Tidslinje

En kort innføring i norsk litteraturhistorie


Tidslinjen fungerer best i Mozilla Firefox og Google Chrome. For tiden fungerer den ikke så bra i Internet Explorer dessverre, den fungerer heller ikke så bra på nettbrett.


Middelalderen i Norge

Middelalderen varte fram til ca. 1500. Fra denne perioden er det Edda-diktene, læringsdiktet Kongsspeilet og kongesagaene og islendingesagaene som har hatt litteraturhistorisk betydning i Norge. Kongesagaene fram til 1177 er samlet i Heimskringla, som man regner med er skrevet av Snorre Sturlason (1178-1241).
» 30 ballader om drap og elskov
» Breviarium Nidrosiense
» Eit gammalt udrag or Bergsbok
» Fortidens stemmer
» Innganger til Draumkvedet i Nasjonalbibliotekets samlinger
» Magnus Håkonsson Lagabøtes kirkelige lovgivning
» Magnus Håkonsson Lagabøtes bylov og farmannslov
» Magnus Håkonsson Lagabøtes hirdskrå
» Missale Nidrosiense
» Njaala
» Norske mellomalderballadar
» Snorres Kongesagaer

1500-tallet – Humanisme

Kulturlivet på 1500-tallet var preget av renessansens interesse for fortidens kultur. I Norge førte det til en særlig interesse for den norrøne litteraturen og norsk historie. Reformasjonen ble innført i 1537. Siden Norge var i union med Danmark og ble styrt av den danske kongen, førte reformasjonen til at dansk ble skriftspråket i Norge. I miljøene rundt katedralskolene vokste det fram humanistiske miljøer. Humanistene bidro til utbygging av skoler og universiteter og oppbygging av boksamlinger. I Norge er forfatteren, presten og læreren Absalon Pederssøn Beyer og lagmannen og oversetteren Mattis Størssøn mest kjent.
» Beyer: Dagbok 1552–72
» Beyer: Oration om Mester Geble
» Hamarkrøniken
» Størssøn: Den norske Krønike

1600-tallet – Barokken

Barokken var preget av overdådighet, dramatikk, detaljer, ornamentering og prakt. I litteraturen er salmene fra 1600-tallet typiske eksempler på barokke tekster. Salmene hadde et oppdragende formål, skulle følge bestemte mønstre og vekke menighetens følelser. De to viktigste barokkdikterne i Norge er Petter Dass og Dorothe Engelbretsdatter. Også dansken Thomas Kingo fikk stor betydning i norsk litteraturhistorie.
» Mesteren fra Møre
» Dass: Vær hilset I Nordlands bebyggende Mænd
» Dass: Herre Gud! dit dyre Navn og Ære
» Engelbretsdatter: Siælens Sang-Offer
» Engelbretsdatter: Taare-Offer
» Peder Rafns visebok

1700-tallet – Opplysningstid og klassisime

Opplysningstiden var et resultat av at det vokste fram en tro på at alt kan forklares ut fra fornuft, erfaring og natur. Sakprosa og essayistikk ble viktige sjangre og aviser og tidsskrifter viktige publiseringskanaler. Stilretningen klassisisme bygger på idealer fra antikken (romersk og gresk oldtid). Enkelhet og eleganse preger klassisismens stilideal. Den mest kjente 1700-tallsforfatteren i Danmark-Norge er Ludvig Holberg. Også Johan Nordahl Brun, Johan Herman Wessel og resten av Det Norske Selskab hører til denne perioden.
» Brun: Einer Tambeskielver
» Brun: Jomfrue Pecunia
» Brun: Republikken paa Øen
» Brun: Utvalgte dikt
» Brun: Zarine
» Falsen: De snorrige Fættere
» Fasting: Utvalgte artikler
» Fasting: Utvalgte dikt
» Frimann: Den syngende Søemand
» Holberg: Den Politiske Kandstøber
» Holberg: Erasmus Montantus
» Holberg: Jeppe paa Bjerget
» Tullin: Utvalgte dikt
» Wessel: Kierlighed uden Strømper
» Wessel: Utvalgte komiske fortellinger
» Wessel: Utvalgte småvers
» Poetiske Samlinger (Det Norske Selskab)
» XII Engels Danse

1800-1850 – Romantikk

Perioden 1800-1850 kalles romantikken i norsk litteraturhistorie. Romantikken idealiserte følelser, lengsel og fantasi. Skjønnhet og en friere dikting ble idealet. Lyrikken var den sentrale sjangeren i romantikken og bildebruken ble ofte hentet fra naturen. Romantikerne vendte dessuten gjerne blikket bakover i tid – de kunne ha en lengsel etter barndommen eller noe annet som de ikke engang visste hva var. Kjente diktere fra romantikken i Norge er Johan Sebastian Welhaven og Henrik Wergeland.
» «… at ryste en Constitution ud af Ermen». Fire kilder til Grunnlovens historie i Nasjonalbibliotekets samlinger (NB kilder 1)
» Dunker: Gamle Dage
» Faye: Drammens galante Chevalier 1818–1823 (Andreas Fayes dagbøker 1818–1832, Bind I)
» Kjerulf: Dagbok 1833 (NB kilder 5:1)
» Kjerulf: Dagbok 1840 (NB kilder 5:2)
» Kjerulf: Dagbok 1850 (NB kilder 5:3)
» Kjerulf: Dagbok 1851 (NB kilder 5:4)
» Kjerulf: Dagbok 1852 (NB kilder 5:5)
» Kjerulf: Dagbok 1854 (NB kilder 5:6)
» Kjerulf: Dagbok 1856 (NB kilder 5:7)
» Koren: Reisedagbok fra turen til Hurdalen 1798 (NB kilder 3:11)
» Koren: Reisedagbok fra turen til Danmark 1802 (NB kilder 3:12)
» Koren: Reisedagbok fra turen til Kongsberg 1805 (NB kilder 3:2)
» Koren: Dagbok 1808 (NB kilder 3:10)
» Koren: Dagbok 1809 (NB kilder 3:8)
» Koren: Dagbok 1810 (NB kilder 3:9)
» Koren: Dagbok 1811 (NB kilder 3:3)
» Koren: Dagbok 1812 (NB kilder 3:6)
» Koren: Dagbok 1813 (NB kilder 3:7)
» Koren: Dagbok 1814 (NB kilder 3:4)
» Koren: Dagbok 1815 (NB kilder 3:5)
» Munch: Den Eensomme
» Munch: Den Ephemerer
» Pavels: Dagbog 1812-1813
» Pavels: Dagbog 1814
» Welhaven: Utvalgte dikt
» Wergeland: Skabelsen, Mennesket og Messias
» Wergeland: Utvalgte dikt
» Wergeland: Brevene til Amalie
» Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke
» Winsnes: Grevens Datter
» Winsnes: Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

1840-1860 – Nasjonalromantikk

I 1814 gikk Norge fra å være i union med Danmark til å være i union med Sverige. Unionen med Sverige innebar større selvstendighet i nasjonale saker, også på området språk og kultur. Et viktig poeng innenfor nasjonalromantikken er at hver nasjon har sitt individuelle særpreg – en folkesjel. Kunst, litteratur og språk hadde som oppgave å gi uttrykk for og avspeile folkesjelen. Asbjørnsen og Moe, Wergeland og Ivar Aasen er viktige forfattere innenfor nasjonalromantikken. Folkediktingen (stev, viser, sanger, eventyr og sagn) ble skrevet ned på 1800-tallet. For eksempel samlet Landstad inn og ga ut Norske Folkeviser, Faye ga ut Norske Sagn og Asbjørnsen og Moe ga ut Norske Folkeeventyr. Asbjørnsen ga også ut huldreeventyr, som er en type sagn.
» Asbjørnsen og Moe: Utvalgte folkeeventyr
» Asbjørnsen: Norske Huldreeventyr og Folkesagn
» Bjørnson: Synnøve Solbakken
» Bjørnson: Arne
» Bjørnson: Faderen
» Bjørnson: Utvalgte dikt
» Bjørnson: En glad Gut
» Collett og Diriks: Forloren Skildpadde
» Hansen: Luren
» Hansen: Novellen
» Moe: I Brønden og i Tjernet
» Moe: Utvalgte dikt
» Aall: Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 1
» Aall: Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2
» Aall: Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3
» Aasen: Ervingen
» Aasen: Symra

1855-1900 – Realisme og naturalisme

Kjente forfattere som preget overgangen fra romantikk til realisme, er Camilla Collett, Aasmund Olavsson Vinje og Bjørnstjerne Bjørnson. Overgangsperioden kalles av og til «poetisk realisme». I realismen var det litteraturens oppgave å sette problemer under debatt og beskrive virkeligheten som den var. Temaene som ble tatt opp, var eksempelvis kvinnesak, klassekamp, fattigdom, dobbeltmoral, skolevesen, ytringsfrihet, religion og kirke. Sterkest sto sjangrene drama, noveller og romaner. Kjente forfattere fra denne perioden er «de fire store» (Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Alexander Kielland og Jonas Lie), Amalie Skram og Arne Garborg. I 1880-årene ble naturalismen framtredende. Forholdet mellom arv og miljø og hvordan det bestemmer individets skjebne ble et sentralt tema i diktingen. Eksempler på naturalistiske verk er f.eks. Ibsens Gengangere (1881), Lies Livsslaven (1883), Jægers Fra Kristiania-Bohemen (1885) og Skrams Foraadt (1892).
» Bjørnson: Brevveksling med danske 1854–74
» Bjørnson: De Nygifte
» Bjørnson: Det ny system
» Bjørnson: En fallit
» Bjørnson: En hanske
» Bjørnson: Geografi og kærlighed
» Bjørnson: Leonarda
» Bjørnson: Over ævne, første stykke
» Bjørnson: Over ævne, andet stykke
» Bjørnson: Paul Lange og Tora Parsberg
» Bjørnson: Sigurd Slembe
» Bjørnson: Støv
» Broch: Frk. Wang – en erindring fra Kristiania 1886
» Bødtker: Elskov
» Collett: Amtmandens Døttre (1854/55)
» Collett: Amtmandens Døtre (1879)
» Collett: I de lange Nætter
» Collett: Strikketøisbetragtninger
» Collett: Otte Dage i Hamburg
» Collett: Mod Strømmen (Første Række)
» Collett: Mod Strømmen (Anden Række)
» Collett: Brev 1841-51
» Collett: Brev 1852-63
» Collett: Brev 1863-64
» Collett: Brev til Henrik og Susanna Ibsen
» Collett: Brev til Bjørnstjerne Bjørnson
» Collett: Brev til Jonas Lie
» Dardel: En reise i Norge 1856
» Dickmar: Litterære essays
» Elster (d.e.): Farlige Folk
» Elster (d.e.): Fra det moderne gjennombrudds tid
» Finne: Doktor Wangs børn
» Finne: I afgrunden
» Friis: Fra Finmarken (Lajla)
» Friis: Skildringer fra Finmarken (Ella)
» A. Garborg: Bondestudentar
» A. Garborg: Mannfolk
» A. Garborg: Fred
» A. Garborg: Haugtussa
» A. Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog
» H. Garborg: Et frit Forhold
» H. Garborg: «Rationelt fjøsstell»
» M.C. Hansen: Mordet paa Maskinbygger Roolfsen
» Heiberg: Tante Ulrikke
» Hertzberg: Brev til Poul Andræ 1892–1912
» Ibsen: Digte
» Ibsen: Terje Vigen
» Ibsen: To dikt
» Ibsen: Brev til Bjørnstjerne Bjørnson
» Ibsen: Brev til Jonas Lie
» Ibsen: Brev til Camilla Collett
» Ibsen: Brand
» Ibsen: Peer Gynt
» Ibsen: Et dukkehjem
» Ibsen: Gengangere
» Ibsen: En folkefiende
» Ibsen: Vildanden
» Ibsen: Rosmersholm
» Ibsen: Fruen fra havet
» Ibsen: Hedda Gabler
» Ibsen: Bygmester Solness
» Jæger: Fra Kristiania-bohêmen
» Kielland: Brev 1869–1906
» Kielland: Novelletter
» Kielland: Garman & Worse
» Kielland: Nye Novelletter
» Kielland: Arbeidsfolk
» Kielland: Else
» Kielland: Skipper Worse
» Kielland: To Novelletter fra Danmark
» Kielland: Tre Par
» Kielland: Sankt Hans Fest
» Kielland: Jacob
» K. Kielland og A. Garborg: Brevveksling 1885-1906
» K. Kielland og D. Skavlan: Brevveksling 1879-1905
» K. Kielland og E. Peterssen: Brevveksling 1874-1908
» K. Kielland og familien Lie: Brevveksling 1884-1908
» E. Koren: Brev hjem 1853–1858
» E. Koren: Brev hjem 1859–1867
» Klæbo: Nordlandsliv
» Krohg: Albertine
» Lie: Den Fremsynte
» Lie: «Et Hvaljag» og «Finmarksvidden»
» Lie: Familien paa Gilje
» Lie: Fortællinger og Skildringer fra Norge
» Lie: Kommandørens Døttre
» Lie: Livsslaven
» Lie: Lodsen og hans Hustru
» Lie: Tremasteren «Fremtiden»
» Lie: Udmeldt af Klubben
» Løland: Paa sjølvstyr
» Monsen: Throndhjems Mysterier
» Prydz: Mennesker
» Schjøtt: Statsraadinden
» Schjøtt: Tilsidst
» Schjøtt: Venindernes Samtale om Kvindens Underkuelse
» Schulze: Fra Lofoten og Solør
» Sivle: Sogor
» Sivle: Streik
» Sivle: Vossa-Stubba
» Skram: Constance Ring
» Skram: Fru Inés
» Skram: Forraadt
» Skram: Karens Jul
» Skram: Lucie
» Skram: Professor Hieronimus
» Skram: På Sct. Jørgen
» Skram: Sjur Gabriel
» Skram: To Venner
» Skram: S.G. Myre
» Skram: Afkom
» Elskede Amalie. Brevvekslingen mellom Amalie og Erik Skram
» E. Sundt: Om Husfliden i Norge
» K. Sundt: Brev til Arne Garborg
» K. Sundt: Digteren H. Ibsens Liv og Betydning for vort Folk
» K. Sundt: Kjærlighedens Forvildelser
» Thoresen: Min Bedstemoders Fortælling
» Thoresen: Billeder fra Vestkysten af Norge
» Thoresen: Billeder fra Midnatsolens Land
» Thoresen: Digte af en Dame
» Thoresen: Digte
» Thoresen og Brandes: En brevveksling
» Vibe: En Professor
» Vinje: Bladsjå
» Vinje: Ferdaminni
» Vinje: Korrespondentbrev til Drammens Tidende 1851–1859
» Vinje: Storegut
» Vinje: Utvalgte dikt
» Wexelsen: Et Levnetsløb
» Zwilgmeyer: Annikken Præstgaren
» Zwilgmeyer: Fire kusiner
» Zwilgmeyer: Morsomme dage
» Zwilgmeyer: Paul og Lollik
» Zwilgmeyer: Som kvinder er
» Zwilgmeyer: Ungt sind
» Zwilgmeyer: Vi børn
» Tre skiturfortellinger fra 1884

1890-årene – Nyromantikk

Med nyromantikken kom en gjenoppliving av romantikkens idealer. Perioden var preget av en lengsel etter den ekte, rene naturen og en avstand til sivilisasjonen, som realismen kritiserte så sterkt. Det er menneskesinnet og ikke samfunnet som står i sentrum for diktingen, og lyrikken ble den viktigste sjangeren. Sigbjørn Obstfelder, Knut Hamsun og Hans E. Kinck er sentrale forfattere i denne perioden.
» Andersen: I cancellirådens dage
» Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
» Hamsun: Mysterier
» Hamsun: Ny Jord
» Hamsun: Sult
» Hamsun: Victoria
» Juel: Den sterkere
» Juel: Fragmenter
» Kinck: Flaggermus-vinger
» Kinck: Trækfugle og andre
» Kinck: Vaarnætter
» Kjær: Bøger og Billeder
» Kjær: Fremmede Forfattere
» T. Krag: Ada Wilde
» T. Krag: Kobberslangen
» V. Krag: Utvalgte dikt
» Lie: Trold I
» Lie: Trold II
» Munch: Psyche
» Munch: Sorte svaner
» Munch: To mennesker
» Nansen: Paa ski over Grønland
» Obstfelder: Brev
» Obstfelder: Digte
» Obstfelder: De røde dråber
» Obstfelder: «I en eventuel digtsamling –»
» Obstfelder: Korset
» Obstfelder: To novelletter
» Sivle: Utvalgte dikt
» Vogt: Musik og Vaar
» Aas: Nemesis

1900-tallet – Nyrealisme og modernisme

I løpet av århundrets første tiår oppstod det et generasjonsskifte blant norske forfattere. Realismens idealer ble gjenopplivet av blant andre Sigrid Undset, Knut Hamsun, Cora Sandel, Nini Roll Anker, Olav Duun og Johan Falkberget. Fokuset på ulike gruppers levekår fortsatte: kvinnesak, religion, skolevesen, klassekamp og fattigdom. Temaet krig og fred ble aktuelt som en følge av verdenskrigene, og den voksende arbeiderklassen fikk mer oppmerksomhet. I mellomkrigstiden debuterte flere unge lyrikere, blant andre Nordahl Grieg, Arnulf Øverland og Inger Hagerup, og lyrikk ble «allemannseie».

Modernisme er en samlebetegnelse for en rekke fenomener, tendenser og retninger som har preget norsk kultur og litteratur på 1900-tallet, f.eks. ekspressjonisme, surrealisme og absurdisme. Modernistiske forfattere bryter gjerne med tradisjonelle uttrykksformer og verkene preges av eksperimentering og kunstnerisk frigjøring. Kjente modernistiske forfattere er Rolf Jacobsen, Claes Gill og Dag Solstad.
» Amundsen: Nordvestpassagen
» Amundsen: Privat dagbok fra 19. september 1924 til 21. mai 1925
» Amundsen: Slædedagbok for turen til Sydpolen
» Andersen: Bispesønnen og andre fortællinger
» Andersen: Fabler og Hændelser
» Andersen: Gamle folk og andre fortællinger
» Andersen: Hjemfærd
» Angell: Gjennem Montenegro paa ski
» Angell: Vikinger og skrællinger
» Anker: Benedicte Stendal
» Anker: Den som henger i en tråd
» Anker: Det svake kjøn
» Anker: Huset i Søgaten
» Anker: I amtmandsgaarden
» Anker: Kirken
» Anker: Kvinnen og den svarte fuglen
» Anker: Lil-Anna og andre
» Anker: Min venn Sigrid Undset
» Aukrust: Utvalgte dikt
» Backer: «det var malersnak jeg trængte til»
» Boo: Vi som går kjøkkenveien
» Breda Bull: Livets Triumf
» Braaten: Den store barnedåpen
» Braaten: Lilje Gunda og andre forteljingar
» Braaten: Sorgenfri
» Braaten: «Ulvehiet»
» Bull: Digte og noveller
» Bull: Metope
» Bull: Mit navn er Knoph
» Bull: Utvalgte dikt
» cafe Boddu
» Dickmar: Danserinden
» Dickmar: Det gyldne bæger
» Dickmar: Korsvei
» Dickmar: Psyche
» Dickmar: September
» Duun: Blind-Anders
» Duun: I blinda
» Duun: I eventyre
» Duun: I stormen
» Duun: I ungdommen
» Duun: Juvikingar
» Duun: Medmenneske
» Duun: Menneske og maktene
» Duun: Ragnhild
» Duun: Siste leveåre
» Duun: Storbrylloppe
» Duun: Vegar og villstig
» Elvestad: Angsten
» Elvestad: De fortaptes hus
» Fangen: De svake
» Fangen: En kvinnes vei
» Fangen: Mannen som elsket retteferdigheten
» H. Garborg: Edderkoppen
» H. Garborg: Fru Evas Dagbog
» H. Garborg: Hildring
» H. Garborg: Kvinden skabt af Manden
» Gerhard Munthes historiske oversyn over norsk bibliotekhistorie (NB tema 6)
» Grieg: Atlanterhavet
» Grieg: Barrabas
» Grieg: De unge døde
» Grieg: En ung mands kjærlighet
» Grieg: Flagget
» Grieg: Friheten
» Grieg: Håbet
» Grieg: Græske breve
» Grieg: Kinesiske dage
» Grieg: Løse dikt
» Grieg: Men i morgen –
» Grieg: Nederlaget
» Grieg: Norge i våre hjerter
» Grieg: Rundt Kap det gode Haab
» Grieg: Skibet går videre
» Grieg: Spansk sommer
» Grieg: Stene i strømmen
» Grieg: Ung må verden ennu være
» Grieg: Veien frem
» Grieg: Vår ære og vår makt
» Hansteen: Kvinden skabt i Guds billede
» Jølsen: Brukshistorier
» Jølsen: Fernanda Mona
» Jølsen: Hollases krønike
» Jølsen: Rikka Gan
» Jølsen: Ve’s Mor
» Kielland: Omkring Napoleon
» Kinck: Fra Fonneland til Svabergssveen
» Kinck: Masker og mennesker
» Kjær: Det lykkelige valg
» Kjær: Smaa Epistler
» Krag: Major c. Knarren
» B. Lie: Peter Napoleon
» B. Lie: Svend Bidevind
» E. Lie: Erindringer fra et dikterhjem
» Lystyachtens hemmelighet
» Løland: Det store nashorne
» Løland: Kvitebjørnen
» Munch: Vesla
» Muus: Dikterliv i gamle Kristiania
» Muus: Gamle Kristiania-minder
» Muus: Gamle Kristiania-originaler
» Muus: Kristiania forstadsscener og deres skuespillere
» Nilsen: På gjensyn
» Nilsen: Utvalgte dikt
» Normann: Barnets tjenere
» Normann: Bortsat
» Normann: Dengang –
» Normann: Eiler Hundevart
» Normann: Eventyr
» Normann: Faafængt
» Normann: Krabvaag
» Normann: Nye eventyr
» Normann: Stængt
» Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter
» Nygard: Utvalgte dikt
» Obstfelder: Jeg-Formen i Litteraturen
» Okkenhaug: Den vene skåla
» Okkenhaug: Helga
» Pedersen: Den forsvundne pølsemaker
» Prydz: Aino
» Prydz: Undine
» Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn fra Varanger
» Riverton: Hvorledes dr. Wrangel kom
» Riverton: Jernvognen
» Riverton: Storhertuginnen i speilsalen
» Rølvaag: I de dage
» Rølvaag: Riket grundlægges
» Scott: De vergeløse
» Tschudi: Goethes moder
» Tschudi: Ludwig den anden – konge af Bayern
» Tschudi: Ludwig den andens sidste dage
» Turi: Muitalus sámiid birra
» Undset: Brev til Nini Roll Anker 1911–1918
» Undset: Brev til Nini Roll Anker 1919–1924
» Undset: Brev til Nini Roll Anker 1925–1940
» Undset: Den lykkelige alder
» Undset: Et kvinde-synspunkt
» Undset: Fattige skjæbner
» Undset: Fire skjønnlitterære fragmenter
» Undset: Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis
» Undset: Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord
» Undset: Fru Marta Oulie
» Undset: Husfrue
» Undset: Ida Elisabeth
» Undset: Jenny
» Undset: Kransen
» Undset: Madame Dorthea
» Undset: Vaaren
» Viller: Karl Monks oplevelser
» Aanrud: Sidsel Sidsærk og andre kjærring-emner
» Aanrud: Sølve Solfeng