] Ingeborg Marie Aarrestad (1852–1925), født Time om at det var saanne kvinder landet trængtefru Abrahamsens brev til fru Aa. … trængte] refererer til et visittkort datert 9. februar 1900 fra «fru statsraad Abrahamsen til fru Aarrestad», gjengitt bl.a. i Morgenbladet, 14. mars 1913 (kilde: NB avissøk) –. Og denne ene av varianterne av typen Larsen-avholds –. som paa forespørsel om frk. E.sfrk. E.s] Elisabeth Edland (1869–1901), avholdsforkjemper hjem var et godt hjem svarer: hendes far var ikke totalist.totalist] totalavhold-tilhenger. Går tilbake til Nordens eldste eksisterende avholdsorganisasjon stiftet i Stavanger i 1859 under navnet Det Norske Totalavholdsselskap (siden 2015: DNT – Edru Livsstil) med kvekeren Asbjørn Kloster (1823–1876) som ledende personlighet. Selskapet har spilt en betydelig kulturpolitisk rolle i Norges nyere historie (kilde: SNL). Og dette ment benegtende, netop som disse smaa idyller fra totalisthjemmene er avsløret –!

Men ak og ve for Hj. Chr. Dette – og Trygve Andersens sidste bedrift –.Trygve Andersens sidste bedrift –.] Tryggve Andersen (1866–1920), forfatter. Var fra 1906 til 1913 gift med forfatteren Regine Normann (1867–1939) og giftet seg i 1914 med tyske Margrete (Grete) Tichauer (1891–1938). Se foregående brev. Man kan ikke forlange stor respekt for standen desværre eller sympati, naar det er de begavede, som gjør slikt. – Der er jo nok bra folk av os ogsaa – ElsterElster] Kristian Elster d.y. (1881–1947), forfatter, litteraturkritiker og teateranmelder f.eks. er jo utvilsomt en bra mand, og han har jo ogsaa ideer, der er saa gamle, at de næsten virker som nye. Bare der var litt mere talent saa–. Jeg kan forresten ikke si, jeg er helt kompetent til at bedømme hans sidste bokhans sidste bok] Elster ga ut boken Mester, siste del av en trilogi (I lære, Landeveien, Mester) i 1913 – jeg læste den nede hos jormoren samme kvæld jeg var kommet dit – mens Anders og madammen sov i hvert sit værelse for at være uthvilt til nattens strabaser. Jeg hadde 8allerede saa vondt at jeg skjønte, det nyttet ikke engang at forsøke lægge mig, og saa fordrev jeg tiden med Elster. – Jeg tænkte jo paa ett og andet andet – men det forekom mig allikevel besynderlig at et voksent menneske kan spinde ihop en hel slik bok, som absolut aldrig tangerer virkeligheten. – Hvad fanden tror du egentlig det er disse menneskerne av hans type mener med «samfundet», som de altid angriper? De skylder paa det, akkurat som engang djævelen fik skyld for alting. – En overgang var det prædestination og arv – og det var endda det som der var mest mening i – formodentlig var det derfor den syndebukken blev forholdsvis hurtigst avskjediget. At dævelen stikker i Homo sapiens, og at den s.k..s.k..] såkalte «samfundsuret» er resultatet av vor minste fuldkomne natur, er der ingen som later til at finde paa – men derimot vilde det jo neppe nytte større at mobilisere vaterlands lassaronervaterlands lassaroner] Vaterland: Område i Christiania (i dag Oslo sentrum), som utpå 1800-tallet fikk mer og mer karakter av slum. Lassaron/lasaron: Opprinnelig fra italiensk lazzarone, tigger, avledet av napolitansk lazzaro, fra spansk lázaro, fattig, spedalsk person, av det bibelske egennavnet Lazaro (Lasarus), skytspatron for de syke, særlig de spedalske (kilde: NAOB). –. Mon der ikke er noen som tænker paa at det renoverede samfund ogsaa skal bestaa av mennesker, som er indrettet nogenlunde paa samme maaten som dem, der nu sitter øverst og kommanderer.

Jeg liker saa forbandet godt at italienerne forsøker ikke at gi sit røvertog i Tripolisrøvertog i Tripolis] refererer til Italiensk Tripolitania, som mellom 1912 og 1934 var en italiensk besittelse i det som senere skulle bli Libya. Inngikk i de italienske Nordafrika-territoriene som man hadde erobret fra Det osmanske rike i 1911. Dekket nordvestre del av det som senere ble Libya, med Tripoli som viktigste by (kilde: Wikipedia). for andet end det var – hadde vi ikke tat Tripolis nu, hadde nogen anden tat det, sier de – og saa hadde der ikke været en bete Afrika ved middelhavet, som vi kunde kvartet. De haaner Englands moralske indignation – pio pastor con cinque posti – den fromme hyrde med de fem maaltiderpio pastor con cinque posti – den fromme hyrde med de fem maaltider] (it.) oversettelse ved Undset –. Ikke fordi ikke jeg liker englænderne forresten – der er no velsignet sundt i deres naive mangel paa selvironi. – Det hænger sammen med den troskyldige heroisme, som man kunde læse et eksempel paa i de engelske aviser hver evige dag – 9den glae, ivrige, gutagtige bravur, hvormed ved hver eneste ulykke en eller etpar unge mennesker sætter til livet for at redde –. Jeg ‹…› kjøper undertiden engelske aviser nu og – og det mangler aldrig. –

24de.
Idag er Vesleanders to maaneder. Var hos doktoren idag igjen og blev veiet. Intet fremskridt. Han veier altsaa nu ¼ kilo mindre end for en maaned siden. Han ligger i vuggen sin og ler og er likeglad med det hele. Nu skal han i en uke forsøksvis ha et maaltid paa flaske en gang om dag. Han spiser daarlig, sover lite, vokser absolut ikke – og ser frisk og rød og hvit ut i ansigtet, ler og er bli og virker som det friskeste barn man kan tænke sig naar han er klædd paa og man ikke kan se, kroppen er bare skind og ben. Er doktoren en gaade og mig litt av en fortvilelse. – Anders kom hjem to timer forsent igaar – hadde sittet og snakket med Rud. ThygesenRud. Thygesen] Rudolph Thygesen (1880–1953), kunstmaler om smaabarn og tarmkatarr. Thygesens gut hadde hat det i fire maaneders alderen – blev først behandlet av RandersRanders] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909) for engelsk syke med raa grønsaker og raat kjøt og holdt paa at krepere stakkars –. At Thygesen syntes det var storartet at vor allerede efter en maaned ikke mere tok av, og det trøstet os svært. R.Th. er i øieblikket vistnok for S. og mig det hyggeligste selskap i Rom – slik kan det gaa!

Overtroisk blir vi ogsaa. Paaskelørdag gaar presterne rundt i husene, velsigner alle rum og skvætter med vievand. Vi var svært glad at de kom og skvættet her og – vilde nok begge likt at 10lillegut hadde været inde da, men han var altsaa paa terrassen. – Ja, du har jo altsaa en direkte uvilje mot religion, fordi du har personlig kjendskap til den. Vi er vist begge litt liksom min mor, der er hundhedensk i sind og tankegang og har et helt museum av amuletter og et helt system med primsigning og korsring og naaler i kors i barnetøiet (sikkerhetsnaaler dog!)

Apropos – skal jeg ha no honorar for stykket i forf.forens. julehefteforf.forens. julehefte] Julehelg. Forfatterforeningens julehefte (1912–1959). I 1912 bestod redaksjonsrådet av Nini Roll Anker, Johan Bojer, Anders Krogvig, Haakon Nyhuus og Jens Thiis. Undset hadde bidrag allerede i heftets første årgang, 1912. eller ikke? Jeg har ikke sett heftet, kan du ikke sende et?

Jeg sender dette brevet imorgen, naar A. faar fikseret de sidste fotografierne av gutten – for jeg tror ikke det blir no med at han tegner et omrids av os –.

Mange hilsener fra os begge til AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og dig selv

din hengivne
Sigrid Undset.

P.S. Hilsen til den unge dame hos Thommesens.den unge dame hos Thommesens] Ankers niese og senere kunstmaler Pelle Thommessen, født 23.11.1912, også kjent som Ellen Helle Roll (Thommessen). Datteren til Astrid Roll Thommessen (1881–1956), født Anker, Ankers søster, og journalist Bjørn Thommessen (1881–1933). Jeg haaber at faa se hende til sommeren. Jeg interesserer mig jo brændende for alle unger nu. Hun er vel stor og tyk. Vet du hvor gammel hun var da hun begyndte at smile? Lille-Anders smilte, da han var en maaned.




10. april 1913

Kjære Nini,

tak for brevet dit. – Ja, nu reiser jeg hjem paa mandagmandag] 14. april 1913 – faar følge med en dansk barnepike,en dansk barnepike] ikke identifisert som skal hjem, og som jeg har faat ordnet med for reisen. SvarstadSvarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. blir igjen og arbeider. Det er hardt – men det maa være slik – ikke saa meget som pakket op malersakerne sine har han faat her i Rom for at passe først mig, og siden mig + ungen.

MamaMama] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. er ikke bra selv, saa jeg kan ikke bli hos hende. Vil du undersøke paa Blakstad Sanatorium,Blakstad Sanatorium ] tidligere overnattings- og serveringssted på Øvre Blakstad, grunnlagt i 1898 av Gudolf Blakstad (1861–1922) og hans hustru Maren Henriette (1858–1931), født Pedersen. Driften av sanatoriet ble avviklet i 1915 (kilde: Lokalhistoriewiki). om jeg kan faa vasket daglig der med til en unge – eller kan du skaffe mig en Asker-Jente, som kan komme 2hver formiddag og vaske for mig –. Og vær saa snil at sende beskeden op i Eil. Sundts gate.

Jeg skrev til RandersRanders] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909) i min fortvilelse, og han raader ogsaa – reis hjem straks.

UngenUngen] sønnen Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940), født 24. januar 1913 i Roma fik kolerine,kolerine] fra fransk cholera, kolera: akutt diaré som særlig opptrer om sommeren. Symptomene (oppkast, diaré) har noen likhet med kolera. straks varmen kom i veiret herute, jeg var saa utav mig, at melken blev borte i næsten to døgn, hvor gutten sultet – jeg fik hjertekrampe, bare han prompet –. Nu staar det forholdsvis bra til. Men jeg tør ikke opsætte og kanske resikere en mavehistorie til paa ham.

A rividerci, coraA rividerci, cora] (it.) på gjensyn, kjære (hjerte). – du kommer vel opom ved leilighet da og ser paa Anders Castus jr.?

Din
Sigrid Undset.




13. [mai 1913]

Brevet er tidfestet «13de», i tillegg er det påført «– 5 – 13» med gråblyant, trolig av mottaker.

Kjære Nini,

jeg vilde forresten skrevet før og fortalt at gutten mingutten min] Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940) født 24. januar 1913 i Roma er blit saa flink til at ta paa og dit og dat – laver de nydeligste smaa caccarcaccar] (it.) cacca: bæsj til mamasmamas] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. og min henrykkelse og hyler arrig og livskraftig, naar vi forsøker at lægge ham ned – dr. Randersdr. Randers] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909) hadde nemlig sagt, at vi hellere faar føie ham og bære ham, saalænge han er saa mager og svak, end la ham skrike formeget, saa nu tyranniserer han hele huset. Men saa hørte jeg altsaa, du hadde ringt op til Signe,Signe] Signe (Dorothea) Undset Thomas (1887–1976), født Undset. Undsets søster. Gift med filologen Sigge Pantzerhielm Thomas (1886–1944). og at du har sittet med daarligt ben. Jeg haaber, det er bedre nu. Kan du ikke 2se opom, engang du skal til byen allikevel? Om du f.eks. reiser ind til møtetmøtet] møte i Den norske Forfatterforening 24de – og du er vel nødt til det du, som styrer og raader, hvis du bare kan. –

Hvad jeg vilde spurt om er, vet du om nogen snedker, som kan lave en himmelseng. Jeg vet du har faat din egen lavet paa Molde, men det i gjesteværelset dit? Jeg maa næsten ha, hvis jeg leier en liten leilighet, jeg har set paa ute paa Skien liten leilighet … paa Ski] i Villa Solvang på Ski – og hvis SvarstadSvarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. gaar med paa at indrette sig med atelier eller arbeidsrum utenfor hjemmet, tar jeg den øieblikkelig. Den er for liten: to store stuer, en til mig og gutten, en spise- og dagligstue med svær, overgrodd og overdækket veranda, og en liten stue til Svarstad. Ellers henrivende, 3med oljede bjelkevægger og tak, skogholtet ret indpaa kjøkkendøren, lunt og aapent paa en gang – og KraakstadKraakstad] Kråkstad var tidligere en egen kommune, opprettet i 1837, og i 1930 delt ved utskillelse av Ski. Kråkstad og Ski ble i 1964 slått sammen igjen, men da under navnet Ski (kilde: SNL). telefoncentral i overetagen, «lyse og luftige kjældere, gode yttre rum, bryggerhus og rulle, gode ovne, bra komfur og stekeovn, bakeovn i kjælderen» – det var Signe, som var med, som undersøkte dette, og da hun atpaa til hadde strudsfjer i hatten, gik de jo ut fra hun var fruen – og blev ytterlig forbauset over at fruen var mig, som ikke hadde fjer paa hatten og ikke hadde hat næsen i stekovnen –.

Men altsaa – vet du nogen snedker som kan lave en himmelseng og helst ogsaa reparere nogen fillete møbler?

Mange hilsener
din
Sigrid Undset.




[20. mai 1913]

Brevkort adressert til: «Fru Nini Roll Anker / Lillehaugen / Asker.». Kortet er tidfestet «Tirsdag», i tillegg er det påført «-13» med rød blyant, trolig av mottaker. Fullstendig datering er basert på poststempel på postkortet: «Kristiania 20.V.13» og på innholdet i brevet. Det er Undsets 31-årsdag.

Kjære Nini,

tak for brevet dit. Ja tak, jeg vil svært gjerne spise middag med dig, og kl. 3 passer godt for mig – saa faar jeg faa RagnhildRagnhild] Ragnhild Undset Wiberg (1884–1969), født Undset, lærer og oversetter. Undsets søster. Gift med Einar Wiberg (1884–1952), svensk postmester. til at kjøre guttengutten] sønnen Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940) ute[.]

– I anledning min 31aars fødselsdagmin 31aars fødselsdag] tirsdag 20. mai 1913 snakker gutten idag i et kjør – nu sutrer og klager han sig av søvnighet og misnøie med sin familie – men forsøk at lægge ham ned, bare saa mye som for at undersøke hans lille boskesboske] bukse forfatning – saa hujer han i vildene sky. RandersRanders] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909) sier, han er helt frisk nu, bare har litt – eller mye – at ta igjen i vegt.

Altsaa, a rividercia rividerci] (it.) på gjensyn – utenfor speilsalenspeilsalen] restaurantavdeling på Grand Hotel i Karl Johans gate i Kristiania/Oslo. Grunnlagt av konditor Julius Fritzner (1828–1882), åpnet i 1874. lørdag.

Din
Sigrid Undset Svarstad




31. mai 1913

Kjære Nini,

I’m so sorry! Det er engelsk og betyr jeg er saa lei for det og ikke som du kanske tror: dra paa taket eller no slikt. Men jeg kan virkelig ikke hjelpe dig med dine forfatterinder, dels fordi jeg ikke vet no om dem og dels – jeg kunde jo muligens faa skrevet no om dem, selv om jeg ikke har læst alt paa langt nær av AmalieAmalie] Amalie Skram (1846–1905), født Alver, forfatter og litteraturkritiker og Camilla,Camilla] Camilla Collett (1813–1895), født Wergeland, forfatter og kvinnesakspionér og glemt det jeg har læst av sistnævnte og ingenting læst av resten – jeg husker iøvrig ikke navnet paa flere av de andre end Hanna WinsnesHanna Winsnes] Hanna Winsnes(1789–1872), født Strøm, forfatter og oversetter. Mest kjent er hennes kokebok Lærebog i de forskjellige Grene af Husholdningen (1845). og Marie ColbanMarie Colban] Marie Colban (1814–1884), født Schmidt, forfatter og oversetter og Magdalene ThoresenMagdalene Thoresen] Magdalene Thoresen (1819–1903), født Kragh, dansk-norsk forfatter – ja og Elise AubertElise Aubert] Elise Aubert (1837–1909), født Aars, forfatter og Clara Tschudi,Clara Tschudi] Clara Tschudi (1856–1945), forfatter. Medstifter av Norsk Kvinnesaksforening (1884). skal de tas med? Men dels – det var det jeg kom bort fra deroppe, – dels vet jeg ingenting om dem, og dels faar jeg aldri tid allikevel; jeg har lovet prof. Karl Larsenprof. Karl Larsen] Karl Larsen (1860–1931), dansk forfatter. Redaktør for Juleroser 1900–1915. no til Juleroser,Juleroser] det første juleheftet som kom ut regelmessig til jul i Norden. Første hefte kom i 1881, utgitt av den danske forleggeren Ernst Bojesen (1849–1925) i København. som jeg neppe kan holde, og KrokvikKrokvik] Anders Krogvig (1880–1924), bibliotekar, forfatter, forlagskonsulent og kritiker no til Sir Williams jubelutgaveSir Williams jubelutgave] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker. Hun mener antakeligvis andre opplag av Den lykkelige alder, som kom i 1913. som jeg ikke vet hvad jeg skal gjøre med og jeg skal flytte og ungenungen] sønnen Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940) skal begynde med bukser og kort kjole – med de økede kræfter spreller og spænder han og hyler som en liten djævel, naar jeg bytter paa ham, og han saa faar de lange 2greierne om sig igjen. Han sparker net op nu, maa du vite, og saan er han kommet til at stifte bekjendskap med sine egne ben, og de to snurrige fyrene, som staar og nikker til ham oppe i luften, er han svært optat av og forsøker at faa kloen sin i da. Han har tat paa akkurat et kilo nu, siden vi kom til Norge, og er frisk nu, sier dr. RandersRanders] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909). – men herregud saa liten og tynd endda, naar en ser andre unger i hans alder – og endda der gror ut smaa lækre runde muskler her og der mellem knoklerne og skindet. Forresten saa er han saa herlig solbrændt og snakker og rumsterer og begynder at ta alt, han kan faa fat paa, og stapper det i munden –.

Men altsaa tilbake til vore faar – kan ikke Rabarbra?Rabarbra] hun mener Barbra Ring (1870–1955), forfatter Det er uegennyttig av mig at foreslaa det, for mig ialfald sætter hun neppe i guldkant – men alvorlig talt, kan ikke hun? Jeg hadde været paa landtur med ungen, en veninde og en unge til og møtte Barbra ung og skjøn og smilende i hvit kaape og tætt hvitt slør i RisbakkenRisbakken] vei på Ris i Kristiania/Oslo (i dag bydel Vestre Aker) – stor henrykkelse paa hende, fordi jeg hadde en «levende unge» som jeg selv hadde født, og stor henrykkelse paa mig, fordi det slog ned i mig, der har gud sendt kvinden som vovede det – skal ikke hun skrive i jubilæumsskriftetjubilæumsskriftet] I 1913 fylte Den norske Forfatterforening 20 år. Hun refererer sannsynligvis til foreningens julehefte, Julehelg, det året, som bl.a. Anker var redaktør for. da?

Jeg synes du skulde ju ‹…› la Breda BullBreda Bull] Jacob Breda Bull (1853–1930), forfatter 2selv forsørge sine svigerdøtrer og barnebarn, siden OlafOlaf] Olaf Bull (1883–1933), forfatter. Sønn av Jacob Breda Bull (1853–1930) og Maria Augusta Berglöf (1854–1922). formodentlig ikke kan indsættes paa MangelsgaardenMangelsgaarden] Mangelsgården (ca. 1698) utgjør den eldste del av anlegget Prinds Christian Augusts Minde («Prinsen» eller «De fattiges kvartal») i Storgata 36 i dagens Oslo og var en beryktet tvangsarbeidsanstalt i Kristiania i nesten 100 år frem til 1915 (kilde: Lokalhistoriewiki). for ubetalt opfostringsbidrag. Litt maa det da vel kaste av sig at gamlingen skriver dag og nat aaret rundt med alle ti fingre og tær. At de folkene ikke skammer sig!

Jo du, jeg var i forfatterforeningen! Regine NormannRegine Normann] Regine Normann (1867–1939), forfatter var der og bad mig op til sig næste formiddag, mig og gutten og hun hadde gjort istand saant pent frokostbord til meg og var forfærdelig søt – og saa snakket hun litt om sin Tryggve.Tryggve] Tryggve Andersen (1866–1920), forfatter. Var fra 1906 til 1913 gift med forfatteren Regine Normann (1867–1939) og giftet seg i 1914 med tyske Margrete (Grete) Tichauer (1891–1938). Jeg skulde kanske ikke fortælle det igjen, skjønt hun betrodde mig det sgu ikke under no taushetsløfte og det er for gripende til at ikke du skulde faa den: Han har tigget og bedt hende komme ned og være hos dem, naar hans GretchenGretchen] Margrete (Grete) Tichauer (1891–1938), tysk forfatter. skal i barselseng, og hun er fuldt-forberedt paa at han kommer og vil ha hende til at ta barnet, men hun sier, da sætter hun det paa et barnehjem – spurte, om jeg syntes det var stygt av hende, men det er det, at han har gaat bort og gjort det, mens de var gifte, som hun ikke kan komme over – hadde det været under separationstiden, kunde hun endda tat det sa hun –.

Forhandlingerne i forfatterforeningen var i al korthet – for der forelaa intet, saa ‹‹…›› AanrudAanrud] Hans Aanrud (1863–1953), forfatter. Formann i Den norske Forfatterforening 1910–1913. meddelte bare, 3at ØverlandØverland] Arnulf Øverland (1889–1968), forfatter hadde faat stipendiet. Ham talte jeg litt med, og det var en svært sympatisk gut at tale med, syns jeg.

Jeg har leiet paa Ski og stræver saa mye jeg har tid med at skaffe sammen møbler og pusse op de gamle og dit og dat. Igrunden gruer jeg skrækkelig til at debutere som husmor.

Ellers saa begynder jeg at længes fælt efter Svarstad,Svarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. som gaar og stræver og maler i stekende hete nede i Rom – og ikke vet jeg endda, naar han kommer heller. Han sier, han er frisk og kjæk, men jeg længes svært efter at faa ham hjem til mig – jeg har liksom ikke kommet mig til dit heller før bare for ungen.

Men jeg er altsaa forfærdelig lei for din skyld, og har mere vondt end jeg kan si av dig, som skal ligge ret paa ryg – formodentlig – i din seng disse dagene i dette veiret, naar man længes likefrem efter en vorherre at takke for syrinernes overflod og blomsternes herligheter, eftersom de tropper op. Og du som har din egen have til og med, hvor du kunde gaa med din husbonddin husbond] Johan Anker (1871–1940), ingeniør og plante og vande og spre møk (– eller gjøres det ikke paa denne aarstid det kanske?) lissom Eva med Adam i Paradishaven –.

Jeg haaber du kommer op igjen snart, frisk 4og kjæk – ser jeg montro noget til dig isommer? Ses vi, skal du se en junoniskjunonisk] fra lat. junonius, avledet av gudinnenavnet Juno i romersk mytologi: svulmende, yppig (kilde: NAOB) skikkelse, for det er jeg virkelig blit nu!

Mange hilsener fra mamamama] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. og mig selv – søstrene er ute ikvæld – Signe,Signe] Signe (Dorothea) Undset Thomas (1887–1976), født Undset. Undsets søster. Gift med filologen Sigge Pantzerhielm Thomas (1886–1944). i Bryllup til en østerdalsveninde, som gifter sig med en Heyerdahlen østerdalsveninde, som gifter sig med en Heyerdahl] Gerda Øvergaard (1887–1971), giftet seg 31. mai 1913 med Kristian Hieronymus Heyerdahl (1883–1963). fra FrhaldFrhald] Fredrikshald, eldre navn (1665–1928) for Halden – jeg tror du kjender til de folkene. Signe tok avsted i min nydelige sorte silkekjole, som jeg fik sydd for at Anders skulde male mig i den. Jeg har hat den paa en gang og frygter saare, at jeg faar den aldrig mere til at gaa sammen om min midje for at bruke et poetisk ord om min nu noksaa imponerende diameter. –

God bedring da du! Hilsen til din mand

din
Sigrid Undset Svarstad.




[Juni 1913]

Brevet er tidfestet «Onsdag», i tillegg er det påført «1913» med rød blyant, trolig av mottaker. Antatt skrevet i juni 1913. Undset leide hus i Ski fra slutten av mai (se brev 31. mai 1913), men flyttet sannsynligvis ikke inn før i starten av juli (se brev 9. september 1913). Svarstad oppholdt seg fortsatt i Italia, og hans tilbakekomst er i brevet uavklart.

Kjære Nini,

dette lommetørklæ skulde du egentlig hat til at avtørre dine taarer med, mens du laa og svettet over egne og Olaf BullsOlaf Bulls] Olaf Bull (1883–1933), lyriker bekymringer – men tror du jeg har hat saa mye tid som til at klippe ut det? Egentlig skulde der ogsaa været NR.A.NR.A.] Nini Roll Anker paa det – men jeg indser, at det faar jeg ikke tid til at sy paa det i de første par aar –

UngenUngen] sønnen Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940) ligger – mig til skam og skjændsel og dr. Randersdr. Randers] Einar Randers (1854–1921), barnelege og forfatter av Den første barnealder. En haandbok i barnepleien (1909) til forargelse – i rev og list endda og spreller saa godt han kan, stakkars pusen, og skriker av sinne, naar han blir byttet paa og faar alt det lange tøiet om sig igjen. Bukserne og skjorterne hans kjører ut med ham i barnevognen hver dag, og kommer hjem igjen kanske med to–tre flere knaphuller end da vi reiste ut. Ellers trives gutten vældig og er nu mahognibrun med en fin lysegul lug paa snei ned i panden, og aldeles rædsomt søt, saa jeg næsten ikke husker paa at længes efter hans farhans far] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1927. – uten for at visehamviseham] feil for: vise ham for en sukkerunge jeg 2har. Her paa billedet ser han litt molefonken ut – det blev tat efter vi hadde været nede hos Randers og han hadde ligget naken paa vegten og vist ende og da er han altid rent ute av sig av sinne, og efterpaa gjorde fotografen slike sprel og krumspring for ham, at gutten var rent maapete ved det. Forresten er han blit endda en god del rundere nu da paa disse sidste fjorten dagerne. – Hvad mig angaar saa ser jeg visst omtrent slik ut nu – fet og bli og snil og gla som en vørterkake med smør paa[.]

Svarstad har malt i 32 graders varme, og reiste søndag til et sted som heter Bagnaia,Bagnaia] sted i provinsen Viterbo, Italia, ca. halvannen times biltur nord fra Roma hvor han skal male en 14 dage, og saa endelig kommer han hjem. Jeg spør min gud og mig selv om jeg skal flytte ut før han kommer eller ikke, ruinerer mig paa oppudsning og nyanskaffelser og besvimer indvendig hver gang jeg tænker paa alt det jeg ikke rækker. MamaMama] Charlotte Undset (1855–1939), dansk. Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. synes det er beklagelig, at ungen maa ha bryst, ellers kunde hun saa godt hat ham etpar maaneder – hun elsker ham ikke med maate fra morgen til kveld og smågraater ved tanken paa at der kommer en dag hvor han skal reise fra hende –.

Mange mange hilsener og ønsker om god bedring

din
Sigrid Undset.




9. september 1913

Brevkort adressert «Fru Nini Roll Anker Asker p. Kr.ania».

Kjære Nini,

tak for kortet. Jeg har ringt op dig 2 ganger isommer – den ene gangen var du i Nordland, blev der svart, og den andre gangen paa fjeldet.

Jeg har været 2 maaneder her paa Ski nu, og vi trives alle trealle tre] Undset, mannen Anders Castus Svarstad (1869–1943) og deres sønn, Anders Castus Svarstad jr. (1913–1940) – ‹…›‹…›] det ser ut som om det kan mangle tekst eller en side (?) her 2jeg saa det er fælt, men for mandfolkenes vedkommende er jeg jo gla de lægger kjøt paa sig. Vesleanders har tat paa jevnt hele sommeren – men der var jo mye at ta igjen; han er litt liten og tynd for alderen sin endda, men rigelig utstyret med haar og to smaa tandbisser i undermunden og nogen i overetagen tydelig in mentein mente] (lat.) i tankene/i minne – humøret ikke desmindre glimrende, han ligger 4 timer i træk ute i haven 3og passer sig selv, skravler og ler og spænder og ‹…› gjælder for himmelsk søt og snil.

Als sen.Als sen.] forkortelse for Anders senior, altså Anders Castus Svarstad (1869–1943) er frisk og har travlt med at gjøre færdig alle billederne fra Italien, som jeg synes er henrivende. Forresten har han faat laane lokale i byen, saa jeg ser ham sommetider ikke hele dagen. Men jeg trøster mig med at stelle hus og sylte og putte rabarbra i flasker osv. Hos NygaardNygaard] forlaget Aschehoug & Co. ledet av William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger og politiker. spør de ængstelig sig om jeg helt skal slutte digtingen og frk Forsethfrk Forseth] ansatt hos Aschehoug & Co. forlag, ikke videre identifisert fortæller mig meget alvorlig, at saa my som et talent er intet ægteskap værdt.

Kan du ikke komme ut en dag naar du kommer til byen? Gutten er alvorlig talt saa søt nu, at jeg vil gjerne forevise ham?

Mange hilsener. Haaber du 4Det følgende er skrevet øverst på andre tekstside. er quite rightquite right] (eng.) nokså bra/ganske bra igjen nu –

Din hengivne
Sigrid Undset Svarstad

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Nini Roll Anker 1911–1918

Sigrid Undset (1882–1949) og Nini Roll Anker (1873–1942) hadde et nært venninne- og kollegaforhold i over 30 år, fra det første møtet i 1911 til Anker døde i 1942. I denne utgaven presenteres det som er bevart av brev sendt fra Undset til Anker i årene 1911–1918, til sammen 44 brev.

Det første brevet er skrevet i januar 1911. Da var Undset hemmelig forlovet med kunstmaleren Anders Castus Svarstad (1869–1943). 1911 er også året da hun opplevde stor suksess med romanen Jenny og fikk seg en ny og fortrolig venninne i Anker. Det siste brevet er fra desember 1918. Høsten/vinteren 1918 tok ikke bare første verdenskrig slutt, men den var også starten på slutten for det tradisjonelle samlivet mellom Undset og Svarstad.

Brevene utgis i kildeskriftserien NB kilder. Det er planlagt to utgaver til med brevene fra 1919 til 1924 og fra 1925 til 1940.

Les mer..

Om Sigrid Undset

Sigrid Undset regnes som en av de store norske forfatterne. Hun debuterte med dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie i 1907, og forfatterskapet består først og fremst av romaner og noveller fra samtiden og historiske romaner fra middelalderen.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.