Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd

av Petter Dass

[Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd]


Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd/
Fra Værten i Huuset/ til trællende Svend/
       Vær hilset I Kofte-klæd Bønder;
Ja samtlig/ saavel ud til Fiære som Field/
Saa vel den der bruger med Fisken paa Gield/
       Som salter Graa-Torsken i Tønder.
Vær hilset i Geistligheds hæderlig Lius/
Prælater og Orden i Helligdoms Huus/
       Hver i sin Bestilling hin gieve;
Tillige du velbetroed’ Øvrigheds Mand/
Som bør bære Sverdet og Rætten i LandHer har Seip ((utg.) 1974:[9],141) v.hj.a. Q emendert til «Hand». Jeg vil imidlertid la stedet stå uforandret. Både a, b, c og alle de øvrige mss. har «Land» (ibid.)./
       Fra Vold og U-noder handthæve.
Hil være Leilændingen/ Huusmanden og/
Hver OdelsmandIstedenfor «Odelsmand» har manuskriptene A, B, C, D «Huusmand», C har «Hosbond» (Seip (utg.) 1974:141). med den Strandsiddende Flok/
       Af hvad for slags Middel og Evne;
Udliggere«kjøpmenn fra Trondheim som handlet på Nordland om sommeren» (Seip (utg.) 1974:162)./ KremmereE har «borgere kræmmer» som variant til «Udliggere, Kremmere»/ hvad Navn de har/
Samt fleere som jeg her udtydelig klar/
       For Mangel paa Tiid ey kand nævne.
Hil være det elskelig Qvindelig Kiøn/
Matroner og ægtegift Hustruer skiøn/
       Madamer med ugifte Piger;
Dog synderlig dydig’ Gemytter i sær/
Min Hilsen jeg samtlig tilbyder en hver/
       Og redebon Tienest’ tilsiger.
I ville/ naar Solen paa Hvelvingen glad/
Fremskrider til Middags opstigende Grad/
       Mig viide samdrægtig den Ære;
Til Maaltid at komme/ som Giæster i Rad/
Mit Bord at bepryde/ samtycker med hvad/
       Som Huuset formaar at frembære.
Udlændiske Rætter ey laves skal her/
Ey Gylden Skov-Essen skal stande fornær/
       Min Pung ey sligt mægter at kiøbe;
Ey heller udover sædvanlige Skik/
Paabydes skal nogen u-maadelig Drik/
       Med Bachi fuldmaalede Støbe.
I Kongelig Kiøcken jeg aldrig har vær’t/
Var aldrig af fremmede Mester oplærd/
       En Suppe paa Fransk til at kaage;
Thi bedes høytærede Venner om Gunst/
I mig ey bespotter/ om jeg i min Kunst/
       Ey træffer saa lige de Kloge.
Bereedet ey vorder AhsveriJf. Esters bok, 1 (påpekt av Seip (utg.) 1974:162), hvor det fortelles om «Kong Asveri Giestebud» – det var kostbart og prektig og varte i 180 dager, pluss syv dager for «vanlige folk». I moderne oversettelser (Bibelen 1981 [1978]) kalles Ahasverus Xerxes. Banqvet/
Paa Førsterlig Maade med dobbelte Sæt/
       I har ey Peponer‘vannmeloner’, jf. 4 Mos 11,5, hvor meloner nevnes som en av de frukter og grønnsaker Israels folk fikk gratis i Egypt. (Bibelallusjonen først påpekt av Seip (utg.) 1974:162.) Her har for øvrig C varianten «Macroner», G har «Mosepaner», dvs. «marsipaner», H–J har «Raphøner», mens K har «Caponer», dvs. «Kapuner», altså kastrerte hanekyllinger (Seip (utg.) 1974:141,162). Som man ser, er det stor variasjon i hva slags mat som tilbys i de ulike manuskriptene! at vente;
Ey stegte Phasaner/ ey Turtelen ung/
For let er min Taske[/] for arm er min Pung/
       Calkoner/ Capuner at hente.
Hvad venter vi Kryder og Nelliker sund/
Sligt giver alleene dend Indiske Grund/
       Her fanges ey DuerHer har D «Due», mens c har «Druer» (Seip (utg.) 1974:141). at tære;
En Ræt tilbereedet/ af udblødet Sey/
Behager jer Venner/ da siger ey Ney/
       Den skal til jers Tieneste være.
Smør Klacken paa Bræcken og bæres skal frem
Og bygbaget Fladbrød/ Een Lev eller fem/
       Hver kliner saa meget ham lyster;
Det være skal gierne/ min’ Giæster u-spart/
Ey ringeste Pølse skal blive forvart/
       Ey Blanden for dennem der tørster.
En Skinke jeg eyer/ om nogen har lyst/
Har hængt udi Røg/ nu paa niende Høst/
       Er temmelig vel udi Spege;
En Tønde got Bonde Gods staar i mit Buur/
Blev fanget i Fior/ smager træffelig suur/
       Jeg deraf et par har at stege.
For Græskar/ Augurker/ Oliver/ Capres/
Tracteres I skal med en Kaal udaf Græs/
       Faar dermed saa være fornøyet;
Een Grød giort af Næper/ det er min Salat/
Thi skulle jeg lovet een Grød af Sochat/
       Da havde jeg skammelig løyet.
Ey Lefser/ ey Gomme/ skal blive forgiæt/
Og Pandkag af Æg til den seeneste Ræt/
       Jeg tale vil intet om Lommer;
Dog beder jeg atter/ at Villien den maa/
For Verket antages/ om alting ey saa/
       Som det sig vel sømmet/ fremkommer.
I mærker Velærede Venner og kiær/
Foruden Omtale/ hvad Meeningen er/
       Og hvad som forstaaes herunder;
I Pennen at føre/ jeg haver i agt/
Om Nordland/ hvorledes det findes udstrakt/
       Med liggende Lotter og Lunder.Emendert fra «Udstrekning/ Lotter og Lunder», i samsvar med Seip ((utg.) 1974:13,142), c og A–M. Her følger jeg prinsippet om lectio difficilior, idet jeg går ut fra at det mindre åpenbare adjektiviske presens partisipp «liggende» av avskrivere eller f.eks. trykkere i de andre tilfellene (a, b og Q) er blitt erstattet med «Udstrekning».
Om Klipper at skrive baade gammel og graa/
Og Snee/ som evindelig ligger derpaa/
       Om Backer/ om Elver og fleere;
Hvad Landmanden haver til Næring og Brug/
Hvad Spise de pleyer at sætte paa Dug/
       Med anden Omstendighed meere.
Slig Skrifter om Bugen ey mættes derved/
I Sindet dog nogen Fornøyelighed
       Dend Elskelig Læser kand bringe.
Imidlertid burde min skrøbelig Pen/
Den Romerske Musam at søge til Ven/
       Om Hielp udi Verket betinge.
Men hvad vil jeg fare slig u-bekant Vey/
See Helicon ligger for langt udaf Ley/
       Jeg frygter mig Fanden maat møde
Om Natten paa Reysen tilføye mig Vold;
Thi hvo veed ey af de Satyriske Trold/
       Som vrimler i Ørken hin øde.
Hvad har vi fornøden Gudinderne Ni/
Er icke for saadant vor Christendom fri/
       Vi lade de Hedninger blive;
Og løse vor’ Tanker af Mørkhedsens Baand/
Der findes i Norge/ vel noksom den Aand/
       Som Gaver og Tunge kand give.
Hvad søge vi HErren i fremmede Land/
Er GUd i ald Verden ey middelste Mand/
       I Dag og i Morgen den samme?
Hvo haver opfyldet baad’ Himmel og Hav/
Er hand ey den HErre som Mennisken gav/
       Sin evige Viisdom at ramme.
Belees bør billig de Hedninger ud/
Som sluttet at HErren var Biergenes GUd/
       Men icke en GUd udi Dale;En allusjon til 1. Kong. 20,23 (bibelallusjonen påpekt først av Seip (utg.) 1974:162): «Thi Kongens Tiennere af Syrien sagde til hannem: Deris Guder ere Biergenis Guder/ derfore ofvervunde de os; O!maatte Vi stride mod dem paa Sletten; Hvad skal det gielde/ vi ville da ofvervinde dem?»
Phy/ hvilke PhantasterHer vil jeg avvise Seips ((utg.) 1974:13,142) emendasjon etter c: «Phantasters Indbildninger» som unødvendig. Stedet fungerer utmerket som det står her: Man skal la både «Phantaster» og «Indbildninger vrang» «henløbe sin Gang»./ Indbildninger vrang/
Alt saadant vi lader henløbe sin Gang/
       Foruden ald vid’re Omtale.
Alleene til HErren jeg føyer mig hen/
Hand ville selv røre min Maalløse Pen/
       Og herudi giøre det beste;
Thi jeg af mig selver kand intet formaa/
Vi vises u-sunde fra Top indtil Taa/
       Paa mindste vor’ Lemmer og meeste.
Velan/ see vi legge vil Skibet fra Land/
Og vinde vor Seigel i Frelserens Haand
       Paa Bølgen for Vinden at skride/
Forinden vi Stierner i Aften faar see/
Forhaabes jeg Klipperne ligger i Lee/
       Vi derpaa maa sikkerlig lide.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd

Nordlands Trompet, eller Nordlands Beskrivelse som den også kalles, er Petter Dass' mest kjente verk. Verket ble påbegynt i 1670-årene og sannsynligvis ikke fullført før i 1690-årene. Først i 1739, 32 år etter dikterens død, ble verket trykket.

Utdraget i bokselskap.no er det såkalte «hilsningsavsnittet», antakelig det mest kjente tekstavsnittet i NordlandsTrompet. Hilsningsavsnittet består av fem hoveddeler: Først tiltalen av publikum, så en invitasjon til middag, deretter en tolkning av måltidsskildringens allegoriske betydning, så en metapoetisk betraktning om skrivingen, og til slutt en konklusjon om at alt må legges i Herrens hender.

Teksten i bokselskap.no følger 1739-utgaven av Nordlands Beskrivelse (utgitt i Bergen) og er basert på Hanne Lauvstads ederte versjon i doktoravhandlingen Helicons Bierge og Helgelands schiær, Universitetet i Oslo 2005. Teksten er utstyrt med tekstkritisk apparat og kommentarer.

Se faksimiler av tekstavsnittet i førsteutgaven av Nordlands Beskrivelse fra 1739 (NB digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.