Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

av Sigrid Undset

XXVI.

83Torbjørn Haaleg paa Eyre er før nævnt; han havde opfostret Ljot Gissursøn. Det var en rig og anseet høvding. Torbjørn havde mange sønner med sin kone, men de kommer ikke denne fortælling ved. Den ældste hed Lyting; han var nu død. Lytings enke hed Gudrun, og hun kaldtes Østfjordsolen, hun var regnet mellem de vakreste kvinder paa Island, og hun var meget rig, en klog og dygtig kone, god og trofast mod sine venner og snil mod sine folk, men hidsig, egenraadig og ikke lidet hovmodig. Lyting og Gudrun havde bare ett barn, det var en datter, som hed Leikny. Folk sa, hun slegtet paa sin mor, men kun i det, som var godt, og Leikny Lytingsdatter var vel likt af alle. Men Lyting havde lovet hende, hun skulde aldrig bli giftet bort mod sin vilje, og nu havde mange mænd beilet til Leikny, men faat nei alle.

Ljot kom hjem til Island samme høst, som han havde snakket med Vigdis paa sæteren. Det første, han spurgte, var at Veterlide havde fæstet Gudrun, og deres bryllup skulde staa seks uger efter midtvinter. Ljot drog lige til sin gaard, Skomedal, og der sad han hele vinteren og saa ingen folk; han kom ikke til sin frændes bryllup, og der var mange, som undret sig over den ting.

Om sommeren, da folk drog til altinget, blev Ljot hjemme. Veterlide og Gudrun var paa tinget, og paa hjemveien reiste de om Skomedal. 84De viste ingen vrede, fordi Ljot ikke var kommet til deres bryllup, men bad ham nu saa meget om at følge med til Holtar, at han drog med dem tilsidst, endda han undslog sig længe.

Nu gjorde Veterlide et stort gjestebud, og der kom mange folk. Gildet var prægtigt, og alt gik vakkert til, men mange lagde merke til, at Ljot syntes uglad og sturen; han snakket lidet med folk og vilde ikke leke med de andre svende.

En af de første gildesdagene bar Veterlide en prægtig udsydd kappe; det var den, han havde faat af Vigdis. Ljot saa meget paa kappen. Ud paa dagen havde Veterlide lagt den fra sig paa bænken; Ljot satte sig da hen og løftet den op; siden la han den over sit knæ. Da Veterlide kom bort til ham, sa Ljot:

«Byt med mig, frænde – giv mig denne kappen og sig, hvad du vil ha for den.»

«Ikke sælger jeg det, jeg har faat til gave,» svarte Veterlide.

«Giv mig den da,» sa Ljot. «Aldrig før har jeg bedt dig om noget.»

Veterlide svarte først intet. Da kom Gudrun til; hun havde hørt noget af deres samtale. Nu mælte hun:

«Det vilde lidet sømme sig, Veterlide, om du negtet din frænde det, han ber om – man skal vel hædre gjesterne. Skjøn det, Ljot, hvor vel vi under dig, og læg nu af dit tungsind, men gaa ud og skjemt dig med de andre drenge og lad os prøve manddommenmanddommen] rettet fra: manddo mmen (trykkfeil) din.»

85Hun bød Ljot reise sig op og hængte kappen om hans skuldre; den klædte ham vakkert, som den var sydd til ham, sa hun. Derefter gik hun fra dem. Ljot stod med kappen paa sig. Veterlide sa:

«Ikke havde du faat den, havde det ikke været for Gudruns ord. Bedre var du tjent den foruden og bedst, om du slog hende af tankerne, som har sydd den.»

Ljot svarte:

«Den jenten likte jeg vel – men dennegang var det nu saa, at jeg likte kappen, for den passer mig bra. Saa jeg takker dig for uvillig gave, frænde, og tar, det jeg kan faa.»

Han smilte lidt, da han sa dette, derefter tog han kappen af og gik og gjemte den. Og nu gik han ud paa tunet, hvor mændene lekte sig.

Der var to brødre, som hed Odd og Sigurd Beinesøn, og disse var ypperlige idrætsmænd; Odd var den sterkeste mand paa den kant af øen. Ljot var ogsaa flink i alslags vaabenbrug og stod sig vel i leken, endda han var noget ude af øvelsen. Men han blev mere hidsig, som han lekte, og tilsidst sa de, som saa paa, at Ljot var flinkest i alle idrætter, hvor det gjaldt snarhed og smidighed; men Odd var bedst, naar der skulde spørges efter styrke.

«Endda havde jeg moro af,» mælte Ljot, «at se om Odd er kar for at faa mig i bakken.»

Nu gik de to sammen, og Ljot merket snart, at hans kraft var ringe mod den andens; men 86da tog han i af al magt, og Odd stolte formeget paa sin styrke og vogtet sig ikke nok; det blev da enden, at Ljot fik kastet ham i tunet. Dermed endte leken den dag.

Ljot sov i et udbur om natten; om morgenen laa han i sengen og gad ikke staa op; da hørte han nogen kvinder snakke i et rum ved siden af. En sa:

«Hvordan likte du det, at Odd Beinesøn maatte i bakken igaar – han skal ikke skryte mere af det, at han ikke ved sin overmand.»

En anden ler og svarer:

«Lidet bryr jeg mig om, enten Odd har sin overmand eller ikke – men jeg er glad, den vakre svenden vandt.»

«Kalder du Ljot den vakre svenden,» spørger den første, «han er jo brun og bleg som en draug i ansigtet.»

«Det maa vel endda være ham, jeg mener,» siger den anden igjen, «jeg ved ingen anden, som har vundet paa Odd.»

Ljot stod op og klædte sig, og nu gik han ind i rummet ved siden af. Der var flere kvinder, og Ljot la merke til en, han ikke havde seet de andre dagene. Hun var klædt i en lysegrøn, udsydd kjole og var meget vakker; snarere liden end høi, men rund og velskabt, med smaa hænder og fødder, lyst, vakkert ansigt og blaa, muntre øine, men fagrest var hendes haar, ti det var saa stort, at hun kunde hylle sig helt ind i det, bleggult 87som lin og skinnende. Hun stod just og greide sig, da han kom.

Ljot gav sig i snak med møerne, men saa hele tiden over til den lyse. Da hun havde greid sig, gik han hen og bad hende laane sig kammen. Han fik den; da sa han:

«Var det du, som kaldte mig den vakre svenden?»

Hun blev lidt rød, men lo og sa:

«Kunde jeg vide, du laa og lurte – men du ved, den en har kjendt fra barn af, under en gjerne godt og snakker vel om.»

Ljot blev nu forundret og spurgte om en stund:

«Sig navnet dit da, ti jeg ved ikke, jeg kjender dig.»

«Aa det kan være det samme med det,» sa møen, og Ljot skjønte hun var ærgerlig. Han svarte da:

«Du var ikke halvten saa vakker, sidst vi var sammen – for jeg skjønner nok, du er vist Leikny Lytingsdatter.»

«Og dere saa ikke stort til den kant, jeg gik heller, du og de andre gutterne, den tid vi var sammen paa Eyre hos min farfar,» svarte Leikny, og de andre kvinder lo. Men de skjønte, hun likte godt hans svar.

Nu fik han vide, hun havde været hos Torbjørn en tid og var kommet hjem dagen før. Ljot spurgte da om nyt fra Eyre, og han snakket længe med Leikny, ti hun var en klog kvinde 88og talte godt for sig. Om kvælden satte han sig hos hende og drak med hende. Han sa da mellem andre ting:

«Det er rart, at du er ugift endda, Leikny – men du synes vel, ingen mand er god nok til dig, kan jeg tænke.»

«Ikke det,» svarte hun. «Men det skader vel ingen at se sig lidt for i slig handel; nødig vilde jeg stelle mig slig, at jeg skulde faa lyst til at gjøre det omigjen saa fort.»

Ljot lo og sa:

«Du er vist vanskelig at gjøre tillags, og ikke vilde jeg vove at spørge til her.»

Leikny svarte ikke paa dette, og nu talte de om andre ting. Dagen efter drog Ljot hjem.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis kom ut i 1909 og var Sigrid Undsets første historiske roman, inspirert av de gamle islandske ættesagaene.

Handlingen i boken foregår rundt år 1000. Vigdis er høvdingdatter på Vadin, og en stolt og bestemt ung dame. Da den unge islendingen Viga-Ljot gjester Vadin, faller han umiddelbart for henne. Hun er nok også tiltrukket av ham, men ønsker av flere grunner ikke å gifte seg med ham. Da voldtar han henne, og hun blir fylt av hat og hevnlyst.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1909 (nb.no)

Les mer..

Om Sigrid Undset

Sigrid Undset regnes som en av de store norske forfatterne. Hun debuterte med dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie i 1907, og forfatterskapet består først og fremst av romaner og noveller fra samtiden og historiske romaner fra middelalderen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.