Til Læseren.

Ganske undseelig fremtræder min Zarine for et oplyst Publikum, der har seet saa mange stolte Skiønheder fra fremmede Lande. En Merope, trods den fremmede Dragt, fremviiser dog altid stærke Træk af den ægte Skiønhed. Caliste, stolt endog af sin Danske Klædning, og Zaire ere Damer, hvis Yndigheder tør fordre Tilskueres Biefald, som en vitterlig Gield. Min Zarine betræder med Frygt det Sted, hvor disse med Dristighed fremviise sig, forud forsikrede om at behage.

Ja gunstige Læser, kun dette vil jeg sige til Undskyldning for de Feil, som maatte findes i mit nærværende Arbeide, at det ei allene er det første Original-Danske Sørgespil, som er opført paa den Danske Skueplads, men endog min første Prøve i det høiere Fag af Digterkonsten. Den paalideligste Konstdommer vi have, (og hvo kiender ham ikke under dette Navn?) har læst og bedømmet Zarine: hvad han sagde til hendes Fordeel, var nok til min Opmuntring; men denne Taknemmelighed skylder jeg ham, og mine Læsere denne Oprigtighed, rundt ud at tilstaae, at mange Feil ere rettede, efter hans Anviisning, at nogle endnu staae tilbage, som han har anviist, men jeg ikke været i Stand til at rette, uden alt for stor Omstøbning.

Ved at giennemlæse vor store Guldbergs almindelige Historie, fandt jeg første Gang Zarine malet med saa yndige Træk, at hun lettelig kunde overtale Digteren til at beskygge et Grundrids, der var saa ypperligt anlagt. Disse ere Forfatterens Ord:

Cyaxares har i Førstningen, som de andre Konger, reddet sig og Levningerne af sin Magt i de faste Stæder, hvilke Schytterne ikke forstode at angribe; men da disse Fienders første Hidsighed har sat sig, og Asiens Himmelegn og Vellyst ogsaa har viist sin Kraft paa dem: ja da nogle af dem vare vendte med et rigt Bytte tilbage til deres Fædreneland, og andre har uden Tvivl ladet sig kiøbe til at gaae i Kongernes Tieneste, saa begyndte Tilstanden at forandre sig, og Schytterne at blive mindre farlige. Imidlertid har Partherne, et Folk, skiønt Schyttisk til Herkomst, anseet denne Tid for beqvemmest til at rive sig løs fra Cyaxaris Aag, og for at giøre det med des større Sikkerhed, givet sig under Sacernes Skyts, som og vare Schytter, men boede Østen for det Caspiske Hav. OverOver] rettet fra: over (trykkfeil) dem regierede Zarine, (maaskee Czarinde,) en Dronning, som med al hendes Kiøns Smukhed foreenede Tapperhed og Klogskab. Det var meget, at see hende i Spidsen af sine Tropper, og uforskrækket at giøre og udholde de blodigske Angreb. Dog hos de fleeste Schyttiske Folk vare Qvinderne stridbare; men det vi vil forundre, er, at hun havde indført Agerdyrkning og gode Sæder hos sit Folk, og ved sit Mod og Overlæg revet det ud fra den foragtede Tilstand, hun fandt det i. Saadan er den Printsesse, som Cyaxares for Parthiens Skyld nu maae bekrige. Efter adskillige Trefninger, hvori Lykken havde vaklet, kom det til et Slag, som Stryangæus, Kongens Svigersøn, vandt. Nu befordrede dette vel Freden imellem hans Herre og hende, da Parthien igien maatte finde sig i at erkiende Mediens Herredømme. Men Stryangæus har seet Sacernes smukke Dronning og er bleven forelsket, og hun, hvis Liv han i et Slag havde reddet, bevidner ham, da han efter Freden besøgte hende, paa den meest indtagende Maade sin Erkiendtlighed. Heraf blev hans Lue heftigere; men da Zarine er lige saa dydig som smuk, og baade forskød den gifte Mands Haand og Hierte, er alt forgieves, og Stryangæus er daarlig nok til i Fortvivlelse at dræbe sig selv.

– Saa vidt Herr Guldberg. Ctesias hos Diodorus Siculus holder en vidtløftig Lovtale over Zarine, og bevidner, at hun efter sin Død blev dyrket af Sacerne med guddommelig Ære. II. Bog. Cap. II. Tiden, da dette tildrog sig, var omtrent Aar efter Verdens Skabelse 3363; altsaa 604 Aar for Christi Fødsel, da Josias var Konge over Israel. I Memoires de litterature, tirés des Registres de l’Academie royale des Inscriptions & belles letres findes et Udtog af Zarines og Stryanges Historie, forfattet af Hr. Boivin. Han anseer den høistbeqvem til at være Indhold af et Sørgespil. Saa taler han derom: Ce Sujet au Reste semble fait exprés pour etre la matiere d’une Tragœdie & je ne doute point que quelque excellent poët n’en soit tenté, tout y est illustre. Til al Ulykke er det her faldet i en Begynders Hænder, som vil være fuldkommen fornøiet, om man anseer hans Arbeide godt nok til en Prøve. Mit Sørgespil var allerede færdigt da man viiste mig en tydsk Zarine af Hr. Schønaich. Med Fornøielse befandt jeg, at den kun havde Navnet tilfælles med min, og at jeg intet vovede ved at kalde mit Sørgespil et Originalstykke. Hr. Schønaich har ingen Rhetea, jeg har derimod ingen Rebellion, hvor Stryange kan viise sin Tapperhed ved at fælde Hovedmanden, og Zarine sin Myndighed ved at stille den ophidsede Pøbel. Men nok herom: der skal uvillige Mænd til at giøre en retskaffen Sammenligning.

Lykkes dette mit Forsøg, skal jeg vist nok blive ved og ikke efterlade nogen Fliid til at forandre i et andet Sørgespil hvad man med Beskeedenhed kan viise mig at være Feil i dette.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.