Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

av Sigrid Undset

VIII.

Veterlide likte bare maadelig, at Ljot havde givet sig til paa Grimelundar; han red did nogen dage efter og fandt sin frænde liggende syg i loftet.

«Nu har jeg forligt Kaare,» sa Veterlide, «og det er min bøn, at du ikke bryder freden med ham.»

Ljot svarte ikke paa dette, men spurgte om en stund:

«Hvad siger de om sagen paa Vadin?» «Ikke stort,» svarte Veterlide, «som ventelig er, af Gunnar, ti han er en høisindet mand, og lidet lystig var det vist for mig at høre, hvad han mener om din adfærd.»

Ljot laa nu en stund og nappet haarene af fellen; saa fortalte han Veterlide, hvad Arnesønnerne siger, deres sauegjæter har seet.

«Megen magt ligger der paa det, Eyolvs sauegjæter siger – om saa alle sauerne hans siger 23det samme,» mælte Veterlide. «Det er skinsyge kjærringers skik at fare med slig snak; ilde er det, frænde, at du gir dig i lag med slige karer.»

«Du kan jo friste, hvordan Gunnar er tilsinds mod mig i den sag, du ved nok,» sa Ljot om en stund.

«Det er ilde at spørge om sligt, naar du ligger her,» svarte Veterlide. «Helst vilde jeg, du fulgte tilbage til Vadin med mig nu.»

«Jeg har værk i ryggen,» sa Ljot, «jeg duer ikke til at ride.»

«Kunde du ride frem, kan du vel ride tilbage,» mente Veterlide, «det er ikke underlig, om du har ulyst til at fare til Vadin, ti du har vundet liden hæder med denne sag, men du faar gjøre det; det er mit raad. Arnesønnerne agter nok at faa sat uvenskab mellem dig og Gunnar; de er rædde for at gaa paa ham alene, og nu vil de skyve dig frem for sig – men lad dem sidde og spinde sin saueuld ved aaren sin alene, og bland dig ikke i deres.»

Men Ljot blev ved det, at han orket ikke ride. Arnesønnerne bad Veterlide bli der og faa mad og drikke; men han vilde ikke og red straks tilbage til Vadin.

Det gik da slig, som Veterlide havde sagt; da han talte til Gunnar om Ljot, at denne havde faat hu til Vigdis, svarte Gunnar:

«Nødig vil jeg, der skal komme uvenskab mellem os, islænding, ti om dig tænker jeg det bedste, og gjerne tror jeg, Ljot Gissursøn er 24bedre end hans færd her i bygden; men jeg har ikke lyst at sende datter min over sjøen med ham og ikke til at hente min maag paa Grimelundar.»

«Derpaa kan ingen undres,» svarte Veterlide. Siden blev der ikke talt mere om den ting. Vigdis fik intet vide om deres samtale.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis kom ut i 1909 og var Sigrid Undsets første historiske roman, inspirert av de gamle islandske ættesagaene.

Handlingen i boken foregår rundt år 1000. Vigdis er høvdingdatter på Vadin, og en stolt og bestemt ung dame. Da den unge islendingen Viga-Ljot gjester Vadin, faller han umiddelbart for henne. Hun er nok også tiltrukket av ham, men ønsker av flere grunner ikke å gifte seg med ham. Da voldtar han henne, og hun blir fylt av hat og hevnlyst.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1909 (nb.no)

Les mer..

Om Sigrid Undset

Sigrid Undset regnes som en av de store norske forfatterne. Hun debuterte med dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie i 1907, og forfatterskapet består først og fremst av romaner og noveller fra samtiden og historiske romaner fra middelalderen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.