J underdanigste Maade: Lydende som følger.

For Eders Majesteet ieg underdanigst Knæler,
Og Dybt ydmygeligst Begiærer Læge-Væler,
Mod ømme smerte-Saar All Redning Viger fra,
Og Quæler, J Betryk En usell Debora
Vaad-Jlden giorde Bar Elendig Angst og Bange
Nu Huus Vild og forlatt, maa siunge Jammer-sange,
Og bære fremmed sorg for Daglig opholdz Brød,
Faa Leffninger og smaa faar snart En Hastig Død.
Jeg Stedse Quide-fuld J Kaarsens Vande Vader
Barmhiertig Jordisk Gud! og Store Landsens Fader!
Till Naadig Audientz (: Hvor ved ieg Redning seer:)
Min Nød bevæge Ham, Paa Hvad Maneer Det skeer!
Lydagtig Nøyes ieg Med Gudz og Kongens Naade,
Om Armod, sult, og frost End Huden Aff mig flaade,
Regentens Engle-Liud Kand Stille Denne Krig,
Naar Kun Mund-Heldet Er: Din Tro har hiolped Dig!
Aff Støved Reise Hand Den gamle Sanger-Jnde
Fryd-skraaled bød J skatt, Da glæden Lod sig finde,
Da Eve Datters Røst, gav giennem Lufften Døn,
Nu øvis Bede-Konst; Nu Tiggis Naade-Løn.
Jeg Too og Tyve Aar, J Encke Stand har væred,
Og Midler over Alt Nødvendig Viis fortæred,
Jntect og Jorde godz J suk og graad bestood,
Domkirkens Penge-Mynt ieg Aarlig Effterlood,
Blev Dog Misundt (: Disverr:) En Klenlig Nøysom Bolig,
Da u-Medlidig Mænd Var Streng og litt u-Rolig,
En Geistlig Trofast Ven Lod bygge Mig En Telt,
Som, uden Aarsag blev Aldelis Neder felt.
Jeg Huus-Vild, maa forgaa, J Dynd og Dybe Vande,
Den første Hun Poet J Arve-Kongens Lande,
Udvald Jedidiah! Aff Medynk før ieg Døør,
Forbinder Till Valeet Dett Anger-Knuste Røør,
Beængst og Rædisløs, gaar som en Fangen Slave,
Maa Derfor, Klagelig Dett Digte-Pund Ned grave
Ribbeened ble betroed Hoß Min JmmanuEll,
Hvor ved Jeg Trøsted mig og Mangen Christen Siæll.
Glorværdigst Potentat! En Liden Encke-Høtte
Hans Ordre Kand formaa, Min svage Krop til Nøtte!
U-frihed, Tvang og Ank, Er under Fremmed Tag,
Andagtens Pestilens og mig Jtt Hierte-Nag.
J Haabed Knælende, Med sammenfoldet Hænder!
Vivat Evindelig Hans Majesteet jeg sender!
Lykynskelser, J Mengd skall Aldrig leggis Ned,
Før Bergens Debora, far Salig Hen J Fred.
Som Arve-Monarkens og Det Kongelig arve-Huusis
Dybt underdanigste, Aller ydmygeste og Fuldtro

Forbeder-Jnde
Hoß Himmelens Gud

Aller underdanigst skreved J
Bergen Den 16 Julij 1704 med
trette Hænder og snublende Knæ
Tilmed seer Dorothea
Røød Øyed ud som Lea

Dorothe Engelbretz Datter
Sl: Ambrosij
Hardenbekz føed 1634 i Januarij Maaned

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.