At Sorrig og Glæde vandrer tilhaabe,
Vidner
Fryde-Sangen.

Melodien: O Gud skee lof til evig Tid.

Gloria in Excelsis Deo.

1.

Nu kommer Sool-skin efter Regn,
Nu svinges Frydens Fane,
Nu bruger vi, som til it Tegn,
Jsraels Folkis Vane.

2.

Der først begræd Kong Davids Død,
Og siden skreeg af Glæde,
Da Salomon ved Kronen nød
Sin Faders Konge-Sæde.

3.

Os pinlig angreb Dødsens Ran,
Og Colloquinter strøde,
Vi sørged for Kong Christian;
Den Ank bar bitter Grøde.

4.

Nu Friderich bær Konge-Krands,
Sød Frugt til Veje bringer,
Giør Glæden paa Bekymring Stands,
Og Hosianna klinger.

5.

Dybt-ydmyg byder jeg i Skat,
Fryd-skraal blant Læg og Lærde,
Omquæed er: VIVAT, VIVAT
Kong Friderich den Fierde!

6.

Her ventis Echo oven fra,
Regenten i det Høje
Afstaar it naadigt Hephata,
To Riger kand fornøje.

7.

Hvers Mund-Held er i Glædens Sag:
Tak have Frelser-Manden,
Blev en Dør luckt paa Nødens Dag,
Oplukked Hand en anden.

8.

Udvelled for sit Folk igien
En Tapper Landsens Fader,
Ny Salvede, ny kroned Ven,
Højst opnaaer Dydens Grader.

9.

Hør! Trøstens Gud det har stadfest,
Nu vil din Engel siunge
Om Naade og om Ret, dernest
Dig love med sin Tunge.

10.

Hand vil og handle viiselig,
Som en Retfærdig Dommer,
J en fuldkommen Vej for Dig,
Naar Du til Hannem kommer.

11.

Og vandrer trolig i Hans Huus,
Dit Ord saa vel behager,
Hand efter Davids forgangs Lius
Undviger Onde Sager.

12.

Og hader Overtræderen,
Hos Ham skal ikke blive,
Vanartigt Hierte, Ondskabs Ven
Maa sig fra Ham begive.

13.

En ond Bagvasker giør Hand bar,
Sin Næste lumsk foragter,
Og lider ikke, den der har
Stort Mood og stolte Fagter.

14.

In Summa, uretsindig Kre,
For Ham er Galde-blandet,
Hans Øjen seer kun efter de
Trofaste udi Landet.

15.

At de hos Hannem skulde boo,
Humeuren ej forandrer,
Bestandig nyder Disse Roo,
Tillige den som vandrer,

16.

Paa hiin fuldkomne Vej, den Svend
Skal være Kongens Tiener,
Saa gaar det udvald Rigens Mænd,
Sig paa Trofasthed læner.

17.

Hand holder ikke falske Folk
J sit Huus der at slikke,
Og Løgnere, Bagvaskers Tolk,
Hos Hannem trivis ikke.

18.

Had Hand til alle Lyder bær,
Det ene med det andet,
Og aarle ødelegger hver
Ugudelig i Landet.

19.

At Hand enhver Misdedere,
Kand af Din Stad oprykke,
Jt Himmel-Fiat det skal ske,
Du naadig vil samtykke.

20.

Formeer, O JEsu, Davids Søn,
Monarchens Herre-Dømme,
Dig aabenbarlig og i Løn
Sit Hierte vil indrømme.

21.

Hans Symbolum for alle Mand
Udbredis Dig til Ære,
Gud er min Hielper, siger hand,
Det Sprog skal Prisen bære.

22.

Lad Hannem klog som Salomon,
J Din Frygt grønnis lenge,
Som Ceder-Træ paa Libanon,
Som liflig Blomster-Enge.

23.

Til Hand, om det behaged Dig,
Opnaaed Nestors Alder,
Og egen Sæd lod efter sig,
Mand Arve-Konger kalder.

24.

Vær self imidlertiid Hans Skiold,
Al Ondskab vil afverge,
Saa staar Hand mod Tyranners Vold
Grund-fast som Zions Bierge.

25.

Jedidiah vor Øjens Lyst
Din Elskeligis Hierte,
Sæt som et Jndseil paa dit Bryst
Mod al utaalig Smerte.

26.

Blev Hand Uvenners brusen var,
Volds Handel efter abed,
J Løndom eller aabenbar,
Da stat med Ham for Gabed.

27.

Saa gielder ingen Morder-Telt,
Saa bliver uden hinder
Kong Friderich Arv-kroned-Helt
En Evig Seier vinder.

28.

For Ham lad Naadens Tid og Stund
Opgaa som Morgen-Røden,
Det ynsker jeg af Hiertens Grund
Hver Dag Ervarter Døden.

Om Taare-Offer

Taare-Offer fra 1685 er Dorothe Engelbretsdatters andre og siste salmesamling.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook