Nedad helder onse Mater.

Ned ad helder onse Mater,
Hun er halv død Kiere Præst,
Mørk og Gusten som een Tater,
Graven tiener hende best.
Sorg tog overhaand i Norden,
Da Huus støtten falt om kuld,
Ald min Glæde her paa Jorden
Hviler i den Sorte Muld;
Jeg som Nonnen i et Kloster,
Vandrer eenlig ud og ind,
Qvide fuld i mange Poster
Med vand-farved bleege Kind;
Jngen Pater Næbet hvæsse,
Om det skiønt var Pavens tolk
For hand der skal Siunge Mæsse,
O ney bort med buxefolk.
Jeg min Himmel Brudgom venter,
Hand fra Verdens Bulder bas
Mig med Brude-Vognen henter,
Naar det kommer Ham tilpas.
Midlertiid skal Troens Ancker
Festes i Hans Naades skiød,
J hvor megen Angst her vancker
Blant det salte taare brød.
Jngen Styrmand maa forsage,
Eller som et doven Vrag
Lade Roret fra sig tage
Af Storm-Bølgens haarde Slag;
Men ved Modbør icke Vaanden
Stride til, hand vel bereed,
Druckner med sit Roer i Haanden
Og smugt Sover hen i Fred;
Nu min Herre Riim og Digten
Ud som Vand i Danmark øs
Tret blev ieg af skrive figten,
Skialderne paa mig gick løs,
Piber, Kalv-skind og Trompeter,
Giorde nok mit Hoved Krust,
Torden-Skraldet af Karetter
Hafde nær min Hierne knust,
Hver med Fiinhed mig aflagde
Som ieg var en stoor Monsieur,
Uroe Volt, Field gaassen sagde:
Copenhagen min Adieu.
Tit Jeg stundet kied af Pladzen
Hen til Christiania –
At Besøge Christen Madzen,
Andre raabte: bliv derfra.
Kandstu taale Kiøre skumpen,
Dine Baglaar er kun smaa,
Frost i Næssen, skam i Rumpen,
Pleyer mand paa Reisen faa,
Derfor frygted ieg for Skindet,
Og min Carsten icke fandt,
Giested hannem dog med sindet,
Prisselige Herrens Mand.
Nu fremsendes Hilsse-Krammen
Tag imod, Ærværdig Ven
Anders Pater krymper sammen
Jeg er ræd, hand gaar igien.

Vidnisbyrd har vi
Der Er Det.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.