Under Melodie:
Som: Eden den Have lystig laa,
Eller: Naar min Tid og Stund er for Haand,
etc.
Maa, som et Amindelsis-Tegn, siungis sidst over Graven,
Viin-Gaards HErrens Tieniste-Qvinde
Den Eensam Daglønner-Jnde,
Saligheden Af Hannem Begiærte,
Hviler Legomed i.
2. Tim. IV. 7. 8. Jeg haver stridet den gode Strid;
Jeg fuldkommede Løbet; Jeg forvarede Troen,
fremdeelis er Retfærdigheds Krone henlagt til mig.
NU har den Bergens Debora
For ingen Sorg at grue,
Her sad i sit Bethania
Og kurred som en Due,
Bedrøved, eenlig, og forlat,
Bød Vellyst længe gode Nat
Før Døden slog til Hiertet.
O Lof skee GUd! den gangbar Giæst,
U-taalig Kummer døved,
Gav det dyb-saared Kre sin Rest,
Hand Mand og Børn berøved.
Nu rolig uden Klage-Skrig
Hos Deris Been hun hviler sig,
Til Røsten aabner Graven.
Fra Synd og Sorg med Taared Kind
Undveg Hun Hevne-Riised;
Bad, sukked, græd og sang sig ind
J Eden Paradiised,
Der blev all piinlig Jammer slugt,
Der bar Viduens Offer Frugt
Forløseren self podet.
Ved Svane-Sangen, Døden fick,
Ved nyttig Andagts Tancker,
Hun opad Himmel-Stigen gick,
Og Glæde-Neger sancker,
Det sørgelig Bethania,
Og Verdens syndig Sodoma,
Var Qvindens Pestilentze.
En salig Død var Hende nock,
Her nyned angst og bange,
Hist siunger Hun blant Engle-Flock
Triumph og Jubel-Sange:
Forlyster sig og kiender da
Maria, Judith, Debora,
Elisabeth og Anna.
Lof-Sange fordum Tid bar frem
J Helligdommens Tempel,
En Dorothe, et uselt Lem
Her tog af Dem Exempel,
Sang GUd til Ære, sig til Trøst,
Omskiønt de hellig Qvinders Røst
Gick over Synder-Jndens.
Tog dog, Brudgommens, Trøstens GUd,
Hver Bood-fuld Siæl udkaarer
Miskundig mod sin Encke-Brud,
Ham offred Sang og Taarer:
Hin skrøbelig Brøstfældig Kar
J Meseck en Udlending var
Holt Troen fast til Enden.
Klenodet, Bane-Laabeds Løn
Tro-Tienere hist henter,
Og Lifsens Krone meer end skiøn
J Brude-Skat Hun venter:
Nu først og fremst staar Siælen blank
Til Legomed foruden Ank
J Jorden har udhviled.
Naar da Basunen bær det Bud
Paa Domme-Dag saa klinger:
Stat op du Døde, kom her ud,
Hun glad af Graven springer,
Og Siælen ind i Legomed
Forklared naaer et Fryde-Sted
Blant Zions Sanger-Jnder.
Sødt ledskis af Vellystens Aa,
Og udstaffered frydis,
Hvid-Klæd med Ære-Kronen paa
Til Lammeds Bryllup bydis:
Hvor Herlighed og Glæden er,
Ny Sang Hun Evig siunger der
For Lammed og for Stolen.
Hver Anger-given Knused-Rør
Skal og i lige Maade,
Her lever vel og salig dør,
Erlange samme Naade;
Men ingen nyder den Credit,
De saa kand blive Døden qvit
Som Enoch og Eliah.
Mirackel-Viis med Siæl og Krop,
Fra slemme smit-som Synder,
Til Himmelen blev tagen op,
GUds Ord os det forkynder:
Vi maa for Døden holde Food,
Undvige Sanden, giøre Bood,
Som Paulus og Manasses.
Bøj Hierteds Knæ, synd-fangen Træl,
Naturens Gield bør yde,
Saa giorde denne salig Siæl
Lod Anger-Taarer flyde,
Til Hun i Haabed Bønnens Form
Løb giennem Luften sidste Storm,
Vandt Sejr, Striden stilled.
Foor hen i Fred fra Synd og Nød
Til Glæden i det Høye,
En sød-kiærkommen ynske-Død
Bort jog all Sorg og Møye,
Kiøds Lyster Hun af Sindet slog,
Da JEsus Hiertet til sig drog
Ved Aandens Drage-Liner.
Nu trøstig, Ære-fuld og glad
Beskuer klar og herlig
GUds Ansigt, udvald Venne-Rad
Med Hende siunger kiærlig,
Blant Engle-Tal, som Debora,
Haleluja! Victoria!
Te Deum nos Laudamus.
Betæncker, efterlatte Faar,
Med Angers Taare-gyden,
At Evigheden forestaar
Og Døden er i Gryden:
Far vel! med-Søstren takked af,
Strør dog lit Løf paa Hendis Graf,
J Himmelen bær Palmer.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Taare-Offer fra 1685 er Dorothe Engelbretsdatters andre og siste salmesamling.
Etter at den utkom første gang, har den stort sett blitt utgitt sammen med Siælens Sang-Offer. Samlingen ble gjenopptrykt så sent som i 1868. I motsetning til den første salmesamlingen, som er original, er Taare-Offer stort sett en gjendikting av en tysk tekst som tar utgangspunkt i en fortelling fra Lukas-evangeliet. Også i Taare-Offer er det kjærligheten til Kristus som er kjernen i salmene.
Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket.
Variantapparat og opplysninger om tekstgrunnlag vil bli tilgjengelige snart.
Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.