Bergen

31Der ligger Daggry paa de høje Fjælde,
vandtunge Skyer danne Himmelbuen;
da rejser Solen sig med Herskervælde,
og Skyen farves gyldenrød i Luen.

Og Olaf Kyrres gamle Kongesæde
staar smykket som et Syn i glade Drømme,
der efterhaanden kasted Nattens Klæde
og dukker op af Morgensolens Strømme.

Udover Vaagen rødmer dybt det blanke,
blaasorte Vandspejl, og i Morgenvinden
det hæver sig, som naar en flygtig Tanke
raskt jager Blodets varme Strøm til Kinden.

32Opover Fjældet gaa de bratte Stier,
dets mørke Højder staa som brudte Dele;
men Blomsterhegn og skovbevoxte Lier
sig slynge som et Favntag om det Hele.

Og som en Rosenknop i saftigt Bæger
staar Bergen smilende blandt sine Bjærge,
et Fagervig, som Folkets Hjærte hæger,
og som fik Styrken til sin Skjønheds Værge.

Da løfter Dagens Puls sin stærke Hammer,
hvert af de raske Slag en Gjenlyd vækker,
paa hver en Pande Livets Indsegl flammer,
hver flittig Haand sig efter Gjerning strækker.

Som Maanen hæver paa de stille Vande
lidt efter lidt en mægtig Flod, der stiger
og bruser hen og skyller over Lande,
til atter som et sagte Suk den viger,

33saa vokser Livets Fylde i Minutter,
og som et vældigt Sus den Alt omspænder;
thi Den, som ikke her med Tiden prutter,
ham slaar den Brødet af de slappe Hænder.

Men har en Enkelt sig i Kredsen stillet
og ser han fast paa denne travle Færden,
da standser han Minuttet i et Billed
og sender det med Hilsen ud i Verden.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.