1.

14Som bekjendt inddeler man Hestene i Racer, saasom Fuldblods-, Halvblods- og endnu lavere, det vil sige endnu mere blandede Racer. Da nu Hesten er et af de ædleste og stolteste Dyr, vi kjende, haabe vi, at Ingen vil tage det fortrydeligt op, at vi, idet vi skride til at skizzere Throndhjemmerne – ikke Trønderne – benytte Hesten som et Sammenlignelsesmiddel. Man har Methaphorer, der ere lige saa anstødelige. Methaphorisk kalder man jo Helten en Løve. Diplomatikeren en Ræv, Damen en Due; der er altsaa efter vor Formening Intet iveien for paa samme Maade at kalde Throndhjemmeren en Hest. Ved denne Sammenligning tage vi imidlertid her intet særdeles Hensyn til lighed i Egenskaber. Vi kunde f. Ex. sige: Hesten er udholdende, stærk, tro, virksom og forstandig, og Throndhjemmeren er ligesaa; men da det ikke er vor Hensigt at sige Complimenter for Øieblikket, ville vi kun bemærke, at det er den ovennævnte Raceforskjel, der er fælles for Hesten og Throndhjemmeren, som fornemmelig har givet os Anledning til Metaphoren.

Vi have udtrykkelig paapeget, at det ikke er Trønderne men Throndhjemmerne vi tale om. Trønderne høre til den gamle seige Rod, som Tydskerne og Flensburgerne efterat have gravet i fem Hundrede Aar endnu ikke have kunnet faae rodet op, og som rimeligviis have flettet sine Grene saa fast ind i Dovres Sener, at den aldrig bliver rokket. I Thrønderne see vi den ægte Fuldblodsrace, hvormed Throndhjemmerne have ligesaalidet tilfælles, som Ueland havde tilfældes med den sunde 15Menneskeforstand, da han foreslog Brænderiernes Ophævelse. – Throndhjemmerne, der forresten udgjør et ganske skikkeligt Folkefærd, have kun faa Thrøndere inden sin Midte; de svømme som enkelte melankoliske Boller i den store suppe, eller for at tale med Poeten:

Apparent nari nantes in gurgite vasto.

De vandre omkring som Spøgelser fra en Forgangen Tid, mindende, ligesom Domkirken, om at der engang existerede et Nidaros, beboet af Normænd, fri for Luxusartikler, fri for Aagerkarle, fri for Ildebrande og fri for Fallitter en gros et en Detail.

Vi kjende Intet, hvormed vi bedre kunne sammenligne den throndhjemske Befolkning, end den enepriviligerede Adresseavis. Ligesom denne indeholder en confunderende Mængde af de meest heterogene Bekjendtgjørelser angaaende Huusbeqvemmeligheder, Pølse, Sirup, Ost, Auctioner, bortkomne Sager, Præken til Høimesse og Aftensang – ikke at tale om meteorologiske Iagttagelser, der aldrig ere rigtige, og anmeldte Reisende –, saaledes er ogsaa den throndhjemske Befolkning sammensat af saamange fremmede Elementer, at man, ved at anstille nøiagtige genealogiske Undersøgelser, paa en og samme Person vilde kunne finde en kjøbenhavnsk Tunge, en flensburger Næse, et hamburger Øre, en engelsk Arm og en hollandsk Mave m.m. Saaledes er en Nutidens Throndhjemmer ialmindelighed componeret; at Manden imidlertid derfor kan være en overmaade skikkelig Mand er vistnok unødvendigt at bemærke. Det throndhjemske Sprog minder ogsaa Noget om den babelske Sprogforvirring. Kommer man i Selskaber eller paa offentlige Steder veed man egentlig ikke i hvilket Land 16man befinder sig; alteftersom man er oplagt dertil kan man tro sig hensat enten til Danmark, Holsteen eller Tydskland, og først naar man hører det ægte thrønderske «Kor lever Daaker» finder man sig overtydet om, at man virkelig befinder sig i Tørfiskens, Tranens, Sildens og Chrommalmens Bye.

Vi have allerede bemærket, at dette Capitel kun ere en Indledning til det paafølgende, og agte ikke her at begynde at classificere Mandfolkene; til denne Classification bliver et langt og særegent Capitel nødvendigt. Mændene lægge sine Capaciteter for Dagen i en utallig Mængde Retninger; Qvinderne vilde rimeligviis gjøre det samme, dersom det ulykkeligviis ikke var gaaet saa langsomt med deres Emancipation.

Om Throndhjems Mysterier

I årene 1845–1852 bodde Christian Monsen i Trondheim. Han var pressemann og forfatter, og ble en av stifterne av Trondhjems Arbeiderforening. Throndhjems Mysterier er et slags essay i føljetongstil som oppsummerer Monsens inntrykk av byen. Hans karakteristikker er preget av humor, men også av satire og beskhet.

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Utgave ved Per Opøien, 1970

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X