THYRSIS TIL MELIKRONA

Forgangen da Solen i Vesterhavet borte blev,
Til Dorimons Græsgang min Faareflok jeg drev.
De unge Hyrdinder jeg sammesteds forsamlet fandt,
Som sad i det grønne og Blomsterkrandse bandt.
Mit Øre
Fik høre
En Hyrdesang og sød Musik:
Da Øjet
Fornøjet
Blant disse Sangerinder gik;
og Tiden i Glæde en hastig Afsked fik.

Gemenlig hver Aften, naar Faarene har ædt sig mæt,
Forsamles vi Hyrder paa denne grønne Slet.
Vi Lemmerne køle i Skyggen af en Lind og Bøg;
Og Damon opmuntrer os med uskyldigt Spøg.
Den Byrde
En Hyrde
Om Dagen har, ved Solens Glød
At svede
Af Hede,
Gjør denne Aftenlye saa sød:
Helst naar han faaer Hvile i en Hyrdindes Skjød.

Naar Yndighed savnes, saa finder man den visselig,
O søde Hyrdinde, naar man kun finder dig!
Saa var mine Tanker, da jeg dig, Melikrona, saae
Saa from og uskyldig blant Nympherne at gaae.
Du iled’,
Du hviled’;
Strax samled’ alle Hyrder sig
At lede,
Og bede
Enhver om nærmest Plads hos dig:
Og naar du kun smiled’, holdt hver sig lykkelig.

Tænk aldrig at Thyrsis forglemmer den lyksalig Stund,
Da han ved din Side i Skyggen fik et Blund:
Et sødere Leie har aldrig gjort en Hyrde varm,
End det da han hælded’ sig til din bløde Barm.
Hvo kunde
Misunde
Dem som har Dun og Kongepragt
Til Senge,
Saalænge
Man kun til dette Bryst var lagt?
Nei; hint imod dette ansaae han med Foragt.

Men søde Hyrdinde, hvis nogen vil fortryde paa
At Thyrsis den gang paa saa kostbar Pude laae,
Hvor glad skal han blive, ifald du vil da svare den:
Sligt under jeg Thyrsis fordi han er min Ven!
Den Ære
At bære
Det Navn af Melikronas Ven,
Troe dette
Vil sette
Ham i en bundløs Gjeld igjen;
Fortæl kun hvorledes han skal betale den.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.