Almægtige Skaber-Mand, Hærsker over Himmel og Jord, Allerhelligste Perse-Træder, Al Barmhiertigheds Fader, Trøstens GUD, Retfærdigheds Sool, Miskundige Nød-Hielper, Medlidige Frelser, Allerkiæreste Forløser, Enckers naadige Dommer.
Din uværdige, i Støved dybt nedbøjet, ydmyge Tieneste-Qvinde, mod dybe Saar, og smertelig Bedrøvelse, søger i Troen, uden Skinhellighed timelig Redning, og ævig Salighed, under dine Naadsens Vinger: Alle Herrers HERre, hafde ikke dit Ord været min Trøst, maatte jeg lenge siden omkommet i min Elendighed. JEsu kiære Mestere medens jeg brøstfeldig Synder-Jnde understod mig, i Velstands Tid, at Offre Dig et Qvindeligt Sang-Offer, den første Grøde, din Hellig Aands Kraft i mig udvircket, og troer Du naadig antog min u-fuldkommen Stemme, da annam nu af Med-ynck, og Faderlig Barmhiertighed efter-følgende Taare-Vædet sørgelig Jndleg stiilet under Angstens Byrde: Dit kiærlige Faders Hierte bevæge Dig til Bønhøring, over min Første, og sidste tro-hiertig Anmodning, saa bliver jeg hiolpen: Digte-pundet formaar ikke meere, uden hvad Du mig ved dit Ord i Digten vil indskyde, Dig alleene til Ære, og mig til evig Nøtte. Forfengelige Bedrifter kand umueligt slucke min Sorg, i dette Jammer-grode Lif, langt mindre hielpe mig til Salighed i et bedre. Verden er mit Fængsel, Eenlighed mit Paradiis. Jeg forlader det som er bag til, og strekker mig efter det foresatte Maal. Mit Vidne er i Himmelen, og Du, der kiender mig, boer i det Høje. Allerkiæreste Forløser, Du kandst ikke bære det over dit Faderlig Hierte, at forkaste mig i min Alderdom, eller forlade mig, nu jeg er bleven skrøbelig. Gack ikke vredagtig i Rette med Bodfærdige Syndere, som oftere falder af Svaghed, end Forset. Alvidende GUD, Eeniste Salig-giørere, trofaste Siæle Hyrde, Himmelske Brudgom, de forlattis Tilflugt, de bedrøvedis Husvaler, Ah! forbarme Dig over dit prøvede Creatur, dit Tabte Faar, din Angergiven Tiener-Jnde, din Troende Bruud, din sorrigmatted Encke,
Din Elendige Daatter
Saared Af Hiertens Bedrøvelse.
Ah! Miskunds Fader, hør din Daatters Jammer-Klage,
Det bedske Mara-Vand maa qvide-fuld indtage:
Min ømme Hierte-Byld slar ud i dybe Saar,
Det eene smertelig det andet overgaar.
Du veedst, den bleege Død har med sin Morder Gnaven;
Kuldkasted Mand og Børn, til alle falt i Graven;
Her sidder jeg igien, bedrøved, og forlat;
Angst, Uro, Suk, og Graad gaar for sig Dag og Nat.
O! Skilsmis qvæler mig, jeg er oprygt med Roden,
Knust mør af haarde Stød, fra Hovedet til Foden,
Min sidste dydig Søn i Fremmed Land falt om;
Det Gode ventet jeg, men see! det Onde kom.
Fortryd dog ikke paa, jeg Minis Død begræder,
Langvarig Taare-Tvæt mit Leje giennem væder.
Angst, Nains Encke græd skinbarlig, og i Løn,
For Hendis Eeniste hensoved kiære Søn;
Til den bekymred Siæl, Du saa miskundig taled:
Græd ikke: Det var nock, hvorved hun blev Husvaled.
O! JEsu Davids Søn, forbarm Dig over mig,
Jeg føler Troens Gnist, lad det bevæge Dig:
Du kand vel, om Du vil, med Naadsens Olie lindre
De dybe Smerte Saar, min Andagt tit tør hindre;
Ah! Trøstens GUD, betænck, Du siger Faderlig:
Kald paa mig i din Nød, saa vil Jeg hielpe dig;
Nu giøris det behov, min Læge Redning øver,
Haab og Taalmodighed jeg midler Tid behøver,
Forbind Selv først, og sidst, dit saared Creatur,
Jeg søger ingen Hielp, i nogen Verdslig Cur,
Fordi din Guddoms Haand, i Kaarsens Beger fylder,
Det mine Gierninger ved syndig Daad forskylder;
Tilgif, hvad jeg har brut, og tag dig Siælen an:
For din Miskundheds skyld, vær min Samaritan.
Jeg slipper ikke Dig, i Sorg og Legoms Pine,
Før Du ledsager mig ad Himmelen til Mine;
Der lægis al min Breck, der leggis Sorgen af
Omskiønt Betryck og Vee mig følger til min Graf.
Den høster Glæde-Neg, her Græde-Korned saade;
Jord-Klumpen, uden knur, bør nøyes med din Naade:
Jeg er it Menniske; ved Fejl og syndig Jid,
Det svage Kiød og Blod mod Aanden fører Striid.
Barmhiertig Frelser-Mand, løs mig af Verdens Fængsel,
Min Siæl, hvert Øje-blick, til Himmelen bær Længsel,
J Fred jeg vandred did, om Vejen end er trang;
Din Encke haster hiem, her falder Tiden lang.
En Salig Heden-Fart, giør Ende paa min Jammer,
Saa bliver Jord og Muld, mit Legoms Hvile-Kammer;
Saa glædis Siælen hist, i Frydens Brude-Sal,
Hvor jeg og nyder Platz, blant dit Udvalde Tal:
Naar du paa Domme-Dag af Jordens Støf mig henter,
En glad Opstandelse Jeg paa din Tilsagn venter.
Da triner Siælen ind i min opvackte Krop,
Da siunger vi Triumph, og holder aldrig op.
Dit kiærlig Hierte-Lav saa naadig felder Dommen,
Der i bestaar min Trøst, O! gid den Dag var kommen,
Jeg for det Timelig beængsted Klage-Lyd,
Maa finde Mand og Børn hos Dig i evig Fryd.
Dit Aasiun skued jeg, her miste Siun og Mæled,
Gardined dragis fra, dit Ansigt for mig fiæled.
Nød-Hielper, Siæle-Ven, Ah! min Trofaste GUD,
Forløs din Troende, din prøved Encke-Brud.
Jeg vil i Naadsens Tid mit Rejse-Paß begiære,
Og sige: Dig skee Tak, Lof, Hæder, Priis og Ære,
Fra Solens Opgang, og til hendis Nedergang,
For hvis Du gaf og tog, for Medgang, Modgang, Tvang,
Nødtørftig Underhold, en simpel Christen Vandel,
En god Samvittighed, een spag, sagtfærdig Handel:
Nu venter jeg det Maal, Du mig har foresat,
Og byder Verdens Pragt aldelis gode Nat.
Kom, Himmel-Brudgom, kom, tag blidelig mod Bruden,
Befal den visse Død, hand snart skal løse Knuden,
Saa bliver Gravens Grøft mit Legom angenem,
Saa fører Englerne min Siæl ad Zion hiem.
J længden, blant din Flock, Jeg siunger Hosianna,
Hvor Mara viger for det søde Himmel-Manna,
Vellystens Strøm betar al førig Taare-Tvæt,
Jeg lever i det Haab, til sidste Aande-Dræt.
Annam da Siæl og Krop, mit Hierte Dig forærer,
Paa mine bare Knæ Forløsning jeg begiærer;
Bønhør dit tabte Faar, og svar mig i dit Navn:
Din Tro har hiolped Dig, saa naaer jeg Livsens Havn,
Der Elsker Dig
Som Alle Hielpe-løsis Beskiermere.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Taare-Offer fra 1685 er Dorothe Engelbretsdatters andre og siste salmesamling.
Etter at den utkom første gang, har den stort sett blitt utgitt sammen med Siælens Sang-Offer. Samlingen ble gjenopptrykt så sent som i 1868. I motsetning til den første salmesamlingen, som er original, er Taare-Offer stort sett en gjendikting av en tysk tekst som tar utgangspunkt i en fortelling fra Lukas-evangeliet. Også i Taare-Offer er det kjærligheten til Kristus som er kjernen i salmene.
Les Kristen Valkners forord om forfatteren og verket.
Variantapparat og opplysninger om tekstgrunnlag vil bli tilgjengelige snart.
Dorothe Engelbretsdatter var den mest kjente og mest populære kvinnelige salmedikteren i samtiden, noe som skapte både beundring og misunnelse. Hun hadde personlig kontakt med og ble anerkjent av andre store salmediktere som Petter Dass og Thomas Kingo.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.