1
Keiserkroningen i Urga.
Den 29de December 1911.
kronede mongolerne sin keiser Baagde
eller «Levende Gud», til keiser over
Mongolia. Vi var et kompagni paa 4 Auro-
pæere og vor kinesiske «mafoo», der steg
tilhest og red over til VestV. Urga kl. 10 f.m.
Da vi kom op til den stor aabne plads
var der allerede e{m}n masse menesker. Vei-
ret var man ogsaa særdeles heldig med;
det var straalende solskin og ikke
saa koldt som før om dagene. Soldater
havde ryddet folk til side og holdt
aaben en sbred vei lige fra Baagdas
residens til tempelet, ca 2 km. Kl. var
ikke mere end halv elleve da der
drønnet 3 kanonskud til tegn paa at
nu forlod Baagda paladset, og straks efter
Ku kunde vi se et megtigt tog i bevæ-
gelse fraover sletten mellem residensen
2
og byen. Først kom en hel masse prinser
og andre høitstaaende personer, {sa}i fantastike,
maleriske dragter; eft kort efter disse kom en
del soldater med banner i spidsen, Nogle
saa et mellemrum, hvor der red et
par prinser og saa atter soldater med
forskjellige gule og hvide banere. Hvor
mange soldater det var var vanskeligt at
sige. Efter soldaterne kom en masse
Lamaer efter disse igjen atter nogle prinser
og saa kom i kort afstand forand en enkelt høierestaande
mongol i spidsen for «Kroningsvognen»
og efter ham i skjøn sted orden kom
2 hvidemynder. Kroningsvognen var en
meget enkel gul 2 hjulet vogn, de{m}t var helt
indlukket og betrukket med gul silke.
Den blev trukket af adskillige lamaer
paa hest, der holdt stænger mellem sig
hvorfra trækliner til vogndragene gik.
Lige i front af vognspondet red en
med en mægtig, gul fane, hvorfra gik
fire barduner til ligesaa mange ryttere
3
rundt omkring. Efter Baagdas vogn i kort
afstand kom en lignende vogn og derefter igjen en
masse lamaer. Efter lamaerne kom det
ene kompagni soldater efter det andet under
sine forskjellige bannere. Det hele var et
meget vakkert skue. Ca. 2 timer efter Baagda
kom presenterne til ham fra alle landets dele;
de bestod af heste og kameler, {d}begge dele hvide.
Alle hestene havde et par Zobelskindræveskind rundt
halsen og var forsynet med silkegrime med
tilhørende silketaug; Alle kamelerne havde
et eller flere ræveskindto Zobelskind om halsen og næse-
pinden var af rent sølv ligesom holdtaugene
var af gul silke. Det var ialt ca. {3}100
kameler og ca {8000}300 heste som paa denne
maate blev foræret Baagda. Kroningssere-
monien lod vente paa sig. Først lød 3 kanon-
skud til at kalde soldaterne sammen, saa
efter en lang time atter 3 til tegn paa et
eller andet; endnu 2 gange 3 skud og Baagda
kom ikke før solen alt var krøbet i ly
bag en høi fledtop i vest og det begyndte
allerede at mork{t}ne, da prosetionen
4
satte sig i bevægelse fra tempelet. Vi fik
kun se det første af det vakre tog der
førte Baagd-Han (Keiser-Guden) tilbage
til residensen, og vi saa knaptkun e{t}n liden
lysning af den gule vogn gjennem den
tætte støvsky der satte sig i bevægelse;
hele eftertaaget var af støv skjult for
vaare blikke, og støvskyer bredte sig med
truende hast udover folkestimmelen,
saa vi i al hast maatte galkaste
os paa vore heste og galopere afveien
mens vi kunde se. Mørket faldt
paa og vi havde ikke smagt mad
siden tidlig om morgenen og hestene var
ogsaa glade, dar vi vendte kursen hjemover,
og disse faktorer gjorde at vi red hjem
i den mest rasende gallop som kunde
presteres., og dermed endte den begiven-
hedsrike kroningsdag, som kun faa
auropæere kan sige, at have været
vidne til. Det var i sandhed en høitid,
en høitid, som knapt vil blive undt
Mongolia mere.
Oscar Mamen