«Jeg ser af Avisen, at Du er i Kristiania, og saa faldt det mig ind, at jeg vilde hilse paa Dig. Det er længe siden sidst; hvordan har Du det?», skriver Arne Garborg i et brev fra oktober 1888 til sin venninne Harriet Backer.ⁿ² Han var på «Kolbotn» i Østerdalen og hadde kanskje lest et lengre referat fra et kunstnermøte som stod på trykk i Dagbladet 15. oktober 1888. «Frk. Harriet Backer» var blant deltakerne og uttalte seg om en av de behandlede sakene, nemlig om valg av kunstnerrepresentanter. Garborg savnet tydeligvis Harriet, og han savnet at avisene skrev om malerkunsten: «Hvorfor skrives der saa lidet om Udstillingen?», fortsetter han i brevet.

Vennskapet mellom Harriet Backer (samt malerkollegaen Kitty L. Kielland) og Arne Garborg startet da de møttes i Paris. Garborg hadde først et kort opphold der i 1885, fra midten av april til rundt 1. juni. Backer var vel etablert i storbyen Paris hvor hun hadde bodd siden høsten 1878. Garborgs neste opphold i Paris varte lenger, fra starten av desember 1885 til slutten av mars 1886. Hans roman Mannfolk, som utkom 13. desember 1886, er delvis skrevet i Paris.

Samværet i Paris i 1886 er fornøyelig skildret av Garborg i Kolbotnbrev og andre Skildringar, utgitt i 1890. I kapitlet «Soveraader» skriver han blant annet: «Frøken Kielland og Frøken Backer er snilde Folk, Ungkarar liksom eg, og me kunde koma nokso godt til Lags, dersom det ikkje var det, at dei altid hev so mykje aa seia paa Mannfolka».ⁿ³ Han hadde stor respekt for deres kunstnergjerning og hva den betydde for andre: «For det er ingen liten Ting det: aa kunna hjelpa til med aa gjera Folk glade og Livet rikt; det er vel noko av det største som er, kanskje, naar det kjem til Stykkje».ⁿ⁴

Tilbake i Norge fullførte Garborg romanen Mannfolk og sendte boka til Backer i Paris. Hun takker i brev datert 17. januar 1887: «jeg synes, den er glimrende. Jeg vil slet ikke snakke om, enten den er moralsk eller ikke, for det interesserer mig mindre, og jeg irriteres over al den Snak hjemme om en Bogs Moral». Hun forsetter med å trekke parallell til malekunsten: «I Malerkunsten har man aldrig spurgt om Rubens, Rembrandt eller de andre gamle Hollændere var moralske. Spør, om det er Kunst! – Din Bog er voksen Kunst, og der er ikke megen voksen Kunst i Norge.»ⁿ⁵

Korrespondansen mellom Backer og Garborg viser tydelig to kunstnere som var kompromissløse i sine kunstneriske arbeider, målbevisste og standhaftige, og ikke minst selvstendige i valg av uttrykksmåter. Da de møttes var begge voksne selvstendige mennesker, født med 6 års mellomrom. De hadde begge debutert og levde utelukkende av kunsten, men var samtidig i oppstarten av sine kunstner- og forfatterskap. Brevene viser at de klart var en støtte for hverandre. I brev datert 1. februar 1889 starter Garborg brevet til Backer med «Kjære Medforløste». Bakgrunnen er nok at hun hadde i et lengre brev skrevet sin mening om hans artikkelsamling Fri Skildsmisse, som utkom i november 1888. Dette takker Garborg for med ordene: «Jeg er uhyre glad over Dine Udtalelser i Sædelighedsspørsmaalet, jeg har holdt paa at tro, at jeg maatte være gal, siden jeg fandt disse Tanker saa soleklare og selvfølgelig, medens Alverden forresten syntes at finde dem ikke saa meget som et Svar værd engang.»ⁿ⁶

Garborg fortsatte å sende Harriet Backer sine bøker straks de utkom. Det kan virke som han gjerne ville ha hennes synspunkter. Ikke minst gjaldt dette romanene om Hove-familien, fra et pietistisk bondemiljø i 1860-årene lagt til Garborgs egne hjemtrakter på Jæren. Den første var den naturalistiske romanen Fred, utgitt i 1892, om Enok Hove som sliter med religiøse grublerier og å tilpasse seg endringene i jordbruket. Den siste av de alt fire Jæren-bøkene, var Heimkomin Son, som kom i handelen i desember 1908. Allerede 3. januar 1909 takker Backer for boken og skriver at hovedpersonen «Paal Hove er en from Kristen og hans glade Barnetro opbygger mig».ⁿ⁷ I motsetning til Garborg beholdt hun sin barnetro hele livet. Hun var ikke oppvokst i et strengt religiøst hjem slik som i Garborg. Hans barndomsopplevelser førte til at han tok avstand fra kristendommen. Men etter Heimkomin Son svarer han til Backer: «Sikkert er det ogsaa at vi alle trænger Religion, i den ene eller den anden Form. Og jeg tænker de allerfleste har godt af at finde Bibelen igjen; kan min Bog føre did, er den ikke skreven forgjæves.»ⁿ⁸

Da jeg takkede i Brevkort for Din Bog^k2 havde jeg endnu ikke læst den. Nu har jeg længe havt Trang til at sige Dig, at jeg synes, den er glimrende. Jeg vil slet ikke snakke om, enten den er moralsk eller ikke, for det interesserer mig mindre, og jeg irriteres over al den Snak hjemme om en Bogs Moral. [#] Desuden hvad ved jeg om Moral? Aldeles intet naar det gjælder Moral ligeoverfor mig selv, og ligeoverfor Medmennesker har jeg bare hørt snakke om et Moralbegreb, som duer: Mennesket skal holde af hinanden indbyrdes, og de skal sørge for, at Livet kan blive triveligt for Saamange, som muligt.

I Malerkunsten har man aldrig spurgt om Rubens,^k3 Rembrandt^k4 eller de andre gamle Hollændere var moralske. Spør, om det [#] er Kunst! – Din Bog er voksen Kunst, og der er ikke megen voksen Kunst i Norge. Da vi saa «en Handske»^k5 sammen, blev jeg bare mer og mere nedstemt, og jeg var vis paa, at det ikke bare var Emnet; som, Herregud, var sørgeligt,. dDer var for mig en uklar Mangel ved det Kunstneriske i Bogen. For god Kunst, hvor alvorligt dens Indhold end er, har aldrig virket deprimerende paa mig. De første Kapitler i Din Bog nedtrykte [#] mig, det er sandt, skjøndt Din Skildring af Festen i Arbeidersamfundet er ypperlig. Jeg tror ikke, det var Din Skyld; men jeg havde saadan Ulyst til at vandre omkring med disse Mandfolk. Men efter Skildringen af Julie Lindner^{k6 jeg forstod den meget bedre end da jeg førstegang læste den,} var jeg helt med, og trods Dit sørgelige Emne blev jeg gladere og gladere for hvert Kapitel jeg læste. Sørgeligere og sørgeligere blev Bogen, gladere og gladere jeg, for det var god Kunst, og det var ikke mere Dine Mandfolk [#] jeg fulgte, men jeg fulgte en aandfuld Forfatter. I vor Levetid er der svært meget godt skrevet i vort Land, men selv vore bedste Forfattere har hidtil altid været paavirket af udenlandske Forestillinger[.] Nu synes jeg, at Bohêmeliteraturen^k7 og Din Bog giver noget, som er virkelig en Del af Kristiania. Du har ogsaa i Dine Bondestudenter^k8 været helt norsk, som aldrig nogen Bondenovelist, før har været det. Saa har Kristian Elster skildret Provinsbyen i [#] Norge.^k9 Jeg undres paa, om Du har læst ham? Jonas Lie^k10 har af de ældre Forfattere størst Betingelser for at være norsk, han har det intime, inderlige Syn; men sine nyeste Landsmænd kjender han ikke. Jeg synes, det maa være morsomt for Dig at leve nu for Tiden!

Dette Brev skulde være kort; men da Kitty^k11 igaar læste op for mig, af Dit Brev,^k12 Kritiken over Albertine,^k13 fik jeg Lyst til at indvende. Albertine har da sandelig ikke noget engleligt ved sig. [#] Hun er blød og god sommetider i sit Forhold til Mor og Bror, har kanske ikke saamegen Skyld i sin egen Ulykke, i det mindste faar man dyb Medlidenhed med hende og hendes Lige. Men jeg synes ikke, Krogh^k14 har udstafferet hende med Engledyder. Naar hun skal ud af sin fatale Tankegang, da har hun ikke andet at ty til end Begjærligheden efter «Pynt», og i Modsætningen mellem «Fint» og «Simpelt» ligger alle hendes Moralbegreber. [#] Det er saa ganske naturligt. Saa kan hun paa en Vis elske Helgesen.^k15 Men Herregud! En Hund elsker jo sin Herre ganske anderledes for Alvor. Jeg tænker, enhver simpel Pige elsker en fin Herre, der staar høit over hende, saalangt hendes Iagttagelse naar, naar han ellers er god imod hende, som det maatte se ud for Albertine, at Helgesen var det. Jeg synes, Albertine er naturlig, og jeg kjender mange saadanne Piger, fordi alle vore kvindelige Modeller tilhører den Klasse Mennesker. Men jeg har kanske [#] ikke forstaaet hvad du mente med Albertines Englelighed, og det skal interessere mig engang at læse Din Kritik. Det sidste Kapitel i Bogen holder jeg ogsaa for storartet; men jeg er vel saa «fordærvet af Bohêmelæsning». Saaledes tænker jo Du. Forresten synes jeg Bogen er skrevet med bevidst og kunstnerisk Raffinement. Ingen Dame har lagt den bort itide saa hun har undgaaet de vanskelige Steder. I en tryg bevæget Medlidenhedsstemning læser man Kapitel paa Kapitel, og med engang er man [#] det værste og over det værste. Den er inmari klogt skrevet.

Det er bleven langt Brev; men jeg sidder her og venter paa Mons,^k16 der skal staa Model.^k17 Jeg troede bare, jeg havde en halv Time, og saa lader han mig sidde her og skrive. Gid han kom, ellers er ogsaa denne Formiddag spolert! Grøs ikke ved Tanken om at skulle besvare Brevet, for det er ikke noget at svare paa; men jeg venter en Hilsen.

Tak for Dine Hilsener.

Hvis jeg ikke har takket for Dit Brev^k20 før, saa gjør jeg det herved, og jeg mener det sgu; thi Din venlige Kritik støttede mig godt, kan Du tro, i min Fortvilelse. Jeg var ilde plaget af Følelsen af, at jeg ikke havde faaet det frem som jeg vilde og af at meget var galt, og det var en ren Redning at høre forstandige Folk sige, at Bogen^k21 virkede kunstnerisk og var ialfald tildels at forstaa. Det var snilt af Dig at sige mig det – jeg vidste fra før, at Du havde Dine smaa Reservationer m.H.t. Julie Lindner^k22 og var alt andet end vis paa, hvorledes denne og andre Figurer kunde virke [#] paa Dig, naar Du saa dem i Helhed.

Selv har jeg endnu ‹ikke› kunnet formaa mig ‹det› at læse Bogen i Sammenhæng; den maa ‹bli› ældre først. Jeg har bare set paa de Steder, jeg var mest ræd for, og forvisset mig om, hvordan de tog sig ud i sin nærmeste Forbindelse. At jeg har overlevet Kritikken fryder mig; for nu maa jo det værste være over. Skrams Kritik i «Tilskueren»^k23 var den værste; den Slyngel har nemlig opdaget et Par af de Ting, som jeg selv er misfornøiet med. I sær er han lei overfor mine Kvindelige Figurer, og Gud ved – han var nok lidt Ret, skjønt paa den anden Side trøster jeg mig med Dine og andre Damers Udtalelser.^k24

Men jeg skal aldrig gjøre det mer. Gjør jeg en Bog til, skal den være saa aldeles udmærket – aah! Du kan ikke forestille Dig, hvad det skal [#] bli for et Mesterværk. – Det værste ‹er› forresten, at jeg egentlig skulde ha skrevet en Kvindesagsroman, til – Idéen har jeg allerede. Men Figurerne – Menneskene – det er Sagen.

Jeg tror jeg resonnerte lidt strengt om «Albertine»;^k25 der var noget jeg ikke havde været fuldt opmærksom paa; men endnu tror jeg, at den er altfor diskret, og Scenen i Politifuldmægtigens Hjem er ikke vigtig. Men nu er Bogen dømt. Krohg^k26 skal betale 200 Kr. for at ha skrevet altfor diskret, medens jeg, som har været forholdsvis indiskret, kommer ud i 2^det Oplag. Jeg faar forresten lidt Vrøvl jeg ogsaa, men paa en anden Kant; jeg har ladet Geijerstam^k27 oversætte den paa Svensk for den med Forlæggeren aftalte Tid – jeg trodde nemlig Aftalen bare gjaldt den danske Oversættelse.^k28 Jøss, hvor jeg maa ha gaat og vævet der nede i Paris, naar jeg kunde gaa [#] hen og glemme saadan en Kontraktsbestemmelse, som jeg selv havde underskrevet! Gudskelov – Nygaard^k29 lader Naade gaa for Ret, saa egentlig kompromitteret blir jeg ikke.

Siden Bogen kom ud har jeg egentlig ikke gjort nogen Verdens Ting – uden her i Revisionen,^k30 men det regner jeg ikke. Jeg var bare lidt med imod Bjørnson,^k31 som Dere vel saa; jeg maa gjæte den Stuten, hvergang han vil bryde ind i min Aaker – og det har han bestandig saadan Lyst til.^k32 Og nu skrive jeg lidt i Dagbl. om et Lovforslag ang. uægte Børn, men som Redaktionsartikel – ikke Navn.^k33

Det er et stort Spørsmaal, om jeg blir gjenvalgt til Statsrevisor.^k34

Der er en hel Del politisk Smaavrøvl her; det dreier sig især om Menighedsraad. Aa de ‹Boster›, som i denne Tid kan ligge og væve med sligtnoe. I Morgen Kveld skal Chr. Bruun^k35 holde Foredrag om Menighedsraad i den frisindede Studenterforening;^k36 han er ren Jakobit han nu, og hans Profethaar er saa langt nu, at der er et Par Damer som i al Hemmelighed har besluttet at de vil sendt ham en Pakke Haarnaale.

Hils Kitty^k37 og Lies!^k38

Du har sandelig faaet Hilsen fra mig og Gratulation sammen med de Andre i Anledning af Dit Bryllup,^k41 forresten likte jeg godt, at Du ventede mer af mig og spurgte, hvor jeg blev af i Brevet til Kitty.^k42 Vi, alle Dine Venner her nede, blev svært glade over Dit Giftermaal, og jeg gratulerer Eder begge hjerteligt, for hvis der er noget jeg [#] synes om, saa er det, at Folk gifter sig. Hvilket jeg har sagt Dig mange Gange og nu siger Dig for sidste Gang. Desuden gratulerer jeg baade Dig og hende, fordi I bor langt fra Folk høit oppe paa Landet.^k43 Jeg har saadan Længsel efter at bo Aaret rundt paa Landet i Norge uden Forbindelse med eller Nærhed af By, naturligvis med rig Anledning til Arbeide. For mig er nu den norske Vinter aldeles ukjendt, og jeg [#] har aldrig været tilfjelds, saa det vilde være som en ny Jord for mig, at bo paa. Her er en ung Mand hernede, som er Elektriker, han havde set Arbeide fra 9 om Aftenen til 9 om Morgenen og sov om Dagen, tildels da, for han gjorde ikke det. Jeg vilde i hans Sted sove hele Dagen og staa op og føle mig frygtelig overlegen, naar hele den øvige Menneskehed, som jeg er lidt kjed af, gik og puttede sig i Senge, saa havde jeg en ny Jord omkring mig, som jeg slet ikke kjendte, forholdene [#] og Samlivet med Menneskene maatte være anderledes end om Dagen, der kunde ikke blive Tale om de samme Ting. Der er ligesom en Tilflugt i dette, og jeg begeistrer mig for den Tanke hver Dag, at naar jeg slet ikke kan male mere, og da er jeg helt lei af Verden, ikke af Livet, for det blir jeg ikke, saa vil jeg være Vaagekone^k44 og sove hele Dagen. Derved tjener jeg mit Brød. Rigtignok gaar jeg nedover i Stilling; men hvad gjør det naar jeg sover om Dagen, saa har jeg jo frigjort mig. Alle de Mennesker, som kunde se ned paa mig, ligger jo og sover. Om Natten indtager en Vaagekone en overlegen Stilling. Forresten er det idag min Geburtsdag, og jeg bliver en utallig Mængde Aar,^k45 hvilket ikke er morsomt. Kl. 6 er der Middag hos Jonas Lies^k46 for mig, dertil glæder jeg mig.

Dette Brev skal være Geburtsdagsbrev til Dig ‹den› 25^de.^k47 Jeg gratulerer Dig hjerteligt og ønsker Dig alt muligt Godt. Gid Du maatte skrive en god Bog deroppe.

[#] Jeg glæder mig til at være {sic.} Din Kone^k48 at kjende, engang træffes vi vel. Vil Du hilse hende mange Gange fra mig. Der skal staa hyggelige Ting i den sidste Fædraheim^k49 fra Dig. Thomasine Lie^k50 fortalte mig derom, jeg tænker det bliver læst op høit i aften.^k51 Kitty sender Eder mange Hilsener, skjøndt jeg tror, hun skrev igaar.^k52

Lev vel og lad os af og til høre fra Dig.

Naturligvis glemte jeg Fødselsdagen^k55 igjen, og det uagtet jeg egentlig husker Din Fødselsdag, fordi den tillige er Kongens,^k56 – Oskar Oskarsens altsaa paa republikansk. Naa-ja; der er ikke noget at gjøre ved det; det er en medført Feil: daarlig Tal-Hukommelse. Jeg har aldrig kunnet huske Aarstal heller. Jeg skulde ha en Liste over nogle udvalgte skikkelige Menneskers Fødselsdag, og ‹nem›lig skulde jeg ha Greie paa alle Fødselsdagene der ne‹de› i Paris; men Folk er vist liksom lidt hemmelighedsfulde i det Kapitel.

Gratulationer – Gratulationerne – skal Du ha Tak for. Jeg vil ikke saadan uden videre sige, at jeg «synes om at Folk gifter sig»; for det er resikabelt; men man bør jo i hvert enkelt Tilfælde haabe, at det gaar godt, ligesom Presten i hver enkelt Gravtale haaber, [#] at vedkommende er i Abrahams Skjød – skjønt han ellers fortæller, at der er næsten ingen, som kommer did. Hvad mig angaar, saa – – faar vi se! Endnu er vi jo ikke langt paa Fjorden farne.

Men vi har det bra her; var Du her f. Ex. akkurat nu, saa blev Du saa begeistret, at Du tog hele Bulen og satte den paa Lærredet. Her er mye rart nemlig, grønne Tepper og graa Tepper og røde Tepper og et uhyre stort gammelt Skaap, {sic.} som er rødlig og grønt, ligeledes det store Skrivebordet, hvor jeg nu sidder, og saa en (forholdsvis) hvid Skorstein,^k57 hvor Kjærringa^k58 sidder og lægger paa Varmen, og saa Klæder og Sjaler og Skjerf og Skindfelder og Skindpelser og Finsko og Malerier paa Væggerne; Gulvteppe har vi ogsaa, over en Del af Gulvet da. Og Vandbøtter og Kjøkkenstel og Symaskine og Kufferter – det kunde bli et indholdsrigt Maleri! Og ikke Spor af Kat; derimod en liden nydelig Hvalp med glinsende svart Pels og rødt Halsbaand.

[#] Og saa kunde Du faa være kvit «hele den øvrige Menneskehed» saa meget Du vilde, men sove om Dagen blir der ikke Tale om. Vil Du tro mig, naar jeg fortællet, at jeg lægger mig Kl. 9? – aaja, sommetider 10 og op‹til› 11, – men da er det fælt sent. Og saa opigjen ½ 8 – 8 –½ 9 – 9, men tidligere og tidligere for hver Dag, eftersom Solen stiger høiere og høiere. Og nu er den oppe Kl. 8; om nogen Tid skal Du høre, at jeg staar op Kl. 5 – med Solen.

Derimod kunde Du nok faa Lov at være oppe om Natten, – dog helst om Sommeren, da er l ikke er {sic.} nogen Nat at kalde for. Forresten forstaar jeg mig ikke paa Din Lyst til at være Vaagekone;^k59 for være oppe om Natten kan jeg forstaa, men da maa der ikke være saadan trist og stille. Og saa i en Sygestue! Nei, – naar Du ikke kan male mer, saa kjøber Du dig en Stue her op i Fjeldet og lever som Eneboer; det er bedre. Mad kan Du skaffe Dig selv, fange Ryper i Snare og fiske og sligt. Og saa forresten Graut og Kaffe.

Det er forresten deiligt at høre et Menneske si et Ord som det: «lei af [#] Livet blir jeg ikke!» Og det staar i dit sidste Brev.^k60 Det er saa kjækt, at man blir modig bare af at høre det. Nu er der forresten længe siden jeg tænkte paa at bli lei at Livet ^{jeg ogsaa}; men enda maa jeg si – jeg synes det er modigt sagt.

Kjærringa mi har Du truffet en Gang og saavidt været «præsentert for»; men det var for lidet til, at Du kan sige Du kjender hende. Hun er utrolig ‹kjækk› her oppe og liker sig i dette Skogmandsliv. Det er Lykken, for skulde jeg i det hele slaa mig ned og bli andet end Bandit og Nomade, saa maatte det være saadan i Skogen eller «i Heiane» – Kitty,^k61 som gjør sig saa til af sin Vestlandskhed, kan forklare sig Udtrykket, antar jeg.

Vi har faat lidt Politik igjen her hjemme nu,^k62 og jeg er Skam næsten lidt interesseret! Jeg er saa skrækkelig glad for, at disse Slynglerne blir afslørede og at det begynder at gaa istykker for dem; det er som her blir lettere at puste i Landet. Aldrig har jeg levet slig en lummer og lei Tid som under Sverdrups Ministerium.^k63 Men disse Krokerne ned i Storthinget styrter ikke Sverdrup jo nu heller – se Du til!

Jeg ser af Avisen, at Du er i Kristiania,^k67 og saa faldt det mig ind, at jeg vilde hilse paa Dig. Det er længe siden sidst; hvordan har Du det?

Hvorfor skrives der saa lidet om Udstillingen?^k68 Her har bare staaet 2 Artikler endnu i Dagbladet, og de har indeholdt ualmindelig lidet – selv for Dagblads-artikler at være. Der staar, at Udstillingen skal være mindre morsom i Aar end før; man skulde næsten tro det!

[#] Der er naturligvis en Masse Kunstnere samlede, og dere rangler vel som sædvanlig og har det morsomt? Kitty er der jo ikke i Aar.^k69 Men de fleste andre, ser jeg. Hils Werenskiold^k70 og de andre Fleskumfyrer;^k71 hvordan har Folk det?

Jeg har ikke været her oppe et Aar endnu; men enda synes jeg, det er urimelig længe, siden jeg hørte fra Kristianiafolk. Aviserne indeholder ingenting, og der er naturligvis ingen, som finder paa at skrive. Komisk at vide, hvad Folk farer med nu om Dagen, hvad de har paa Udstillingen osv., Du selv har to Billeder^k72 jo. Er de gode?

Er Asta^k73 i Byen? Hils hende. Jeg hørte fra Lies for en Del Tid siden, mens de var i Berchtesgaden.^k74 Nu er de jo i Paris, – og [#] Jonas^k75 snart færdig med en ny Bog^k76 jo! Har Du nogen Greie paa, hvad det er?

Dette her blir nok bare Spørgsmaal. Men nu skal jeg fortælle lidt selv ogsaa.

Dette Aar (eller ikke fuldt et Aar) har været langt, fordi der har hendt saa meget. Vi har ogsaa flakket lidt omkring; i Sommer var vi sogar en Trip i Xiania.^k77 Og saa har jeg git ud en Bog,^k78 og saa har vi faaet en Gut,^k79 som er ¾ Meter lang og skoggerler for det meste, naar han ikke er sint, og saa har vi bygget og strævet (har en Dukkestue til nu for uden den gamle)^k80 og havt en Masse Bekymninger. Men nu er vi nogenlunde i Orden til Vinteren, og jeg har begynde at skrive lidt. Den nye Stue [#] er god at arbeide i, og jeg har et fælt godt Stof, saa nu skal jeg endelig gjøre en god Bog. Men først vil jeg gjøre meget Vrøvl; det lønner sig bedst, tror jeg.

Jeg har skrevet lidt mer i senere Tid om stakkars nu for Tiden saa lidet anseede Kjærlighed; – det skal nu sammen med et Par tidligere Artikler (i Nyt Tidsskr)^k81 komme ud som Bog.^k82 Undres paa, om ikke nogle unge Menneske skulde komme til at læse det og i Stilhed tænke derover? Synes Du ikke Dagbladets Artikler var kolossale?^k83

Hvad diskuterer Folk om der inde nu? Bare Kunst naturligvis, og saa kanske Valgene. Jeg synes i Almindelighed tat (bortset fra Kunstnerne) at Folk heroppe er vel saa morsomme at Snakke med som Xianiamenneskerne, skjønt der væsentligst snakkes Politik; – det kommer vel af, at Folk heroppe ikke har Tid til at kjede sig. Skriv et Par Ord, hvis Du har Tid! Hilsninger fra Kjærringa^k84 og

Du er svært snil; men det kommer af, at Du har saa god Forstand, at Du kjender mig og ved, at jeg tænker ofte paa Eder, fordi om jeg ikke skriver ofte. Dette «Eder» er nu svært omfattende, Mand, Kone, Barn! Ja, Gutten^k89 vilde jeg gjerne se, jeg har glædet mig over ham, skjøndt jeg først nu gratulerer Dig og Fru Garborg.^k90 Tusind Tak for Bogen^k91 ogsaa! Det er stor Skam, at jeg ikke har skrevet om den; men [#] jeg havde ikke rigtig Mod strax, og saa fik du naturligvis saamange værdifulde og ypperlige Breve om den; men takke burde jeg alligevel have gjort for længesiden. Jeg var meget grebet af den, da jeg læste den, nu er den lidt fjern for mig, saa jeg ikke tør tale om den. Forresten faldt det mig ind for nogle Dage siden, det var før jeg fik Dit Brev, at jeg vilde læse op igjen alle Dine Bøger, faa fat i Bondestudenter^k92 strax jeg kom til Byen. Jeg læser for Øieblikket Winjes prosaiske Skrifter,^k93 der aldeles begeistrer mig. Han er nok Skyld i, at jeg vilde tage fat paa Dig. Foruden at han er en saa original [#] og saa stor en Digter, saa det blir første Gangs Nydelse at følge hans Tankegang, saa har det for mig, som er gammel desværre, en stor Interesse at gjennemlæse alle disse Artikler i Dølen^k94 om Begivenheder og Stridigheder, som jeg har oplevet og meget godt husker, uden dengang at have befattet mig stort med at tænke over dem. Du spør mig om vor Udstilling,^k95 som Aviserne har behandlet skrækkeligere end nogensinde. Jeg synes den er meget god. Heyerdal har en hel Væg med Billeder,^k96 ypperlige, især Portræterne. Hans sidste store med Tendenstitelen «Arbeiderens [#] Dødsleie» er aldeles ikke færdigt og fuldt at store Feil, men han vil overmale og studere det igjennem til Pariserudstillingen^k97 og der kan blive noget ypperligt ud af det. Werenskiold^k98 er bedre end nogensinde, Eilif har sit bedste Billede^k99 paa mange Aar, Munthe^k100 ogsaa, Gløersen^k101 Skovinterieur brillant, Sinding^k102 har en hel Væg med værdefulde Skitzer fra Hardanger, saa Du kan selv vide, at Udstillingen er god. Wentzel^k103 er nu rent udmærket, blir vis indkjøbt til Galleriet. ^k104 Mine Billeder^k105 er ogsaa gode, i det mindste Stuen^k106 og Landskabet fra Eggedal.^k107 Jeg har ogsaa et [#] Lampelysbillede fra Paris,^k108 som gjerne «maatte gjøres helt om», alligevel er der vakkert Lys i det, og der er Stemning i det. Kittys Billeder^k109 er meget gode hvis de bare var færdige. Det største er kanske det vakkreste hun har gjort, men det er egentlig bare en Undermaling, det mindre, en Torvmyr har et deiligt Terrain; men en urimelig høi Luft, hvis øverste Del ikke er god, og som maa afskjæres. Jeg pleier ellers aldrig at skrive om Billeder, det er det værste jeg ved at læse Beskrivelser af Billeder, jeg ikke selv har set. Men har du læst hvad Krogh^k110 skriver i «Kunstbladet»?^k111 [#] Det er saa vanvittigt og saa modsat alt hvad han før har sagt som muligt. Udgaaende fra Strindbergs og Tolstoys Fordømmelse af Kunst begynde han at ville udfinde en «Mission» for Kunsten, som kan gjøre den tilladelig[.] Jo, den er tilladelig, hvis den er med i Cultusarbeidet, behandler dagens Stridsemne, har de sidste Dages Humeur og Følelse i sig, han nævner den franske «Roll»^k112 som Tendensmalerier, Monet^k113 og Besnard^k114 med den moderne Følelsen i Farvegivning og Behandling. Dette kan jo være bra nok; men saa paastaar han, at denne Kunst er tilladelig, fordi den griber [#] hele det store Publikum «Roll, Monet og Besnard» som afskyes og udlees selv i Paris! Nei, dette er dog ikke ikke {sic.} et Brev fra Andreas Aubert,^k115 nu skal det være Slut med at snakke om Kunsten; men læs endelig dette af Krogh {sic.} i Kunstbladet, bare for Kroghs Skyld, der er det rareste Menneske i Verden, og Gjensvarene fra Madsen og Richard Berg^k116 er ligesaa morsomme. De forsøger at tage pent paa Krogh; men de maa le af ham.

Jeg er i Sandviken og maler et Billede i en Fattigstue, en gammel Kone, som spinder, et lidet Barn er der ogsaa.^k117 Jeg hører frygtelig meget trist og rart [#] derinde, alle Folk heromkring faar sine Øgenavn og jeg hører bare om ØOndskab og Styghed. Det vilde være gode Studier for en Forfatter at gjøre, at sidde og male Interieurer og høre og se Dag ud og Dag ind, hvorledes det gaar til hos Fattigfolk. Min gamle Kone hader Sverdrup^k118 for Toldens Skyld paa Kaffe og Lysolie. «Han skulde bare komme herud, saa vi Kvindfolk kunde faa ham mellem os og plukke ham op» sagde hun igaar. Jeg er nu forresten noksaa træt af at sidde i Fattigstuer. Kitty kommer her forhaabentlig snart.^k119 Ingen af os reiser til Paris før Jul, jeg neppe da heller. Jeg solgte min Eggedalsstue til Kunstforeningen^k120 for 500 ⁿ³⁷ Kroner,^k121 men det vilde ikke være fornuftigt at reise til Paris for dem. Jeg undres hvorledes det ser ud hos Dig i Kolbotten.^k122 Gid du med Tiden vilde skrive igjen og fortælle om hvorledes det ser ud omkring Eder og gid du vilde fortælle om din nye Bog,^k123 som skal blive god. Tro, om den skal være paa Maalet. Gid jeg vidste noget om Emnet.

Hils din Kone mange Gange, I maa da engang komme til Byen, saa jeg kan blive kjendt med hende. Lev vel og skriv en anden Gang ogsaa.

Jeg, tror det er din Geburtsdag idag,^k125 derfor tænker jeg paa Dig og gratulerer Dig hjerteligt. Forresten er dette ogsaa et Nytaarsbrev med de bedste Ønsker for Dig og Din Kone^k126 og Gutten^k127 med og mange Tak for det gamle Aar! Jeg har nu ikke set stort til Dig; men saa har Du sendt mig Dine Bøger og det er derfor i takker Dig. Jeg har læst din «Fri Skildsmisse»,^k128 og kan ikke se andet end at Du har Ret i hvert eneste Ord, om der end kan falde nogle vel harske [#] og bittre Udtalelser mod Slutten. Men ved disse til forskjellig Tid skrevne Sager, samlet i en Bog, interesserer netop den stigende Ilterhed. Ikke alene kommer Sagen levende frem; men Du selv kommer lys levende frem for mig, og den rent desperate Tone, (forresten en stor Tone, synes jeg) mod Slutten, som contrasterer med de to første overlegent holdte Foredrag for Konstance Ring^k129 og mod Professor Petersen, blir ganske naturlig, naar man tænker paa al Forfølgelse og al Dvaskhed i Mellemtiden. –^k130 Der er et Sted i Bogen, mon det Sted ogsaa kan neddysses? Du er den første her i Landet, som har udtalt Tanken, Side 79,^k131 Du taler om Hjernemenneskerne, der har gjort [#] ⁿ³⁹ det af med Kjærligheden, og saa siger Du: Og op af det store Folkehav o.s.v nye Slægter, nye Mennesker med Blod – men som kanske igjen har altfor smaa Hjernekvantiteter! Og saa Faren, hvis Intelligentsmennesket drager sig ud af Livskampen. Det er som med Arbeiderspørgsmaalet. Enten raa Horder eller Intelligencen som tør føre Friheden ind paa Kulturens Grund.^k132 Du kan vide, jeg kan ikke skrive noget om disse Ting. Men det gjør ingenting, om Du ler af mig derude i Kolbotten.^k133 Jeg læste Bogen nu i Julen hos min Svoger Præsten Lunde,^k134 som ogsaa læste den, var grebet af den; men saa spurgte: Hvad vil da egentlig Garborg? Det er fuldstændig sandt altsammen, han vil ikke Usædelighed; men paa hvad Maade vil han ordne det? Men Garborg [#] vil vist aldeles ikke ordne. Han vil ha disse Tanker op i alle Tænkedygtiges Sind, at Smerten kan føles af alle,^. o^Og naar saa alle kloke Mennesker i alle Lande tænker i Fortvivlelse over dette, saa er det høist sandsynligt, at de greier sin egen Sag. Jeg tror, han skjønte med engang, at Samfundsspørgsmaalet laa her ikke ved «Handskespørgsmaalet».^k135 Derhenne i Risør læste jeg ogsaa «Engifte og Mangegifte».^k136

Bjønson^k137 taler bare om Usædelighed, aldrig om Kjærlighed. Det gaar tungt og trist saadant et Foredrag for en stor Lyriker. I Usædelighedsspørgsmaalet gir hans vist mange gode Vink og Raad. At norsk Kvinde først burde giftes efter Tyveaarsalderen, at Gutterne ogsaa gjennem Arv og slet [#] Opdragelse for tidlig lider Nød, det tror jeg, han har Ret i; men saa da? Naar vi er blit over 20 Aar, hvad saa? Har vi det godt da? At Engifte er den idealeste Form for Kjærlighedsforholdet, det tror vi Damer vel egentlig alle. Vi har i vor Natur noget af Hundetroskaben og desuden Trangen til frivillig Troskab. Dette er kanske at gjentage en Banalitet, eller kanske bare en Drøm? Ja, Du kan med Sande sige, at mine Ord i Sagen har liden Betydning! Men ialfald vil jeg saa gjerne haabe og tro, at Udviklingen blandt Menneskene gaar mod Engifte, jeg bare ikke ser, at Dagens brændende Spørgsmaal ligger her.

Om Eder Mænd hører vi jo af Eder Mænd, at «Engifte» for Mænd omtrent aldeles ikke [#] findes paa Jorden, saa med Eders Sympathie for Udviklingen mod dette Maal er det kanske ikke stort ‹bevendt›? Men skulde den «Frivillighed», som Du ivrer for i Kjærligheden kunne blive til Hinder for dette idealeste Forhold? Det kommer vel mest an paa, at Kjærligheden gjenindsættes i sin Ret. I Anledning af Engifte læste jeg idag komisk nok følgende af Turgenjev. Klassificerer De Mennesket mellem kjødædende Dyr, Rovdyr, hvorledes kan da den Omstændighed være gaaet Dem forbi, at alle disse dyr lever i Engifte. Ta for Dem Løven, Ulven, Ræven, Høgen, Falken – jeg maa forresten spørge Dem, hvorledes skulde disse Dyr bære sig anderledes ad? De kan jo kun [#] ⁿ⁴⁰ med Møie opføde deres Unger, to sammen?^k138 Forresten er det ikke Visdomsord alt det Turgenjev ^{finder paa at sige} faar sagt i en Bog. Han er en fin Kritiker ligeoverfor sit Folk, drar dets Feil frem, skildrer elegant; men han er ikke stor og bred som Dostojevski,^k139 der lar fuldt Dagslys falde over hele Livet, over Menneskenes Feil; men ogsaa over deres Menneskelighed. Men nu faar det være nok. Jeg havde Lyst til at sige Dig om Din Bog, at det er en god Bog heltigjennem, og hvad Du kanske slet ikke bryr Dig om en skikkelig Bog efter mit Dameskjøn. I læses næsten slet ikke af Eders egentlige Modstandere i Landet, De falder over saadan en stakkels Dame som jeg med dydig Forfærdelse og forudsætter, at jeg ikke har læst Bogen, eller at jeg i detmindste ikke tør tilstaa, at jeg har læst den, og naar jeg vover at citere og gaa [#] irette, saa kjender de ikke Bogens Indhold, og saa paastaar de, at vi Damer ikke begriber engang, hvor upassende den er. Forresten lever jeg godt og vel. Jeg arbeider saalænge der er Dagslys og er i god Gang med et Billede^k140 til Pariserudstillingen.^k141 Det er noksaa koldt og ukoseligt at sidde halve Vinterdagen i en Fattigstue, men jeg hører og ser meget rart, og Motivet interesserer mig meget. Munthes^k142 er svært hyggelige. De andre Malere er ogsaa herude af og til. I Fredags havde vi stor Malermiddag herude i Hotellet.^k143 Jeg vil melde mig ind i Fagforeningen,^k144 fordi jeg trænger til Kunstsnak. Jeg er frygtelig kjed af Hotelmad, Bif og Steg og undres paa, hvad I spiser. Naturligvis savner jeg meget ⁿ⁴¹ Kitty^k145 og jeg tænker saalidet som muligt paa Paris. Fra hende, og fra Jonas^k146 og fra Thomasine^k147 fik jeg igaar paa min Geburtsdag^k148 lange hyggelige Breve.^k149 Ja, Lev nu vel og hils din Kone rigtig hjerteligt!

Gutten er vel deilig nu? Du er svært snil, hvis Du engang skriver.

Nu har jeg meget at takke for; – men hvis Du tror, at ikke ogsaa huskede Din Fødselsdag og gratulerede Dig med den (i Aanden) samt tænkte paa at skrive, – saa tar Du storlig feil.

Din Fødselsdag er den eneste, jeg husker (bortset fra min egen og Kjærringas),^k152 og jeg husker den, fordi det ogsaa er Oskar den andens – eller jeg husker Oskar den andens, fordi det ogsaa er Din.^k153 Naturligvis husker jeg den aldrig i Forveien, saa at jeg som en høflig og velopdragen Mand kunde møde op paa rette tid med min Gratulation; men naar Dagen er der, vil der lit hende et og andet [#] som bringer mig til at tænke over, hvad for en Dag mon dette er, – og saa gjør jeg (i mit Hjerte) Afbigt^k154 for min Glemsomhed og gjør Gratulationsvisit eller skriver Gratulationsbrev – «i Aanden».

Men i Aar den 21^de Jan. var det virkelig min Hensigt og Beslutning at feire Dagen ved at skrive Dig et ordentligt Gratulationsbrev i Virkligheden. Jeg vilde ogsaa have udført denne min Hensigt. Men hvad sker? Kjærringa blir nødt til at fly paa Bygda og laane Salt akkurat den Dag; følgelig blev jeg nødt til at sidde om ganske Dag og være Barnepige^k155 (hvilket jeg ellers kun er i mine Fristunder), og følgelig blev der ingen Brevskriving af, trods min faste Hensigt og Beslutning. Undtagen i Aanden altsaa.

Om jeg faar lov at gratulere nu, ved jeg ikke; det maatte være efter den Grundsætning, at den Prosit, som kom sent osv. –^k156

Men fordi jeg altsaa i Aar som sedvanlig har vist ^mig som en mindre vel opdragen Herremand, er det, som Du [#] skjønner, ikke uden Forlegenhed, at jeg takker for Dit lange og hyggelige Gratulationsbrev. Jeg har en levende Følelse af at være blit behandlet over Fortjeneste. Imidlertid – glad blev jeg nu ved at se, at Du huskede paa mig lel; og til næste Aar skal Du se, jeg skal være flinkere. (Med det samme vi holder paa med Fødselsdage: naar har Kitty^k157 sin?)

Jeg fik Brev fra Kitty og Lies^k158k159 ogsaa paa min mindeværdige 25^de (da jeg fylder det 38^de Aar – Gudbedre mig), saa jeg for Øieblikket har noksaa god Besked om Forholdene ude i Verden. Tænk Kitty maler Atelieret der nede – som nu er malt rødt og altsaa rimeligvis rent anderledes end jeg kan tænke mig det. ^k160 Og Jonas^k161 er paa Jagt efter Stof til en ny Bog – d.v.s. Stoffet er vel snarere paa Jagt efter ham; storartede Kræfter i den Skald!

Lille Elisabeth^k162 skriver til mig og indbyder mig til at abonnere paa [#] et Blad, som hun agter at udgive og det skal koste 10 ctm.^k163 maanedlig og hede «Speideren».^k164 Mons^k165 skriver paa noget humoristisk (som skal være morsomt); Erik^k166 er af og til ude i Avisen, ser jeg; – det kan man kalde en literær Familie! – Jeg tror Mons kommer med noget godt jeg.

– Forresten – alt dette her ved Du naturligvis meget bedre end jeg; det var altsaa noget andet jeg skulde skrive om.

Jeg er uhyre glad over Dine Udtalelser i Sædelighedsspørsmaalet, jeg har holdt paa at tro, at jeg maatte være gal, siden jeg fandt disse Tanker saa soleklare og selvfølgelig, medens Alverden forresten syntes at finde dem ikke saa meget som et Svar værd engang. Og selv gode Venner syntes jeg var uklar (og uvorren). Rent ud taknemmelig er jeg fordi Du har skjønt, at min Hensigt ikke nærmest er at sætte op en Theori, saadan og saadan skal det være; jeg har jo min Theori, Gudbevars, udarbeidet et langt Stykke fremover; men skal en [2] saa uhyre Sag ordnes, maa vi gi os i Arbeide med den allesammen (med den og dermed da ogsaa med Arbeidersagen); og det sker ikke, før det bestaaendes Smerte (for at bruge Dit Ord) er blit levende i alle, som i det hele kan føle den.

Det meste af hvad B B^k167 siger en saadant, som neppe nogen kan falde paa at bestride. En hel Del er saare godt. En Del Tull er der, og noget, som er stygt (han er glad i den Ting, at mange Kvinder maa nøie sig med et Halvliv i Arbeide for andre; han vil ha det saa); men den hele Bog^k168 er gruværdig fredsommelig. Det, som for mig var det morsomme ved den, var, at naar han skal prøve paa at foreslaa noget, som skulde kunne før ud af den bestaaende Forvirring, – saa kommer (naturligvis!) han ogsaa til Ægteskabet, han vover sig bare ikke saa langt udpaa, at han behøver at dta de andr nødvendige Konsekvenser (ɔ:^k169 det, som maa til, for at Ægteskaberne [#] virkelig skal kunne fortrænge Prostitutionen). – Men Du skal se: en god Dag kommer alle Mennesker og siger, at de naturligvis aldrig har ment noget andet end det, som er forkyndt f. Ex. i «Fri Skilsmisse»;^k170 var det ikke andet? vil De sige – det var jo ikke saa forskrækkelig mærkværdigt! – Smlgn Alfred Ipsen i Ny Jord. ^k171

«Den historiske Fremgangslinje» er fra Mangegifte til Engift, siger B.B. Det er vist svært sandt; jeg har aldrig hørt nogen bestride det. Men der er en historisk Fremgangslinje, som er enda sikrere, og det er den: fra Umyndighed til Frihed! fra Stats- og Præstestyrelse etc, til det, at Individerne greier sine Affærer selv. Nu skulde det være Moro at spørge B B engang, om han virkelig tror, at der er noget i Veien for, at de to Fremgangslinjer kan støde sammen? Saaledes nemlig, at vi faar Monogami i Kraft af Frivillighed – ɔ: virkeligt Monogami? – – Men den store B. B svare mig ikke længer.

[#] Jeg tror ikke Mændene er saa svarte som de skildres – i Grunden da. Det er ilde med dem faktisk – ialfald svært ofte; men det er, tror jeg, for en uhyre stor Del Forholdenes Skyld. Der blir saa liden virkelig Hygge i Livet, at de af bare Kjedsomhed og Leihed slaar sig paa Surrogat‹erne›, som de (regelmæssig) sletikke er saa glad i. Deres Sympathi for Engifte er derfor kanske større end det ser ud til; men et er vist –: skal man holde dem fast i Engifte, maa man saaminsandten ikke forsmaa Kjærligheden! – Noget andet existerer der ikke, som kan bringe en Mand til at være tro. – Med Dere Damer er det altsaa anderledes; men det vil jeg si Dig –: Hundetroskaben vil vi ha ud af Dere! – Dere skal være tro – men ikke af Trældomsaand; Dere skal – som Mændene forresten – være det i Frihed.

– Ja, nu maa Du møde god op paa Pariserudstillingen!^k172 Jeg vil haabe, Dere tar Dere ordentlig sammen til det Stævne. Jeg forstaar [#] mig ikke noget paa det; men det er jo saa, at vi med Ære kan ta Konkurrencen op? – Ja Kunst kan være fattig, men den er vist ærlig? Og det er Sagen.

Tak for dit Referat fra Høstudstillingen^k173 (har jeg svaret paa dit Brev eller har jeg bare gaaet og skrevet Svaret «i Aanden»?) Jeg tror aldeles blindt paa Din Dom i de Dele, og jeg blev glad ved at høre, at Udstillingen ikke var saa daarlig som det kunde se ud til efter Aviserne. (Det er uforsvarligt af Aviserne at bære sig saadan ad; lad os huske, at vi sidder med et Storthing og en Regjering, som er istand til alt!!)

Jeg skulde nok ha Moro for at se dig i Fattigstuen – et besynderlig fremmedt Element midt opi Armodsdommen og Slidet. – Min Bog skal fortelle en Historie om, hvordan Kvinder har det, naar de under de bestaaende Forhold skal arbeide sig selv frem; hvis den blir god, skulde den faa selv gammeldags Folk [3] til at spørge sig selv, om det er værdt at være saa bange for at gaa videre med at forbedre Vilkaarene for Kvinden. Forresten – den kommer til at berøre saa meget; jeg ved ikke rigtig, hvad den hovedsageligst kommer til at «sige»; – det kan nu ogsaa være det samme, bare sig kunde faa Liv i den. – Kjærringa hjælper mig naturligvis – ellers vilde jeg vil ikke ha vovet mig i vei; det skal da ogsaa bli min eneste «Kvinderoman.» –^k174

Hvad vi spiser? Vi spiser forskjellige Slags Graut samt Pølse, Sild, Labskaus (eller «Gratin»), Steg, Erter, kogt Kjød, hjemmelavet Brød, Do.^k175 Fladbrød, om Sommeren Ørret, om Vinteren tildels Torsk og Flyndre, som sendes i frossen Tilstand fra Trondhjem, alskens Melkemad, Bouillon, Brødsuppe, Sødsuppe, Kjødsuppe – – uf nei; jeg husker ikke altsammen; men altsaa Husholdningsmad af alle Slags. Du skulde komme op og prøve Kosten en Stund! Men saa er det det, at om Sommeren [#] da det er den bedste Turisttid, er det den daarligste Madtid, saa for Madens Skyld maatte Du helst komme om Vinteren og allerhelst for Jul (da det ogsaa er mindst koldt). Men til Sommeren maa Du komme for Turens Skyld samt for at se, hvor vakkert her er; – og saadant et Interiør som Du kunde faa! – skjønt det fik du bedre borti Svartholmen.^k176 Eller hvis Du vilde slaa Dig paa Sæteromantik – vi har en Masse Sætre opomkring Ørene paa os, ægte, renskurede Østerdalssætre med ægte renskurede Østerdalsbudeier; – hvorfor i al Evighed skulde ikke en moderne Kunstner kunne male (naturalistisk) Sæterpoesi?

Ja dette her er Alvor; Du skal tænke paa det. – Jeg er omtrent sikker paa, at vi kommer til at være her ialfald langt udover Sommeren. Logi kan faaes i Massevis lige i Nærheden; Du kan faa min Stue^k177 ogsaa, hvis jeg er færdig med at skrive.

[#] Gutten^k178 er naturligvis frygtelig morsom og frygtelig deilig og frygtelig forstandig; hans eneste Feil er, at han ikke har faaet Tænder, skjønt han nu gaar i sin niende Maaned. Han er urimelig glad i den Saubukken, han fik til Jul (Du har vel faat den vesle Takkeskrivelsen) og spiser Smørrebrød, Steg, Spegesild, Sødsuppe og diverse. Han siger Papa og Mama, men mener ikke noget med det endnu; det første Ord han da var «godt godt, godt», som han sa, hvergang han fik Flasken; det mente han hellerikke noget med. Forøvrigt laver han en Masse nye Ord og er en frygtelig Maalstræver. Ellers er han en stor Skøier, og Planen er, at han skal bli Verdens størst Musiker, Verdens største Skuespiller, Verdens største osv. osv., eller ogsaa bli den første Rydningsmand her paa Kolbotten; for med mig blir det vel ikke noget af. – Det skulde forresten være Moro, hvis han fik voxe op og ha Helsa.

Kitty^k182 siger at Du vil vide, om her er noget at male. Kjære medforløste, jeg har fortalt dig alt hvad jeg ved om det i mit forrige Brev! –^k183 Ulykken er den, at jeg egentlig sletikke ved, hvad Du vilde synes var værdt at male.

Jeg har tilbudt Dig vor egen Stue her – en østerdalsk Fjeldstue^k184 (ægte), overfyldt med alskens Ting, gamle østerdalske rød- og blaamalede Møbler, grønne og røde Tepper, Skorsten (Peis), Komfür, umalede, fæle Stole, en brun Kiste, to Hylder fulde af Tallerkener, en Væg behængt med Bliktøi, en stor umalet Seng. Men nu blir det for sent ialfald; – vi lurer paa at reise snart (ikke til Paris; der blir ikke noget af det; vi har ikke Raad alligevel[.] Vi reiser til Bayern. Ved Du et hyggeligt, billigt Hus at ‹anvise› os? Vi har hørt nævne Dachau).^k185

Forøvrigt her er her større og minde Bondestuer, i Regelen lyse og hvidskurede, med et og andet Skab i rødt eller i mere [#] dæmpede Farver, samt Peis. Og saa er her et utal af Sætre – hvidskurede Træfarver. Sæterjenterne er her for det mest Kjærringer med sine Unger; man kan sige, at omtrent hele Familjen flytter til Fjelds om Sommeren. Oppe i Tønset^k186 er der Bondestuer af lignende Art som her, – i Regelen overmaade lyse – gjerne store og lidt tomme, gjerne med gamle Skabe, som han være pene; de smaa Bondestuer maatte være de gemytligste.

Jeg tror, den lille Stue her over paa Svartholmen^k187 maatte lønne sig; den er meget fattig med Forsøg paa at dække Fillerne, samt fuld af halvnakne Unger og en gammel noksaa staut Kall;^k188 Kjærringa er meget yngre og p.t. frugtsommelig.^k189 Du kan faa den ene af stuerne her i Kolbotten til at bo i – Du maa absolut ta med Dig et Menneske, f. Ex. en Medmalerske, som forstaar sig paa at koge Mad; her blir nydelige Landskapspartier her i September –, og saa kunde Du jo se Dig om. Lidt Hermetik etc maatte Du ogsaa ha med Dig, her er trangt om Mad i [#] Sommertiden – dog er her gjerne Fjeldørret at faa kjøbt – 17 Øre Marken.^k190

Et Par-tre andre smaa Bondestuer (‹funden om› paa Svartholmen) er her, som Du kunde faa vælge i, kanske Du syntes nogen af dem var morsom. Sæteren kunde Du undersøge paa Dine Morgenture; der er altid hyggeligt at komme ind.

Om en to–tre Uger kan Du som sagt faa den ene af vore Bygninger her til fuld og fri Afbenyttelse. Jeg anbefaler Dig at tænke paa det. Her er vakkert og friskt og umaadelig roligt; nede paa Tynnset ligger en del Bymennesker (2 Mil herfra; 1 Mil herfra til Jernbane og Post), om Du faar Trang til at se saadanne af og til. Det skulde være umaadelig morsomt, hvis Du kunde bruge det Tilbud! – Og det skulde være Pokkers, synes jeg, om Du ikke i al denne Sætrenes og Smaastuernes Mangfølelighed skulde finde noget, som Du fik Lyst til at male!

Tak for Tilbudet om at bo i Dit Hus.^k193 Tusind Tak baade til Dig og Konen Din.^k194 Men jeg kan slet ^ikke lave Mad, og jeg vilde være svært ensom, naar I var borte. Her paa Ulvin^k195 bor jeg i Hus sammen med Gerh: Munthes,^k196 faar god Mad og har fundet et Par udmærkede Motiver, saa jeg er i [#] god Gang med Arbeidet. Kitty^k197 skrev igaar,^k198 at Du var nervøs og lidt trist og at I ikke vilde reise til Paris. Men det skulde I gjøre, hvis I paa nogen Vis kan, for der danser Javaneserinder Oldtidsdanse, og Annamiterne^k199 spiller Comedie som for tusind Aar siden omtrent. Nu maa Du ikke ærgre dig syg over, at jeg siger dette, for jeg mener ikke noget ondt med det. Reis, hvis I kan. Forresten er det prægtigt i Dachau,^k200 prægtig Natur, som jeg ikke længer kan [#] beskrive, for jeg husker bare nogle Krumme Landsbygader med malerisk Kirke, af og til Smaaprocessioner, og underlige Dachauerkoner klædt som Forbister,^k201 runde i Ryggen, runde i Skjørterne og Brystet med Kunst sammensnøret.^k202 Der er rent deiligt i Dachau og al Müncheneromgivelse er deilig. Gid I fik det rigtig godt alle tre der! Reis snart, jeg er sikker paa, Du finder ikke noget bedre Sted. Der er og saa deiligt i «Pasing» i Piping,^k203 hvor den gamle mærkelige Kirke^k204 er, [#] ved Schliersee^k205 og Starrenbergersee og ved Nymphenburgerslot med Masser af Dyr i en stor Park.^k206 Jeg har aldrig i mit Liv havt det saa godt og været saa glad som paa disse Steder. Jeg er indstillet til anden Medaille paa Udstillingen^k207 sammen med Kitty, Munthe og Soot,^k208 Bratland^k209 ogsaa, tror jeg. Forresten ved vi intet sikkert om Medaillerne^k210 enda. De skal bifaldes af en Centraljury. Hils Din Kone hjerteligt! Lykkelig Reise for Eder alle tre!^k211

Paa Gaarden Straalberg kan Du faa Værelse med Kost for og 45 Kr. Maaneden (1.50 om Dagen).^k213 Seng med Underdyne kan faaes. Han Erik^k214 har leiet en Kokke fra Lille-Elvedalen,^k215 saa Maden maa kunne bli spiselig. Han underhandler med nogle andre Damer, som har tænkt paa at bo der, men véd endnu ikke, om det blir noget af.

Paa selve Gaarden er der en gammel ‹svart› Peisestue, som maaske kunde males, samt en gammel Hex af en Bedstemor, som Du kommer til at like, og som maatte kunne være en god Model. Der er forresten to Bedstemøder; alle Mennesker blir saa græsselig gamle her. Vilde Du ha flere Modeller, var der vist Raad til ‹disse› – ogsaa [#] Unger. Stuen i Storbygningen (der, hvor Sommergjæsterne skal holde til) kunde Du male med Sommergjæsterne^k216 som Modeller; det kunde bli et humoristisk Billede; Titel: Sommerfrische in Norwegen.

Paa en anden Gaard i Nærheten er der ogsaa saadan en ægte østerdalsk Peisstue, som jeg indbilder mig maatte kunne males; der sidde ogsaa to urgamle Mennesker, som maatte kunne være Modeller, og som ikke har andet at bestille end at være ^sidde Model – og stelle med et Par Børnebørn.

En tredie Bondestue, vi har her i Nærheden, er rimeligvis for liden. Sæterstuerne er ogsaa i Almindelighed smaa. Men der er saa mange af dem, at noget maatte Du kunne finde. Nede ved Osen f. Ex (paa den anden Side af Sjøen) har jeg set Stuer, som ganske bestemt er store nok, og hvor den menneskelige Besætning (1 Kjærring med et større Antal Unger) maatte kunne opgive fornøden Staffage (det heder vel saa?). – Og saa har Du ovenikjøbet den mærkelige [#] Stue i Kolbotnen. Og vil Du male noget rigtig civiliseret, kan Du gaa til Prof Guldberg^k217 her lige over, eller til Chr. Schou,^k218 eller til Apotheker Maschmann^k219 – her er megen Kultur heroppe, skal jeg sige Dig. H Over hos Guldberg er der ogsaa en Sæterstue, som maatte være stor nok. En østerdalsk Velstandsstue kunde Du finde hos gamle Storthingsmand Mortenson^k220 – eller om Du vilde male det store Kjøkken der.^k221 Men det er saadan en Fjerdingsvei^k222 fra Straalberg. (Naa, det er Velstandsfolk paa Straalberg ogsaa, Gudbevares – den næststørst Skatteyder i Bygden; men mere fjeldgaardsmæssigt).

Du husker, at jeg er absolut Lægmand i disse Ting; – hvad jeg synes er karakteristisk eller morsomt er maaske ikke derfor malerisk. Men at Du ikke skulde kunne finde ligesaa morsomme Ting her som nedi Bærum – det faar Du mig aldrig til at tro – aldrig i Evighed.

For ikke paa nogen Maade at narre Dig vil jeg udtrykkelig fremhæve, at Gaarden [#] Straalberg ligger temmelig trist – nede i en ‹Dal›, ved et lidet Tjern med høifjeldsmyrede Omgivelser; rundt om lave Aaser bevoxede med smaa Furuskog blandet med Bjørk. Men Einundfjeldet^k223 er vakkert, og gaar Du en Tur kan Du faa se en vakker Fos og en rigtig vild liden Dal, og paa Turen hid til os ser Du paa klare Dage to deilige Rundetopper. Og naar Du kommer saa langt, at Du ser Savalen^k224 – og Trondfjeld –;^k225 der er ogsaa en meget pen og let Sætertur – og ret som det er staar man oppe i den øde Høifjeldenatur – som Du er forpligtet til at like.

Ja, her er meget, som er storartet og vakkert, og saa har vi en Luft, som der ikke findes Mage til i Nord-Europa, og en Arbeidsfred! Du hører ikke andet end Skogsusen, og saa synger jo Einundfossen^k226 sin troldske Vise dybt inde i Lia.

Vi vilde frygtelig gjerne, Du skulde komme! Liker Du Dig ikke, faar Du holde ud saa længe som muligt og saa reise igjen – fri Styds til Stationen.

Man gaar paa Isen over Sjøen endnu her; men nu begynder den at bryde op, og Bjørka staar og sprætter efter bedste Evne. Det er vidunderlig deiligt og fredeligt at sidde heroppe ved Peisen igjen – saa fjernt, fjernt fra alt Spektakel. Og saa vide, at man ikke skal reise igjen om et Par Dage! – Foreløbig bestiller vi ikke, andet end at sove. Mange Hilsener fra Kjærriga^k227 og mig! Gid Du kom! Skriv snarest. Din ArneGarborgⁿ⁴⁸

‹…›ⁿ⁵¹ Intelligens og Udvikling i Høide med hans eller ikke, derom handler det. Naar nu Herzberg^k231 tror, at vi kunde forvalte visse Embeder, ja, endog tror os skikket til at staa i Spidsen for Kirken, og han selv i den Stilling vil nægte os Stemmeret, da er ikke han videre intelligent. Heuchs^k232 Reflectioner over det sproglige, som endog var imod os «offentlige Mænd» contra «offentlige Damer», vidnede nu ikke om store Evner de heller. Og saa var alle Herrerne saa rørende beskedne, naar de mente, at intet vilde binde H Kvinden til Hjemmet, saasnart hun blev stemmeberettiget og valgbar. ^k233 – Du, som nu drøfter Kvinden og tænker paa ^over hende paa al Vis for ‹…› tænker Du ‹mons› tro ‹…› saa? Det skulde jeg v‹…› [#] gjerne snakke med Dig om, og med Fru Garborg^k234 og saa. Hils hende hjerteligt!

Jeg er saa skrækkelig træt iaften, saa der blir vist ikke videre Greie paa hvad jeg skriver; men jeg vil nu skrive alligevel. Tusind Tak for Dit Brev. Det var svært lovende altsammen, jeg synes, der maa være meget for mig deroppe, jo mere jeg funderer derpaa, desto mer Lyst faar jeg til at komme derop. Men tro ikke derfor strax, at jeg kommer. Det er ikke saa let at bestemme sig for 4 Maaneders Studiereise, hvoraf hele det vigtige Sommerarbeide afhænger. [#] Mon der er forfærdeligt ^koldt deroppe, saa man aldrig kan male ude efter Solnedgang? Jeg er ikke svært tendre; men jeg vilde nok gjerne vide, hvorledes Klima der er. Hvad der for Øieblikket gjør mig ubestemt er dette, at jeg forrige Søndag opdagede, at Tanums Kirkeinterieur er noget af det vakkreste jeg har set, Murene fra Olaf den Helliges Tid, Indredningen forresten fra forrige Aarhundrede.^k237 Og saa staar den der i enhver Forstand ubeboet. Jeg stænger Døren indenfra og bruger den som mit eget Atelier, og det er en sjelden Nydelse for mig, der pleier at arbeide inde hos Folk, naar de har det [#] travlest. Jeg holder paa med en Skitze^k238 deroppe og vil nu se, hvad det kan bli til. Men Sagen er den, at jeg har aldeles ikke Lyst til at blive Sommeren i Bærum. Jeg har umaadelig Lyst til at komme op i ny Natur. Derfor tænker jeg mig, at jeg nu gjør Skitzer og kanske paabegynder et Billede, som jeg engang siden fuldfører. Kunde jeg nu ikke faa endnu et Underretningsbrev, om hvorledes Reisen til Kolbotten^k239 foregaar fra først til sidst og hvad den koster, samt lidt Besked om Kulden, om jeg maa have Vintertøi med og om hvad Lidelser der kan blive for et Menneske, som maler ude. Ser man [#] Granskov overalt hvor man ser hen? Jeg er nok vis paa, at der er deiligt deroppe; men – ja, Du kan begribe, at jeg ønsker, jeg vidste, hvordan der er paa en Prik. Undskyld alt dette Mas og sæt dig ind i min Sindstilstand hvilket er let for en Digter. Jeg skriver øieblikkelig jeg har taget en Bestemmelse, og hvis jeg kommer, da vil jeg gjerne komme snart. Derfor vær saa inderlig snil at sige mig, hvorledes Reisen bør foregaa. Hils Din Kone^k240 hjerteligt. Jeg vilde svært gjerne være Sommeren i Eders Nærhed. Kitty^k241 er ikke hjemme, derfor hilser hun ikke.

Det er fælt hvor utaalmodige Folk er i Kolbotten!^k243 Tusind Tak forresten for alt dit Bryderi, Du har været svært snil, som har maset saaledes for mig. Men jeg kan jo ikke svare hverken ja eller nei endnu. Kan Du ikke begribe, at det er ikke saa let at komme fra 3 4 udmærkede Motiver, som for Øieblikket optager mig ganske? Saavidt jeg kan skjønne nu bør jeg blive her, hvis jeg kan faa Kost og Logie i Nærheden af Kirken,^k244 men hidindtil har jeg ikke kunnet lokke noget Menneske til at huse mig. Jeg kan ikke udstaa Bærums [#] mennesket. Jeg vil finde mig i Ensomheden her, hvis jeg kan have Haab om at male gode Billeder, skjøndt jeg indser, at det blir fælt. Male i iskold Kirke fra 9 til 12 fra 2 til 7 og saa forresten tære paa sig selv. Og jeg er saa grufuld kjed af mig selv paa det sidste. Om et Par Dage skal Du faa aldeles sikker Besked. Er det ikke muligt, at Hybelen kan vente paa mig saalænge? Du maa ikke være vred, jeg tror ikke, Du selv kunde handle anderledes, om det var Dig, som var Maler. Kanske jeg burde vidst fra Din Bog,^k245 at Du vilde Kvinden skulde have Stemmeret. Jeg forstod nok, du mente, at vi var blevne ubrugelige og uopdragne, fordi [#] vi blev holdt saa uvidende og saa ansvarsløse. Og saa er det jo greit for min Forstand, at der er en Udviklingsmulighed for os i at faa Stemmeret og aldeles ingen Farer. Men Du kunde jo ha en andenslags Tankegang, vi blir saa vant til, at Mænd tænker helt anderledes om os, end vi kan skjønne. Brandes^k246 vil aldeles ikke, at vi skal ha Stemmeret. Forresten trode jeg, at Du var paa vor Side i Sagen, jeg bare spurgte for at være sikker. Hvis Du i Din Bog siger klart og bestemt, at Du vil Kvinder politisk skal være med, da har jeg overset det. Jeg er saa ubegribeligt træt, for jeg kommer netop fra Tannum, [#] hvor jeg har arbeidet hele Dagen. Om et Par Dage skriver jeg om min endelige Bestemmelse. Tusind Tak for alt Eders Mas for min Skyld. Hjertelig Hilsen til Din Kone.^k247

Kjære Garborg! Jeg skal hilse Dig fra Kitty,^k248 som ligger i Sengen her ved Siden af mig i Privat-Kliniken,^k249 at den foretagne Operation^k250 er gaaet godt, at hun føler sig noksaa bra og at hun kanske kommer op om nogle Dage. Hun faar da selv skrive til Dig mere om det Hele. Vi haaber, at hvad der er foretaget skal ha god Virkning; men fuldt helbredet blir hun neppe ved denne Operation, dog er Lægen^k251 fornøiet og haabefuld. Ja, hun skriver nu snart til Dig, dette var bare en Hilsen foreløbigt. Jeg skal dernæst [#] sige Dig, at det var saa uhyre hyggeligt at Dit Brev^k252 kom paa Juleaften. Operationen var foretaget 2 Dage forveien.. {sic.} Hun fik altsaa Brevet paa et Juletræ, som jeg havde pyntet for hende. Det er fælt godt at føle, at man har Venner! Glædeligt Nytaar og Tak for det gamle Aar fra hende og fra mig til Eder alle tre.^k253

Jeg tror, jeg vil heller skrive en Bog end et Brev til Dig, efter at ha læst den Bog,^k256 som Du har skrevet. Det er altfor vanskeligt, og dog har jeg stærk Trang til at gjøre det. Først og fremst faar vi gamle Jomfruer en saadan Medfart af Din Helt, – ikke af Dig naturligvis, – Saa sikkre i Sadlen har vi ikke været før heller, vi er jo ingen yndet Klasse Mennesker, og naar det siges os saa uafladeligt af Heltene i Eders Bøger, at vi er bare ækle, afskylige og ganske uden Værd som Mennesker, hvor skal [#] vi saa faa Mod til at gi Eder noget Indblik i os. Du maa selv indse, at det er vanskeligt, og at man kasserer den ene Begyndelse efter den anden. Saa har jeg gjort; men nu vil jeg ta mig sammen og skrive som jeg kan. Jeg forudsætter et gammelt Venskab hos Dig, som jeg gjengjælder. Jeg er dig taknemlig for dette Venskab, og vil nødig, at det skal slippe mig ud af Hænderne; men om jeg holder bedst paa det ved at skrive eller ved at tie, ved jeg ikke. – Tak for Bogen! Jeg synes med et omfattende Udtryk, at den er et Mesterværk. – Bedre Bog er ikke skrevet i Norges Land efter min Mening. Alle Mennesker spør hinanden indbyrdes, om Du er vendt [#] tilbage til Kristendommen. Det kommer os jo ikke ved. Vi har at holde os til Bogen og Helten, om det er god Kunst, tilfredsstillende begrundet, at Helter i Kirken finder en Havn. Og her er alt i Orden. Din Mand er saapas træt, og alle Tildragelser omkring ham naturliggjør, at han tyer til Kirken. «Jeg skal give Eder Hvile for Eders Sjæle.» I den Anledning vil jeg paa Gammeljomfruvis gi en unødvendig Præken tilbedste. Nei, jeg vil bare bekjende hvad jeg selv tror paa af dette Aandelige. Jeg tror slet ikke paa Kirken. Den kan være god nok som et jordisk Tilflugtssted for den Livstrætte; men den har svært lidet med Kristus at gjøre [#] og egentlig tror jeg paa Kristus. Alle de ydre Begivenheder ved hans Liv er mig komplet lige gyldige. Hele Systemet med hans Jomfrufødsel og hans Opstandelse er mig slet ikke forhadt; men det er mig uvedkommende, jeg kan aldrig finde ud, hvorledes det har sig med disse Begivenheder. De tilhøre en fjern og fremmed Fortid. Jeg holder mig bare til en eneste Ting ved Kristus. Han lovede at han vilde sende den Helligaand. Til alle Tiders Slægter gav han dette Løfte altsaa til Nutiden, som alsaa kan gjenfødes ved den Helligaand, og som smagterⁿ⁵⁶ efter denne Gjenfødelse. Ja, undskyld, det er kanske ikke saa rigtig klart, eller kanske Du synes, det er [#] altfor klart, det jeg her siger. Ialfald vedkommer dette ikke Din Helt paa det Stadium Du slipper ham, for han har ikke fundet andet end Kirketrygheden, synes jeg og saa hende, som han gjenfinder derinde. Hun er altsaa hans Sjæls Skjæbne. Nu kan Du puste ud, for nu er det Slut om Din Bog, nu vil jeg skrive lidt om mine egne Anliggender. Jeg fik i Sommer gjennem Kitty^k257 en Bestilling fra Dig,^k258 som glædede mig meget, skjøndt jeg ikke har vist det, for jeg burde jo strax ha skrevet. Jeg vil gjerne udføre den; men det er ikke sikkert, at Du faar den Skitze jeg i Anledningen [#] satte igang. Færdig blev den heller ikke; for jeg maatte ha Sol ved Tolvtiden, og der var Taage og Regn hele sidste Maaned deroppe. Du har kanske været inde i Tannums Kirke?^k259 Der er tykke Mure af uhugget Sten, hvide, overkalkede, kanske tusind Aar gamle. Alteret er fra 1623, raat udskaaret i Træ, Kristus paa Korset og Apostelfigurer, malte i bondske Farver, Rødt og mest Blaat.^k260 Dette har jeg malt i Baggrunden med et Solstreif paa Alterdugen, der kaster Reflekser op i det Røde og Blaa. Jeg har taget saameget med af Kirken, at jeg har faat Prækestolen med tilhøire. Den er forgyldt, pragtfuldt udskaaret i Rokokostil fra 1700 og den Tid, en herskabelig Foræring fra Kræftingslægten,^k261 som har eget [#] Begravelseskapel i Kirken med halvbalsamerede Lig i raadnende Kirken. Kan jeg holde ud endnu en Sommer deroppe, saa vil jeg male et stort Billede af dette Motiv. Knælende Altergjæster i Baggrunden og syngende Kirkefolk.^k262 Mit Billede paa Høstudstillingen iaar^k263 er bare en Studie til dette, som jeg hele Tiden har havt Lyst til at male. Men et mystisk Alter i den Forstand, Du kanske har ment, blir ikke Skitzen til dette Billede. Saa til Dig, tror jeg, at jeg faar male en anden Skitze^k264 med mer tungsindig Hemmelighed end den, som findes i den glade Farvepoesi. – Kitty og jeg har faat en hyggelig Leilighed heroppe i Wesselsgade 8. Jeg haaber, [#] at Du og Din Kone^k265 kommer til Byen af og til i Vinterens Løb og at vi da faar Eder at se hos os. Hils hende hjerteligt. Hendes Feuilleton om Hypnotisme^k266 var meget interessant. Gid hun vilde fortsætte og bringe os Nyt fra denne Videnskab. Tuften^k267 maa Du ogsaa hilse, han var en sød, liden Gut! Skal I ikke til Tydskland?^k268 I tør da vel ikke leve en Kolbotnvinter?^k269 Det har ingen af Eder Helbred til. Ja, Farvel, og glem ikke, at vi er Venner.

Tak. Det var Moro at høre fra Dig igjen. Og naturligvis regner jeg Dig det til Retfærdighed, at Du liker «Boka».

At skildre en saadan Ungkarls slarv uden at faa med en Del Mandfolksnak om de «gamle Jomfruer» lod sig ikke gjøre. Jeg har prøvet at holde mig selv Ryggen fri ved at lade Fyren faa høre (af Frk. Berner)^k272 et ogsaa fra min Side oprigtig ment Ord om Mangel paa Dannelse. – Hvis forresten min Helts Raaheder blir Anledning til en Bog i det Emne af Dig, vil de have gjort mere Nytte end jeg vilde have turdet vente.

Om «Kirken» er jeg vist ganske enig med Dig. Ogsaa Din Beundring for Kristus kan jeg dele, om jeg end neppe [#] er helt med paa Din Tro om Sendelsen af den Helligaand. Dog tør jeg ikke sige jeg forstaar Dine Udtalelser paa det Punkt.

Jeg høre Folk undrer paa, om jeg er blit «Kristen». Aa nei, det er nok ikke ‹raad› med det. Men jeg har maaske faaet lidt bedre Skjøn paa Religiøsiteten end jeg en Tid havde, og hvad specielt den «kristelige» Form for Religiøsiteten angaar, erkjender jeg, at den for en vis Klasse af «‹trætte› Mænd» er ligesaa naturlig som – for en anden Klasse af ‹bemeldte› Slags Mænd – Selvmordet.

Efter Din Skildring af Tanum Kirke^k273 og Dit Billede fra samme faar jeg stor Lyst paa den Skisse, Du allerede har. Jeg tror netop den vilde passe for mig nu og her; altfor megen tungsindig Hemmelighedsfuldhed – –

Og i ethvert Fald har jeg ikke tænkt mig, at Du skulde gjøre et særligt Arbeide for mig; da maatte jeg nok ha Raad til at betale lidt anstændigere. Den Skizze,^k274 du [#] har, behøver Du vel ikke at gjøre stort ved? – Som sagt: efter Skildringen tror jeg netop, jeg vilde like den, Disse Bondefarver og landlige Greier vilde passe fælt godt her i min Bjælkestue; Decadencestemninger og Romantiktaage vilde kanske passe mindre.

Altsaa – hvis Du ikke selv har noget imod det – gjør den færdig og send mig den! – D.v.s. der blir vel kanske ikke Tid nu; vi reiser vel herfra i Januar engang; men til Sommeren igjen f. Ex.

– Vi har lurt fælt paa at komme med i de Udlodninger, som finder Sted i Forbindelse med Udstillingen;^k275 kunde kanske Du og Kitty^k276 slaa Dere sammen og hjælpe os med det der? Tegne et halvt Snes Lodder (ikke paa nogen af os, for vi har ingen Lotterilykke, men) paa A. G. jr.?^k277 Og hvis der tilfældigvis blev en Gevinst – velge ud for os en liden pen Ting, helst noget med ‹Hav› paa, eller noget med mye ‹Gres›? – «Penge Posten».

[#] Jeg ser det er gaaet bra med Udstillingen^k278 og haaber Dere er ved godt Mod og har faaet ny Lyst til at klemme paa. I Boka har jeg sat ind noget, som jeg er Kry af, fordi jeg tror det vil støtte Dere hos Storthingsbønder og andre, der er udenfor Forstaaelsen –: den Idé, at Dere kunde dra Turister til Lands, saa vi kom til at tjene paa Dere! – Det vil selv Ole Grændsen^k279 forstaa, og han vil klø sig bag Øret og sige: Pokkeren – kanskje der til kunde være litt Nøtte ved Konsta?! –

Ak ja. Vi er unge og nye, og det er baade godt og vondt. Kanske især godt. Og nu blir vi kanske med Tiden et selvstændigt Folk ogsaa – saa Europa ikke kommer til at blande os altfor mye sammen med Svensken? – Maatte Venstre bli sit Unionsprogram tro.

Nu faar Du leve saa vel da og hilse Kitty og andet bra Folk. Kjærringa^k280 har et umaadelig godt Indtryk af Dig fra i Xia^k281 og hilser mægtigt.

Vi har det bare bra. Din ArneGarborgⁿ⁵⁸

Hver Dag jeg har villet skrive til Dig, er der kommet noget iveien. Nu er jeg ogsaa kommet sent til idag; men begynde kan jeg altid. Glædeligt Nytaar til Dig, Fru Garborg^k282 og Tuften!^k283 Gid I maa ha det godt og vel paa al Vis og tak for det gamle Aar! Tusind Tak, fordi Du sendte mig Bogen.^k284 Hvis Du ikke har lagt Mærke til det alt, vil jeg sige Dig, at jeg er noksaa beskeden. Kanske Ingen kan se det paa mig? Jeg ved, at [#] det er en Egenskab, Du ikke holder høit i Pris; men jeg har den i Blodet, og forresten er det jo ganske naturligt, at jeg er beskeden. Naar jeg skal skrive til Dig om Dine Bøger, da synes jeg, at min Ros næsten er fræk. Og alligevel tror jeg, at Du vil, høre om, hvad Indtryk «Fred» har gjort paa mig. Jeg synes, den er en udmærket og enestaaende Bog. Som Fortæller synes jeg, Du har en Maade, anderledes end nogen anden Forfatter, som gjør, at den opdigtede Fortælling i Dine Bøger [#] blir aldeles illusorisk, saa man aldrig tænker paa, at den er opfundet, eller at Kompositionen har voldt Dig det mindste Hovedbrud. Dette synes jeg er høi Kunst hos Dig, noget Du har fremfor de tre ^{jeg mener 4} andre store Forfattere vort Land eier.^k285 Dine Kolbotnbreve^k286 er jeg maaske mest henrykt i af alt hvad Du har skrevet. Men det Du behandlede der Dine Virkelighedsskildringer med saa høi en Kunst, at det gik op for mig, hvorledes Kompositionen i en opdigtet Fortælling burde virke. Det har nu begeistret [#] mig, at Du i «Trætte Mænd»^k287 og i «Fred» har faat samme Virkning frem af Virkelighed, som i Dine Breve om egne Oplevelser. Og jeg synes, Du har naaet Mesterskab som Fortæller. – Nu er det vel muligt, at jeg tror lidt mere «enfoldigt» (Du kan ta det i haanlig Forstand, om Du vil) paa en levende Gud, end Du gjør, saa jeg tror, at Enochs^k288 Kontakt med den forfærdelige Kristendom, som Pontoppidan og Kirken præker, ikke et skikkeligt Sind som Enochs vilde bli saa haabløs, som [#] Din Bog viser. – Forresten ser det jo ofte ud, som om Du har Ret. Og der er saameget vrangt og vondt i Menneskelivet, som Du ikke netop, hvergang Du skriver en Bog, behøver at paavise, som virker med til det fortvilede Resultat, saa Du kan vist ha Ret. Jeg betviler ikke, at ogsaa Du tror paa en levende Gud. Der gives jo mange Muligheder for en Menneskesjæl udenfor dette Jordeliv. – Afslutningen i Bogen er vidunderlig Kunst, vi sukker op i Lettelse og tryg Følelse, naar Bølgeringene [#] lukker sig efter ham. Allenfals^k289 har Du gjort det klart, at vort Folk, ja hele Menneske[he]den, vi alle, forkommer ved den usle usmagelige Sjælenæring, som vi maa tækkes med. Og Du har slaat et Slag for Kunst og for alt hvad der hører den frie Livsglæde til, for alt det, som skulde være vor deilige aandelige Føde. – Du skjønner altsaa, at jeg beundrer Bogen. – Saa var det om Skitzen af Alteret i Tannum. Ja, jeg har jo faat Skitzen sammen og i Farven og sligt er den god; men da den nu er en Skitze er der stødende Ufærdigheder i den. Og forresten synes [#] jeg ikke, at den passer for Dig. Jeg har altid maattet arbeide paa den med Tanke paa, at den skulde være Kompositionskitze til et større Billede. I malerisk Henseende gaar den forsaavidt sammen; men jeg vil nu tænke mere paa den, før jeg gjør Billede af den; for den er nu mer et Arkitekturbillede med Figurer end det jeg vil ha frem, naar jeg maler Billedet. Jeg har tænke paa Altergangshandlingens Mystik i Baggrunden omkring det ældgamle Alter; men i den lille Skitze har jeg bare faat frem Farvemodsætninger og knælende Figurer, malte i Hast, naar jeg kunde faa Tid dertil [#] indimellem mine øvige Arbeider i Sommer! Selve tomme Kirken med Solstreif paa Alteret vilde virke mere stemningsfuldt end dette. Imidlertid har jeg sendt den med andre Skitzer til en liden Udstilling af norske Maleres Arbeider i Kjøbenhavn,^k290 og naar den kommer hjem kan Du selv ha Valget, om Du vil ha den eller ikke. Jeg kan jo senere forsøge at gjøre noget bedre, om Du ikke synes om den.^k291

Vi lever i Sus og Dus. Inat kom vi hjem fra Wenche Kiellands^k292 etter Kl. 3 om Natt og saa gaar det Dag ud og Dag ind. Jeg morer mig ofte[,] men jeg vilde heller være langt oppe paa Landet. Kitty^k293 er kommet hjem og har det godt. Hun reiser jo til Paris i April og Mai. Mange Hilsener fra hende. Til næste Aar tror jeg, at jeg vil reise [#] Vinteren op i en Fjeldbygd, hvor der er meget at male, og hvor intet forstyrrer. Sindings^k294 taler om det samme, og det var bra, om vi blev flere Malere. Egentlig har jeg haft Glæde af hvad jeg har gjort i Sommer. Det store Billede^k295 blev kraftigt, og der var Farvepoesi i det, om jeg end langtfra fik det, som jeg vilde. Jeg sender det til Chicago.^k296 Saa har jeg disse Skitzer i Kjøbenhavn, som Eilif^k297 og de andre Malere roste meget; men nu faar vi se, om Ufærdigheden ikke forarger i Kjøbenhavn, hvis Kunst aldeles ikke lider af Ufærdighed, tvertom. Ja, Farvel, hils Din Kone hjertelig! Jeg tror gjerne hendes [#] Bog^k298 er god, naar Du siger det, ja, jeg tænkte paa Forhaand, at den maatte være det! Nu skal jeg til at læse den. Jeg har gruet lidt, fordi jeg vidste, at den var tung og trist, og jeg orker ikke altid dette. Det er sandt, jeg lovede i et Selskab hos Thommesens^k299 Fru Gundersen, (Skuespillerinden) ^k300 at jeg skulde hilse Dig, hvis jeg skrev og sige Dig, at hun var begeistret for Din Bog. Farvel da. Gid I kom herind engang i Vinter.

Det var saa meget hyggeligere at høre fra Dig igjen, som jeg fra god Kilde troede at vide, at jeg var falden i unaade hos Dig. Og saasom min Samvittighed ikke var den allerbedste, fandt jeg dette ikke saa urimeligt. Nu kan jeg da stryge den Post i min Debetbog, og det gjør jeg med sand Glæde.

Ja, det var snilt af Dig at skrive, og skrive saa langt og hyggeligt, skjønt det notorisk var mig, som skyldte Brev (i høi Grad). Jeg har ikke noget videre at undskylde mig med, uden det, at jeg var saa elændig Sciroccotræt^k304 i Rom^k305 – og siden vi kom hjem, saa var det Boka.^k306

For Dine gode Ord om den er jeg taknemmelig. Du hører jo til Arten selv [#] (hvis jeg faar Lov til at regne os Litterater med til Kunstnerne!) og ved, hvor gjerne man vil, at det man med Frygt og Breven har forarbeidet, skal gjøre et vist Indtryk paa meningsberettigede Folk. Din «enfoldige» Tro paa Gud har jeg intet imod; hvad Enok^k307 angaar, saa er det ikke min Mening, at det er Kristendommen (Pontoppidanismen), som gjør ham syg; han har Sygdomsspiren i sig; men jeg mener, at den Kristendom, man byder ham, istedetfor at hjælpe og styrke ham, i voldsom Grad bidrager til Sygdommens Udvikling, ja overudvikler den. For hans Skjæbne efter Døden (om han da fortsætter sit Liv) er der naturligvis ingen Grund til at være urolig. – Jeg synes det er fælt godt opfattet af Dig, naar Du siger, at Bogen «slaar et Slag for Kunst og alt hvad der hører den frie Livsglæde til»; det har jeg egentlig sletikke tænkt paa; men det er ganske rigtig det, som ligger under.

[#] Din kunstneriske Erfolge^k308 har jeg set et Ord om nu og da i Aviserne (som ikke snakker for meget om de Dele forresten!) Hvad Du videre forteller interesserer mig meget og gjør mig glad; det er saa velsignet i Verden naar det gaar godt med bra Folk. Du har nok misforstaaet min «Bestilling»; eller Du tror da vel ikke, at jeg er en simpel Grosserer, som vil ha et «Maleri» for 80 Kroner? – Naturligvis mente jeg ikke, at Du skulde gjøre et særskilt Billede; jeg tænkte bare, at Du kunde ha en skizze alligevel – en, som Du ikke havde noget andet Brug for –, og som Du da (om det var nødvendigt) kunde stelle lidt paa; – det kunde jeg tænke mig muligt for den Pris. Nu ser det mig ud til, at Du har udført Skizzen særligt for mig, og at Du sogar tænker paa at «gjøre et Billede af den». Ja, kan Du det, saa gjør det; men da kan Du faa mere for Arbeidet end jeg kan byde, og Du fik da gjøre noget nyt (og mindre) til mig. Et Stykke «tom Kirke med Solstreif paa Alteret» har jeg netop tænkt mig (helst ikke Figurer), [#] men gjerne lidt «Mystik» i Stemningen; det kunde Du da gjøre. – Det Du har gjort, er naturligvis «godt nok»; sagen er, at det blir for godt – husk paa, at jeg ikke engang har nogen god Plads til det; – disse Fjeldstuerne er ingenlunde beregnede paa Malerier. – Men saadan en liden Skizze af en gammel Bondekirke kunde passe her, den fandt jeg vel en Krog til.^k309 Jeg holder netop paa nu og skal udvide mit «Arbeidsværelse»,^k310 saa der blir Plads, tror jeg, til forskjelligt smaat. Det skal ialfald bli morsomt at se det Du har gjort ogsaa.

Tilfjelds til Vinteren ja – det syntes jeg netop maatte være noget for Malere. Jeg vil ikke forsøge paa at faa Dig herop flere Gange; for saa langt rækker Du naturligvis ikke, og det er vel mange Steder bedre ogsaa. Men finder Du paa, at Du virkelig vil saa langt, saa – ved Du jo min Adresse. –

Vi lever ikke i Sus og Dus, men forresten bra. Tak for Hilsningen fra Fru Gundersen;^k311 det var venligt af hende. – Kitty^k312 hører med det første fra mig. Paa Gjensyn i Februari. Hils Kjendinger!

Jeg er saa skamfuld, som jeg kan være; men det faar være det samme, jeg tør ikke med Bestemthed sige nogenting om naar jeg reiser herfra. Hvor kan jeg det? Fru Ullmann,^k314 som jeg endnu maa ha et Par Gange gaar i Storthinget, hvergang der interpelleres, i denne Uge har jeg blot kunnet faa hende 2 Gange lidt over en Time hver Gang. Imorgen kan jeg ikke faa hende, Lørdag maa jeg altsaa male,^k315 og saa kan jeg jo ikke reise. Desuden kan ingen forestille sig, hvor mange Tilfældig [#] heder, der kommer iveien som jeg umulig har kunnet ane. Tænk derfor ikke paa mig, før I ser mig komme engang i Slutten af næste Uge. Der er jo Skyds at faa, og jeg kommer jo til Vangen^k316 ved Dagslys, saa de vil vel være saa snille at greie for mig der, om jeg end kommer lidt uventet over dem. Jeg ved godt, at jeg er plagsom for nervøse Mennesker, men naar jeg først er kommen, da er jeg det regelmæssigste Menneske med beregnelige Dags‹ruter›. Det er ikke saa let at faa Klær i stand som skal holde ud omtrent 4 Maaneder. Forresten glæder jeg mig umaadeligt [#] til at komme. Skriv endelig, hvis I har Kommissioner[.] Tænk, Kitty^k317 kom i forgaars.^k318 Hun maatte konferere lidt med Strøm,^k319 inden hun tar paa Studiesommeren.^k320 Hun blir hen^r nogle Dage, vi skal iaften sammen til Eilifs.^k321 Gid mit forrige Brev kom tidsnok, saa ikke Hulda gik ^gaar ned til Vangen imorgen Fredag. Det er forfærdelig vanskelig med denne Posten I har. Men jeg er forberedt paa at finde alt godt og vel hos Eder. Gid jeg alt var der! Hilsen til Alle.

Nu skulde jeg ønske at vide, hvorledes det er hos Eder. Idag ligger for første Gang Sne paa Gader og Tage i Kristiania, og igaar var der Slædeføre med en halv Fod Sne ude i Asker. Jeg sørgede svært over at reise; men kanske der alligevel var umuligt at male, saa nytter det ikke at tænke paa alt det andet Gode jeg reiste fra. For der har bare været godt oppe hos Eder, og det har jeg sandelig Eder at takke for.^k323 Ja, tusind Tak for denne deilige Sommer, for al Hyggen, og fordi I har været saa umaadelig [#] snille paa al Vis. Jeg glæder mig til at reise op igjen til Vaaren, og jeg gider næsten ikke gaa ud paa Gaden her i denne Hverdagsby. Reisen var altsaa naturligvis god, og jeg kunde dog kanske ha sparet den, for Kitty^k324 kom til Flytningen,^k325 og hun havde vist greiet for mig ligesaa godt som jeg selv. Gid der var Sne i Massevis hos Eder! I von Hannos Atelier^k326 fik jeg høre af Fru Skavlan,^k327 at jeg ikke fik Lov at bo, bare ha Elever der, og jeg skjønte, at mine store, skramlede Møbler aldeles ikke kunde komme ind af Døren heller. Uden Plan gik jeg op i Wesselsgade; men saa hjalp Vognmand Berntsen^k328 mig. Han havde et Vognrum eller en Stald ledig, hvor [#] mine Møbler midlertidig, kunde staa. Der er de nu pakket sammen og skal imorgen flyttes til Central eller Pultosten,^k329 hvor jeg har leiet et Atelier i sjette Etage, hvor jeg ogsaa vil bo. Sangeren Fahlstrøm^k330 og Frue^k331 har boet der i hele Sommer og Deres Indretning saa nydelig ud. Jeg er egentlig svært fornøiet med denne Ordning. Der er baade Overlys i Loftet og Sidelys; men alt Gardinstel hører Huset til, saa noget af det Vigtigste er i Orden. Der bliver godt Rum til mine Møbler og Soveplads uden at det kommer til at genere mig ved Arbeidet. Det blir en ‹Bostile›, som den i Paris og Stellet blir i den Smag, da der er Concierge,^k332 som kan besørge Rengjøring og Ilægning og litt anden [#] Hjælp. Der er Kul og Vedoplag i Huset, og jeg ved fra ifjor, da jeg havde Elevatelier der, at der kan opvarmes med Ekonomie. Elektrisk lys i Trapperne, Telefon og Elevator og fine Greier i det hele taget. Men hvor jeg gaar og staar ser jeg Morten Müller^k333 i hans Atelier ligeoverfor, og det blir kanske trættende at vide, at han ser mig. Atelieret koster 30 Kr. Jeg maatte tage det for hele Aaret, og det er jeg jo glad for, saa behøver jeg kanske ikke at tænke paa Møblerne næste Aar. Kitty er alt i Orden i sit Logis, to udmærket pene Værelser Oscargade 20^k334 med fri Udsigt til Villaer og Trær. Hun var frisk og fornøiet og kom lige fra Dampbaaden Klokken 9 om Morgenen Flyttedag. Her havde været mange Elever, for [#] ⁿ⁶⁴ at indmelde m sig i min Malerskole,^k335 sagde v: Hanno, og nu averterer jeg idag,^k336 saa faar jeg se, hvorledes det ordner sig. Det var jo godt at tjene lidt Penge. Gid jeg ogsaa kunde komme i Arbeide selv og faa udrettet noget i Vinter! Eilif Petersens Gut^k337 har jeg set, han var rent nydelig! Forældrene var ikke hjemme. Ellers har jeg ikke været paa Gaden uden for at løbe med Flytning og Husleie. Imorgen Aften haaber jeg at være kommen ind i mit eget Atelier. Da blir min Adresse altsaa «Central» Carl Johan^k338 tænker jeg? Endnu bor jeg Sehesteds Plads 2 hos Lundes.^k339 Alle mine Søstre^k340 havde det godt, og det var deiligt at træffe dem igjen. Men egentlig har jeg ikke faat snakke ordentligt med Nogen endnu. Jeg kommer til [#] til at savne Landet frygtelig den første Tid. Om Natten staar jeg op og slaar Vinduerne op lang Tid, for at faa sove, her er jo ikke Pusterum. I kan ikke tænke Eder hvor deiligt der var i Lille-Elvedalen^k341 da jeg kom der om Aftenen. Trondfjeld var af Kobber, og jeg synes aldrig jeg har set saadan Luft med Grønt og Svovlgult og Rødt. Jeg mødte Ivar^k342 og hans Mor.^k343 i to Karioler i Halvmørket. Saa fik jeg sagt ordentlig Farvel til ham. Dette er mine Oplevelser og Følelser indtil denne Stund. Mer har jeg ikke oplevet. Gid I snart vilde skrive, baade lade mig høre meget om Eder og om jeg har tabt meget ved at reise bort. Nu vilde jeg ønske I maatte ind til Seancerne,^k344 at vi kunde gjøre Lie-Festen^k345 sammen og holde Atelierkalaser baade [#] hos Kitty og hos mig. Undskyld at jeg skriver saa rædsomt, jeg kan skrive noksaa pen Skjønskrift, naar jeg ikke skal skynde mig. Hils alle Kolbotnfolk. Tuften,^k346 Josefine,^k347 Ivar, naar I ser ham, Esten, Ingrid^k348 og Hougenfolket.^k349 Jeg skal nu snart skrive til en eller anden af dem. Ja lev nu vel og vær saa snil at skrive engang. Det gjør ikke noget om det er bare Slurv. Naar Du nu begynder paa Oversættelserne faar Du vel ogsaa Modbydelighed for at skrive. Ja, tusind Tak Kjære Hulda, Garborg, Tuften og Josefine for alt Godt en hel Sommer i gjennem.

Glædelig Jul til Eder allesammen! Selv har jeg ikke haft videre Jul, skjøndt allerværst har den ikke været. Fredag før Jul maatte jeg reise herop, da min Søster Agathe^k351 trængte mig, hun ligger syg eller er Reconvalescent heroppe. Kitty^k352 er her ogsaa som Reconvalescent. Jeg har da holdt Jul med disse to Sjuklinger, de er i god Bedring begge to, Agathe og jeg reiser forhaabentlig herfra iovermorgen Søndag før Nyaarsaften: {sic.} I dette Øieblik fik jeg Dit Brev,^k353 som vist har ligget et Par Dage i min Kasse i Byen. At [#] sige noget bestemt om Tegningen er umuligt. Svært original er den ikke; men man gjør ikke saadant uden at der er lidt Talent. Sandsynligvis har han gjort den ud af Hodet, uden at copiere en Andens Arbeide. Det er meget vanskeligt at vide hvad der bor i ham.^k354 Kan han ikke sende ogsaa andre Tegninger, alt hvad han har skriblet gjennem Barndommen? Ting han ikke har faaet til, som gir Haab om, at han har Ideer, de hjælpeløseste Ting er ofte de mest lovende. Jeg vil nu, naar jeg kommer til Byen vise Eilif^k355 Tegningen og Brevet jeg høre hvad han mener. Selv er jeg villig og det med Glæde til at tage ham som Frielev paa min Malerskole,^k356 [#] hvis han kan skaffe Penge til at bo i Kristiania for. Han kan faa Frøken Finnes^k357 Plads, hvis sidste Beslutning var at reise til Kjøbenhavn. Men Sagen er, at jeg begynder at ængste mig for alle disse halv begavede unge Mennesker, for hvem man gjør det let at begynde med Kunsten. Her i Norge gror Dilettantismen frodigt, og det ser for mig ud, som om min Malerskole befordrer den. Alle disse Auktionsbilled-Malere, som jeg paa den Maade kan komme til at hjælpe frem, jeg vil det saa forfærdelig nødigt! «Enten Du tror det eller ei» er jeg sikker paa, at min Correctur er kunstnerisk og dreier sig om Hovedsagen; men jeg ser, at de Elever [#] der ikke er Begavelser, saasnart de faar fast Fod i Atelieret, lader min Correctur gaa ind af det ene Øre og ud af det andet, mens de slaar sig paa Imitation af de andre Elevers Arbeider, og naar det saa er bleven forfærdelig banalt hvad de gjør, saa tror de sig udlærte. Min Beslutning er at være streng; men det er vanskeligere at behandle Elever end Du tror. Med de Fleste kan man ikke straks afgjøre, om de har betydelig Begavelse eller ikke. Med Hensyn til Frøken Finne er jeg noksaa raadvild. Hun har haft en fortvilet Periode, jeg tror Kjærlighedssorger; men det har hun ikke sagt mig. Hun er ikke kommet tilbage til Malerskolen, trods mine Indbydelser. Jeg tror ikke, hun [#] synes, hun kan arbeide i Atelier sammen med andre Elever. Forresten har hun været saa rent ude af sig, at hun ikke har kunnet samle sig til noget Arbeide. Jeg haaber hun er reist til Kjøbenhavn nu, og at hun bliver Sindings Elev.^k358 Hun har uden Tvivl et fint Talent; men har endnu intet gjort, som beviser, at hun kan blive Kunstner. Jeg har lovet atter at skrive til hendes Far^k359 om hende, for kan hun ikke gjøre noget ud af sit Talent, gaar hun sikkert tilgrunde. Forresten forstaar jeg ikke hendes Art; men jeg holder af hende.

[#] Det glæder mig, at I kommer i Slutten af Januar,^k360 jeg skal ikke snakke om det. Kitty er idag i Byen, ellers sendte hun nok hjertelige Hilsener. Jeg har ikke haft det meget hyggeligt siden jeg kom hjem; men jeg er dog temmelig beroliget for min Søster, og det er Hovedsagen. Jeg har ikke malt et Strøg uden ind i Elevarbeider, og jeg har egentlig haft det fælt. Dette Brev er til Hulda^k361 ligesaameget som til Dig. Tak for alt godt Venskab i det gamle Aar og «Glædeligt Nytaar» allesammen. Din hengivne

Tak for dit Brev, og fordi Du vil have Skizzen.^k362 Jeg har allerede pakket den ind og kommer forhaabentlig snart med den. Det begynder at dages lidt med Portrætet,^k363 saa det bliver vel færdigt nu med det første. Om det bliver rigtig godt, ved jeg ikke, jeg er altfor udpint og træt for at komme afsted, saa jeg kan ikke dømme om hvad jeg gjør. En af de første [#] Dage bryder jeg over tvært og slutter, og saa har I mig. Gid Du maa blive glad i Skizzen, naar Du faar den. Jeg er glad over at den skal hænge paa Din Væg. Hils Hulda^k364 mangfoldigt.

Kjære Garborg. Nu har jeg læst Din Bog^k365 for anden Gang. Tusind Tak for den! Jeg tog fat paa «Fred»^k366 bagefter, for at leve længe ved Kvernhuset og paa Gaarden Haave.^k367 Dine Mennesker blir ganske levende, og da jeg tror paa Kristendomen, ialfald tror, at jeg tror paa, at den er en Guds Aabenbarelse om de dybeste Sandheder, forsaavidt de kan aabenbares for os, der er saa lidet [#] skikkede til at kunne forstaa dem, saa kan Du vide, at Bogen passer for mig. Skjøndt anden Akt indeholder saa mærkelige Ting som Samtaleemner, synes jeg den Akt er mindst dramatisk, hvis man tænker paa Opførelse. Auktionsakten er brillant; men første Akt, fjerde og femte er for mig de ypperligste. Maren-Dokter^k368 Scenen storartet, og senere alt det meget tragiske og overraskende, der sker p^saa fort og stilt derude i Kvernhus-Heide-Hytten [#] mesterligt lige til Slut. – Fremdeles forsoner jeg mig aldrig med, at Paulus^k369 tilraader Evelinde at gifte sig med Gudleik,^k370 Karakterernetop i det Øieblik de to føler og erkjender for hinanden, at de elsker hinanden. Det er hæsligt, synes jeg; men det kan godt være, at Du, som er saa sikker i alt det andet Du har tegnet, ogsaa i dette kan ha Ret. Ganske seet bort fra mine egne overspændte Tanker om hvad Kjærlighed er, synes jeg, at det [#] er saa rent stygt, at den stakkels Gudleik skulde nøie sig med en Kone, som elsker en Anden og som ved sig elsket af den Anden. Og fælt at tænke paa, at Paulus skulde gaa omkring og vide, at Gudleiks Kone elsker ham, Paulus. Naturligvis tror jeg, det er mig, som har Ret, skjøndt jeg taler ærbødigt om Din høiere Viden som stor Forfatter og som den, der er gift; mens jeg er ugift. Frelsesarmister, og Brødremenighedsfolk,^k371 ja selv Haugianere^k372 har altid [2] vist, at de tænke som Din Paulus i dette. Men Din Paulus er en anden Slags Kristen, end nogen af dem. For hans friske Opfattelse af Gudsordet synes jeg, det maatte være saa klart, at saaledes som Gud har laget det for Menneskene med Ægteskabet, saa maatte han mene, at det kunde ikke være helligt og rent, uden at den Kjærlighed, den tillod, at man indgik det, maatte være Passion. Ja, ja, jo mindre sagt om den Ting des bedre! Men vidste [#] ikke Kristus vel, hvorledes Brudgommens Kjærlighed var til Bruden, og bruger han ikke denne Kjærlighed altid som Billede paa det største og helligste han taler om? Og hvad mente Du, naar Du sagde til mig, at «Erotik var et Begreb, som var kommet senere ind end Kristendomen?[»] Er det ikke Erotik eller Passion, som jeg kalder det, naar hun i det gamle Testamente gaar til sin sørgende Mand, (jeg husker ikke hvem forresten,) [#] og siger: «Er ikke jeg Dig mere end 10 Sønner?»^k373 Dette kan jeg ikke begribe i Din Bog, ellers er den deilig. De Sygdomme Helga skal have, Anfald før af Melancholie og nu Influenza er for mig ogsaa unødvendige. For hun er rent glimrende og behøver ingen Undskyldninger for hvad hun gjør og lider.^k374 Alle de Mennesker jeg træffer snakker om Din Bog. Ivar^k375 var svært begeistret, og Herman Lunde^k376 bad mig at hilse Dig og takke Dig. –

[#] Gjennem Gusta^k377 hørte jeg, at I har det godt. Hils Hulda^k378 mange Gange. Hun har ikke svaret mig paa mit sidste Brev; men jeg skriver snart om igjen til hende. Gid I snart kom til Byen! Jeg har svært travelt med Malerskolen;^k379 men længter efter selv at male. Skredsvig^k380 syntes svært godt om mit Landskab,^k381 ogsaa om Skizzen af Eder paa Kolbotn;^k382 men færdig er de ikke. Ingen andre Malere end han og Kitty^k383 har set Billederne. Farvel, og mange Hilsener til Eder alle.

Kjære Garborg. Efter at have talt med Munthe^k384 igaar, skjønner jeg, at det eneste Rette er, at Du, som har det bedste Hoved i Landet til Opfattelsen af særlig dette Munthes Forhold til det Nationale, reiser ud til Munthe selv, interviewer ham og fremfor alt ser hvad han har i Skizzemapper og paa Væggene. Han ønsker meget selv, at Du skal gjøre dette og bad mig sige, at Du bare skulde sende et Postkort og beramme en Formiddag, saa vilde Du træffe ham. Han har saamange Gange fortalt mig om sit Barndomshjem^liv, sin Opvækst i et fint kultiveret [#] Landsens Hjem, hans Far var Distriktslæge,^k385 om sine Guttevenner af Bondestand og om det Udbytte han har haft af sit fortrolige Venskab med Flere af dem. Saaledes har han sine rare Viser fra gamle Mostere paa Korslund og fra hans begavede, musikalske Broder paa Vik. Gaar Du gjennem hans Skizzebøger, da vil Du se, at han har anvendt hele Somre af sit Liv til at reise udelukkende som Tegner fra Bygd til Bygd og til Alle Smaabyerne Kysten rundt. Du vil blive aldeles henrykt over disse stemningsfulde og karakteristiske Blyantstegninger. I mange Aar var han [#] bare Landskabsmaler; men hans Trang har fra første Stund været at fortælle sine egne Eventyrtekster og at illustrere Folkesangene og Sagaerne som Figurmaler. Han fandt selv under Figurstudiet, at det ikke gik for ham med Naturalisme, og dog troede han paa den Tid, at det var Veien, han maatte gaa. Saa debuterede han og fik Navn som Landskapsmaler, og det ^var deilige, hjemlige Landskaber. Et af dem er en Have ved en stor Gaard, hvor Husjomfru og Piger høster Frugten staaende paa Stige, opfangende den under Træet i Forklædet. Et Blaaveis-plukkende unge Piger i bladløst Vaarlandskab,^k386 Bækkeløb. Svært ofte tidlig Vaar, Snesmeltningstid. Spørg ham [#] efter et Billede jeg bare halvveis husker, en meget gjennemført træklædt Aas med Gjeiter i Flok styrtende nedover. ^{n69et af de sidste som kommer paa Vaarudstillingenk387 er den gamle Trondhjemsveien. Iforfjor laa han paa Kongsvold malede troldagtige Motiver fra Drivdalen.k388} Alligevel syntes han ikke, at han fandt Udtryk for sig. Indtil med engang, jeg tror, det var under en Sygdom, en farlig Pleurit, alle de gamle Motiver kom strømmende ind paa ham, og han fandt Form for dem i sine vidunderlige dekorative Billeder. Du har naturligvis seet dem; men skal Du skrive om ham^dem, saa gaa op i Nationalgalleriets Haandtegningssamling. Der hænger hans store Akvareller, og jeg synes, det er det mærkeligste og eiendommeligste Udtryk, som norsk Kunst har faaet indtil denne Dag. Du vil forstaa det meget bedre [#] end jeg, fordi Du er den Du er. Hvad han mener med de nationale Farver, maa Du tale med ham selv om, og faa læse hvad han har skrevet i sine Avisartikler, jeg tror i Sammenhæng med Auberts Doktordisputats.^k389 Jeg ved godt i mit Inderste hvad han mener; men kan slet ikke finde Udtryk for det. Faar vi ikke ved at leve i vort Lands Natur, det Indtryk, at vor Farvetrang ikke er den discrete som for Eksempel i Frankrigs Gobelinvævninger. Hvorfor jeg nævner Væven er, fordi den altid bunder nede i selve Folket i det haandarbeidende fattige Folk? – Vi herhjemme elsker store, kraftige, freidige troskyldige Farver. Vi er ikke bange for stærke Modsætninger. Aasen staar svart med gul [#] flammende Luft. Jeg synes, det er saa vakkert, at Bonden kalder alt Maleri «Roser». Men jeg gjør vist et Tankespring. For jeg mener at udtrykke, at Munthes Theorier om nationale Farver staar i Pagt med gammelt Rosemaleri. Hans ^{dekorative Akvareller} er Inspiration videre, den dybe Kunstner, som maler sine Roser. Vort Røde har været rødt mener han, som Blod, Ild, Guld, ikke Karmoisinrødt med Luft i sig af det Blaa. Det ligger for os, at det Røde har været Rødt, rent ud det Rødes Idé, og Blaat har været Blaat i al Trohjertethed. Men Du ved, det kan godt være, at Du synes, jeg vrøvler. Lad Munthe udvikle det for dig med sine aandrige Ord, og citer ham saa i Din Artikel, saa meget som muligt, [#] for han har skrevet brillant derom, baade efter at Lammers^k390 førstegang sang Draumkvæde,^k391 efter Auberts Disputation og nu sidst i Samtiden.^k392 Han kan ialfald sige Dig, hvor Du kan faa alt dette, om han end ikke eier Manuskripterne længer. – Da han staar i alle Konversationslexikoner er alle slags Dataer om ham let at finde. Glem ikke Snorretegningerne.^k393 De er, tror jeg, mener han, det bedste og mest nationale han har gjort. Mig begeistrer de bedste af dem fuldstændig. Der er stor Fremgang fra han begyndte. Baade hos ham og hos Werenskiold^k394 ser man, at de nu har kjæmpet sig frem til hvad der er Bogillustrationens ægte Stil. Men la mig bare ikke forsøge at skrive om dette. Lad ham selv vise Dig sine bedste, og jeg tror ikke, Du vil være i Tvil om, at Sagaens Aand og Stil er i dem.

[#] Og nu skjønner Du, at Du ikke kan greie Dig med min Snak, naar du skal skrive Artikel om Munthe. Da jeg tror om Dig, at Du er det samvittighedsfuldeste paa Jorden, og da jeg synes, Du ogsaa skylder vor Kunst at se lidt dybt ind i den, før Du skriver om den, saa ber jeg Dig tilslut, at Du vil reise ud til ham. Du vil have ligesaa megen Glæde af ham, som jeg har, og jeg synes, du tærer saa forfærdelig paa dig selv, hvorfor ikke faa lidt Næring fra Andre? For Kunst er bare en eneste Ting: Mad og Drikke. Der er noget i os som bare faar Næring her paa Jorden af den. Det gjør ikke noget, om Du synes, jeg er dum. Kjærlig Hilsen til Hulda.^k395

Tak for alt Godt og for Venskab i det gamle Aarhundrede!

Godt Nytaar!

Jeg har ventet altfor længe med at skrive og takke for Din Bog,^k399 som jeg synes, er en af de vakkreste Bøger, som jeg nogentid har læst.

Det er en Bog, som vel er sprunget ud af en høi Kultur, tænker jeg. Og Maalet egner sig nok som Udtryk for fin og dyb Tænkning, hvilket før er bevist i «Fred»^k400 og alt det bedste Du har skrevet; men forresten kan jeg nu godt forstaa, at [#] intet af dette ligger for Bjørnson.^k401 Jeg er Bjørnson dybt taknemlig i denne Tid, fordi han har sat Liv i Dig. Det er ikke netop syge, skumle, livstrætte Artikler Du skriver om Dagen.^k402

Hils Hulda^k403 mangfoldig! Vi skal vist mødes hos Fru Quam^k404 Mandag, jeg har da Entréenøjel med til hende.

Kjære Garborg. Din Hilsen^? til mig i Kittys^k405 Brev forbausede mig meget. Naar har jeg været vond, over hvad, og til hvem har jeg sagt, at jeg var vond? Jeg har aldrig haft noget at være vond for, det jeg kan huske. Kitty skjønner heller ikke, hvad du mener. Der behøves sandelig ingen større Forsoning; men jeg har bare Lyst til at vide [#] hvad Du sigter til. Nu maa Du ikke straks tro, at jeg gjør en Historie. Af mit Brev som Du vel nu har faat, maa Du ha set, at jeg tror, vi er gode Venner. Jeg er bare lidt nysgjerrig for at faa vide hvad du mener. Kanske det bare er din Spøg.

Gratulerer af Hjertet!^k406

Gratulerer med Dagen,^k407 kjære Garborg! Helbred og alt Godt ønsker jeg Dig af Hjertet!

Velsigna snilt af Dere at huske paa en gamal Stabeis. Tak og Ære! Og ligesaa takker og ærer jeg i mit Hjerte de prægtige Mennesker som i Dagens Anledning gjorde Dere Følge;^k410 men længer kommer ikke er Askebauer^k411 uden Adressebog. Kanskje Du, Kitty, kan hjælpe mig?

– Ja; jeg har havt Geburtsdag^k412 igjen. Blir stadig ældre, men neppe visere. Que faire?^k413 Jeg faar trøste mig med de tiltagende ydre Visdomstegn, graanende Haar og voksende Maane. Skjønt nogen [#] Værdighed blir der ikke af dette, saa længe jeg ikke kan præstere lidt Corpulence.

– Vi er godt og vel ankomne til Labraaten.^k414 Og ligger her og stræver med at faa Hulen optint og Tilværelsen i Orden igjen. Jeg fungerer som Tjenestepige.^k415 Men Duer ikke til det engang. Heldigvis er Veiret mildt og vakkert og godt; og efterhaanden ordner alt sig.

Kjære Garborg. Tak for Bogen!^k419 Den optog mig helt, mens jeg var i Numedal,^k420 og jeg var fuld af alt, hvad jeg vilde skrive til Dig. Saa reiste jeg^k421 og kom ind i Hvirvelen her, hvor der aldrig er en rolig Stund til at tænke sig om, og saa har jeg aldrig følt mig oplagt til at skrive. Dermed er Du tjent, for saa slipper Du min Trosbekjendelse. Af Din Bog lyser Kjærlighed til [#] Kristusskikkelsen og hans Lære, derfor gjør Bogen mig godt, skjøndt jeg beholder min Tro. Enhver faar være Kristen paa sin Vis.

Du skjønner, jeg er bristefærdig for at skrive meget, gaar og udtømmer mig i Brev til Dig i Tankerne; men jeg hverken tør eller kan. Tak, fordi Du for gammelt Venskabs Skyld sendte mig Bogen! Hils Hulda^k422 mangfoldigt og sig, at jeg længter efter at se og tale med hende.

Tak for de velsignede vakre Blomster.^k425 Der er noget mirakuløst i dette: Sommerliv og -farver midt paa kvidaste Vinteren. Den som kunde blomstre liksaa energisk, naar man selv blir kvit!

Det blev lidt Gilde alligevel igaar, til Trods for at Hulda,^k426 «grundet» Pigens [#] daarlige Fod^k427 og mine daarlige Sans for Fødselsdage, min egen iberegnet, havde bestemt, at Dagen skulde forløbe i Stilhed. En Broderdatter optraadte pludselig, hvorefter Størsteparten – eller dog en større Del – af Askers kunstneriske, literære og kunstneriske {sic.} Verden, ligeledes aabenbarede sig. Fæstmiddagen forblev dog i Overensstemmelse med det oprindelige Program.

Verden er ellers ikke i alle Maader som den burde være her i Asker heller. Særlig har Kunsten, tildels ogsaa [#] Literationen, mindre Grund til at være tilfreds. Vi øver os imidlertid i at haabe det bedste.

Tak for sidst! – det var en hyggelig Dag.^k428 Med Hensyn til Ideen om Fredriksværn^k429 saa hører jeg forresten her ude, at Sagen kan have «Sider», Thomasine skal desværre være daarligere igjen.^k430 Man faar vel altsaa indtage en afventende Holdning.

Tout^k431 Labraatan hilser!

Glædelig Jul!

Godt Nytaar til Eder alle tre!^k434 Tak for det Gamle!

Hjertelig Tak for Din gode Bog,^k437 som jeg vil læse om igjen, og da sammen med «Læraren»^k438 og «Den burtkomne Faderen».^k439 Dette har jeg endnu ikke faat igang midt i Juletravlheden. Nu vil jeg bare sige lidt om, hvad førstegangs Læsning gir mig for Tanker. Paal Hove^k440 er en from Kristen, og hans glade Barnetro opbygger mig. Det gjør mig saa lidet, enten han, om de Hemmeligheder, som Menneskeaanden aldeles ikke [#] fatter, Miraklerne ved Kristi Fødsel og Opstandelse for Eksempel, tænker ret eller vrangt. Kjærlighedslæren kan vi alle fatte. Vor Samvittighed siger os, at vi vilde være Kristne, om vi havde den. Hvad Fordring til Gjerningshellighed angaar, saa siger vel Bibelens Lære klart nok, at det maa komme frem i en helliggjort Vandel, at vi er Kristne og at vi har den Helligaand. Saa lærte mig alfald min gamle Heerenhutterlærerinde^k441 i Holmestrand.^k442 Jeg tror, Din Bog vil gjøre meget godt. Mange religiøst anlagte Mennesker, som [#] Tiden har tvunget ind i «Materialismen», har længe følt, at de ikke kan holde Livet ud med den tørre skjære Vantro. De vil finde Bibelen igjen, naar de læser Din Bog, og saa faar Guds Aand hjælpe dem til at bruge hvad de kan af dens Visdomsskatte. Jeg blev kanske ikke enig med Paal Hove, om hvad jeg vil forsøge at bruge og hvad forkaste; men jeg har aldrig følt mig saa aandelig vis, at jeg vilde lede Andre. Naturligvis vilde jeg meget gjerne engang i mit Liv tale med Dig om disse Ting. Ikke polemisk; men sige hvad jeg har tænkt, [#] som til en Ven, der gad høre. Men saa ved jeg, at Du ikke gider høre, og det saarer mig ikke, jeg maa bare le ved Tanken, for Du er ikke saa taalmodig som Paal Hove. Alligevel regner jeg Dig for en god gammel Ven, som jeg glæder mig ved. Ja, tak for denne Bog i det gamle Aar! Og gid Du maa ^faa et lykkeligt godt Aar med Dine. Og skrive en ny og ypperlig Bog i 1909. Hils Hulda^k443 og Tuften^k444 hjertelig fra mig.

Dit Brev gjorde mig rigtig glad. Og Tak for hvad Du siger om «Boken».^k446

Det er et specielt Publikum jeg denne Gang særlig har tænkt paa (jeg hørte en Gang selv med der); de noksaa mange, som lider under religiøse Forestillinger, hvilke de ikke helt kan hverken tilegne sig eller frigjøre sig fra. For dem maatte, mente jeg, den evangeliste Jesus kunne blive en Frelser, naar de fik Rede paa hans virkelige Evangelium. Og da jeg ikke direkte kunde optræde som hans Apostel – selve «Faderen» [#] er jo for mig et stort Spørgsmaal –, saa sendte jeg Paal Hòve^k447 i mit Sted. Men Kjærlighedslæren er jeg med paa, og tror – som Du – at den er det væsentlige i Kristendommen; det er som det heder i et af Brevene: ved at elske hverandre opfylder vi Kristi Lov.

Du skjønner da, at det ikke er nogen Dogmatik; jeg har villet præke; alle religiøse Opfatninger som anerkjender Broderskabsloven er kristelige. Endog Anskuelser, som ikke har Grund i Jesu forkyndelse, – fører da bare ikke bort fra det «store Bud», saa har de sin Ret, saa længe der existerer en Sjæl som i dem finder Støtte.

Sikkert er det ogsaa at vi alle trænger Religion, i den ene eller [#] den anden Form. Og jeg tænker de allerfleste har godt af at finde Bibelen igjen; kan min Bog føre did, er den ikke skreven forgjæves.

Du ved, siger Du, at jeg «ikke gider høre», er ikke det stærkt sagt? – Men høre og ikke kunne svare er en mindre munter Situation; og den kommer man let op-i, naar man ikke er mere forfaren end jeg er. Og at Du er en langt mere religiøs Natur end jeg, – som har en hel Hoben Spørgsmaal[,] men lidet af Svar – det er sikkert nok. Der er bl.a. Ytringer i Dit Brev som siger mig, at Du er hjemme paa Omraader, som for mig er, og vistnok forbliver fremmede.

Naa! «Nøies med hvad man har faat …» ^k448 Tak for de venlige Hilsener til mig og mit Hus – specielt fra Hulda,^k449 som netop har været i Valders og været Dansemester og Theaterdirektør^k450 – og godt Nytaar!

Vil Du ikke skrive en god Artikel i 17^de Mai^k455 og anbefale paa det varmeste Bevilgningen til Malerakademiet, ^k456 som nu kommer fore i Budgetkomitéen?^k457 Netop i 17^de Mai, for det er den begavede Landsungdom, som trænger denne billige Kunstskole. Den ene unge Gut efter den anden kommer ind fra Bygderne og kan ingen kunstnerisk Veiledning faa. De fleste af dem har Talent og da først og fremst en forbausende Lethed. De er liksom fødte Virtuoser, og da de intet Begreb har om, at der kræves mangeaarigt [#] Studium, smører de ivei og faar aldrig fuld kunstnerisk Udvikling. De tror, det gjælder at faa Protektion til Statens Stipendier,^k458 saa de kan komme udenlands; men det er ikke sundt for dem at faa den første Undervisning i fremmed Land. De forvirres og blir skakkjørte. Alt dette ved og forstaar Du, og nu maa Du tage Dig varmt af deres Sag, for en Artikel fra Dig^k459 har stor Betydning. Af Erfaring ved jeg, at en Malerskole, som den paatænkte, ikke kan holdes med privat Initiativ, for saamange af de mest begavede maa være Frielever. Naturligvis maa der betales [#] en liden Skolepenge af dem, som kan; men Fripladse for de fattige Talenter. Dette har Hast derfor skriver jeg bare hvad der i Farten falder mig ind, og saa haaber jeg paa Dig som den bedste af alle Talsmænd. Jeg kunde skrive meget om dette; men Du skjønner det jo altsammen bedre end jeg. Mange Hilsener til Hulda.^k460

Glædelig Jul kjære Garborg[,] Hulda^k461 og Tuften!^k462 Godt Nytaar! Og gid vi maatte ses engang imellem. Kjære, kan jeg snarest muligt faa vide Ivars^k463 Adresse?

Kjære Garborg. Gratulerer med Geburtsdagen,^k465 ønsker Dig alt Godt! Har glædet mig over «Lærarens» store Succes.^k466 Nu sender jeg Dig en Blomst, som Du ikke maa la fryse ihjel paa Hvalstad Station. Kjærlig Hilsen til Hulda,^k467 som jeg savnede meget den 21de.^k468

Glædelig Jul kjære Garborg, Hulda^k470 og Tuften! ^k471 Godt Nytaar og Tak for trofast Venskab.

Kjære Garborg. Gratulerer med Dagen!^k473 Mine bedste Ønsker for Aaret, som kommer! Hjertelig Tak for Din Hilsen, til min 70 aarige!^k474

Min hjerteligste Gratulation, fordi Du endnu er i Sekstiaarene!^k477 Desforuten ønsker jeg Dig alt hvad jeg vet af Godt!

Tak fordi Du skrev til [#] mig saa vakkert og saa lystigt paa min Geburtsdag!^k478

Jeg maa faa takke pent for Lykønskningen.^k479 Og for den deilige skjærsommerhvide Blomsten. Aa, slige Blomster; det er Naturens Poesier, uendelig meget vakrere end de Digte som skrives.

– Endnu er jeg i Sekstierne, ja. Endnu et Par Aar. Men saa – skulde jeg nok ønske at kunne konkurrere med Dig i aandelig Ungdom Det drømmer jeg dog ikke om; [#] egentlig er jeg noksaa forbauset jeg har klaret mig over at saa langt som hid paa forholdsvis pyntelig Maade.

Idag eller imorgen er det Din Geburtsdag,^k483 derfor gratulerer Dig af Hjertet

Kjære Garborg. Tillykke med Hædersdagen^k484 og gid Du maa faa mange gode og rige Arbeidsaar fremover til Glæde for os Alle!

Storartet snildt var det af Dig at huske paa Aarsdagen min,^k486 og det med en Hilsen saa frisk og freidig, at den kunde sætte selv en Krusling i Humør.

Og en Krusling var jeg, og har været dels det og dels ordentlig syg nu en god Maaneds Tid.^k487 Men nu gaar det bra igjen og skal snart være helt bra. Heldigvis, for Daarligdom blir man snart kjed av.

Jeg misunder og beundrer [#] Dig i høieste Grad, fordi Du trods Aar og alskens Vidtløfligheder, kunstige Øine^k488 og alt muligt, ganske rolig fortsætter Dit Arbeide som om ingenting var, og maler bedre end nogensinde, altsaa bedre end bedst, efter alt hvad jeg hører. Der er da ikke andet for os andre at sige end: hold frem som Du stævner! – og intet andet at gjøre end at ønske, om end forgjæves, at vi maatte være ligesaa flinke, og ^saa forresten være saa flinke som vi kan.

Og saa ønsker vi begge af Hjertet: god Lykke fremdeles!

Kjære Hulda^k491 og Garborg. Tak for Din Bok^k492 som kom igaar. Tak for den gode Paaskrift! Hvor jeg glæder mig til at læse Den og Garborgs Bøker, naar der kommer lidt Julefred over mig. Nu sender jeg ut mange Kort og er bare gla, det er mørkt i veiret, saa jeg ikke kan male. Det Kort I faar skal minde Eder om, at jeg blev altid saalænge paa Kolbotn,^k493 at Kornet stod paa Stør. Jeg var fortrollet. En af høistakkene^k494 er Eders gamle Ven Harriet.

Kjære Garborg. En af disse Dage er Din Geburtsdag,^k498 for den kommer altid straks efter min den 21^de.^k499 Du skulde hat Festtelegram, men jeg er syk, sitter bare oppe nogle Timer om Dagen, er altsaa i Bedring; men kan ikke udrette nogenting selv, og idag fins her heller Ingen, som kan hjelpe mig. Imidlertid kan jeg ikke faa Dig ut af mine Tanker, saa om det er Din Geburtsdag eller ei, saa gratulerer jeg Dig af mit ganske Hjerte og gratulerer det Land som har Æren af at være Dit Fødeland! Jeg blev saa glad over, at I var ute at reise i saa [#] godt Følge med Ivars.^k500 Nu haaber jeg snart at faa se Hulda,^k501 saa fortæller hun mig lidt derutefra. Gudske Lov, jeg drømmer da ialfald om Natten, at jeg gaar omkring i store Byers Gater og ser monumentale Bygninger, som jeg indbilder mig jeg vet hvad er. Forresten ønsker jeg Dig alt Godt i Aaret som kommer.

Tak for at Du husket paa mig!

Og glade blev vi ved at høre, at det gaar saa vidt raskt fremover med Dig; vi var bange for at det kunde bli en mere langvarig historie denne gang, efter hvad Hulda^k504 fra ^ved sit sidste besøg^k505 troede at skjønne. Og gid fremgangen blir baade rask og sikker! Det hører mig lidt dristigt, at Du allerede nu kan tillade Dig at have dage da Ingen hjælper Dig; men saa trøster jeg mig ved at se paa Din støe og sikre haandskrift; [#] Du maa være stærkere end venteligt efter en saadan historie!

Du nævner vor smule tur til Italien;^k506 ja, den blev rigtig hyggelig. Godt selskab og straalende veir – men ikke mer end passelig varmt – og saa den herlige natur i de nord- italienske Alper, – bedre kunde vi ikke ønske det. Reisen gjennem Tyskland^k507 havde ogsaa sin interesse i denne tid, – sin særlige interesse. Naar Europa skal komme i orden igjen efter disse sidste kultur-barbarismens aar maa guderne vide; vi faar haabe at der blir ro – for en tid ialfald. Hjertelige hilsninger! Og fortsat fremgang! Og endnu en gang: tak. Din ArneGarborgⁿ¹⁰⁷

Kjære Garborg. Husker Du de koselige Middage i Paris hos Jonas og Thomasine^k511 21^de og 25 Januar til Din og min Ære?^k512 Gratulerer med Dagen og ønsker Dig alt det, som godt er i det kommende Aar! Jeg læser Rama-Kvædet^k513 og er henrykt forbauset. I sig selv er Digtet vidunderligt og Du oversætter [#] som den store Sanger Du er og altid har været og vil være! Tak for Telegrammet den 21^de. Kjærlig Hilsen til Hulda,^k514 som blev savnet af mig og mange Andre, som hadde haabet at træffe hende. Her var hyggeligt. Mally Lammers^k515 var her.

Mange, mange Tak, kjære Harriet Backer, fordi Du husker en stadigt mere grånende Gamling paa hans «Aarmaalsdag»!^k517

Og Du kan tro jeg husker nok de hyggelige Middage hos «Jonas og [#] Thomasine»,^k518 de velsignede Mennesker! I det hele havde vi det rigtig hyggeligt i Paris den Gang,^k519 saa de Dage glemmer jeg nok ikke.

Hulda,^k520 som hjertelig takker for Din venlige hilsen, var den 21^dek521 desværre hindret ved et Foredrag, hun havde lovet at holde; sligt hender hende jo ret som det er. Nu beder hun mig hilse paa det bedste. Og begge ønsker vi Dig af Hjertet et rigtig godt og arbeidsmodigt Aar!

Vi ses saa sieldent, og nu er Julen der. «Glædelig Jul!» Gid jeg vidste, at I var friske og hadde det godt.

«Godt Nytaar![»] Trods vanskelige Tider. Tak for det gamle Aars Venskap[.] Naturligvis længter jeg efter at se Eder Ansigt til Ansigt. Med hjertelig Hilsen til Tuften^k526 og hans Frue^k527 og de Smaa^k528 er jeg Eders hengivne gamle Ven Harriet.

Backer, Harriet 2023. «det var malersnak jeg trængte til». Brev 1878–1932. Utgitt ved Vibeke Waallann Hansen og Anne Melgård. NB kilder 15. Oslo, Nasjonalbiblioteket. Digital utgave på bokselskap.no: https://www.bokselskap.no/boker/backerbrev

Bakken, Hilmar 1952. Gerhard Munthe. En biografisk studie. Oslo, Gyldendal.

Beretninger om Norges Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1889 1891. Christiania: W.C. Fabritius & Sønner.

Dale, Johs. A og Rolv Thesen 1954. Arne Garborg. Mogning og manndom. Brev. 2 bind. Oslo, Aschehoug.

Garborg, Arne 1890. Kolbotnbrev og andre Skildringar. Bergen, Mons Litleré.

Holm-Olsen, Anne Grete 2009. Jonas Lie. Brev 1851–1908. 3 bind. Oslo, Novus.

Kielland, Else Christie 1958. Harriet Backer. Oslo, Aschehoug.

Kielland, Kitty L. og Arne Garborg 2018. Brevveksling 1885–1906. Utgitt ved Anne Melgård. NB kilder 8:1. Oslo, Nasjonalbiblioteket. Digital utgave på bokselskap.no: https://www.bokselskap.no/boker/brevkiellandgarborg

Kokkin, Jan 2018. Gerhard Munthe. En norsk designpioner. Stuttgart, Arnoldsche Art Publishers.

Lange, Marit 1995. Harriet Backer. Oslo, Gyldendal.

Lie, Erik 1914. Arne Garborg. En livsskildring. Med billeder og breve. Kristiania, Aschehoug.

Lium, Randi Nygaard 2008. «Harriet Backer og diktermiljøet i Nord-Østerdalen». I: Harriet Backer. En lysets magiker, s. 74–85. Trondheim, Tapir Akademisk Forlag.

Lone, Erling 1924. Harriet Backer med en skildring av barndoms- og ungdomstiden av hende selv og med et forord av Jens Thiis. Oslo, Aschehoug.

Nygaard, Fr[edrik] 1942. Erindringer fra arbeidsaar i Bergen. «Småskrifter for Bokvenner» nr. 2. Oslo, N.W. Damms & Søn.

Ressem, Astrid (red.) 2024. Innganger til Draumkvedet i Nasjonalbibliotekets samlinger. NB tema 17. Oslo, Nasjonalbiblioteket. Digital utgave på bokselskap.no: https://www.bokselskap.no/boker/draumkvedetinnganger

Skre, Arnhild 2011. Hulda Garborg. Nasjonal strateg. Oslo, Samlaget.

Sørbø, Jan Inge 2015. Arne Garborg. Frå bleike myr til alveland. Oslo, Samlaget.

Vangen, Ingveig 2017. Savalen – livet rundt fjellsjøen. Tynset, I. Vangen.

Østigaard, Arne Dag 1993. Arne og Hulda på Kolbotnen. Østerdalen, Sollia Forlag.