Kirsti Grinde og Anne Jorunn Kydland:
Musikk til Henrik Wergelands dikterverker
NB tema 1
Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no, Oslo 2017
ISBN: 978-82-7965-329-5 (digital, bokselskap.no),
978-82-7965-330-1 (epub), 978-82-7965-331-8 (mobi)
ISSN: 2535-3810
Publisert: 2017. Oppdatert: juli 2023.
Henvendelser om denne utgivelsen kan rettes til: kontakt@bokselskap.no
Teksten er lastet ned fra bokselskap.no
Kirsti Grinde og Anne Jorunn Kydland
Musikk til Henrik Wergelands dikterverker

NB tema 1
Nasjonalbiblioteket/bokselskap.no
Oslo 2017
  1. Forord
  2. Innledning
  3. Hovedregister
  4. Melodier
  5. Komponistregister

Forord

NB tema er Nasjonalbibliotekets serie for tematiske fagressurser. Den består av emne- og forfatterbibliografier, diskografier, biografier og andre oversikter. Serien gir kvalitetssikrede tematiske innganger til Nasjonalbibliotekets egen samling så vel som til andre relevante samlinger.
Med NB tema ønsker Nasjonalbiblioteket å gjøre tilgjengelig ulike emneinnganger til norsk kulturarv til glede for forskning og dokumentasjon og for den allment interesserte. Hver utgave har en introduksjon om innhold, kilder og bakgrunn, samt om de prinsipper som ligger til grunn for utvalg, presentasjonsform m.m.
Serien NB tema inneholder bl.a. separate oversikter over melodier til tekster av sentrale forfattere. Nevnes kan Henrik Wergeland (1808–1845), Henrik Ibsen (1828–1906), Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) og Aasmund Olavsson Vinje (1818–1870). På «sangens vinger» har disse og mange andre diktere nådd ut, gjennom sangsamlinger, lesebøker og romansehefter.
Oversiktene er for en del basert på tidligere versjoner som er blitt revidert og supplert i forbindelse med denne nye digitale utgivelsen. De har med andre ord ulik forhistorie og får følgelig i noen grad ulik struktur. Et viktig tildriv for igangsetting av prosjektet var et arbeid utført av Ivar Roger Hansen. Hans bibliografi over musikk knyttet til Knut Hamsuns diktning, Der synger i mig en Tone, kom ut i Nasjonalbibliotekets bibliografi-serie som nr. 7 i 2003.
Arbeidet med å registrere musikk til Henrik Wergelands tekster har pågått gjennom flere år. I 2003 tok det for alvor fart og ble intensivert på grunn av det tilstundende 200-årsjubileet for dikterens fødsel i 2008. Resultatet kom i 2010 (revidert utgave i 2011), Musikk til Henrik Wergelands diktning, publisert av Nasjonalbiblioteket som en oversikt i pdf-format, tilgjengelig gjennom bibliotekets nettside og katalog. Registeret var utarbeidet av Kirsti Grinde og Anne Jorunn Kydland. I den digitale utgaven i NB tema føyes det til opplysninger innhentet i de senere årene.
I 1982 ga Øyvind Anker og Kirsti Grinde ut oversikten Musikk til Bjørnstjerne Bjørnsons dikterverker i samarbeid med personalet ved bibliotekets musikkseksjon (som bar navnet Norsk musikksamling, den gang en del av Universitetsbiblioteket). Etter å ha vært i bruk i mange år er oversikten gjennomgått på nytt, omarbeidet og betraktelig utvidet av Grinde.
Tilskyndet av Ibsen-året 2006 startet Grinde på et tilsvarende register over Musikk til Henrik Ibsens dikterverker, og 200-årsjubileet for Aasmund Olavsson Vinjes fødsel i 2018 ga anledning til å samle tonesettinger til Vinjes tekster. Planen er å supplere med flere tilsvarende oversikter innenfor serien NB tema.
Grindes intensjon med oversiktene er ikke å lage historiske fremstillinger hvor de eldste forekomstene til enhver tid er tilgodesett, men et hjelpemiddel til å finne melodiene. Når en sang er hentet fra en sangantologi/visesamling, noteres dette med «I:»-henvisning.
Eksempel:
I: Norsk visebok : norske vise- og sangtradisjoner gjennom 500 år.
Når sangen er hentet fra et musikkverk/en samling fra en og samme komponist, brukes ikke «I:»-henvisning.
Betegnelsen «partitur» er i bruk når det er flere enn én stemme og disse stemmene står under hverandre.

Innledning

Henrik Wergeland gjennom toner

Svært mange av Wergelands tekster er tenkt sunget. Selv anvendte han i utpreget grad eksisterende melodier folk antagelig var fortrolige med. Utvalget var stort: en utenlandsk sjømannssang, en dansk selskapssang, en tysk salmetone, en fransk revolusjonssang eller en Bellman-melodi, melodier fra musikkteater (vaudeviller) eller syngespill, folkemelodier av skotsk, engelsk, irsk, fransk, svensk og tysk opphav. Det varierte spekter av melodier han foreslo, gir oss et innblikk i samtidens sanglige allmenngods, trolig ikke bare blant de øvre lag i befolkningen, men også i videre kretser. Wergeland tok dessuten kontakt med en lang rekke komponister i Norden og oppfordret dem til å tonesette tekstene hans. På denne måten kunne han også stimulere til mer aktivt og frodig musikkliv.
Wergeland trodde på den bundne form som pedagogisk virkemiddel for å gjøre mennesker skikket til å delta i samfunnslivet som ansvarsbevisste borgere, at historie, naturlære, grammatikk, politiske og etiske betraktninger lettere ble formidlet hvis emnene ble utstyrt med sangens vinger.
Han møtte folket gjennom dets eget repertoar, for eksempel via taktfaste brukssanger som lettet koordineringen av et tungt, ensformig arbeid. De mange humørfylte og oppbyggelige visene for arbeidsfolk til lands (steinhuggerne, vedskjærerne og veiarbeiderne) og til vanns (sjømennene) skulle nok forkorte lange arbeidsøkter, men ikke minst gi arbeidstakeren verdighet og tekster av verdi. Wergelands folkelige sanger kom ofte ut som små skillingstrykk, lette å spre og billige å kjøpe, hvis de ikke ble delt ut gratis. Ved selv å levere bidrag innenfor blant annet sjantitradisjonen bidro Wergeland til å synliggjøre en oversett, ringeaktet genre, og gjøre den kunstnerisk akseptert. I en tid da det ikke var vanlig i Norge å publisere sangbøker med notebilag, ga Henrik Wergeland ut den første visebok her til lands beregnet på sjøfolk: Samling af Sange og Digte for den norske Sjømand (1839).
Wergelands melodivalg kan gi verdifulle signaler om hvordan han selv oppfattet grunnstemningen i egne dikt. Er atmosfæren elegisk eller optimistisk? Noen vil kanskje synes det er eiendommelig at den irske danseliknende folkemelodien Rory o'Moore er melodiforelegg for Damen med Harpen og De to Elskerinder. Men det forteller muligens noe om at Wergeland slett ikke oppfattet diktenes grunnkarakter som tung, men offensiv og spenstig.
Tonesettingene knyttet til Wergelands diktning har bidratt til å kaste nytt lys over Wergeland-resepsjonen. Bjørnstjerne Bjørnson er trolig den dikteren som hyppigst dukker opp i allsang- og visebøker gjennom årtiene; det er en kjent sak. Men at Wergeland i så stor grad ønsket å bli – og faktisk ble – formidlet gjennom sang, har man antagelig vært mindre klar over. Vel finner vi hans tekster i mange romanser skrevet for en solist, i en god del korsanger (mannskor og kvinnekor) og i større verk, men det er ikke minst innenfor kategorien sanger (enstemmige eller flerstemmige) for den oppvoksende slekt Wergeland er representert som tekstforfatter. I lesebøker, visebøker og skolens sangsamlinger var han, i hvert fall tidligere, alltid representert.
Registeret som her presenteres, inneholder over 300 ulike tekster av Wergeland satt i musikk. Når man så tar i betraktning at enkelte verk har flere tonesatte tekster og mange dikt flere melodier, blir det i sum et stort antall registreringer. Blant de tekstene som har inspirert flest komponister, kan vi nevne Til min Gyldenlak, som opptrer med 18 ulike melodier. 

Bakgrunn

Arbeidet med å registrere musikk til Henrik Wergelands tekster har pågått gjennom flere år. I 2003 tok det for alvor fart og ble intensivert på grunn av det tilstundende 200-årsjubileet for dikterens fødsel i 2008.
Registeret baserer seg på skriftlige kilder. Lydopptak eller muntlig traderte tonesettinger er ikke inkludert. Ulike kataloger ved Nasjonalbiblioteket har vært benyttet ved innsamlingen av tonesatte tekster: Samkatalogen for notetrykk (Samnoter), nasjonalbibliografien for norske notetrykk (Nornoter), katalogen over sanger i en rekke sangbøker (Sangindex), kortkatalogen over norske notetrykk og norske manuskripter i Nasjonalbibliotekets musikkseksjon, Oslo (NB mus.ms.), den nettbaserte katalogen over manuskripter (Hanske) og musikktrykk (Oria), katalogen for Nasjonalbibliotekets publiseringstjeneste for norsk samtidsmusikk (NB noter, tidligere notekatalogen i Norsk musikkinformasjon, MIC) og nordiske kataloger. Takk til Anne Ørbæk Jensen (forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, København), Veslemøy Heintz (pensjonert fra Statens Musikbibliotek, Stockholm) og Terje Aarset (pensjonert professor ved Høgskulen i Volda). Et upublisert sang- og viseregister utarbeidet av Øyvind Norheim (pensjonert forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket) har vært uvurderlig i søket etter sanger i eldre norske og danske visebøker, skolesangbøker og korhefter. Norsk Forfatter-Lexikon (Kristiania 1885–1908), av J. B. Halvorsen (fullført av Halvdan Koht), bind 6, har også vært et sentralt hjelpemiddel.

Beskrivelse


HOVEDREGISTERET
I hovedregisteret finner vi en alfabetisk ordnet oversikt over tonesatte dikt eller større verk som inneholder tonesatte tekstutsnitt. Ved dikt står førstelinjen notert i parentes. Ved større verk (skuespill, taler, kantater, samlinger) blir det vist til førstelinjen i det fragmentet (dikt, replikker) som er tonesatt. Eksempel:
  • Naturhistorie
  • (fra «For Børnene», del VI i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember))
  • SS I 2, 324–30
  • Se:
    • Pattedyr. Nr. 1
    • Katten. Nr. 2
    • Fluen. Nr. 3
    • Sommerfuglen. Nr. 4
    • Hunden. Nr. 5
    • Edderkoppen. Nr. 6
    • Hugormen. Nr. 7
    • Fuglene. Nr. 8
    • Dompapen. Nr. 9
Motsatt vises det fra tekstutsnittet tilbake til hovedverket:
  • Pattedyr
  • (fra Naturhistorie. Nr. 1)
  • (Hunden kommer, er den kaldet)
  • SS I 2, 324–25
I hovedregisteret noteres først Wergelands eget melodivalg hvis vi har funnet et slikt, dernest folkemelodier og salmetoner, alfabetisk ordnet, og til slutt komponistene, alfabetisk ordnet med «Anonymus» først. Vi har ikke satt tidsmessige eller geografiske begrensninger, men målet har vært størst mulig grad av fullstendighet.
For tekstens vedkommende blir det i hovedregisteret alltid vist til Henrik Wergelands Samlede skrifter, 23-bindsutgaven utgitt av Herman Jæger, Didrik Arup Seip, Halvdan Koht og Einar Høigaard (Kristiania/Oslo, Steenske forlag 1918–40). For melodiens vedkommende blir det vist til publiserte trykk eller manuskripter i hovedsak fra Nasjonalbiblioteket (NB mus.ms.).

Innførselselement
Titlene har den skrivemåten som forekommer i Samlede skrifter. Hvis det er avvik mellom skrivemåte i førstetrykk og Samlede skrifter, vil det fremgå av hovedregisteret. 
Ved utsnitt fra større helheter nytter vi førstelinjen istedenfor tittel.
Når førstelinje og tittel er identiske, gjengis førstelinjen som tankestrek innenfor parentes (–). Eksempel: Kun dagligdags er all din dont (–)
Når det gjelder store musikkverk bygd på Wergeland-tekster, er det ikke laget innførsler på hvert nummer/avsnitt i verket. Det gjelder for eksempel Johannes Haarklous Skabelsen og Mennesket og Kjell Habbestads Adam og Eva.

Bibliografiske opplysninger
Når en sang er hentet fra en sangantologi/visesamling, noteres dette med «I:»-henvisning. 
Eksempel:
  • I: Norsk visebok : norske vise- og sangtradisjoner gjennom 500 år.
Når sangen er hentet fra et musikkverk/en samling fra en og samme komponist, brukes ikke «I:»-henvisning.
Eksempel:
  • Kapstad, Egil (1940–2017)
    • Auktion over «Grotten» (Nu skal jeg blive … o saa arm)
      • Fløyte, klarinett, fagott, klaver, 5 strykere (2 fioliner, bratsj, cello, kontrabass) og resitasjon
      • Kaleidoskop. 2008. Manuskript hos komponisten
En melodiangivelse noteres med den skrivemåte Wergeland selv anvendte. Ofte varierte han ortografien. Eksempel: «Og kjøre Vatt’n og kjøre Ved», «Og kjøre Vand og kjøre Ved», «Og kjøre Ved og kjøre Vand». Melodioversikten har alle skrivemåter med, dog med henvisninger til en og samme standard: «Aa kjøre vatten aa kjøre ve’».
Når et manuskript foreligger trykt, oppgir vi ikke manuskriptet, men førstetrykket.
Hvis kildene inneholder feil eller mangler, har vi rettet eller supplert. Eksempelvis har den kjente melodien til «Vi ere en Nation vi med» gjennom tidene blitt tillagt den belgisk-franske komponisten André Ernest Modeste Grétry (1741–1813). Imidlertid vet man ikke sikkert hvem som er melodiskaperen. Derfor oppgir vi den kilden som de fleste er fortrolig med, og som oftest er benyttet av Wergeland selv, Johan Nordahl Bruns «For Norge, Kjæmpers Fødeland».

TILLEGGSREGISTRE
Det samme materialet som vi finner i hovedregisteret, er ordnet alfabetisk i ytterligere to oversikter:

Melodier
Melodioversikten forteller bl.a. hvor man kan finne de melodiene Wergeland oppgir som forelegg, og som hovedregisteret ikke gir nærmere informasjon om. I noen tilfeller har vi vist til samlinger som er lett tilgjengelige i vår tid. I andre tilfelle har vi valgt kilder som Wergeland antakelig eller sikkert kjente til, slik som Viser og Sange med Accompagnement af Pianoforte, utgitt av Lars Roverud (Christiania 1819) og Sangsamling for norske Selskabskredse (Christiania 1840–42), som han selv en periode satt i redaksjonskomitéen for. 
Enkelte melodier har vi ennå ikke klart å spore opp. Når Wergeland oppgir «Egen Melodie», «Bekjendt Melodie» eller «Gammel Folkevise» som forelegg, og det metriske mønsteret ikke fører oss til noen eksisterende melodi, har vi foreløpig gitt opp.

Komponister og arrangører
Intet mindre enn ca. 200 komponister og arrangører er knyttet til tekstene, enten gjennom nyskrevne komposisjoner i samtid og ettertid, eller fordi de har satt musikk til andre dikt, tonesettinger som egner seg som melodi til Wergelands tekst.
Martin Andreas Udbye (1820–1889) leverte det største knippe melodier på 1800-tallet; Sigurd Kolsrud (1888–1957) og Tone Groven Holmboe (1930– ) har signert de fleste i nyere tid. Regner vi også med arrangementer, står Ludvig Mathias Lindeman (1812–1887) som en sterk bidragsyter.

Begrensninger

Vi tar ikke sikte på å gi en fullstendig oversikt over samtlige musikalske nedslag av en og samme Wergeland-tekst. Hovednedslagene er valgt ut. Intensjonen har vært:
Hvis vi ikke finner dokumentert noen melodiforekomst til en tekst, oppgir vi hvor (eller hvordan) den første gang ble trykt (f.eks. som separattrykk, et skillingstrykk). Dersom det likevel ikke har vært mulig å finne førstetrykket av teksten, anvender vi Henrik Wergelands Udvalgte skrifter ved Hartvig Lassen (Christiania 1859) som kilde, en praksis utgiverne av Samlede skrifter fulgte. Men hvis en tekst på en annen side finnes gjengitt i et notetrykk eller i en visesamling, unnlater vi som regel å informere om hvor Wergeland første gang publiserte den. Det kan man likevel finne frem til gjennom registerbindene for Wergelands Samlede skrifter.

Sangtekster fra dramaer
I flere av Wergelands skuespill forekommer det sanger. Hvis vi imidlertid verken hos Wergeland eller i senere samlinger kan finne en melodiangivelse, er disse sangene i regelen ikke tatt med i vårt register. Eksempel: «Sang for Storthinget» (utsnitt fra sangen «Forsamlet er det norske Thing» i dramaet Norge i 1800 og 1836. Syttende Mai-Farce af Siful Sifadda, opført i Det norske Studentersamfund 17. Mai 1836; se: Samlede skrifter II 3, 371–73). Teksten er gjengitt i Norske Flagsange. Med indledning og anmærkninger av Halvdan Koht (Kristiania 1896, 25–26).

Mangel på noter
Noen ganger har det vært aktuelt å føre opp en sang som verken har noter eller melodiangivelse. Det gjelder i følgende tilfelle:

Nasjonalbiblioteket, 1. desember 2009 og 1. september 2017
Kirsti Grinde og Anne Jorunn Kydland

Hovedregister

I hovedregisteret er titlene fra Samlede skrifter, Kristiania/Oslo, Steenske forl., 1918–40, 23 b., her forkortet SS, benyttet.
Illustrasjon

17de Mai 1843

(Hammerslag / hør's i dag)
SS I 3, 102

Adams Sejersang over Løven

Fra Skabelsen, Mennesket og Messias. Et Digt og Mennesket
(Ha, Løven død for Manden)
SS I 2, 263–65

Af Lycee-Medlemmer ved Graven

(Paa Blomst ei falde Dugg saa sød)
SS I 2, 86–87
Se: Ved Lieutenant Carl Frederik Busch's Død. Del I

Af Ola Graaguts nye Vise om Ola Høiland med Mere

(Det var han Ola Høiland han var en slem Krabat)
SS I 2, 73–75

Afsted over Hav!

Fra Fjeldstuen. 1. akt, 5. scene
(Afsted over Hav!)
SS II 6, 570
Mel.: «Af Fjeld-Eventyret» (Wergelands melodivalg)

Afsted! Ja afsted!

Fra Fjeldstuen: 2. akt, 10. scene
(Afsted! Ja afsted!)
SS II 6, 584–85
Mel.: «Chor (af Fjeld-Eventyret)» (Wergelands melodivalg)

Aftenbøn

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 3
(Naar jeg lægger mig til Hvile)
SS I 2, 267–68

Ammens Uhr

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 21
(Maanen skinner; Barnet græder)
SS I 2, 283–84

Anden Nat paa Hospitalet

(Ad hvad jeg vil fortælle)
SS I 3, 431–32

Archiv-Vise

(Archivaren, / … Gud bevar'en!)
SS I 3, 107–08
«Trad.»

Asylbørnenes Sang

Fra Kong Carl Johan paa hans ottiaarige Fødselsdag, den 26de Januar 1844. Nr. II
(O Fattigdom, midt i din Trang)
SS I 3, 145–46

Asylbørnenes Sang den 1ste Marts 1839, tilegnet Dameforeningens nærværende og tilkommende Medlemmer

(Siig os, Moder! om det Sandhed er)
SS I 2, 234
Mel.: «Lille Clara bliv ei vred paa mig & c» (Wergelands melodivalg)

Asylbørnenes Sang til H.K.H. Arveprinds Carl Ludvig Eugen paa hans Fødselsdag den 3die Mai 1841

(Til Carl Eugen vi tør ei meer)
SS I 2, 342–43

Asylbørnenes Sang til Hds. K.H. Kronprindsessen, 14de Marts Høistsammes Fødselsdag

(Vi ere fattige og smaa)
SS I 2, 336–37

Asylbørnenes Sang til sin Velgjører, Generalmajor Birch, paa Skjærsommer-dagen 1841

(Nu kommen er, paa Guds Befal)
SS I 2, 348–50

Auktion over «Grotten»

(Nu skal jeg blive … o saa arm)
SS I 3, 407–09

Bannersang for Kristiania Borgerkorps

(I Fredens Hvile, Friheds Ro)
SS I 2, 172–74

Barnemordersken. Sørgespil i fire Acter

SS II 3, 205–33
Se: Jeg saa Ham. Han sad paa en flygende Hest

Barne-Nytaarsønsker

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 13
Vi ønske hver Hosbond en gylden Disk)
SS I 1, 274

Barnepræken

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 5
(En Torsk og en Flynder)
SS I 2, 268–69

Barnet og «Børnevennen»

(Over dybe Dale)
SS I 3, 105–06

Barnets Aasyn med en Maanedsrose til en Moder

(Hvor ynderigt, hvor mildt og blødt sig runder)
SS I 2, 65–66

Beinaelven (paa Drammensbroen, 23de Februar 1840)

(Hvor er min fyrige, min kjække Elv)
SS I 2, 290–91

Blomsten

Fra Poesier. Nr. II
(Fagre, hvor arm er din Elsker i dag! Thi Han, som saa gjerne)
SS I 2, 179–80

Blaamyra. Ballade, sjungen for Østerdalske Jægercorps og 1ste marscherende Bataillon af 2det throndhjemske Infanterieregiment

(Paa Blaa-Myra Tallen groer)
SS I 1, 275–82

Bordsang paa Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag den 26. Januar 1843 i Det dramatiske Selskab i Christiania

(Fra dette Tag, I norske Mænd)
SS I 3, 78–79

Britten Derwent Conways (Sir Inglis') i det Engelske oversatte «norske Kjærlighedssang»

(Ved Sjøen, den mørke, bekrandset af Tallen)
SS I 2, 27–28

Brylluppet paa Styrheim

(Gamle Halvard holdt et Bryllup, som var grisk)
SS I 1, 358–60

Brylluppet paa Styri

(Halvar Styre holdt et Bryllop, som va grisk). På romeriksdialekt og omarbeidet versjon av Bryllupet paa Styrheim. Se denne
SS VI 1, 299–302

Brændevinet

(Efter det svenske) [Wilhelm v. Braun]
(Frisk laa Hjernen inden haard Forbening)
SS I 3, 61–63

Børnesange

(i For Arbeidsklassen II. 1841, nr. 24 (22. desember))
SS I 2, 406–10
Se:
Smaaguttenes Nationalsang. Nr. 1
For Kongen. Nr. 2
Vesle Hans'es Eventyr i Skoven. Nr. 3
Reenlighed eller Linerlen. Nr. 4

Campbellerne eller Den hjemkomne Søn. Syngestykke i to Akter

SS II 4, 1–88

Cantate afsjungen i Det norske Studentersamfund den 7den1 November 1826.

(Lunden er mørk – Tungsindighed bygger)
SS I 1, 20–22

Carl Johan

Fra Hassel-Nødder med og uden Kjerne, dog til Tidsfordriv, plukkede af min henvisnede Livs-Busk
(Den Decemberaften i 1838, da Carl Johan (velsignet være))
SS IV 7, 373

Cæsaris

(Retfærdige Gud, vil din Throne Du vige?)
SS I 1, 251–68

Damen med Harpen

(Hvor herligt, at bryde de jordiske Baand)
SS I 2, 216–18

De hellig tre Kongers Reise

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 7
(De hellig' tre Konger sig spurgte frem)
SS I 2, 271

De hvilende Jægere

(Herover! Ho! Her er en Plet)
SS I 2, 102

De norske Musketerer

(Fremad, norske Musketerer! Mod Fienden! Hurra!)
SS I 2, 75–77

De to Elskerinder

(«Bliv ei» – sa'e jeg til min Sofie – jaloux)
SS I 2, 213–15

De Tre

Fra Jøden. Ni blomstrende Torneqviste. Nr. II
(Hvilke skjønne Templer for Menneskekjærligheden ere ikke Orientalernes offentlige Herberger?)
SS I 3, 21–27

De tre Par og den Ene

Fra Forstandsøvelser. Nr. 1
(For Øren to, men Mund kun een)
SS I 2, 331

Den Elskte

Fra Poesier. Nr. V
(Guld er Støv og Purpur Pjalt)
SS I 2, 184–85

Den engelske Lods

SS I 3, 191–314
Se: Søfolkene

Den fangne Bonde paa Agershuus

SS I 2, 58–63
Se: Hybenbusken

Den flittige, tarvelige, tilfredse Bonde

(Skjyruklang, / Sliulsang / – det er Bondens Fela)
SS I 1, 361–62

Den første Gang

(«…For første Gang, for første Gang»)
SS I 2, 149–53

Den første Omfavnelse

Fra Poesier. Nr. IX
(Kommer nu Sorger! knuger mit Bryst)
SS I 2, 189–91

Den første Sommerfugl

(Min Sommerfugl, flyv ind! flyv ind!)
SS I 2, 105–09

Den gamle Mand (Af den skotske Folkedigter «Robert Burns»)

(Hvor frisk og grøn, hvor ungdomsskjøn)
SS I 2, 77–78

Den graa Kappe

(Spørg ei om Alenmaal ved hva)
SS I 2, 12–16

Den norske Almuestalsmand

(Den hedeste Flamme i Nordmandens Indre)
SS I 2, 241–43

Den norske Bonde

(Skjyruklang, / Sliulsang / - De' er Bondens Fele). Omarbeidet til romeriksdialekt 1840 av Den flittige, tarvelige tilfredse norske Bonde
SS VI 1, 302–03

Den norske Bondemand gaaer i Sved

Fra Stockholmsfareren. Syttende-mai-stykke af Siful Sifadda. 2. akt, 4. scene. Den gamle Soldat
(Den norske Bondemand gaaer i Sved)
SS II 3, 408–09

Den norske Marseillaner. Syttende Mais-Sang 1834

(Op I brave Sønner af Norge!)
SS I 2, 5–8

Den pohlske Nationalsang (oversat af Henr. Wergeland)

(End er Pohlen ei i Graven)
SS I 1, 272–73

Den smukke Familie

(Mærkværdigt! O, meer end Mærkværdigt! Vidunder! Vidunder!)
SS I 3, 436–38

Den ærefulde Fattigdom

(av Robert Burns, gjendiktet av Wergeland)
(Lud ei med Hov'det, Fattigdom med Ære!)
SS I 2, 134–36

Der voxer paa min Odelsbund

Fra «Eftermæle» i For Almuen. Tredje Hefte. «Den norske Bondes nyttige Kundskab om de Læge-, Farve-, Garve-, samt Gift-Planter, der voxe paa hans Jord»
(Der voxer paa min Odelsbund)
SS IV 1, 154–55
«Dette er en Maimorgen-psalme», skriver Wergeland (IV 1, 155)

Det befriede Europa

(… Fra Caucasus? blinker min Sjel fra Caucasus?)
SS I 1, 396–407

Det er min Sjel en frydfuld Trang

Fra Engelsk Salt
(Det er min Sjel en frydfuld Trang)
SS II 5, 296–98

Det frigjorte norske Unions- og Orlogs-Flag

(I Folkets Barm har Kongen læst)
SS VI 1, 344
Særskilt utkommet; 12. juli 1844. (Tilegnet O.R.A. Sandberg. SS V 1, 432)

Det første Haandtryk

Fra Poesier. Nr. VIII
(Din Puls har banket min imod)
SS I 2, 188–89

Det gamle Aar

(Du gamle, hvide Aar)
SS I 3, 73–74

Det norske Folks Sorg over Kong Carl Johan og dets Hyldest til Kong Oscar

(Hvi græde hist i Kongens Hal)
SS I 3, 171–73

Det stærke Ord

(Der er et Ord hvortil vor Aand)
SS I 1, 356–58

Det trefarvede Flags Frelse

Fra Spaniolen. Del VIII
(Da, af et Kobbel Kongetigre jaget)
SS I 1, 341–42

Det var han Ola Høiland tog Natten til sin Ven

Fra Stockholmsfareren No 2. 1. akt, 3. scene. Scene med første Slusk
(Det var han Ola Høiland tog Natten til sin Ven)
SS II 4, 107–12

Devegge-Hodne

(At Huvudn hava Hodn)
SS I 2, 381–84

Digte. Første Ring

SS I 1, 93–225
Se:
En sangfull Sommermorgen paa Skreya. Stellas Digt. Del II. Digterens strofer
En sangfull Sommermorgen paa Skreya. Stellas Digt. Del II. Huldras strofer
En sangfull Sommermorgen paa Skreya. Stellas Digt. Del II. Hans Vens (Digterens Vens) strofer
Min lille Kanin. Del VII
Til Erling. Del XIII
Ved Mjøsen. Del XVI

Digte. Anden Ring

SS I 1, 389–459
Se:
Farvel til Alfred. Del V
Sorgens Skratt. Del X
Til en Gran. Del XVIII
Til en Slavedømt. Del VIII
Til Norges trefarvede Flag. Del XIV

Dompapen

Fra Naturhistorie. Nr. 9
(Se, som en Rose sidder)
SS I 2, 330

Dorothea Andrea Gløersen, født Keilhau

(Saa stille gaaer Nymfæen under)
SS I 3, 86

Dronningen

Fra Spaniolen. Del II
([Kongen.] Forraad! Forraad! [Dronningen] Fly, Patriot!)
SS I 1, 325–26

Edderkoppen

Fra Naturhistorie. Nr. 6
(Med otte Øine hvasse)
SS I 2, 327–28

Efter Tidens Leilighed

(Stenen i Stefanens Pande)
SS I 2, 335

Efterspil til Fjeldeventyret

SS I 3, 158–64
Se: Ja kom og klink og drik Bjerregaards Skaal!

Egebladene

(Vær from, og tro, at Haaret)
SS I 2, 309–13

Elisa had mig ei, fordi

Fra Stockholmsfareren No 2. 2 akt, 5. scene
(Elisa had mig ei, fordi)
SS II 4, 115

En af Byrons hebræiske Sange

(Jeg saa dig græde; de Taarer klare)
SS I 2, 82

En finsk Bondepiges Sang

(O! hvis nu min Elsker, som). «Overs. av H. Wergeland»
SS I 3, 135–36

En sangfuld Sommermorgen paa Skreya | [1]. Stellas Digt

Fra Digte. Første Ring. Del II. Digterens strofer
(Snart vil min Sjel, liig en graahvid)
SS I 1, 134–37

En sangfuld Sommermorgen paa Skreya | [2]. Stellas Digt.

Fra Digte. Første Ring. Del II. Huldras strofer
(Nu er det stille / paa Huldras Fjeld)
SS I 1, 139–40

En sangfuld Sommermorgen paa Skreya | [3]. Stellas Digt.

Fra Digte. Første Ring. Del II. Hans Vens (Digterens Vens) strofer
(Hæv dig, døende Ørn, til)
SS I 1, 122–23

Endelig, o endelig vi saae et Glimt af Dagen

Fra Irreparabile tempus. Farce med Efterspil af Forfatteren til farcen «Ah!»
SS II 1, 129–30

Engelsk salt. Farce af Siful Sifadda.

SS II 5, 275–98
Se: Det er min Sjel en frydfuld Trang

Et gammelnorskt Herresæde

(I Hordaland i en snever Dal)
SS I 2, 47–49

Eugenia-Stiftelsens Pleiebørn til Stifterinden fru Maria Schandorff paa hendes Fødselsdag den 22de Januar 1835

(Vor Skjænk er arm, vor Røst er svag)
SS I 2, 24–26

Evas Vuggesang

Fra Skabelsen, Menneslet og Messias. Et Digt og Mennesket, teksten er noe endret
(Todoblet er min Fryd!)
SS I 2, 262–63

Examen i Religion

Fra «For Børnene», del I i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
(Det vilde glæde mig ret at vide)
SS I 2, 318–19

Fantasi

Fra Poesier. Nr. IV
(Muntre Raab fra Fyrreskoven)
SS I 2, 182–84

Farvel

(O! hvad hørte vi ikke igaar?)
SS I 3, 428–29

Farvel, gamle Rokken!

Fra Fjeldstuen. 2. akt, 1. scene
(Farvel, gamle Rokken! Nu skal jeg dig miste!)
SS II 6, 572–73

Farvel til Alfred

Fra Digte. Anden Ring. Del V, mai 1834
(Farvel min Hjertensven, Farvel!)
SS I 1, 407–10)

Farvel til Norge

Fra Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr. Nr. I
(Snart i Havet)
SS II 5, 381–84

Fattigmand

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 9
(Himlen er min Hætte)
SS I 2, 272

Fingrene

(sannsynligvis ikke av Wergeland) av Nikolaj Ulrik Krossing (1798–1872)
(Søskende jeg kjender fem)

Fjeldstuen

Skuespil med Sang i tre Akter.
SS II 6, 561–98

Fluen

Fra Naturhistorie. Nr. 3
(Den lille Flue Gud har gjort)
SS I 2, 326

For Børnene

(i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember))
SS I 2, 318–32

For den norske Literatur

(Der boer ei Glæde i de tause Lunde)
SS I 2, 303

For Fædrelandet

(For Norge, for vort Fædrenord)
SS I 2, 303

For Gustav Kombst og Georg Fein!

(I Graven ligger Børne)
SS I 3, 108–09

For H.M. Kongen

(Elske Bedrifterne ikke sit Minde?)
SS I 2, 302–03

For Kongen

Fra Børnesange. Nr. 2
(Gud signe Kongen vor!)
SS I 2, 407–08

Illustrasjon

For Ret og Sandhed! Hans Majestæt Kong Oscars Valgsprog. Folkevise af Henr. Wergeland

(«For Ret og Sandhed» er et Ord)
SS I 3, 184–86

For Trykkefriheden

(Hvor trives noget Godt og Skjønt)
SS I 2, 304–05

Fordums Venner. Ballade (Henr. Wergeland til Ludvig Daa)

(Med Døden i mit Hjerte)
SS I 3, 14–16

Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr

SS II 5, 379–92

Forstandsøvelser

Fra «For Børnene», del VII i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
SS I 2, 331–32

Forstædernes Klagesang over Kristiania

(At være et Stedbarn kan)
SS I 2, 55–58

Foraarsvise

Fra Vinægers Fjeldeventyr af Siful Sifadda. 2. akt, 4. scene
Foraaret drager / nu i Triumf)
SS II 5, 333–34

Fra Dovrefjeld jeg Hilsning bær

Frants Henrik Aubert, Ingenieurkapitain ved Horten

(Heller styrte ned i Gruus)
SS I 3, 17–18

Frihedssang den 17de Mai

(Hvor Friheds Sange klinge)
SS I 2, 28–29

Fuglene

Fra Naturhistorie. Nr. 8
(Ørnen er Fuglekonge)
SS I 2, 328–30

Fødselsdagen

Fra Poesier. Nr. III
(Om en Time Fødselsstunden)
SS I 2, 181–82

Følg Kaldet

(Kongeørn, med Lænke spændt)
SS I 3, 387–91

Gamle Adrians Blomsterbed

Fra Jan van Huysums Blomsterstykke
(O min Sjel, o vær nu stærk!)
SS II 5, 93

Gamle Dage (af Burns)

(Skal gammelt Kjendskab glemmes hen)
SS I 2, 80–81

Gangspilvise om Briggen «Jonas Anton Hjelm» 1839

(Hurra for Jonas Anton Hjelm!)
SS I 2, 245–47

Georg Frederik von Krogh

(Er det ikke Hjertelag, Geni og Ulykke)
SS I 2, 340–42

Gid jeg var en Fugl

(Hvor ofte steg det et Suk fra Svalen)
SS I 2,354

Gid Norge leve

(Chor af Gjæster fra Selskabet «Kringla» eller «Norske Almacks». Første Efterspil)
(Gid Norge leve, det dyre Navn)
SS II 4, 292–93

Glommens 17de Mais-Qvæde

(Skjøn-Vorma hun holder i krandset Haand)
SS I 1, 292–95

Glædens Straale klar

Godmorgen (Til en botanisk Ven)

(Ven, sover Du? Blomster alt har)
SS I 2, 32

Godnat

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 10
(Godnat! Godnat! / Kryb under dit Dækken)
SS I 2, 273

Habakuk

(Metrisk og Riim-behandlet). Min kjære og høitagtede Lærer den hebraiske Poesies smagfulde og lærde Fortolker, Svend B. Hersleb, Professor Theologiæ ved norske Frederiks-Universitet, tilegnes dette lille Forsøg
(Hvorlænge skal, o Jehovah!)
SS I 1, 363–72

Hassel-Nødder med og uden Kjerne, dog til Tidsfordriv, plukkede af min henvisnede Livs-Busk

SS IV 7, 257–389

Heisevise

Helgø (Reiseskizze)

(Se som to Elskende Thotn- og Stange-Stranden)
SS I 2, 21

Henrik Wergeland til den døde Peter Krefting, hans Ven

(Stjernen blinke: det er min Vens)
SS I 1, 36–40

Her, hvor i Alt

Fra Fjeldstuen. 2. akt, 8. scene
(Her, hvor i Alt hvad jeg seer Han er til)
SS II 6, 582–83

Her paa høie Fjeldet

Fra Fjeldstuen. 3. akt, 6. scene
(Her paa høie Fjeldet, nærmest Himmelen)
SS II 6, 595

Herman Ruge, Expeditionssekretær, Ridder af kongelig svensk Nordstjerneorden

(Bed Gud om en Retfærdigs Død!)
SS I 3, 123–24

Hersk, hersk over Dyret og Alt

Fra Skabelsen, Mennesket og Messias. Et Digt. [Siste del av monolog (Messias) og kor (Chor af Aander) i delen «Skabelsen»]
(Hersk, hersk over Dyret og Alt)
SS II 2, 73–74

Hil, kommer, kommer! op til Zion gaaer

Fra Mennesket. «Menneskeaandens Lysbrud. Profeter og Filosofer». [Siste monolog: En Mand, før avsnittet «Himmel og Helved»]
(Hil! kommer, kommer! op til Zion gaaer)
SS II 6, 286–87

Himmelske Maane! Du, som forsoner

Fra Mennesket. «II. Forvildelsen. 1. Adam og Eva». (Eva: Himmelske Maane! Du, som forsoner)
SS II 6, 90

Historie. Norges Konger

Fra «For Børnene», del II i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
(Harald «Haarfager» erobred' det hele Rige)
SS I 2, 319–21

Hjemme

Fra Poesier. Nr. XII
(Se, atter over mig suser den Piil)
SS I 2, 195–97

Hjerta! Du lilla, ömma!

Fra Stockholmsfareren No 2. 2. akt, 2. scene. Scene med Baronessen og Baronen
(Hjerta! Du lilla, ömma!)
SS II 4, 121–22

Hjertet styrkes ved at lide

Fra Vinægers Fjeldeventyr af Siful Sifadda. 2. akt, 4. scene. Krystallines sang
(Hjertet styrkes ved at lide)
SS II 5, 333

Holdt nu, Lensmand, her maa vi puste

Fra Fjeldstuen. 3. akt, 6. scene
(Holdt nu, Lensmand, her maa vi puste)
SS II 6, 593

Hollandsk Nationalsang

n3
(Hvo hollandsk Blod har i sin Barm)
Ikke med i SS

Hugormen

Fra Naturhistorie. Nr. 7
(Med ildrødt Øje, Tungen kløvet)
SS I 2, 328

Hunden

Fra Naturhistorie. Nr. 5
(Jeg aldrig Hunden meer vil slaae)
SS I 2, 327

Hvad Mennesket veed, bør troe og gjøre. En Underviisningsbog for Sandhedens unge Venner af Henrik Wergeland : Cand. Theol. 1829

(Jeg kaster et sørgmodigt Blik paa Millionerne)
SS IV 1, 1–46

Hvad vil han i Byen? Hvor snart han kan glemme

Fra Vinægers Fjeldeventyr af Siful Sifadda. 2. akt, 6. scene. Krystallines sang
(Hvad vil Han i Byen? Hvor snart han kan glemme)
SS II 5, 325–26

Hvem banker nu saa silde paa?

Fra Hytten eller Kristian IIdens Afreise fra Norge. National-historisk Drama, 2. akt, 3. scene. Marthes sang
(Hvem banker nu saa silde paa?)
SS II 4, 189–91

Hvis Kongeviv! Du ei forsmaaer

(Hvis Kongeviv! Du ei forsmaaer)
SS I 2, 38–39

Hvor Fosskallen spiller for Skov og Elve blaa

Hvor maa du ikke

Fra Stockholmsfareren. Syttende-mai-stykke af Siful Sifadda. 2. akt, 5. scene. Horn synger
(Hvor maa du ikke)
SS II 3, 414

Hvor ofte skal Gud takkes?

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 2
(Saa mange Gange som der er Sand)
SS I 2, 266–67

Hvormeget dog en Tøddel gjør?

Fra Stumper
(Hvormeget dog en Tøddel gjør?)
SS III 1, 219

Hybenbusken

Fra del II av Den fangne Bonde paa Agershuus
(Paa Agershuus, paa højest Sted)
SS I 2, 60–63

Hymne til de for Friheden i Juli 1830 faldne Blodvidner af Victor Hugo

(De, som for Fædrelandet saa gjerne Livet gave)
SS I 1, 305–06

Hytten eller Kristian IIdens Afreise fra Norge

National-historisk Drama, 1837; utkommet 28. januar 1838
SS II 4, 136–227
Manuskript, UBiT (Universitetsbiblioteket i Trondheim)

Høiland-Mary (Af Robert Burns)

(I Skrænter og Strømme og Bredder)
SS I 2, 79–80

Hør Røsten raaber i Ørken: bereder Herren Vei!

Fra Mennesket, «Jesus og Johannes» 2: «Døberen»
(Hør Røsten raaber i Ørken)
SS II 6, 331–32

I Barnekammeret ved Carl Johans Død

(Siig mig, kjære, søde Mo'r)
SS I 3, 173–74

I Dalerne boede, i Dalerne boer

Se: National-Divertissement

I det dramatiske Selskab

Fra Kong Carl Johan paa hans ottiaarige Fødseldag, den 26de Januar 1844. Nr. I
(Norges Gubber / staae som Kubber)
SS I 3, 143–45
Særskilt utkommet (ikke sett). Tekst etter Henrik Wergelands Samlede Skrifter : […]. Udgivne af Hartvig Lassen. Christiania, Tønsberg, 1852–57, b. 2, 288.

I Lyceet

(Da Budskab om din Bortgang lød)
SS I 2, 87–88

Iland og ombord i Orkan (efter det Engelske)

(En stærk Orkan en Nat kom paa)
SS I 2, 247–48

«Innsendt»

Fra Stockholmsfareren No. 2. 1. akt, 1. scene. No. Een
(Diogenes, Cyniker, Solvæggekryb)
SS II 4, 98

Irreparabile tempus

Farce med Efterspil af Forfatteren til farcen «Ah!»
SS II 1, 127–98

Ja Gud velsigne Carl Johan

Fra Scene paa Christiania Theater paa hs. Maj. Kongens Ottiaarige Fødselsdag, 26 Januar 1844
(Ja Gud velsigne Carl Johan)
SS I 3, 154–55

Ja kom og klink og drik Bjerregaards Skaal

Fra Efterspil til Fjeldeventyret, Finberg og Hansens sang
(Ja kom og klink og drik Bjerregaards Skaal!)
SS I 3, 163–64

Ja, mens mit Hjerte, stort og fuldt

Fra Mennesket. «III. Frelsen. 3. Disciplene, Moderen og Veninderne»
(Maria: Ja, mens mit Hjerte, stort og fuldt)
SS II 6, 361

Jeg har den Ære

Fra Stockholmsfareren No. 2. 1. akt, 2. scene. Foged Smyg og De andre
(Jeg har den Ære)
SS II 4, 105–06

Jeg selv

Fra Forstandsøvelser. Nr. 3
Mine Hænder … hvor nette gjorte)
SS I 2, 332

Jeg saa Ham. Han sad paa en flygende Hest

Fra Barnemordersken. Sørgespil i fire Acter. 1. akt, 3. scene
(Jeg saa ham. Han sad paa en flygende Hest)
SS II 3, 220–21

John Anderson

Fra Campbellerne eller Den hjemkomne Søn. Syngestykke i to Akter. 2. akt, 1. scene. Kittys sang
(John Anderson, min Skat, John!)
SS II 4, 49
Tekst: Robert Burns, oversatt fra engelsk av Henrik Wergeland

Juleaftenen

Fra Jøden. Ni blomstrende Torneqviste. Nr. IV
(Hvo mindes ikke)
SS I 3, 30–36

Jægersang

(Haloh! hvor Skoven runger!)
SS I 2, 124–27

Jætergutten

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 19
(Drot er Jætergutten)
SS I 2, 281

Jøden. Ni blomstrende Torneqviste

SS I 3, 19–49

Jødinden. Elleve blomstrendeTornekviste

SS I 3, 319–402

Kaperfører Knud Ellingsens Vise

(Den nittende Oktober det sig hændte)
Ikke med i SS.

Kast af hvor Bakken er for brat!

(Kneiken brat / Hesten mat)
SS I 3, 186–88

Katten

Fra Naturhistorie. Nr. 2
(Forsigtig og slu er Kattepuus)
SS I 2, 326

Kjærlighed og Nød

Fra Poesier. Nr. XI
(Se, min Elskte, Roserne rødme)
SS I 2, 193–94

Klem ham, kjære Venner

Fra Stockholmsfareren No. 2. 1. akt, 1. scene. Kræet og Chor
(Klem ham, kjære Venner)
SS II 4, 90–94

Kong Carl Johan paa hans ottiaarige Fødselsdag, den 26de Januar 1844

Kongen af Spanien

Fra Spaniolen. Del I
(End drøne Borgens Kolonnader)
SS I 1, 321–25

Kongen og Dronningens Geniuser

Fra Spaniolen. Del III
(En Liberal? … ja ved min Magt!)
SS I 1, 327–31

Kongens Ankomst

(Tør en banlyst Harpe lyde?)
SS I 2, 220–25

Kongens Skaal i Champagner

(Champagner er min Yndlingsdrik)
SS I 2, 258–60

Krig og Fred. Forqvæde i en Grotte

Fra Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr
(Under Jorden)
SS II 5, 379–81

Kun dagligdags er al din Dont

Fra prekenen «Griber Aanden i Tingene, Betydningen i Tegnene, det Store i det Smaa». Fastelavns-Søndag 1836 i Agerhuus' Slotskirke
(Kun dagligdags er al din Dont)
SS IV 2, 280

Kunstrytteren (Alexander Gauthier)

(Seer udaf Vindvet, smukke Piger!)
SS I 2, 210–12

Kysset

(Endnu, endnu, o Elskte, en Sekund)
SS I 2, 305

Lad-Hans

(Det Guld er tilvisse ei meget at rose)
SS I 3, 74–76

Langeleiken, en Krands af Digtninger i Dølemaal

SS I 2, 379–405

Lauren og Eegløv tag

Leve syttende Mai! Sang til Constitutionsdagen

(Du qvalte Røst i Salen)
SS I 1, 245–47

List og Phlegma. Vaudeville i 1 Act af Angely oversat og omarbeidet af H. Wergeland

SS VI 2 (nevnt), 184
Utrykt, oppført på Christiania Theater 17. juli 1837; manuskriptet trolig tapt

Lord Douglas's Sørgesang (The Douglas Tragedy)

(«Staa op, Lord Douglas, og hastelig»)
SS I 2, 146–49

Ludvig Mariboe

(Nu tom er Haanden, træt og tom)
SS I 2, 257–58

Mary Morison (Af den skotske Folkedigter Robert Burns)

(O Mary, vær ved Vindvet naar)
SS I 2, 78–79

Med en Bouqvet

Fra Poesier. Nr. XIV
(Den har ei Sjel, som ikke troer)
SS I 2, 202–03

Med en Femtidalerseddel (Impromptu)

(Her er en Billet fra den værste Tyran)
SS I 3, 410

Medecinerens Kjæreste. Sang (ved det medesinske Øvelsesselskabs Lag 12te Decbr. 1835)

(Til Bengalen)
SS I 2, 50–53

Medecinerens Troesbekjendelse

(Vil du være fro og fri)
SS I 2, 42–44

Men Alle, som paa Jord min Faders Villie gjøre

Fra Mennesket. «Diciplene, Moderen og Veninderne». Jesus
(Men Alle, som paa Jord min Faders Villie gjøre)
SS II 6, 364

Mennesket. Et Digt

SS II 6, 1–560

Mig selv

(Jeg i slet Lune, Morgenblad? Jeg, som kun behøver et Glimt af Solen)
SS I 2, 337–39

Min Grav

Fra Poesier. Nr. VII
(Hvor er jeg glad, ja hjerteglad!)
SS I 2, 187–88
Diktet siteres noe endret og forkortet i Vinægers Fjeldeventyr, se: SS II 5, 341.

Min lille Kanin

Fra Digte. Første Ring. Del VII
(Eenøret, trebenet, violblaa og fiin)
SS I 1, 152–62

Minne-Slaget

(Før risled Minnestrømmen)
SS I 1, 299–302

Moderen

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 1
(Der er et Uveir ude)
SS I 2, 266

Moderens Korstegn over Barnet (Barnekammer-Julevise)

(Vist, Barn, er Spurven iaften mæt)
SS I 3, 404–07

Morgenen

Fra Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr. Nr. V
(Naar Garçonen)
SS II 5, 390–91

Morgensang

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 4
(Ei! staaer op nu Allesammen!)
SS I 2, 268–69

Mulig Forvexling

(Beholder Maanen, Poeter!)
SS I 3, 432–33

Mødet

Fra Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr. Nr. III
(Efter rundne)
SS II 5, 385–89

Napoleon

(Høiaander Svanerne ere i Melkeveien)
SS I 1, 177–90

Napoleon paa St. Helena. Declamatorium med Chor og fuldstemmigt Orchester. Ordene af C.A. Nicander, oversatte af H. Wergeland. Musikken af A.E. Pratté.

(… Ja! / Det lider. Til sit Maal mit Liv nu lider)
SS I 3, 1–4

National-Divertissement paa Stockholms Theater, paa Hs. Majestæt Kongens Regjeringsjubileum den 6te Februar 1843

(Fotnote: «Foran dette National-Divertissement, som er bleven opført mangfoldige Gange under stormende Tilløb, fremsagdes paa Festaftenen en Prolog til Operaen Ferdinand Cortez, som derefter blev opført, men hvilken her udelades som ikke vedkommende det egentlige Nationaldivertissement»).
SS I 3, 79–85
Alle anførte melodier er Wergelands melodivalg

Naturhistorie

Fra «For Børnene», del VI i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
SS I 2, 324–30

Nei aldrig mere skal fra denne Dag, sa'n

Fra Norge i 1800 og 1836, Syttende Mai-Farce af Siful Sifadda, opført i Det norske Studentersamfund 17. Mai 1836
(Nei aldrig mere skal fra denne Dag, sa'n)
SS II 3, 373–75

Nei meer fornuftig er vor Søn

Fra Stockholmsfareren. Syttende-mai-stykke af Siful Sifadda. 1. akt, 1. scene. Gamle Smyg synger
(Nei meer fornuftig er vor Søn)
SS II 3, 389

Nils Justesen

(Paa Hetland sprang Engellands Eenhornshest)
SS I 1, 283–85

Nordmanna-Aanden ei opstod

(Nordmanna-Aanden ei opstod)
SS I 2, 19–20
SS IV 2, 113–15

Norge i 1800 og 1836. Syttende Mai-Farce af Siful Sifadda, opført i Det norske Studentersamfund 17. Mai 1836

SS II 3, 334–85

Illustrasjon

Norges Fjelde

(Norges bedste / Værn og Feste)
SS I 3, 52–53

Norges Frihedsdag (17de Mai)

(Velsignte blandt Dage)
SS I 1, 348–49

Norges Konger

Norges Smaa til Kong Carl Johan. Paa hans ottiaarige Fødselsdag, den 26de Januar 1844

(Fjernt sidder Kongen paa sit Slot)
SS I 3, 146–47

Norges Storthing

(Musik af A. E. Pratté)
(Norges Højtidsstund er kommen)
SS I 3, 13–14

Normands-Sang

(Vi gamle Kjæmpestammens Skud)
SS I 1, 355–56

Norsk Kjærlighedssang

Norsk Krigssang

(I Sønner af Fjeldet, af Sjøen den blaa)
SS I 2, 44–45

Ny Opsang for Briggen «Regina»

(Den Jomfrus Skjønhed er ei rar / Singsallijo!). «Dette Omkvæde skal egentlig være enten: 'Sing, Sailor! Oh!' Eller: Sing, Sally! Oh!'». (Sitat fra Tre Sømandsviser. Af Henrik Wergeland. Christiania, Krohn & Schibsted, [1844], og Folkeviser. Af Henrik Wergeland. Christiania, Roshauw, [1849]–50)
SS I 3, 182–84

Ny vise om Ole Pedersen Høilands sidste mærkelige Undvigelse fra Agershuus Fæstning Natten til den 17. September 1839

(Major Glad maa nu sig græmme)
SS I 2, 253–56

Oberst Kruse

(Høland er en farlig Skov)
SS I 1, 290–91

Og alle smaae Fugle i grønnende Lund

Fra Hytten eller Kristian IIdens Afreise fra Norge. National-historisk Drama. 28. januar 1838. 12. scene. Marthes sang
(Og alle smaae Fugle i grønnende Lund)
SS II 4, 223–24

Olvar Bonde

(Konghelle var Norriges Øje saa klart)
SS I 1, 286–90

Omen accipio

(Nu blev mit Huus velsignet)
SS I 2, 347

Opsang for Brasiliefareren, Briggen Preciosa

(Nu tage vi et langt Farvel / Singsallijoh!)
SS I 3, 55–59

Opsang for Briggen Regina (Kaptain P. Andersen) forhen Ostindiefarer

(Hurra for «Regina», boys!)
SS I 3, 109–11

Opsang for Briggen «Resolution» af Fredrikshald (Fører: Kaptainlieutenant Grev Trampe)

(«Resolution,» og det en rask; / Singsallijo!)
SS I 3, 98–101

Opsang for Frankrigfarere

(Afsted til Frankrig! Vive la France! / Sing, Sailor! Oh!)
SS I 3, 93–96

Opsang for «Kristiania Paket» [1]

(Terne rap / og Maage let)
SS I 2, 249

Opsang for «Kristiania Paket» [2] (Kaptein Andersen)

(Nu muntres op saa mangt et Sind / Singsallijoh)
SS VI 1, 312–14

Opsang for Nantesfareren «Kommerceraad Clauson» af Fredrikshald

(Det lufter mildt fra Bølgen blaa. / Singsallijo!)
SS I 3, 155–57

Opsang for Skonnerten Concordia af Kristianssand (Capt. Horup)

(Afsted til Frankrig! Pour la France! / Singsallijo!)
SS I 3, 96–98

Opstanden er den gamle Nor

(Opstanden er den gamle Nor)
SS I 2, 17–19
SS IV 2, 95–96

Papegøien, et Fastelavnsriis af Siful Sifadda

SS II 3, 32–80

Pariser-Hymnen

(Op Frankerfolk! op Heltestammen!)
SS I 1, 241–43

Pattedyr

Fra Naturhistorie. Nr. 1
(Hunden kommer, er den kaldet)
SS I 2, 324–25

Peter Treschow-Hanson, Lærer ved Krigsskolen

(I Elevernes Navn)
(Nu er det gamle Hjerte stille)
SS I 3, 77

Pigen paa Anatomikammeret

(– – Jo det er hende! O lys hid!)
SS I 2, 89

Poesier

SS I 2, 178–97, 200–03

Paa en lykkelig Moders Geburtsdag. 3die Juni 1842

(Til Mandeltræets Priis, af Blomsters Byrde)
SS I 3, 53–54

Paa Hospitalet, om Natten

(Igjennem det store Fønster)
SS I 3, 430-31

Paa Kong Carl Johans Begravelsesdag

(Forgjæves skal Kapel og Kiste)
SS I 3, 177–78

Paa Sygelejet

Fra Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste, innledning
(Det Iisdryps Rislen i min Barm…?)
SS I 3, 319–21

Paa syttende Mai

(Ræk mig din Haand, min Fiende!)
SS I 1, 247–49

Ragne Hallinggjentes Vise

(Ho Ragne va fattig; maa ut no aa tene)
SS I 2, 390–91
SS IV 6, 96–97

Reenlighed eller Linerlen

Fra Børnesange. Nr. 4
(Bækken gaaer i Engen)
SS I 2, 410

Regning

Fra «For Børnene», del IV i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
(Tregang tre er ni, tregang fire tolv)
SS I 2, 322–24

Reidar Griotgardson

(Hva kommer der / bag Hvalom Skjær)
SS I 1, 295–99

Rhigas nygræske Krigssang

(frit oversat)
(Reiser Jer, Sønner af Hellas, til Kamp!)
SS I 1, 40–41

Robert Major

(Hvor yndigt maa ei Irland være!)
SS I 2, 243–44

Romance efter skotten Derwent Conways Udsagn oversat fra «Høinorskt»

(Til det Sted, som vel Skjøn-Signe vidste)
SS I 2, 29–31

Rule Britannia!

(Da Bretland først paa Himlens Bud). Oversettelse
SS I 1, 273–74
Forord til oversettelsen i Almindelig norsk Maanedskrift b. 2, 329, april 1832, utkommet oktober 1832. SS VI 1, 45

Sagvise

(Haa! Haa! / Nu har Sagen lært at gaae)
SS I 3, 315–16

Sandhedens Armée

(Ord? Som Verden saa foragter?)
SS I 3, 19–20

Sang (bestemt til Afsyngelse ved H.M. Kongens Overfart over Vormen Octbr. 1835)

(Velkommen hid!– Ak, at det Ord)
SS I 2, 41–42

Sang for Briggen Clara Maria

(Svøm, du Svan / saa fort du vil paa vilden Bølge!)
SS I 1, 249–50

Sang for Skydeselskabet «Kristian Augusts Venner»

(O Fædreland, Du ejer / hver Normands Arm og Blod!)
SS I 2, 238–40

Sang i Studentersamfundet den 17de Mai

(Dagen hil)
SS I 1, 85–86

Sang ved Maadeholdsselskabets Høitid

(Er nu vor Haand og Læbe reen)
SS I 3, 126–28

Scene paa Christiania Theater paa hs. Maj. Kongens ottiaarige Fødselsdag, 26 Januar 1844

SS I 3, 147–55

Schillers Punsch-Sang for Norden

(Paa de frie Bjerges Høider)
SS I 3, 141–42

Se Rummets bugnende Bug har atter

Fra Mennesket. «Skabelsen». 1. «De to Aander» – 2. «Jordens Liv»
(Se Rummets bugnende Bug har atter)
SS II 6, 7–41

Selskabet «Kringla» eller «norske Almacks». Farce av Siful Sifadda

SS II 4, 228–96

Serenade

Fra Venetianerne eller Venskab og Kjærlighed. Drama i fem Akter. 1. akt, 1. scene
O søde Nat, du Geist af yndig Dag)
SS II 5, 170–71

Serenade. Efter det Tydske

(Sagte, Luth, som Aftnens Vinde)
SS I 2, 238

Sidste Reis. Sjømands-Vise

(Nu sidste Reis mig forestaaer)
SS I 3, 410–12

Sjørøversang (af Victor Hugo)

(Fra Banken bort den kristne Fisker)
SS I 3, 6–7

Skabelsen, Mennesket og Messias

SS II 2, 8–592
Skabelsen: SS II 2, 8–74.
Mennesket: SS II 2, 75–317
Messias: SS II 2, 318–592

Skibbrudet

(«Himmel, frels os! Dette sorte»)
SS I 3, 28–30

Skildvagt-Nyn

(Nu er der Fred … ja Gudskelov!)
SS I 2, 354-55

Skinke- og Sylte-Vise

(Julegrise / Julevise / har fortjent at faa)
SS I 3, 142–43

Skotlænderen i Indien

(Ei Indiens Fagreste jeg tog)
SS I 2, 136–37

Smaafuglene paa Juleneget

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 23
(Hvor grøn er Skogen i Solør! Der)
SS I 2, 285–88

Smaaguttenes Nationalsang

fra Børnesange. Nr. 1)
(Vi ere en Nation vi med)
SS I 2, 406–07

Smukke Skyer

(Se hist, min Elskede, hist, hvor Dagen)
SS I 2, 240–41

Sognefjorden

(Den har været Dødens Gjæst)
SS I 3, 71–73

Soldaten han elsker sin Drot og sit Land

Sommerfuglen

Fra Naturhistorie. Nr. 4
(Den prægtigklædte Sommerfugl).
SS I 2, 326–27

Sorgens Skratt

Fra Digte. Anden Ring. Del X
(Tro ei, hvert et Skratt er Latter.)
SS I 1, 417–19

Spaniolen. Et Digt

(1833, ny utgave med musikkbilag 1840)
SS I 1, 319–46

Spaniolen paa Havet

Fra Spaniolen. Del VI
(Nu mit Hjem er hine Taager)
SS I 1, 336–38

Spaniolen paa Heden

Fra Spaniolen. Del IV
(Afsted! afsted i strækket Trav!)
SS I 1, 332–33

Spaniolen under Fannarauken

Fra Spaniolen. Del IX
(Ha, en Skræks og Dødens Throne!)
SS I 1, 342–46

Spaniolen vansmægtende

Fra Spaniolen. Del VII
(Har du ei en Sky tilbage)
SS I 1, 338–40

Spaniolen ved sin Vens Dør

Fra Spaniolen. Del V
(Lukop! Her er jeg frelst: her boer)
SS I 1, 333–36

Sproglære

Fra «For Børnene», del V i For Arbeidsklassen I. 1840, nr. 20–21 (4. desember)
(Fire smaa Ord har jeg ofte seet)
SS I 2, 323–24

Illustrasjon

Steinbrytervisen

(Nisser og Dverge bygge i Bjerge)
SS I 2, 345–46

Stockholmsfareren. Syttende-Mai-Stykke af Siful Sifadda opført 17. Mai 1837 i Det norske Studentersamfund

SS II 3, 386–418

Stockholmsfareren No. 2. Opera i tre Akter af Siful Sifadda.

SS II 4, 89–135

Stumper

SS III 1, 219–20

Svenske Bonden arved svenske Grunden

Svinger jeg Hamren i dybeste Schakt

Synder, slaar dit Hjerte haardt

Fra prekenen Gud sender os mange Engle og vi have mange Forbindelser med Himlen. Mariæ Bebudelsesdag 1831 i Eidsvoll Kirke
(Synder, slaar dit Hjerte haardt)
SS IV 2, 305–06

Syttende Mai 1843

Syttende Mai-Vise

(Hvert Land af Godt og Ondt har Sit)
SS I 2, 250–52

Syttende-Mai-Psalme

n4
(For Dig, som skuer fjern og nær)
SS IV 4, 262
(inneholder kun andre strofe som noe endret står gjengitt i Norges Konstitutions Historie; Kristian Frederiks Optræden i Norge. Mai 1813 … Februar 1814). Resten av teksten er ikke funnet i Samlede verker. Wergeland siterer denne strofen i sin fremstilling og viser til «den særdeles hjertelige, simpelskjønne Festpsalme» som synes å være skrevet av Claus Pavels

Syttende-Mai-Psalme for en Skole-Ungdom

(Os er i dag en Frelser fød)
SS I 2, 117–21

Illustrasjon

Søfolkene

Fra Den engelske Lods. II. del, «Appearence of England»
(Det som skinner / vester hist)
SS I 3, 196–98

Søkadetterne iland

Lystspil med Sang i tre Akter
SS II 5, 1–75

Saa ganger nu ind i Fred og Ro

Fra Fjeldstuen. 3. akt, 7. scene. Huldren
(Saa ganger nu ind i Fred og Ro).
SS II 6, 597–98

Saamangen Daare over Havet hen

Fra Fjeldstuen. 3. akt, 6. scene
(Saamangen Daare over Havet hen)
SS II 6, 598

Tale ved en Borgerfest i Eidsvoll «til Forfædrenes Minde» af Henrik Wergeland

SS IV, 2, 95–115

Tel den venast gjente i Hallingdal

(Næbnas ska taa me ho inkji)
SS I 2, 379–81

Thor Hallings aa ho Bergits Attekomst fraa Kristian. Hallingvise om Bymoderne

(Vælkommin, Thor, fraa Kristián!)
SS I 2, 384–87

Tiedemanns Petum (ved en Pibe Tobak efter et behageligt Budskab)

(Snak med denne fine blege)
SS I 3, 136–39

Til en Gran

Fra Digte. Anden Ring. Del XVIII
(Bekrandste, høie Ætling af)
SS I 2, 452–55

Til en Pebersvend

(Vinen herlig / Vennen ærlig)
SS I 2, 245

Til en Slavedømt

Fra Digte. Anden Ring. Del VIII
(Mand! En mørk Dag kommer)
SS I 1, 413–14

Til en ung Pige

(Tro mig, Dens Graad, hvis Smiil er ømme)
SS I 2, 165–66

Til Erling

Fra Digte. Første Ring. Del XIII
(Sydvind blæs: din milde Befaling)
SS I 1, 170

Til Foraaret

(O Foraar! Foraar! red mig!)
SS I 3, 434–35

Til Høiheds Throne, Frydens Hjem, til Sandheds Himmel klar

Fra Skabelsen, Mennesket og Messias. Et Digt og Mennesket
(Til Høiheds Throne, Frydens Hjem, til Sandheds Himmel klar)
SS II 2, 540: [Disciplene, Jesu Venner og Veninder i delen «Messias» i Skabelsen, Mennesket og Messias]. II 6, 498–99: [Gravchor fra Begravelsen i delen «Jesu legemlige Opstandelse» i Mennesket]. III 1, 313–14: [Jesu Gravsang fra «Forslag til Kirkemusik paa Langfredag», jfr. Folkebladet, se Bøhn, Ole nedenfor]

Til «Intelligenssedlernes» Faktor, Jensen, paa hans 63de Fødselsdag (1ste Juledag 1843)

(Gamle Jensen, / («Telligensen»))
SS I 3, 140

Til min Gyldenlak

(Gyldenlak, før Du din Glands har tabt)
SS I 3, 435

Til Mjøs-Dampbaaden «Jernbarden»

(Jernbarden selv kan synge)
SS I 3, 111–12

Illustrasjon

Til Norges trefarvede Flag

Fra Digte. Anden Ring. Del XIV
(Du engang var en Flammesky)
SS I 1, 444–47

Til Sognepræst Hesselberg, paa hans Hustrus Begravelsesdag

(O Mand og Præst! Af Gud du prøves)
SS I 3, 118–19

Til Stockholm alle rulle

Fra Stockholmsfareren. Syttende-mai-stykke af Siful Sifadda. 2. akt, 4. scene. Smyg og Horn
(Til Stockholm alle rulle)
SS II 3, 411

Til Sylvan (en Botaniker)

(Paa Grændsen mellem Liv og Død)
SS I 2, 31–32

Tilbagekomst

Fra Forsoningen. Et fantastisk Digt af J. H. Schmahr. Nr. II
(Men kan hænde)
SS II 5, 384–85

Tornekviste?

Fra Jødinden. Elleve blomstrende Tornekviste. Nr. I
(Tornekviste, Tornekviste)
SS I 3, 321

Torquato Tassos Død. Declamatorium med Musik af A. E. Pratté (Brudstykke af K. A. Nicander)

(Min Sjel er fri, mit Hjertes Haab gjenvundet)
SS I 3, 7–12

Trællende Bølge, hvor er du fød

Fra Papegøien, et Fastelavnsriis af Siful Sifadda. Fiskerens vise
(Trællende Bølge, hvor er du fød).
SS II 3, 56

Tugthuusqvinden (Fattigfolksbarn)

(Hvor skamløst, at et Huus saa lavt)
SS I 2, 174–77

Valdersen Gudmund Johnsen Remmen til sin Kjereste Beritte Larsdatter Wangensteen. Ved sin Tilbakekomst fra Christiania i Januar 1843

(Her, Berit, min Berit, er Gudmund tilbage)
SS I 3, 122–23

Valdrisen po Heimvægen

(No kan inkji væra langt te Valdris at)
SS I 2, 388–89

Vallersen Gudmund Johnsen Remmen te Kjæresten sin Berit Larsdatter Wangensteen ve Heimætkome si ifraa Christan i Janvari Maane 1843

(Hær, Berit, mi Berit, æ Gu'mund tebake)
SS I 3, 120–21

Ve dig, Skjald! Det er din Død

Fra Vinægers Fjeldeventyr af Siful Sifadda. 1. akt, 5. scene. Leontodons sang
(Ve dig, Skjald! Det er din Død)
SS II 5, 323–24

Ved Afsløringen af Christian Krohgs Støtte den 17de Mai 1833

Før Afsløringen (Vær stolt, o Nor, ved Kjæmpens Grav)
Efter Afsløringen (Vor Krohg! Den Krands, du blegned med)
SS I 1, 350–51

Ved Bankkasserer Peder Øvergaards Grav, den 27de Oktober 1841

(Nu græde Mænd – o elskte Døde!)
SS I 2, 376

Ved Borgerfesten i Eidsvold 29de September

SS I 2, 17–20

Ved Conrector Johan Auberts Begravelse

(Din Tid, o Støv, af lette Stunder)
SS I 1, 307–09

Ved Digteren, Højesteretsassessor, Henrik Anker Bjerregaards Grav, den 14de April 1842

(Kom med Laurbærkrandsen hid!)
SS I 3, 50–52

Ved Dronning Desiderias Overfart over Vormsund

Ved en til sin Odel hjemvendende Sjøguts Confirmation

(Det er Skjønbedrivt at pløje)
SS I 1, 386–88

Ved Kand. Jur. Just Hansens Grav

(Herhid? – Gaaer Venskabs Pagt ei længer)
SS I 2, 111

Ved Lieutenant Carl Frederik Busch's Død

I. Af Lycee-Medlemmer ved Graven
(Paa Blomst ei falde Dugg saa sød)
SS I 2, 86–87
II. I Lyceet
(Da Budskab om din Bortgang lød)
SS I 2, 87–88

Ved Mjøsen

Fra Digte. Første Ring. Del XVI
(Mørk er min Sjel, som Mjøsen, naar aarle)
SS I 1, 176–77

Ved Overlærer Ulrik Wilhelm Møllers og hans Hustrues Sølvbryllup 5te November 1843

(Hvad Sværmerier er det, som henføre)
SS I 3, 134–35

Ved Pressefrihedens Død (1799)

(Af Folkets Diadem forsvunden)
SS I 2, 10–11

Ved Provst Finckenhagens Grav

(Henslumret er vor gamle Fader)
SS I 2, 97

Vee! Nu maa den svarte Død

Fra Fjeldstuen. 1. akt, 2. scene. Huldren
(Vee! Nu maa den svarte Død)
SS II 6, 562–63

Veirhanen og Maaltrosten

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 24
(«Snarrarrar!» «Hvad er det for en Fugl?)
SS I 2, 288–89

Velgaaende af Tønsberg

(I Mænd af Tønsberg)
SS I 2, 306–07

Velkommen, Georg Fein!

(I min Pokal det klinged)
SS I 3, 113–15

Velkommen Hjem, til Baronen

(Baronen reed engang i Ring)
SS III 2, 45–47

Velkommen hjem Robert Hornemann

(Velkommen hjem, vor gode Bob!)
SS I 3, 116–17

Venetianerne eller Venskab og Kjærlighed

SS II 5, 164–274

Vesle-Hans'es Eventyr i Skoven. Børnevise om barnlig Kjærlighed

Fra Børnesange. Nr. 3
(Vinteren er kommen)
SS I 2, 408–09

Vinterblommer i Barnekammeret. Original og fri oversat Samling for Børn Kra. 1840

SS I 2, 266-89

Vintersang

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 14
(Skyer Skyer jage)
SS I 2, 274–75

Vintervise for Tjømingerne

(Og Gud ske Lov vi er her igjen)
SS I 2, 333–35

Vinægers Fjeldeventyr af Siful Sifadda

SS II 5, 299–342

Vise om Syne-Martha paa Veitastrand i Sogn

(I Sogn har Herren aabenbart)
SS I 3, 64–67

«Vord lys!» Cantate af Henrik Wergeland ved Højtideligheden i Vor Frelsers Kirke i Kristiania, 24de Juni 1840, i Anledning af Bogtrykkerkunstens Opfindelse

(«Vord Lys!» Det forkyndes i evigt Endnu)
SS I 2, 298–302
Før Talen:
Efter Talen:

Vormens og Glommens samstevne

(Skjøn-Vorma, det yndige Mjøs-barn svam)
SS I 1, 292

Vort Sprog er armt

Fra Stockholmsfareren No 2. 3 akt, 5. scene. Chor af Arbeidsstokken
(Vort Sprog er armt)
SS II 4, 133–34

Vuggevise. Om Sommeren skal vi synge

Fra Vinterblommer i Barnekammeret. Nr. 8
(Ude blæser Sommervind)
SS I 2, 271–72

Æggedosisvise 17de mai 1840

(Jeg har et Perlehumør i dag)
SS I 2, 295–96

Melodier

Komponister og arrangører

Adrian, Benedicte (f. 1963)

Agnestig, Carl-Bertil (f. 1924)

Albertsen, Per Hjort (1919–2015), arr.

Alnæs, Eyvind (1872–1932)

Alnæs, Eyvind (1872–1932), arr.

Anonymus

Anonymus = «Musiken af en norsk Student»

Anonymus = «Musiken af».[intet navn, bare en tegnet krans]

Anonymus =«Svensk tone»

Anonymus = «Salmemelodi fra 1569»

Anonymus, arr.

Arne, Thomas Augustine (1710–78)

Bach, J. O. (1844–1918)

Baden, Conrad (1908–89)

Bangert, Emilius (1883–1962)

Bay, (David Vilhelm) Rudolph (1791–1856)

Beck, Thomas (1899–1963)

Beck, Thomas (1899–1963), arr.

Behrens, Johan Diederich (1820–90)

Behrens, Johan Diederich (1820–90), arr.

Bellman, Carl Michael (1740–95)

Berg, B.C. (–)

Bergrud, Gunleik (f. 1942), arr.

Beyer, Frants (1851–1918)

Bjerregaard, Henrik Anker (1792–1842)

Bjørgum, Olav (f. 1934), informant

Blom, Christian (1782–1861)

Bohlmann, Georg Carl (1838–1920)

Boom, Johan van (1807–72)

Breidenstein, H. K. (–)

Brej(i)by, Ole (f. 1852)

Bremnes, Lars (f. 1964)

Brøgger, C. (–)

Bull, Ole (1810–80)

Bøhn, Ole (1803–83)

Baagø(e), Peder Gerhardt (1829–1907)

Conradi, Johan Gottfried (1820–90), arr.

Cronhamn, Johan Peter (1803–75)

Crusell, Bernard (1775–1838)

Dahl, Emma (1819–96)

Dedekam, Sophie (1820–94)

Dyrud, Torbjørn (f. 1974)

Egeberg, Frederikke (1815–61)

Eggen, Erik (1877–1957)

Eggert, Joachim Nicolas (1779–1813)

Eggum, Kjersti Østnes (f. 1964), arr.

Elling, Catharinus (1858–1942)

Eriksen, Reidar (–), arr.

Eskesen, Morten (1826–1913)

Fabricius, Jakob (1840–1919)

Formoe, Terje (f. 1949)

Frijs, Emil (1886–?)

Gaathaug, Morten (f. 1955)

Gehrike, F.L. (–)?

Glück, Johann Ludwig Friedrich (1793–1840)

Grieg, Edvard (1843–1907)

Groven, Eivind (1901–77)

Grøndahl, Agathe Backer (1847–1907)

Gunneng, Edvard (1883–1974)

Gyllenhaal, Mathilda (1796–1863)

Habbestad, Kjell (f. 1955)

Hagen, Guren (f. 1959)

Hagen, Sofus Albert Emil (1842–1929), arr.

Halse, Kristian (1858–1939), arr.

Haslerud, Christian (1834–1921)

Haugen, Knut Avenstroup (f. 1973)

Hauger, Kristian (1905–77)

Haydn, Joseph (1732–1809)

Hegstad, Arnulf (f. 1926)

Heiberg, Johanne Louise (1821–90)

Helldén, Daniel (1917–98), arr.

Hernes, Kristian (f. 1976)

Hilde, Theodor (1836–1904)

Hoff, Erik (1832–94)

Holmboe, Tone Groven (f. 1930)

Holst, Elling Bolt (1849–1915)

Hurum, Alf (1882–1972)

Høie (Gundersen), Karen (f. 1952)

Haarklou, Johannes (1847-1925)

Ibsen, Lars Møller (1786–1846)

Jacobsen, Morten (f. 1952) nedtegner

Johansen, David Monrad (1888–1974)

Jørgensen, Jørgen (–)

Jøsvold, Peter O. (1865–1952), arr.

Kapstad, Egil (1940–2017)

Kiefer, August (–)? (kan være F.L. Gehrike)?

Kjeldaas, Arnljot (1916–97)

Kjerulf, Halfdan (1815–68)

Kleiberg, Ståle (f. 1958)

Klein, Bernhard Joseph (1793–1832)

Klewe, Andreas (1832–1903)

Kolsrud, Sigurd (1888–1957)

Koppang, Ole (1842–1934)

Koppang, Ole (1842–1934), arr.

Kristoffersen, Dag (1904–86), arr.

Kuhlau, Friedrich (1786–1832)

Kunzen, Friedrich Ludwig Emilius (1761–1817)

Kvam, Terje (f. 1944)

Kvandal, Johan (1919–99)

Kaada, John Erik (f. 1975)

Lammers, Thorvald (1841–1922)

Langballe, P.C. (–1896)

Lasson, Nils Quist (1836–76)

Lasson, Peder Carl (1859–83)

Lehmann, Frederikke Barth (1819–1904)

Lehmann, Theodor (1847–?)

Lemming, Fredrik Carl (1782–1846)

Lillebjerka, Sigmund (1931–2015)

Lindblad, Otto (1809–1864)

Lindeman, Just Riddervold (1822–94)

Lindeman, Ludvig Mathias (1812–87)

Lindeman, Ludvig Mathias (1812–87), arr.

Lindeman, Peter (1858–1930)

Lisle, Claude Joseph Rouget de (1760–1836)

Lunde, Johan Backer (1874–1958)

Luther, Martin (1483–1546)

Lübbert, Otto (1828–64)

Lystrup, Geirr (f. 1949)

Manneråk, Alfred (1902–95)

Millard, Virtue (–)

Mo, Hans Mathias (1835–1920)

Mo, Hans Mathias (1835–1920), arr.

Mortensen, Rasmus (1894–1942)

Mozart, Wolfgang Amadeus (1756–91)

Muth-Rasmussen, Paul Diderich (1806–55)

Myhren, Dagne Groven (f. 1940)

Neumark, Georg (1621–81)

Nicolai, Philipp (1556–1608)

Nielsen, Carl (1865–1931)

Nielsen, Emil (1877–1942), arr.

Nielsen, Ludvig (1906–2001)

Nielsen, Oscar (1845–1909?)

Nordheim, Arne (1931–2010)

Nordheim, Eivind (1888–1970)

Nordraak, Rikard (1842–66)

Nordraak-Feyling, Gudrun (1896–1984)

Nourrit, Adolphe (1802–39)

Okkenhaug, Paul (1908–75)

Olsen, Sparre (1903–84), arr.

Ottesen, Otter (1853–1937)?

Peyron, (Albertina Fredrika) Ika (1845–1922)

Philipp, Bernard Eduard (1803–50)

Pratté, Antoine Edouard (1799–1875)

Prøis, Christin Grilstad (f. 1965)

Rasch, Charles Otto Simensen (1882–1947)

Ravnkilde, Niels (1823–90)

Reidarson, Per (1879–1954)

Reissiger, Friedrich August (1809–83)

Rietz, Julius (1812–77), arr.

Ring, Oluf (1884–1946)

Ring, Oluf (1884–1946), arr.

Risnes, Ulf (f. 1960)

Rogert, Ditlev Ludvig (1742–1813)

Rostad, Georg Fredrik (1819–?)

Roverud, Lars (1776–1850)

Roxendorff, Carl Gustaf v. (1797–1838)

Rung, Henrik (1807–71)

Røed, Ivar A[ndreas] (1900–76)

Sande, Olav (1850–1927)

Sande, Olav (1850–1927), nedtegner

Schartum, Johannes (1897–1964)

Schediwy, Ferdinand Giovanni (1804–77)

Schicht, Johann Gottfried (1753–1823)

Schjelderup, Gerhard (1859–1933)

Schjelderup, Mon (1870–1934), arr.

Schmuckert, Eduard (–)

Schram, Peter (1819–95)

Schütze, Alfred Eduard (–), arr.

Schulz, Johann Abraham Peter (1747–1800)

Schytte Jensen, Caroline (1848–1935)

Selmer, Johan (1844–1910)

Selte, Rebekka (1890–1975)

Simonsen, Melvin (1901–96)

Sinding, Christian (1856–1941)

Smith, Andrew (f. 1970)

Solberg, Veslemøy (f. 1964)

Sperati, Paolo (1821–84), arr.

Stang, Erika (1861–98)

Steen, Gunnar A. (f. 1950)

Stunz, Joseph Hartmann (1793–1826)

Svendsen, Johan (1840–1911)

Svensen, Karl (1859–1932)

Söderman, Johan August (1832–76)

Søraas, Lars (1887–1976)

Thommessen, Mimi (1906–83)

Thommessen, Olav Anton (f. 1946)

Thommessen, Reidar (1889–1986)

Thomsen, Adolf (1852–1903)

Thoresen, Lasse (f. 1949)

Thrane, Waldemar (1790–1828)

Tveit, Sigvald (f. 1945) arr.

Udbye, Martin Andreas (1820–89)

Udbye, Martin Andreas (1820–89), arr.

Ursin, Christopher/Kristoffer (1870–1920)?

Vedøe, Camilla (Camilla Wergeland [Vidø]) (1842–1900)

Vidø, Camilla

Vogt, Herman (f. 1967)

Weber, Johann Rudolf (1819–75)

Weyse, Christoph Ernst Friedrich (1774–1842)

Widding-Ingebrictsen, Christen (1910–63)

Wilms, Johann Wilhelm (1772–1847)

Winter-Hjelm, Otto (1837–1931), arr.

Waaler, Fredrikke Amalie Holtermann Rynning (1865–1952)

Ørbæk, Hans Børre (1909–79)

Øydegard, Ola (1876–1947)

Åhlström, Olof (1756–1835)


Noter:
n1. skal være 27de
n2. Ikke sett, tapt?
n3. av Wergeland?
n4. [Claus Pavels?]
Kirsti Grinde og Anne Jorunn Kydlands Musikk til Henrik Wergelands dikterverker er lastet ned gratis fra bokselskap.no