Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

av Sigrid Undset

XXXVII.

126Da kong Olav Trygvessøn var falden, kom Illuge den lyse til Aaslo; han vilde ingen høvding tjene efter den ypperste mand, som har levet her i Nordlandene. Nu vilde Illuge sætte bo og gifte sig. Han fridde igjen til Vigdis. Vigdis tog vel imod ham og gjorde et stort gjestebud; did bød hun ogsaa Kaare fra Grefsin. Begge disse mænd viste hun den største hæder.

En dag bad hun dem følge over paa stabburet, for hun vilde snakke alene med dem. Hun sa da:

«Nu har dere begge beilet til mig – og det er meget større hæder, end jeg kunde vente, at to saa gjæve og hædrede mænd vil ha mig til ægte. Men jeg vil ikke gifte mig – alt jeg tragter efter er, at sønnen min skal faa rigdom og slige kaar, at han ikke skal savne far og æt for meget – og han skal ikke komme til og dele godset mit med ægtebarn. Og begge har dere gjort mig saa meget godt, at jeg kan ikke vælge den ene for den anden. Derfor er dette mit raad: Du Kaare skal gi Illuge din søster Helga til kone, og Illuge skal kjøbe Baugstadir bagom aasen, men Kaare skal fri til Ragna Grjotgardsdatter, min frændekone, som dere saa her idag. Det er de vakreste og rigeste møer, og slutter dere venskab, saa kan dere svogrene raade sammen over hele bygden. Nu ber jeg dere høre efter dette raadet og si, hvad dere synes.»

127Kaare tog tilorde:

«Gjerne vil jeg ha Illuge til maag, hvis han vil gjøre, som du siger; jeg tror det vilde være til gavn for os begge, om vi sluttet denne handelen. Jeg skal ikke vise mig som en smaamand, naar jeg gifter bort min søster.»

Illuge svarte:

«Da skal du fæste Ragna samme dagen, som jeg drikker jaord med Helga.»

Kaare svarte ikke, men Vigdis sa:

«Lid paa det, at jeg aldrig gifter mig – men nu kunde dere begge øge deres rigdom og magt, om dere sluttet handelen. Dere kan vel være hinanden lige, saa den ene vilde ikke vinde stort paa den anden – men gaar dere sammen, blir dere dobbelt sterke.»

Kaare rakte da haanden frem til Illuge, som tog den, og nu aftalte de sagen nøiere.

Vigdis gik bort og aabnet en stor kiste fuld af kostbarheder; hun bød dem ta deraf, hvad de vilde ha.

«Und mig nu at nyde venskab med dere – og saa har jeg den bøn til dere, at dere vil lære op Ulvar i vaabenbrug og drengelig færd, saa han kan vokse op og ligne paa dere.»

De lovet det og takket for hendes rige gaver. Alle som havde været til dette gjestebud, fik store kostbarheder, da de drog bort, og Vigdis vandt megen anseelse af det.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis

Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis kom ut i 1909 og var Sigrid Undsets første historiske roman, inspirert av de gamle islandske ættesagaene.

Handlingen i boken foregår rundt år 1000. Vigdis er høvdingdatter på Vadin, og en stolt og bestemt ung dame. Da den unge islendingen Viga-Ljot gjester Vadin, faller han umiddelbart for henne. Hun er nok også tiltrukket av ham, men ønsker av flere grunner ikke å gifte seg med ham. Da voldtar han henne, og hun blir fylt av hat og hevnlyst.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1909 (nb.no)

Les mer..

Om Sigrid Undset

Sigrid Undset regnes som en av de store norske forfatterne. Hun debuterte med dagboks- og ekteskapsromanen Fru Marta Oulie i 1907, og forfatterskapet består først og fremst av romaner og noveller fra samtiden og historiske romaner fra middelalderen.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.