Det er sagtDet er sagt] Eneste kilde som eksplisitt er nevnt er «professor Monrads» anmeldelse av Catilina (se egen kommentar), det er uklart hvilke andre kilder hun sikter til. Det kan være Paul Botten-Hansen i Illustrered Nyhedsblad i 1863, og H. Jægers Henrik Ibsen 1828–1888, også utgitt 1888. om Digteren Henrik Ibsen at han ei alene er en indelukt Natur; men en mørk satirisk Skeptiker, der ser kritisk og tvilende udover Livet uden at give sig af med at løse Livets Gaader; – eller det er som om hele hans Digtning blot er et eneste stort Spørgsmaal, det er som viser han os Skyggesiderne af Livet uden tillige at løfte en Flig af Forhænget. De, der har fulgt Ibsen vil selv kunne gjøre sig en Mening op om dette. Jeg vil kun fremholde som korrekt, at medens BjørnsonBjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) i sine Nutidsdramaer kaster ud en bestemt Tanke, en Idé at kjæmpe for, og i Regelen lader os skimte en Haabets Straale midt i Tvivlens Nat, – saa opstiller Ibsen i Almindelighed blot Spørgsmaal uden bestemt at besvare disse. Han siger selv: «Jeg spørger helst, mit Kald er ei at svare».«Jeg spørger helst, mit Kald er ei at svare»] Sitat fra «Et Rimbrev», sendt til Georg Brandes og trykket i tidsskriftet Det nittende Aarhundrede, 1875. Også utgitt i Digte, 2. utgave, 1875.
Han er fra Karakterens Side overmaade tilbageholden og indesluttet – af den Grund er det vel ogsaa at han ikke ligesom Bjørnson kaster sig udi Døgnets Kamp, han siger i et Rimbrev til en Veninde:et Rimbrev til en Veninde] «Ballonbrev til en Svensk Dame», sendt til Frederika Limnell, som Ibsen gjestet i Stockholm i 1869. Publisert også bl.a. i Digte, 1871. «at han lukker sig inde i sin lune Stue, for at leve indadvendt», og han vender sig til sine Landsmænd blot gjennem sine Digterværker. «Jeg har», siger han, «en Skræk for Sværmen, vil ei stænkes til af Bærmen».
Men at denne ualmindelig dybe, rige Natur kan føle varmt og inderligt, som faa andre, det fremgaar gjennem det poetisk gribende i Flerheden af hans Digte. Henrik Ibsen er som bekjendt født i Skien 1828, det er ikke utænkeligt, slet ikke, efter min Mening, at det er de første Indtryk fra Fødebyen, denne indelukte By med storartede skjønne Naturomgivelser, som har dannet Manden. – Skien ligger som bekjendt i en dyb Dal ved Skiens-Elven omringet af høie Fjelde og Aasrygge. Efter som en stiger høiere udvides vel Perspektivet, men Fjeldene og Aasryggene stænger for Udsigten og lægger Længsler, Anelser og Spørgsmaal indi Sindet.Skien … Sindet] Sundt hadde kjennskap til Skiens geografi, ettersom hun flyttet dit i 1878 og bodde der til 1886. – Ligedan er det med Ibsens Digtning, særlig hans sidste Digterværker – de har meget at byde os – de viser os Livet, men – de er som et indelukket Landskab, de giver ingen Løsning, Tanken kan kun ane, hvad der ligger bag. Vi blir staaende ved alle disse Spørgsmaal, dette bidende Vid, denne træffende Satire. Der er ikke mere. Det blir vor egen Sag, at finde det tilsvarende i Livet og derefter søge Løsningen paa Livsgaaden. Allerede tidligere end Bjørnson fremtraadte Henrik Ibsen, han er original og upaavirket som faa, men først senere end Bjørnson vandt han Anerkjendelse som en stor Digter. Som 16-aarig Gut kom han paa Apotheket i Grimstad, da Faderens Kaar ikke tillod ham en lang, kostbar Latinskolegang. Det stod den Gang for ham selv som heldigt gjennem den farmasøitiske Examen at vinde Livsophold og derigjennem at bryde sig en GjenveiGjenvei] adgang; tilgang til Studiet af Medicin. Han opholdt sig i Grimstad i 6 Aar, og vakte Opmærksomhed i den lille By ved sin særegne Begavelse, men ogsaa Forbitrelse ved sine satiriske Vers, hvori han snertede en Del af Byens Indvaanere. Fra sine medisinske Studietimer stjal han sig Øieblikke til at skrive Vers og Digte. – Det var Datidens Bevægelser – Februarrevolutionen,Februarrevolutionen] Fellesbetegnelsen for de revolusjonære begivenheter som fant sted i Europa i 1848. Startet i Paris og spredte seg til praktisk talt alle europeiske land. Opstanden i UngarnOpstanden i Ungarn] Nyhetene om revolusjonær oppstand i Paris og Wien nådde Ungarn og utløste en blodig revolusjon. Ibsen skrev diktet «Til Ungarn» om Magyarenes kamp mot overmakten i 1848. som havde grebet Ynglingens Sind slig at det gjærede og sydede i ham og Gjæringen maatte finde Udslag – men denne Virksomhed i Poesiens og de frie Musers Tjeneste var ikke vel seet af Byens Borgere – de modne Mænd – uagtet han i Begyndelsen holdt sig inden Manuskriptets private Omraade, heller ikke var hans Arbeider heldige til at fremme hans medisinske Forstudier. Hans første dramatiske Ungdomsarbeide som udkom paa Tryk er Catilina.Catilina] skuespill, 1850. Tittelen referer til den historiske hovedpersonen i stykket. Han inspireredes til dette i Vinteren 1848–49 da han for at lære Latin gjennemgik Sallusts «Catilina» og Ciceros Taler, og optoges mindre af de sproglige og i det hele de filosofiske Vanskeligheder end af de politisk-historiske Ideer hos de klassiske Forfattere, hvis Skrifter han slugte medens de avlede i ham Planen til hans første Ungdomsfrembringelse. Han skrev Catilina færdigt i nogle faa Maaneder og sendte det til Kristiania Theater,Kristiania Theater] Christiania Theater, på Bankplassen (i dagens Oslo). Etablert 1837 med danske skuespillere. hvorfra han fik det tilbage med et høfligt «kan ikke bruges». Nogen Forlægger lod sig heller ikke opdrive – men ved en Vensen Vens] Ole Carelius Schulerud (1827–1859), sakfører Hjælp lykkedes det ham at faa det trykt paa eget Forlag under Mærket Brynjolf Bjarne.Bjarne] trykkfeil for: Bjarme
Catilina blev tildels fordelagtig omtalt af Kritikken, Professor MonradProfessor Monrad] Marcus Jacob Monrad (1816–1897), teolog og professor i filosofi, og en sentral skikkelse i estetisk og litterær debatt. Han skrev om Catilina i Norsk Tidsskrift for videnskap og litteratur i 1850. mener at den indeholder Spiren til noget stort, men der blev neppe solgt af den mere end 30 Exemplarer, Resten gik til Makulatur.
Føljetongdel 2 (10. november 1888) starter her.Kort efter at Catilina var udkommen, reiste Digteren ind til Hovedstaden med nogle Daler i Lommen for at studere. Men da han var bleven Artianer,var bleven Artianer] dvs. oppmeldt til eksamen artium, studenteksamen havde han tabt Lysten til at studere videre og kastede sig isteden oyer Læsningen af Skjønliteraturen og skrev Vers. Men dette indbragte ikke meget, saa han havde det overmaade trangt; han boede sammen med en Ven,En ven] Ole Carelius Schulerud (1827–1859), sakfører og de delte, hvad de havde at leve af; men det var ikke saa meget, at de havde Raad til at spise Middagsmad: for at dette ikke skulde blive bekjendt, gik de ud i den Tid, man spiser Middag og kom tilbage om Eftermiddagen og drak sin Kaffe med Brød til. Ibsens mest betydningsfulde Frembringelser fra hin Tid er et overmaade høitflyvende Mindekvad over Oehlenschläger (Skalden i Valhal)Mindekvad over Oehlenschläger (Skalden i Valhal)] «Skjalden i Valhal», utgitt ved hjelp av Schulerud i Christianiaposten 16. februar 1850 samt «Kjæmpehøien», et Skuespil, som opførtes paa Kristiania Theater i 1850, og som han i 1855 omarbeidede for den bergenske Scene.«Kjæmpehøien» … Scene] Kjæmpehøien, 1. versjon 1850 og Kjæmpehøien, 2. versjon 1854. Historisk drama, omhandler brytninger mellom norrøn vikingkultur og kristen Europeisk kultur. Første Ibsen-skuespill som ble satt opp på en scene. Visselig ei uden Betydning for Ibsens senere digteriske Udvikling og Retning er hans Forbindelse og Deltagelse med de senere saa bekjendte literære Størrelser, P. Botten HansenP. Botten Hansen] Paul Botten-Hansen (1824–1869), litteraturkritiker, boksamler m.m. Redaktør av Illustreret Nyhedsblad, der flere av Ibsens verker ble trykket for første gang. og A. O. VinjeA. O. Vinje] Aasmund Olavsson Vinje (1818–1870) i Udgivelsen af det satiriske polemiske Ugeblad «Adhrimner»,«Adhrimner»] trykkfeil for Andhrimner, ukeblad som utkom fra januar til september 1851, også kalt «Manden». I tillegg til satire over aktuelle politiske begivenheter ble Ibsens første dikt utgitt her under pseudonymet Brynjulf Bjarme. endskjønt dette Blad i en Tid, da Interesserne, navnlig blandt den almene Mand, var mindre, aldrig naaede et større Abonnentantal end 100 og ikke magtede at gjennemleve et længere Tidsrum end nogle Maaneder, mens de Mænd, som ledede Bladet, svang sig op over Døgnets Strid og magtede at skrive sig et Navn i Historien, der aldrig vil glemmes, saalænge Sansen for Norskhed, Frihed, Fædreland, Poesi og alt det, som er stort og skjønt, trives i Nord.
Ibsens første Arbeider er at betragte som sentimentale og vistnok umodne og mangelfulde, dog holder jeg mig til Professor Monrads Udtalelse i Tidsskrift for Videnskab og Literatur,Tidsskrift for Videnskab og Literatur] norsk tidskrift utgitt 1847–1855 da Catilina kom ud: «Dette Digts Hovedtanke», siger han, «er baade klar og skjøn, og hvor som her Ideen kraftigst rører sig, finder den nok tilsidst sin Form».
Endelig blev Ibsen ansat som BestyrerBestyrer] Ibsen var ansatt som sceneinstruktør, husdikter og instruktør. af det nettop av Ole Bull oprettede norske Theater i Bergen;det nettop av Ole Bull oprettede norske Theater i Bergen] Det Norske Teateret i Bergen ble stiftet i 1850. det var ei alene en behagelig Overgang til en fast lønnet Stilling, men tydede paa, at man endelig havde faaet opladte Øine for en eminent halv slumrende Begavelse. Han fik Stipendium af Teatherbestyrelsen for at besøge udenlandske Theatre og uddanne sig i Sceneinstruktion. Hans første Udenlandsreise gik ikke længere end til Kjøbenhavn; men senere reiste han saa vel til Berlin som Dresden, og utvivlsomt er det, at saa vel disse Reiser som hans Stilling ved Theatret har været af Betydning for hans senere Udvikling, og har lagt Grunden til det Ry han har erhvervet sig som dramatisk Forfatter. – Ikke mindre betydningsfuld for Digterens Liv var hans Forbindelser med Forfatterinden Magdalena Thoresen Forfatterinden Magdalena Thoresen] Magdalena Thoresen (1819–1903), kjent forfatter i samtiden. Ble senere Ibsens svigermor. og Kunstneren Ole Bull.Kunstneren Ole Bull] Ole Bull (1810–1880), berømt virtuos norsk fiolinist og komponist. Samværet mellem disse tre er deiligt lig Oaser i Ibsens i mangt kummerfulde og tornestrødde begyndende Digterliv. I 1858 giftede han sig med en Steddatter af Magdalena Thoresen, Datter af Presten Thoresen.en Steddatter af Magdalena Thoresen, Datter af Presten Thoresen] Susanna/Suzannah Ibsen, f. Daae Thoresen (1836–1914) Omtrent samtidig var han flyttet til Kristiania, hvorhen han var kaldet som artistisk Direktør for det derværende norske Theater;det derværende norske Theater] Kristiania norske Theater, etablert 1852. Skuespillerne snakket norsk og repertoaret skulle være norsk. Gikk konkurs i 1857. men det var saa langt fra at hans Livsstilling derved blev lysere, tvertimod lagdes der en stor Sum til hans daglige GjenvordighederGjenvordigheder] bryderi; motgang; vanskeligheter og Prøvelser. – Han havde ei alene Kamp mod Næringssorger, men mod trange Forhold, der vilde stænge Veien for en stor Aand, der søgte at bryde sig en Bane; men hans to deilige Digte «Terje Viken»«Terje Viken»] «Terje Vigen», episk dikt, utgitt første gang i Nytaarsgave for Illustreret Nyhedsblads Abonnenter i 1862, senere utgitt i Digte, 1871. og «paa Vidderne»,«paa Vidderne»] «Paa Vidderne», episk dikt, utgitt første gang i Nytaarsutgave for Illustreret Nyhedsblads Abonnenter i 1860, senere utgitt i Digte, 1871. der skriver sig fra hin Tid, viser os, at Ibsen med fuldt Føie under al sin Modgang kunde istemme med Bjørnson: «Løft dit Hoved, du raske Gut, om et Haab eller to blev brudt glimter et nyt i dit Øie, strax det faar Glans fra det Høie.»«Løft dit Hoved, du raske Gut … Glans fra det Høie»] Sundt siterer (antakelig fra hukommelsen) fra Bjørnsons dikt «Øyvinds sang» fra En glad Gut (1860), kapittel 10. Hun har forvekslet ordet «blinker» med «glimter».
*
I 3 Aar arbeidede Ibsen paa et moderne Skuespil med Motiver fra de hjemlige Forhold; dette var noget helt nyt, det var Problemdigtningens førstefødte Spire,Problemdigtningens førstefødte Spire] I 1871 formulerte Georg Brandes (1842–1927) «program» for den realistiske litteraturen, den skulle sette problemer (særlig av sosial eller religiøs art) under debatt. Sundt antyder at Ibsens Kjærlighedens Komedie (1862) var en ansats til den senere problemdiktningen. det var den første lille Handskeflig, kastet mod Samfundet,Handskeflig kastet mod Samfundet] henviser trolig til riddertradisjonen om å utfordre til duell, men kanskje også en referanse til den senere «hanskedebatten» (fra 1880-årene), som dreide seg om sedelighet, seksualmoral og likestilling mellom kjønnene og da «Kjærlighedens Komedie»«Kjærlighedens Komedie»] skuespill, 1862, om kjærlighet og/eller ekteskapsinngåelser, frihet og/eller ansvar kom ud, brød der en Storm af Uvillie løs mod den dristige unge Mand, – det forekom hans Venner, at han saa aldeles havde gjort sig umulig som Literat, at de endog tænkte paa, at interessere sig for hans Ansættelse som Undertoldbetjent.Undertoldbetjent] Sundt velger muligens å ta med denne detaljen, fordi hennes far jobbet som det samme. Men ingen Modgang magtede at kue Ibsens stærke Viljekraft og urokkelige Tro paa, at han engang vilde bryde sig igjennem. Sommeren 1863 fulgte han efter Indbydelse med paa det store Sangertog til Bergendet store Sangertog til Bergen] Sangerfest og festival i Bergen 14.–18. juni 1863 – og da hans første historiske Drama, «Kongsemnerne»,«Kongsemnerne»] Kongs-Emnerne, 1864 kort efter kom ud, syntes det som Vinden havde vendt sig, og det varslede for ham om, at han dog ikke havde kjæmpet og arbeidet forgjæves. – Samfundet begyndte endelig saa smaat at anerkjende hans Evner og digteriske Begavelse. – «Kongsemnerne» havde vist at her dog laa noget paa Bunden som kunde oparbeides, og i 1863 bevilgedes ham efter Regjeringens Indstilling et større Reisestipendium. I 1864 drog han ud betagen af stærk Uvilje over at de forenede Riger i det Aar lod Danmark udkjæmpe sin Kamp mod TysklandDanmark udkjæmpe sin Kamp mod Tyskland] Danmark mistet hertugdømmene Slessvig og Holstein til Preussen og Østerrike under den dansk-tyske krig i 1864. alene. Henrik Ibsen fandt, at Norge og Sverige svigtede sin «Broder i Nød»«Broder i Nød»] referanse til diktet «En Broder i Nød!», trykket første gang i Illustreret Nyhedsblad, 13. desember 1863. Senere utgitt i Digte, 1871. og han skrev derom et deiligt poetisk, men smerteligt tungt og alvorligt Kvad med Hentydninger til Skandinavismen,Skandinavismen] Ibsen var tilhenger av Skandinavismen i 1850 og 1860-årene, altså at Norge, Danmark og Sverige burde danne tettere og mer forpliktende bånd. som den Gang var stærkt oppe, vakt tillive og vedligeholdt af de nordiske Studenter, som samledes i Lund og i Upsala i den deilige lyse Sommertid.
Henrik Ibsen har siden 1864 paa et enkelt Besøg nær herhjemme, stadig opholdt sig i Tyskland og Italien; men at han elsker dette Landet, at Længselen efter Fædrelandet bor dybt i hans Bryst har han selv saa vakkert udtalt i Digtet «brændte Skibe»,«brændte Skibe»] «Brændte skibe», utgitt i Digte, 1871 hvor det hedder:
«Mod Snelandets Hytter
fra Solstrandens Krat
rider en Rytter
hver eneste Nat».
Og i et Digt ved Tusindaarsfesten 1872Digt ved Tusindaarsfesten 1872] «Ved Tusendårs-festen», utgitt i en rekke aviser og som småtrykk i 1872, senere innlemmet i Digte siger han; «I Natten og min Digtning bor jeg hjemme».
Føljetongdel 3 (17. november 1888) starter her.Hovedpersonerne i Ibsens Bog, «Rosmerholm»,«Rosmerholm»] skuespill, 1886 ender i Møllefossen. – Her er to Veie som Menneskeheden følger, enten stadig nedad Skraaplanet – til det sorte Fordærvelsens, Syndens, Dyb eller opad til Frigjørelse, Liv og Forsoning i Guds Barmhjertigheds Favn.
Det er især Mændene, Ibsen revser saa skarpt. Hvad han lader Biskop Nikolas udtale i «Kongsemnerne» om de norske Mænd paa den Tid: «Gaar til sin Gjerning de norske Mænd, viljeløs vimrende ved ei hvorhen, skrukker sig Hjertene, smyger sig Sindene vege som vaggende Vidjer for Vindene», lader han ogsaa gjælde i Nutiden. I Modsætning til Mændene hviler der ofte over Ibsens Kvindeskikkelser noget rent og varmt; de har den mest forsagende, opofrende Kjærlighed, f. Ex. Agnes i «Brand»,«Brand»] «dramatisk digt», 1866 der er Billedet paa den inderligste gribende Moderkjærlighed. – Som da hun imødegaar Mandens store Tanker med en hjertevarm Hentydning til sin lille Verden; det elskede Barn, hun har tabt: «min lille Kirke sank i Grus», siger hun ydmyg og betegnende. Ibsen har ogsaa skrevet et større Drama med Motiver hentet fra Verdenshistorien; det er «Keiser og Galilæer»,«Keiser og Galilæer»] Kejser og Galilæer, 1873 der skildrer Hedenskabets sidste, fortvivlede Kamp mod Kristendommen.
En av våre mest udbredte Aviser hævder:En av våre mest udbredte Aviser hævder] usikkert hvilken avis det gjelder, kanskje Morgenbladet eller Aftenposten. Også usikkert hvor sitatet ender. «at ingen norsk Forfatter i vort Århundrede, har i Løbet av mindre end 25 Aar oplevet at se det Navn baaret saa vidt omkring og sine Værker gjengivne i saa mange Oversættelser til fremmede Tungemaal som Henrik Ibsen. Og i Følge med Oversættelserne og Opførelsen af hans Arbeider paa Europas, navnlig Tysklands Scener, er kommen Fortolkernes Skarer og deres Fremstillinger af Digterens Liv og Værker. Dette er et Vidnesbyrd til alle de andre om den Magt, Digterens Tanker har øvet i hans Samtid og om den Stilling, hans Digtning har skabt ham og gjennem ham i ikke liden Grad det norske Aandsliv i den nyere Verdensliteratur. Verdensberømmelsen er knyttet til Digterens Navn – og ingen af vore Digtere, ikke engang Bjørnson har som han baaret Norges Navn udtil fjerne Strande. I 1869 drog han endog til Ægypten som KhedivensKhedivens] På denne tiden Isma’il Pasha, Ibsen kaller ham «Vicekongen af Egypten». Gjæst ved aapningen af Suezkanalen.Suezkanalen] En 193 km lang kanal i Egypt som forbinder Middelhavet og Rødehavet, åpnet for trafikk i 1869. – Denne Reise undlod ei at blive brugtbærende for Ibsens modtagelige Aand og Skarpe Iagttagelsesævne; og den bidrog til at give ham et frit Overblik over Kulturhistoriens Gang og hjalp ham til med held at gjennemføre «Keiser og Galilæer», det store verdenshistoriske Skuespil, som i sin Plan i længere Tid havde beskjæftiged ham, og som da det kom ud, ei undlod at gjøre sin Virkning, som alt fra Ibsens Pen, men som dog blev lidet forstaaet og anerkjend af de mange, som paa Grund af liden kjendskab til historien havde vanskelig for at kunne tilegne sig den store Digters brilliante Fremstilling af de fjerne Kulturstridigheder og Idekampe paa «Julian den Frafaldne’s»«Julian den Frafaldne’s»] Flavius Claudius Julianus Augustus, romersk keiser fra 361–363, kjent for å frasi seg den kristne tro. Hovedperson i Kejser og Galilæer. Tid. Vi tror, at vi alle bør samle os i Tak til Ibsen for, hvad hans Skabende og geniale Pen har bragt os; hver ny Bog av ham har ei alene revet den Store Almenhed hen i Forargelse over, eller i Tilslutning til disse Skarpe kritiske Henvendelser til Samtiden, denne RefsenRefsen] Sundt bygger opp under synet på Ibsen som samfunnsrefser, en samlende nasjonal kraft, mektig nok til å føre norsk litteratur inn i verdenslitteraturen. af Samfundets Brøst,Brøst] brist; mangel; feil denne Opriven i vore dybeste Bunder, men Værkerne har til samme Tid formaaet at samle i Beundring over Digterens Kraft, rige Evne, ualminnelige dybe Tænkning, faste bestemte Mod og Gaver til at analysere Karaktererne Skarpt – saa Scenerne blir virkningsfulde.
Det er Digterne, som oparbeider Folkejordbunden, ligesom Gartneren med sin hakke bearbeider Jorden. Digterne er de aandelige Banebrydere i et Folk; vi havde neppe naaet saa vidt i Oplysning og Udvikling, hvis ikke Digterne havde vakt Folket til aandeligt Liv. Ibsen har mere end nogen anden Fortjeneste af, at han har vakt vort Folk op til at Se Samfundets Synder – og han har gjennem sine Skrifter sat en alvorlig Diskusjon i Gang – foruden at han har bidraget til at indlemme vor Literatur som et Led af Verdensliteraturen. Dette er Ibsens Betydning for vort Folk og derfor vil SagaSaga] antakelig den norrøne gudinnen Saga sno en Laurbærkrans om hans Navn, – en Laurbærkrans, som aldrig vil visne, men bæres ud til sildigesildige] ærverdige; langtrekkende Slægter.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Karen Sundts artikkel om Henrik Ibsen, «Digteren H. Ibsens Liv og Betydning for vort Folk», ble trykket som føljetong i avisen Lister (Et blad for Farsund og omegn) i 1888.
I første del av artikkelen omtales Ibsens tidlige forfatterkarriere og utgivelsen av ungdomsverket Catilina (1850). Andre del av artikkelen behandler tiden etter at Catilina utkom, da Ibsen studerte til artium og ble kjent med Paul Botten-Hansen og A. O. Vinje, og begynte å arbeide med teater. I tredje del omtales Rosmersholm (1886), Kongsemnerne (1863), Brand (1866) og Keiser og Galilæer (1873).
Karen Sundt var forfatter og journalist. I 1885–1886 ble hun Norges første kvinnelige avisredaktør, i avisen Varden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.