Laus Deo von Bergen.

God Dag Min Herre hvor er fat,
Hvor har Hand lid saa lenge,
Er gammel Gunst til side sat?
Har Frosten end sin gienge?
Det frøß i trende Fierding Aar,
Da falt Jeg nær i Stauver,
Og gich som it Ømskindet Faar,
Der Stundum Pip syg Rauver,
Ordsproged for mit Øre klang,
At Qveg og sulten Oxer
Forfalder tiit og gaar sin gang,
Jmedens Græssed Voxer,
Det Batned lit da Tøen kom
Jeg Leed paa Hallem-Hachen,
Min Qvissling plejer vere from
Nu gaar det need ad Bachen
Hand fiæller sig og Roer i Land,
Med Hovedet og Bullen,
Hør Elskelige Levi Mand,
Hvj er hand da saa Mullen,
Hvad har Jeg giort hvad er Min skyld
Forvendte Hand sit Hierte,
For Jeg har trychet paa den Byld
Der Bolned op med smerte,
Hvem kand her i fortenke Mig,
Dend Saarede han Piber,
Een Moder faar jo klage sig,
Hvis Foster mand angriber,
Naar de saa Hundslig bær sig ad
Og Skamløß Barned krabber
Som Trychen-tør, den Galge-Mad
Med sine Tiufve Labber,
Gid Spogget med sin Sverte-Kost,
Der harmed Folk i Norden,
Skar Capriolen i Syd-Ost,
Een half snees Trin fra Jorden.
Hans Text er lenge siden læst,
Jeg fra det Afskum viger,
Og min Ærværdig, smuche Præst
J Eenrom venlig siger,
Der ynsker Præsten med sit Huus
J Embed Seng og Sæde,
Af Gud det store Verdens Lius
Velsignelse og Glæde,
Jn summa Gradu Hilses Hand
Fra Hardenbeck hin gamble,
Dend Unge drog i Fremmed Land
God Videnskab at samble,
Gud størche ham i samme ijd
At fare fort med ijfver.
Nu intet meer paa denne tiid
Fremdeles jeg forblifver

Hans Hædderligheds
tienstvillige D. E. D.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.