Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

av Sigrid Undset

XIII.

Vigdis sad nu hjemme paa Vadin, og hun var saa sorgfuld, at intet kunde glæde hende; hun gad neppe ta æde eller drikke, klæde sig eller kjæmme sit haar; aldrig kunde hun vende sine tanker fra den harm, Viga-Ljot havde voldt hende. Hver dag gruet hun for at lægge sig og ha disse tanker til selskab – men led det ud paa morgenen, 37gruet hun for at staa op og gaa dagen lang i arbeide og samsnak med andre. Hun sa for sig selv: «Nu er jeg som en fugl, der ligger og flakser med brudte vinger; ikke kan den komme bort fra den flæk, der den faldt, og ikke kan den se længer, end blodet rinder. Tænker jeg paa det, som før har været, mindes jeg kun det, som er nu. Husker jeg paa den tid, jeg gik her kaad og sorgløs, synes jeg bare, det var for at dette skulde ske med mig.» Ofte tænkte hun, det blev det bedste, at hun gik og lagde sig i elven. Det led nu ud paa vinteren; da skjønte hun, hun var med barn.

En nat, hun laa vaagen, mens Æsa og de andre kvinder sov, stod hun op, tog en kappe paa sig og gik ud i tunet; hun tog stien nedover mod elven.

Vigdis havde ikke været ude alene om natten før; og det tyktes hende styggere, end hun havde tænkt, noget kunde være. Dette var ved jevndøgns tider, og det regnet og stormet; mørkt var det, saa hun kunde ikke skjelne jord fra himmel; men af og til gløttet det lidt mellem skyerne, saa stjerner kom frem. Hun havde ikke gaat langt, før hun kjendte, hun var kommet ud af veien og ind paa jordet, men hun kunde ikke se, hvor hun satte foden; sommetider vasset hun i fonner af regnblød sne, og sommetider traadte hun med en fod dybt ned i et hul, men mest var der blank haalke, der hun gik, ti sneen var 38skyllet af jorderne her, hvor de skraanet ned mod Frysja. Snart vidste hun ikke, hvor hun var henne, og ikke hvor elven var, og ikke hvor gaarden laa. Vadin ligger lige ved vandet, men i mørket syntes det saa langt, at det ingen ende fik. Tilsidst gled hun paa haalken og skred nedover et stykke, til hun tørnet mod noget, hun slog armene om; hun skjønte, det var et grantræ, ti grenene rev hende i ansigtet. Men da hun skred nedover, kjendte hun, at fosteret rørte sig i hende.

Vigdis huket sig ned under granen; hun var saa vaad og kold, som hun havde ligget i sjøen. Hun krøb længere ind, saa hun fik lidt ly for regnet; men vinden ulte og buldret i trætoppene omkring hende, og der var fuldt af fæle ulyd og ovmørkt; hun vidste ikke, hvad som skreg og rørte sig rundt om hende.

Hun blev liggende der, til det lysnet lidt; da saa hun, at ret under der, som hun laa, var der en skrænt ud mod aaen; den gik fuld af isflak og vandet var begsort. Hun havde nu ganske mistet modet og gik tilbage til gaarden; det var ikke langt, nu da det lysnet mod dagen. Hun klædte af sig og la sig i sengen, og hun var saa ussel, at hun tænkte, hun fik nok helsot af denne nattefærd, og det var det bedste.

Om morgenen spurgte Æsa:

«Hvordan er dine klær blit saa vaade, fosterdatter?»

Vigdis svarte, hun havde været i fjøset om 39natten – der var sygdom paa bølingen det aar – «og det var saa mørkt, at jeg kunde næsten ikke finde tilbage til skaalen».

Æsa spurgte da ikke mere, men mente bare, at Vigdis skulde snakket til hende.

En gang sa Æsa, at Vigdis maatte være syg, slig hun falmet og sad og hang i bænken. Og hun bad hende meget fortro sig til sin fostermor. Men Vigdis sa, hun skulde ikke bry sig med dette.

Gunnar skrantet den vinter; derfor kom der faa folk tilgaards, og da det led noget udpaa, raadet Æsa slig, at der blev ikke andre kvindfolk paa Vadin end hun og Vigdis. Vigdis laget sig en snøreklædning, som hun bar under kjolen, og hun blev mest inde i huset; slig gik det til, at ingen merket, hvordan det var med hende, uden Æsa, men hun turde intet si.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis kom ut i 1909 og var Sigrid Undsets første historiske roman, inspirert av de gamle islandske ættesagaene.

Handlingen i boken foregår rundt år 1000. Vigdis er høvdingdatter på Vadin, og en stolt og bestemt ung dame. Da den unge islendingen Viga-Ljot gjester Vadin, faller han umiddelbart for henne. Hun er nok også tiltrukket av ham, men ønsker av flere grunner ikke å gifte seg med ham. Da voldtar han henne, og hun blir fylt av hat og hevnlyst.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1909 (nb.no)

Les mer..

Om Sigrid Undset

Sigrid Undset regnes som en av de store norske forfatterne. Hun debuterte med dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie i 1907, og forfatterskapet består først og fremst av romaner og noveller fra samtiden og historiske romaner fra middelalderen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.