Januar 1821. –

1. Var jeg i Holts Kirke, hvorhen jeg styrede Nicoline Aall i Smalslede.Smalslede – slede med sete for én person (NAOB). Vi spiste til Middag hos Hr Pastor Gyldenpalm;Hans Hagerup Gyldenpalm (1774–1827), i 1812 utnevnt til sogneprest i Holt som den gang også omfattet Vegårdshei, ladestedet Tvedestrand og Næs jernverk. Året før han døde, ble Gyldepalm prost i Aust-Nedenes Prosti (https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Hans_Hagerup_Gyldenpalm_(1774%E2%80%931827, sist redigert 09.04.2017). Se for øvrig AFs prestebiografi over Gyldenpalm i Bjorvatn 2003:146–149, gjengitt etter Faye 1859:82–87. hvor der var Selskab og vi fornøyede os med at lege Juleleger. I Aften, da jeg reiste hjem igjen til Næs havde jeg saanær brækt af mig det ene Been, da det blev viklet ind i Sleden, hvorved jeg faldt omkuld og blev slebt et Stykke ved.Fire overstrøkne ord: «det mit ene Been». Om Aftenen havde jeg vel ondt i det, men den anden Dag var det næsten godt igjen. –

4. Var det Selskab paa Næs, da vi skulde spille Comedie nemlig «De pudserlige Arvinger[»],De pudserlige Arvinger eller De Ulykkelige, enakters komedie av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, originalens tittel: «Die Unglücklichen». Handlingen foregår i nærheten av Haag i Holland (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr1975.htm). og den lille Uglspil paa Beausolgaard et Lystspild i 3 Acter.Den lille Uglspil og Syvsoveren, eller Gengangeren paa Beausolgaard, komedie i 3 akter av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, originalens tittel: «Der Wirrwarr, oder Der Muthwillige», bearbeidet og oversatt 1807 av Knut Lyhne Rahbek (1760–1830) etter den franske oversettelsen ved Jean André Bourlain Dumaniant (1752–1828) (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr1531.htm). – I det første Stykke spilte Nils J: Kjær.Niels Jørgen Kjær (1798–1892), kontorist og bokholder på Næs jernverk. Petter Falk, Hartman, Parykmageren [Caspar Falk]. Nicolai Aall, Poeten [Edvard Due]. Jomf: Lundby Poetinden. Jomf: Smith Fransiska [Falk]. Hartman, Kamerjunkeren [Herman v. Falkenau]. Laura Aall, Skuespilderinden [Madam Sommer]. Nicolay Spillemanden [Mads Qvint]. Jørgen Jægeren, og Nicolai Aall fra Porsgrund [Tjeneren] Frederik. – I det annet Stykke spilte Nicolai, Charles; Jomfru Smith Hr Beausol. Jomfru Lundby Fru Beausol. Nicoline Aall, Agla[e]. Jeg Capitainen. Jomfru Finne Josephine. Hartman St. Firmin [de Pourgeolettes] Jørgen Jacob. Stykkene gik rigtig meget godt adskillige blandt de Spillende gjorde deres Sager |Faye III 3 s. 6| meget godt. En temmelig stor Stue brugte vi til Theater og vi havde ordentlige Coulisier, Teppener osv. –

7. Er den sidste Dag, vi ere paa Næs, da vi i Morgen skal reise tilbage til Drammen. I Aften fornøjede vi os alle med at spille Kort, nemlig «den sorte Knægt».Det er nok det klassiske kortspillet Svarteper AF viser til her, hvor kløver knekt fjernes og resterende 51 kort deles ut. I all enkelhet går spillet ut på å bli kvitt kortene så fort som mulig ved å samle par – og ikke sitte igjen med spar knekt = Svarteper! –

8. I Dagmorges Klokken henved 6 reiste vi fra Næs. – De laae alle, da vi reiste undtagen Nicoline, der var oppe forat skjænke Thee til os; Aall og hans Kone bad jeg farvel med paa Sengen, med de øvrige gjorde jeg det i Gaaraftes. – Klokken 10 i Aftes kom vi til Portsgrund, hvor vi laae Natten over hos Kjøbmand Møller, Aalls Svoger.Kjøpmann og skipsreder Hans Eleonardus Møller d.e. (1780–1860) og Inger Møller f. Aall (1774–1856) i Porsgrunn. Om Tirsdagen den 9^de kom vi endelig til Tangen henved Klokken 12 om Natten, den følgende Dag neml. Onsdagen bade vi os Lov paa Skolen, da vi endnu vare trætte af Reisen og jeg reiste ud til Linnæs –

14. Var jeg paa Comedie, hvor Amerikaneren blev opført.Amerikaneren, lystspill i 4 akter av Camillo Federici alias Giovanni Battista Viassolo (1749–1802), språk: italiensk, bearbeidet av Wilh. Vogel som «Der Amerikaner» (1772–1843), språk: tysk, og oversatt av Knud Lyne Rahbek (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr168.htm). Det ser ut som dette lystspillet først ble satt opp på Det kongelige Teater i København så sent som 27. oktober 1827. Palludan, N Rohde, Blauenfeld, Jf Thorne o f spildte. –

17. Var jeg i et Familieselskab hos J: Borgen paa Lillemoen.Jens Peter Borgen (1772–1854), kjøpmann på Bragernes, gårdbruker i Strømsgodset og eier av Lillemoen fra 1806–1856. Som forpakter av Drammens bybro 1818–1834 tjente han en formue på bompengene (Borgen 2004:46, 270f.). –

20. I Aften gik jeg ned til Gabriel Faye forat hilse paa J. Aall, hos hvem vi vare i Julen, og som kom did i Aften. Jeg laae der Natten over, |Faye III 3 s. 7| da det den følgende Dag, Søndagen, skulde være Selskab for Aall.Her dukker skrivemåten «Aall» med to l’er opp første gang i dagbokrekken. Den andre l’en ser ut for å være lagt til i etterkant både her og andre steder i originalen. Som beskrevet i innledningen har utgiver valgt, som ett av få etternavn, gjennomgående å standardisere navnet til dagens skrivemåte «Aall». Om Aften spilte jeg Treset og vandt den store Capital 6 s. –

22. I Dag var jeg oppe Klokken 5, forat bede Farvel med Aall, som da skulde reise til Christiania som Stortingsmand.Jernverkseier Jacob Aall var innvalgt som 1. representant for Nedenæs og Raabygdelagets Amt på det 3. ordentlige Storting 1821–1823. –

29. Hele den forrige Uge undtagen Mandagen var jeg ikke paa Skolen, da jeg havde en Art Neldefeber,Nældefeber (Urticaria) – dansk begrep for Elveblest eller neslefeber, vanligvis en allergisk reaksjon som gir «En flyktig rød opphovning av huden ledsages av kløe» (Kåss 1999:81). og maatte derfor holde mig inde. Jeg var paa Linæs og tilbragte Tiden med at læse. – Kongens Fødselsdag den 26 var det Middagselskab i St Olufs Klub og Bal i Borgerkluben.St. Olufs Klub og Borgerklubben var to forskjellige selskapsklubber på 1820-tallet. Borgerklubben (1820–1832) spilte en relativt stor rolle i Drammen på 1820-tallet, og spesielt en markering skulle utløse en heftig debatt i avisspaltene. Det var da det høsten 1820 ble holdt fest for den radikale og omstridte krigsråd Flor, for å feire at han var innvalgt på Stortinget. Festen ble holdt i Borgerklubbens lokaler i Madame Henningsens gård og var en politisk markering av hovedpersonens holdninger. Festen og de påfølgende avisinnlegg fikk hele Drammen til å «koke» over av politisk engasjement (Sellæg 1999:32). Den omstridte borgerfesten er for øvrig omtalt foran i note til dagboken 26. november 1820 (Faye III 2 s. 40). Forfatterinnen Maren Winsnes (1826–1910) forteller at det på Kongens bursdag var «gammel Skik, at alt, hvad der hørte til Embedsstand, Handelsstand eller hvad der kunde være af nogensomhelst rimelig Stand mødte frem i Borgerklubben i Uniform og festlige Klæder» (Winsnes 1880:116). «Olufs Klub» ble stiftet i 1799, året etter skrevet «St. Olufs Klub», senere også «St. Olafs Klub», før klubbens navn ble modernisert til «St. Olavs Klub» i 1923 (Sellæg 1999:24). St. Olavs Klub er nærmere omtalt i note til dagboken 27. januar 1822 (Faye III 3 s. 47f.).

31. Var jeg paa Comedie, hvor Gamle og nye SæderGamle og nye Sæder, komedie i 5 akter av August Wilhelm Iffland (1759–1814), språk: tysk, originaltittel: «Alte und neue Zeit», oversatt av skuespiller og instruktør Frederik Schwarz (1753–1838), oppført første gang på Det kongelige Teater i København 1795 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr901.htm). I Drammen ble komedien satt opp i Det forenede dramatiske Selskab 7. februar 1814 (Jensson 1974:361). blev opført. Palludan, Stillesen, Paul Hofgaard,Trelasthandler, bryggerieier og konsul Paul Hofgaard (1791–1843), medlem i Det forenede dramatiske Selskab. Madam P[etronelle] Kirkgaard[,] Mad [Anne Kirstine] Blo[c]k, Mad P[etronelle] Borgen spilte. Jeg fornøiede mig ikke synderlig. –

Februar 1821

3. Var jeg paa et lille Bal hos Gabriel Faye; første Dands dandsede jeg med Caroline Egidius og Borddandsen med Mine Egidius.To av døtrene til tollkasserer Georg Johannes Egedius (1763–1840): Christiane Caroline f. 1806 og Wilhelmine Petrine f. 1804. Klokken 2 endte Ballet og jeg fornøiede mig særdeles godt. –

4. I Dagmorges Klokken 9 gik Nicolai Aall og jeg ud til Linnæs. Georg derimod blev tilbage paa Tangen, hvor vi havde ligget om Natten. – Vi gik Isen fra Tangen til dels |Faye III 3 s. 8| paa Skøiter, men paa den anden Side kunne vi formedelst Flod ikke komme i Land, førend der kom En kjørende, der hjalp os i Land. I Middags kom Baron Wedel fra Sanne ud til Linnæs, dog reiste derfra igjen Klokken 3 til Christiania. I Aften var Tom og Holger Collet med nogle flere hos os og vi fornøiede os med at spille Boston. Ved Bordet fornøiede Holger Collet os meget med sine Historier, især om Madam Βειλεγααρδ [Beylegaard]Margrethe Beylegaard f. Lembach (1761–1852), g. m. kjøpmann Peder Christensen Beylegaard (1765–1840) i Drammen. Ekteparet hadde sønnen William Lembach Beylegaard (1799–1873), teologisk kandidat 1823, senere sogneprest i Tønsberg 1847 og prost i Søndre Jarlsberg fra 1848 (Bie 1885:5). «Madam Beylegaard» var for øvrig datter av fogd i Buskerud William Lembach (ca. 1720–1783) og Birgithe Marie Fabricius (1741–1827), som ifølge slektshistoriske kilder må være søster av eidsvollsmannen Jens Schow Fabricius (1758–1841). og med at synge følgende Vise om P… W… af Ch… Charstensen.Visen er i originalen gjengitt i to spalter på siden, hvor tallene i venstre kant refererer til anmerkningene nederst i høyre spalte.

1 Her forleden gik du ned
2 sladrede for Mutter
at du megen Uret led
3 af de Satans Gutter. –
4 Hun da vogned gamle Peder
af sin søde Slummer
Peder! Du maa ikke sove mere
5 Petter lider Kummer: –
«Hvo forstyrrer Husets Roe
Udbrød gamle Peder
kan man ei i Fred her boe
skal jeg banke Eder. –
Petter svarede paa Stand
min Kjole er borttagen
mistænkt har jeg dog en Mand
det er Hovedsagen. –
Peder blev saa splinter gal
da han hørte dette
flux han render og paa Sal
dem irettesætter. –
Hvo har stjaalet Kjolen her
tordnede den Vrede
6 du Hr Holger mistænkt er
tilstaae strax paa Stede
Nei sandelig har jeg det gjort
saa tog Holger Ordet
Jeg giemte kun hans Kjole bort
og la den under Bordet.

Anmærk
NB 1. Du Πετερ [Peter] Wettergreen
2. Mutter = Madam Beilegaard
3 Satans Gutter = Tom & Holger Collett og Claus Winsnes.
4 gamle Peder = P Beilegaard
5 Petter = P. Wettergreen
6 Holger = H Collett

|Faye III 3 s. 9|

11. Var jeg borte hos Collett, Georg var syg; I Eftermiddag var Leutinant H: Finne, Tom, Holger Collett og jeg ude paa Dramsfjorden forat gaae paa Skøiter. –

12. Var jeg paa Comedie hvor «Faldsk Undseelse»Falsk Undseelse, komedie i 4 akter af August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, originaltittel: «Die falsche Scham», oversatt og tilrettelagt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823), oppført første gang i København 1798 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr651.htm). Ikke treff på dette stykket verken i Jensson 1974 eller Sellæg 2000. blev opført[:] Thorne, [A. C.] Grønner, N[iels] Rhode, Ch[ristian Dorph] og Didrik Cappeln,Mest sannsynlig Christian Dorph Cappelens bror, «Optikus paa Bragernæs» Didrik von Cappelen (1795–1831), som ifølge kirkeboken 1. mai 1831 hadde «i Melancholie skudt seg» (Thomle 1896:67 / Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fb/L0001: Ministerialbok nr. II 1, 1830–1847, s. 297). Bare måneder før selvmordet hadde han giftet seg med den 20 år eldre kjøpmannsenken «Mad^me Anne Magrete sal Lather født Sundt» (1775–1858) (Thomle 1896:68 / Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fc/L0001: Ministerialbok nr. III 1, 1830–1853, s. 108). Stillesen, Mad: T[h]ams, Mad: Lund o f spilte. – Stykket gik meget godt og jeg fornøiede mig godt. –

16. Var jeg ude paa Linnæs i Selskab. –

18. I Dag kom Aallene«l» føyd til i etterkant. ud til Linnæs til os. Vi fornøiede os med at gaae paa Skøiter og spille Kort. – Jeg skrev et Brev til Jacob Aall. –

Svar paa, hvad et Epigram er, til en Dame – af en Tysker

Wie ist ein Epigram
Fragt mir dein holder Mund.
Es ist mir deiner Blick
Man fühlt ihr nur beschreibt ihr nicht

• 1) L’emperatrice est trés belle, mais il est dommage, qui elle aye un nez-rond (har en runnd Nese, ɔ: er en Neron)
• 2) Napoleon a des N: mis partout (har sat n: overalt ɔ: har Fiende overalt)

25. Var jeg paa Tangen hos Gab: Faye; om Aftenen spilte jeg Treset.

Marts 1821

1. Var jeg paa Comedie, hvor Jacob von TyboJacob von Tyboe, eller Den stortalende Soldat, komedie i 5 akter av Ludvig Holberg (1684–1754), oppført første gang 1722, premiere på Det kongelige Teater i København 1749 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/pnr1229.htm). Komedien skal ha blitt satt opp på Det forenede dramatiske Selskab i 1810 (Jensson 1974:335). blev opført[.] Jacob var Bjørn. Stygotius – Palludan. Jesper = Blauenfeld. – Peder = N. Rhode + Jane – E Smith. Christof = UdbyKjøpmann Søren Udbye (1794–1847), gift 1825 med Marie Margrethe Stillesen (1804–1830). osv. Stykket gik godt og jeg fornøiede mig meget godt. – Palludan spilte som sædvanlig meget godt, men denne var det desto besynderligere, da han ei fik sin Rolle[n] førend i Gaar da det var Generalprøve; thi B[j]ørn skulde haft Stygosius Rolle, men frasagde sig den, om Aftenen før Prøven skulde være |Faye III 3 s. 10|

4. Fastelavens Søndag fulgte Gabriel Faye og jeg med O: N: LøbergOle Nicolay Løberg, se note i dagboken 23. februar 1820 (Faye III 2 s. 30). Det er noe uklart hvilke av døtrene til forvalterekteparet Andreas og Anna Olsdatter Løberg AF nevner fra ballet i Kongsberg, men «Jetta» er nok Welgjerd Endriette som i 1825 ble gift med Hans Holmboe (1798–1868), senere rektor på Bergen katedralskole og stortingsmann. Den «Jomf M: Bonnevie» AF danset borddansen med, er trolig en av døtrene til sorenskriver Niels Cornelius Bonnevie (1756–1836), muligens Maren Christine Bonnevie (1801–1838), senere gift allerede måneden etter ballet med sin fetter, byfogd Niels Andreas Thrap (1793–1856) (Bonnevie 1931:46, 99f.). op til Kongsberg paa Bal. Vi toge ind hos Løbergs Fader, med hvem vi fulgte paa Bal[l]et, da det var offentlig Bal. Vi begynte at dandse Klok: 7 og holdt paa til 1., da Ballet paa dette Klokkeslet efter dets Love ophørte. Jeg fornøiede mig meget godt, naar jeg undtager at jeg maatte dandse med Støvler, fordi jeg havde glemt mine Skoe igjen i Drammen. – 1^ste Dands dandsede jeg med Jetta Løberg og Borddandsen med Jomf M: Bonnevie. Damerne vare mange, og de fleste dandsede meget godt; De dandsende Mandfolk vare ei synderlig gode Cavalierer og saa faae, at Fruentimmerne maatte dandse med hinanden indbyrdes. – Beværtningen var simpel, men billigere end paa de offentlige Baller i Almindelighed, fEx 1 Flaske BiskopBiskop – eller bisp – er en eldre punsjedrikk av rødvin, sukker og essens, kjent i Norge fra slutten av 1700-tallet og de første tiårene etter 1800. Navnet har punsjen fått etter fargelikheten med biskopens drakt ifølge ordbøkene (https://ordbokene.no, nedlastet 28.11.2022). I Elisabeth Truchs Huusholdnings- og Koge-Bog fra 1843 får vi servert følgende oppskrift på en slik punsjedrikk: «Til 3 Flasker Rødviin skrælles det gule Skal af 2 Pomerantser og 1 Appelsin; herpaa kommes 8 Lod fiinstødt Raffinade, hvormed skallene stødes. Naar de ere udstødte, kommes de i en Pande tilligemed Saften af 2 Pomerantser og 1 Appelsin, Heri kommes 1 pd. fiinstødt Raffinade og 1 Flaske Viin, hvormed det faaer et Opkog. Derefter kommes den i en Tarin og tildækkes vel. Efter at have staaet nogle Timer, affsiles den og opblandes med den øvrige Viin» (Truchs 1843:247f.). kostede 48 sk osv[.] Den følgende Dag reiste vi efterat have spist Middag, igjen tilbage til Drammen. Forvalter Løbergs, hos hvem vi logerede ere forekomende, gjæstfrie og snille Folk. Jomfru E: Løberg er en godlidende Pige saavel hendes øvrige Søskende. –

6. Var jeg ude paa Linnæs, hvor der var nogle Fremmede. –

11. Var Stillesens hele Familie tillige med nogle andre ude paa Linnæs til Middag og bleve der ogsaa til Aftenen. Vi fornøiede os med at spille Kort skrive Sedler osv. –

19. Jeg har nu paa nogle Dage ikke været paa Skolen, da jeg har ondt for Brystet – I Dag reiste Fader til Svelvigen, for derfra med Skibet Prinds Christian at seile til L[e]ith i Skotland |Faye III 3 s. 11|

20. første Markedsdag, spadserede jeg fra Linnæs ind til Byen; om Eftermiddagen gik jeg ned til Gabriel Faye, hvor jeg laae om Natten. Anden Markedsdag kjøbte jeg for mine Markedspenge, som bestod af 1 Sp en smuk Jagtseng. Til om Aftenen fik jeg af Tante Madsen, Billet til Comedien Edvard af Skotland.Edvard i Skotland eller Flygtningens Nat, historisk drama i 3 akter av Alexandre Duval («Édouard en Écosse, ou La nuit d’un proscrit»), fritt oversatt av Niels Thoroup (1778–1823) etter Kotzebues omarbeidete versjon («Eduard in Schottland, oder Die Nacht eines Flüchtl») (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr552.htm). AF overvar denne forestillingen i Det forenede dramatiske Selskabs lokaler i teatret på Grønland onsdag 21. mars 1821 (Jensson 1974:359f.). Den hvitmalte teaterbygningen ble oppført på innmarka til Nedre Strøm gård og stod der i ensom majestet mellom bordstabler og gressenger som byens teaterhus fra 1806–1836 (Sellæg 2000:25ff.). – De Spillende vare Christian Cappeln = Edvard; Rhode = Argyle[;] Madam Lund = Lady Arthur [Athol]. Jf Stillesen, Mrs Mactonald [Malwina Macdonald], Hatting = [Hertug af] Cumberland, Bjørn – Lord Arthur [Athol]. Hans [Faye] Holst = Tom osv. – Stykket gik meget godt, og er et af de interesanteste Stykker jeg har seet, saavel for dets Indhold som de skjøne Charakterer, som deri skildres. – Jomfru Stillesen spiller som sedvanlig serdeles godt. –

22. Fik jeg Comediebillet af Stillesen til «Den afbrudte Reise»;Den afbrudte Reise, komedie i 3 akter av Louis Benoît Picard (1769–1828), språk: fransk, originaltittel: «Le voyage interrompu», oversatt og bearbeidet av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr108.htm). Dette stykket overvar AF også i teatret på Grønland dagen etter å ha sett stykket «Edvard i Skotland» (Jensson 1974:358). De Spillende vare, Christian, Didrik og Michal Cappelen; Elias Smith, Arbo, Madam Børresen,Trolig skipsreder Erik Andreas Børresens hustru, Anna Hermine Børresen f. Scholborg (1791–1885). Jf. Møglestu osv. Stykket blev spillet godt, naar jeg undtager Jf Møglestu; – Jeg fornøiede mig godt. – I disse to Dage har jeg været hos Stillesen. –

26. Begyndte jeg at gaae paa Skolen igjen, i hvorvel jeg ikke endnu er rigtig frisk. –

Apriel 1821

8. Var jeg paa Tangen hos G: Faye. –

15. Paa Christophers 2^den Geburtsdag forærede jeg ham et lidet Lotterie. I Dag er Collets Børn her. –

22. Var jeg for første Gang i Lier Kirke [= Frogner], hvor Hr GuddePersonellkapellan for sognepresten i Lier var på aktuelle tidspunkt Johan Fredrik Gude (1795–1884), senere sogneprest blant annet i Rygge og Drøbak (Bie 1885:3]. Gude hadde 22. mai 1820 blitt gift med sogneprestens datter Magdalene Margrethe Lechve (1801–1837) (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 410–411). prædikede. Efter Prædiken blev Moder, Jomfruerne og |Faye III 3 s. 12| jeg med flere indbudne til at spise paa Præstegaarden hos Frue Lechve,Gjester hos Christine Lovise Lechve f. Broch (1772–1857), enken etter den nylig avdøde sognepresten i Lier fra 1798–1820, Torbjørn Lechve (1760–1820), som ifølge kirkeboken døde 20. oktober 1820 (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 224–225). Sogneprest Lechve er ellers kjent for å ha startet den første faste skolen i Lier på Vivelstad i 1810 (Høverstad 1918:29). Hans etterfølger i Lier prestegjeld, sogneprest Jens Aars (1780–1834), var neppe tiltrådt i stillingen så tidlig som påsken 1821. hvor vi ogsaa bleve til Aftenen og fornøiede os meget godt ved at lege Julelege og dandse. –

23. Anden Paaskedag havde jeg en Ridetour til Byen, hvor jeg spiste til Middag hos Stillesen i Selskab med Provsten Deinbolt,Sogneprest i Vadsø og prost i Østfinnmark prosti, Peter Vogelius Deinboll (1783–1874), stoppet i Drammen på sin vei til Christiania og oppgaven som stortingsrepresentant fra Finnmarken Amt på det 3. ordentlige Storting 1821–1823. som i Dag skal reise ind til Stortinget igjen. I Eftermiddag kom S[t]illesens[,] Madam Smith og Finnes m m f hid.

29. Var jeg hos Stillesen og i Bragernæs Kirke, da Aletta og Dortea Stillesen bleve confirmerede.To av apoteker Mortens Stillesens døtre fra 1. ekteskap med Dorothea Arveschoug (1775–1811), «Aleth Kristine» og «Martine Dorthea» ble konfirmert som nr. 2 og 3 av sogneprest Søren Tybring i Bragernes kirke søndag 29. april 1821 (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 526–527). – Tybring holdt en smuk, men temmelig skarp Tale. Aletta blev syg i Kirken, men kom sig snart igjen, Om Aftenen fornøiede vi os meget godt med at dandse. –

30. Havde jeg en Spadsertour med Aletta, Dortea, Jomf. Arveskou og lille C[h]risten Stillesen omkring Hotvet og op paa Ribbansbakken.Dagen etter konfirmasjonen dro AF på spasertur med søstrene Alette Christine og Martine Dorothea Stillesen, en frøken Arveschoug og «Lille Christen Stillesen», som må være den Christen Smith Stillesen (1818–1841) som utdannet seg til lege 1840 og ble ansatt på Rikshospitalet like før han døde, bare 23 år gammel (Thomle 1885:274–280). Turen gikk via Hotvet gård og opp på Rebbansbakken, fra gammelt av en av de viktigste ferdselsårer over skogen ned til Liersund (dagens Øvre Sund), og på flere steder over mot Lier finnes det fortsatt spor av veien (Borgen 2004:337). Her gik eller rettere fløi Dortea og Jf. Arveskau fra os, saa at Aletta, Christen og jeg bleve tilbage; vi fornøiede os en Tid ved den smukke Udsigt, hvorpaa vi gik tilbage igjen. – |Faye III 3 s. 13|

May 1821

4. Toge T Collet, J. Tronhuus, H: Winsnæs og jeg en Tour op til Svartkjæn forbi St Olufs Kilde, eller Juletønden og videre over Aasen til Klopkjæn;Klassekameratene Tom John Collett, Jens Andreas Tronhuus, Hannibal Winsnes og AF fulgte i hovedtrekk den i dag så populære turveien som starter fra Bragernes torg og opp den såkalte Zik-Zaken, tar av til venstre ved inngangen til Spiralen og går videre oppover åsen gjennom Hamborgstrømskogen til Svarttjern og ned igjen til byen via Klopptjern. På veien opp passerte guttene vannkilden som i dag kalles «Jutultønna», også omtalt som «Juletønna» på folkemunne. Her hang det visstnok opprinnelig en øse, slik at alle fritt kunne leske seg på åsens beste kildevann, før byens helsemyndigheter fjernet den på 1930-tallet av hygieniske grunner. Andreas Faye nevner for øvrig «Jutultønden ved Bragernes» allerede i Norske Sagn (Faye 1833:8). Drikkevannskilden har nok fått sitt navn etter Jutulhatten, en stor stein i ura vest for Risåsen, også kalt Napoleonshatten. Opphavet til betegnelsen Juletønna har kanskje sitt opphav i at folk i tidligere tider skal ha tatt turen opp til Juletønna i Hamborgstrømskogen for å hente friskt og rent vann når juleølet skulle brygges (Buene 2020, 2021). Vi gik fra Byen Klokken 6 og kom tilbage Kl 8 om Aftenen og fornøiede os godt, især da vi fra mange Steder havde en vid og smuk Udsigt. –

6. Blev jeg i Lier Kirke da Netta ThorneAFs tremenning Anthonette (Netta) Frederiche Thorne (1805–1876), datter av kjøpmann Amund Linnes Thorne (1772–1827), bosatt på en av Linnesgårdene på aktuelle tidspunkt (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 530–531). blev confirmeret af Gudde.

9. I Dagmorges Klokken 2 kom fader tilbage fra Schotland, men har paa Overreisen havt det Uheld at brække sin høire Arm af Led ved Skuldren; han er endnu ikke god i den.

20. Var jeg hos Amtmand Collet.

23. I Aften havde jeg en Spadsertour til Linnæs med Aletta Stillesen. –

24. I Aften var jeg hos Stillesen da Cappelen fra HoffDiderik von Cappelen (1795–1837), proprietær på gården Hof i Hurum (Thomle 1896:128). var der. Da vi havde spist bleve vi næsten alle elektriserede.Elektrisere – overført betydning: begeistre (sterkt), oppildne (NAOB). –

27. Kjørte Aletta, Trine og jeg, Dortea, Maren og Georg ud til Solum, hvor Arveschau boer.Kjøpmannen Ulrich Fredrik Arveschoug (1772–1840) var proprietær på Store Solum gård i Skoger og en sentral aktør i Drammens teaterliv. Både proprietæren og hans hustru Barbara Anette Arveschoug f. Kirkgaard (1773–1842) var ivrige amatørskuespillere. Datteren Lovise Wilhelmine Arveschoug (1809–1943) ble 1830 gift med Herman Christian Collett (1807–1878), byens fremste amatørskuespiller på midten av 1800-tallet (Sellæg 2000:21, Wikipedia og ulike genealogiske ressurser). Vi kom der om Morgenen, omt. Klokken 9 ½ og vare der hele Dagen. Jeg fornøiede mig uaget det regnede, meget godt dels ved at lege Juleleger, dels ved at høre paa Jomfruerne som spilte og sang. –

31. Christi Himelfartsdag var jeg paa Tangen. Da jeg havde spist til Middag tog Georg, Gabriel, Tom BakkerThomas Backer (1808–1832), sønn av Christen Backer (Backer 1898:22, se også Faye III 2 s. 29, 39). og jeg os en Spadsertour over paa Bragernes, og rundt om Langfaldøen, da vi vilde ind og hilse paa Tante Holst; men hun var ikke hjeme. |Faye III 3 s. 14|

Juni 1821

3. Var Gabriel Fayes: Schvinkes,Mest sannsynlig buntmaker, skipsreder, trelasthandler og kjøpmann Johan Gottfried Schwencke (1760–1834) med frue. Han startet også landets første potetbrennevinsproduksjon i 1804 og var Drammens første branndirektør 1811– ca. 1815 (Borgen 2004:357f.), etterfulgt i stillingen av Christopher Faye. Dette kan også ha vært buntmakerens sønn, kjøpmann Lars Israel Schwencke (1786–1843) med frue, proprietær på Nordre Gullaug i Lier fra 1809. Bjørn, Løberg[,] Herlufsen og nogle flere herude paa Linnæs.

5. I Dag Klokken 12 kom min Søster Antoinette op fra Aalborg, hvor hun i 3 Aar har været paa Comtesse Wedels Institut. Inderlig glad blev jeg ved at see hende igjen efter saalang Fraværelse, især, da hun svarede til den Forventning, jeg havde gjort mig om hende, og endnu er den gode og simple Pige som hun var, da hun reiste til Danmark. Hun har fornøiet sig godt i Danmark og i sine Ferier reiste omkring i Jylland, med nogle af hendes Medelever. Foruden Fruentimerarbeider har hun lært Fransk, Tysk, Historie, Geographie, Naturhistorie, Tegning osv. Ved Paasketider blev hun i Aar confirmeret i Aalborg. –

8. I Aften fik vi Pindselov paa Skolen.

10. 1^ste Pindsedag, reiste Gabriel Faye og jeg op til Røgen forat høre Præsten Holst prædike og forat besøge ham. Klokken henved 6 om Eftermiddagen reiste vi tilbage og fik Kjøreselskab, da vi lod Karin SchvinkeKaren Franck Larsdatter Schwencke (1809–1893), datter av proprietær Lars Israel Schwencke (1786–1843), senere gift 1829 med skipskaptein Oluf Diderik Nickelsen (1799–1865) (spredte opplysninger fra MyHeritage og Digitalarkivet). Familiene Schwencke og Nickelsen var nært forbundet gjennom flere ekteskap. og L: Tybring, som havde været paa Grini hos TybringProprietær Jakob Geelmuyden Tybring (1778–1843) som i 1819 hadde kjøpt halvparten av Grini Vestre i Røyken, yngre bror av sogneprest Søren Tybring i Drammen. og skulde spadsere tilbage, kjøre med os. –

11. I Aften vare alle Stillesens borte paa Linnæs. Det regnede meget i Eftermiddag. –

17. I Dagmorges Klokken 4 spadserede Gjertru, Marie, & Aletta Stillesen, Trina Cappelen,Anna Cathrine von Cappelen (1811–1863), halvsøster av proprietær Diderik von Cappelen, ble senere gift med tobakksfabrikant Svend Pedersen Holst (1804–1847) på Bragernes (Thomle 1896:137f.). «Trine» vokste opp i Morten Stillesens hus på Bragernes etter at moren Margrethe Wilhelmine Jahn (1781–1861) var blitt gift 2. gang med apotekeren i 1813 (Thomle 1896:127f.). Rhode, Udby, Caspersen, Lisberg[,] Georg og jeg til Svartkjæn. Efter at have besøgt St Olufs Kilde underveis, kom vi til Svartkjæn, hvor vi drak Caffe og spiste Frokost, som vi havde med os |Faye III 3 s. 15| Georg og jeg drak der Dus med JomfruerneUttrykket drikke dus (med en): slutte dusbrorskap ved å drikke et glass sammen med en (NRO 1 1983:762). og vendte derpaa tilbage til Byen efter at have tilbragt der nogle Timer meget behageligt. Klokken 8 kom vi igjen tilbage. I Eftermiddag gik jeg til Tangen til G. Faye, hvor jeg var til om Mandags Morgenen[.] Onkel Gabriel var i Aften syg. –

24. Var Netta, Magretha[,] Georg og jeg borte paa Holmen hos StillesenLystgården Stillesholmen, gnr. 26 i Lier, brukt som sommerbolig av apoteker Morten Stillesen (1768–1839) og hans familie, se nærmere i dagboken 6. juni 1823 (Faye III 4 s. 50). efter at nogle af Jomfru Stillesens havde været borte i Lunden hos os for at huske. I Dag gjorde Tante Helene Holst Barsel med en Pige.Polly Elina Holst f. 24. juni 1821, døpt i Bragernes kirke 21. august 1821 (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 132–133), se barsel hos Hans Faye Holst 31. august 1831 (Faye III 3 s. 28). Hun ble senere gift med Peter Martin Nerdrum (1805–1878), lege på Nes jernverk i Holt 1843–1846 (Stubhaug 2014:574). Hun døde på verket 12. mars 1847, bare 26 år gammel, og ble gravlagt av sin fetter, sogneprest Andreas Faye i Holt, 15. mars 1847 (Holt sokneprestkontor, SAK/1111-0021/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. A 7, 1836–1848, s. 306).

27.I Aften fik vi Lov paa Skolen, da Examen skal begynde næste Mandag.

Juli 1821

1. Var det Selskab paa Linnæs. –

3. Om Formiddagen begyndte Examenen i 4^de Classe med Fransk. Jeg blev hørt i Gedikes Chrestomathie fra Side 114 & ½ af 115[,] 134 til Le primier pas[.]Sidehenvisningene stemmer overens med Gedike 1808. Censorene [Christian Wilhelm] Garben og Torstensen. Charakter[:] meget godt.

Om Eftermiddagen Mathematik. i Arithmetiken §65 Til 3 og at uddrage v [kvadratroten] af et Tal. §15 i den anden Deel af ArithmetikenHenvisningene i matematikk stemmer i all hovedsak med paragrafenes inndeling i «Linderups Mathematik», f.eks. gjenfinnes §15 i 2. del, kapittel «II. Om Potenser, Rodstørrelser og deres Forandring» (Linderup 1807:19–21).[.] Censorene Garben og Leutenant H[enrich Christian] Finne. Char: udmærk godt. – Geometrie §130. §133 §138 – Censorene de samme[.] Char: meg: godt

4. I Formiddag havde vi latinsk Stiil[.] Charakt: Godt

I Eftermiddag Dansk Stiil «Hvilken moralsk Nytte har Historiens Studium for unge Menesker?»

6. Havde vi Latin I Horatii Satirer 2^den Bog 3 Satire – v. 20 og i Cicero de officiis Liber 1. Cap VIII. Censorer Bork. Boje [Boye] og Caserer [Georg Johannes] Egidius. – Charakteer meget godt. |Faye III 3 s. 16|

7. Græsk[.] Cap 50 af Alexander i Plutark og i Odyseen Liber III v 102 – 124[.] Censorer Bøie [Boye] og Bjørnestad[.] Charakter meget godt[.] Hebraisk Genesis Cap 2 v: 10 – 15. Cap 7. 11 – 14. Udmærket godt

9. I Formiddag i Kofods store Historie om Ludvig 9 i Frankrige Side 191 om den franske Revolution. Side 1314 – 1316 om Hendrik 8 i Engeland[.] i Kofods Geographie om Elben om dens Bifloder, om Mecklenburg og om PeleponæsHans Ancher Kofod (1777–1829), lærebokforfatter og overlærer ved Metropolitanskolen i København. I 1799 ble han cand.theol., men gikk videre for å studere historie og geografi på et seminarium opprettet for latinskolelærere. For ettertiden er han spesielt kjent som en fremtredende lærebokforfatter innen begge disse fagene, og som historiker var han tilhenger av den levende fortelling. Hans lærebøker utkom i mange opplag gjennom hele 1800-tallet og oppnådde historisk høye opplagstall. Han oversatte dessuten 3. utgave av Brockhaus’ tyske Konversationsleksikon til dansk fra 1816–1828 (https://biografiskleksikon.lex.dk/H.A._Kofod, publisert på nett 18. juli 2011). Tatt i betraktning de mange titlene og utgavene av Kofods lærebøker innen geografi og historie, er det ofte vanskelig og tidkrevende å fastslå nøyaktig hvilke passasjer AF ble hørt i. Av hans henvisninger i historie kan det fastslås at s. 191 er i samsvar med Kofod II 1812:191ff. (om «Frankerig som Republik») og s. 314ff. (om «Henrik den 8de») [«Side 1314–1316» må være feilskrift hos AF]. I geografi kan man lese om Elben med sideelver og fyrstedømmet Mecklenburg i tidligere nevnte Kofods Lærebog i Geographien for Begyndere (1810), kapitlet om «Rhinforbundet» s. 214ff.) og om Peloponnes-halvøya i kapitlet om «Det osmannske eller tyrkiske Rige» 243ff. – Censorer Arbo og Forvalter Schetyli.Magasinforvalter, eidsvollsmann og stortingsmann for Drammen, Nicolai Scheitlie (1753–1824). Charakter to udmærket godt. – I Eftermiddag Tysk i Vilhelm TellFriedrich Schiller (1759–1805) skrev dramaet om skytteren Wilhelm Tell i 1804, først oversatt til norsk i 1872 ved Matias Skar (1846–1927). Det bygger på et sagn fra den sveitsiske kantonen Uri tidlig på 1300-tallet. Mange husker nok scenen der Wilhelm i 3. akt skyter ned et eple over hodet på sin sønn (Schiller 1872:106f.). Sagnet om Wilhelm Tell kan ha hatt sin opprinnelse i den danske sagnhelten Palnatoke. Saxo forteller at han ble tvunget av Harald Blåtann til å skyte et eple av hodet på sønnen sin, og stå på ski ned Kullen i Skåne (https://no.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Tell, sist redigert 21.04.2021). På sin store dannelsesreise gjennom Europa i 1831 besøkte AF byen Bürglen i Sveits, som regnes som Tells hjemby, og det lille kapellet «Tellenplatte» ved bredden av Vierwaldstättersee og foten av Axenberg-klippene i kantonen Uri, som var bygd til Wilhelm Tells ære 30 år etter hans død (Jahr 2021:275). Under besøket 30. juli 1831 skisset AF kapellet i «En Mindekrands fra svundne Dage» (Kuben, PA-1936b, Faye II 4 s. 53). 1 Act 1 Schene. Side 3. og Side 70[.] Censorerne Bøie [Boye] og Pottov[.]Dette er muligens den «Hollandske Handlende» kjøpmann Pothof på Strømsø som var fadder for ikke mindre enn fem barn fra 1818–1824, sist for AFs halvbror Christian Gerhard Faye, født på Tangen 13. januar 1824 og døpt i Tangen kirke 5. mars 1824 (Skoger kirkebøker, SAKO/A-59/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. I 2 /2, 1814–1842, s. 136–137). Charakter meget godt[.] Til Middag var jeg i Begravelse efter D: Knoff,Olaus Daniel Knoph døde 16 år gammel 3. juli og ble gravlagt på Strømsø 9. juli 1821 (Strømsø kirkebøker, SAKO/A-246/F/Fa/L0011: Ministerialbok nr. I 11, 1815–1829, s. 233–234). som i disse Dage døde hos Madam Værner.Elisabeth Værner på Tangen f. Arbo (1772–1832), enke etter kjøpmann Johan Værner (1761–1808) (Strømsø kirkebøker, SAKO/A-246/F/Fb/L0004: Ministerialbok nr. II 4, 1814–1843, s. 246–247). Han var i 2^den Klasse og havde været paa Skolen et Aar. – Hans Fader boer i Kragerøe. – Næsten hele Skolen fulgte ham til Graven. –

10. Havde vi Dansk, jeg blev hørt Side 176 i Oden til Dumhed i Platous Chrestomathie.Satiren «Oden til Dumhed» (Platou 1813:176) er skrevet av den danske juristen og forfatteren Peder Magnus Trojel (1743–1793) og ble første gang trykt i 1778. P. M. Trojel beskrives slik i DBL: «Som satiriker er T. hvas, mere en streng revser end en spøgefuld spotter» (https://biografiskleksikon.lex.dk/P.M._Trojel, publisert på nett 18.07.2011). Desuden paa forskjellige Stæder i Rethoriken[.] Censorer Bjørnestad og Potov[.] Charakt: Udmærket godt

11. Religion i Johannes Evangelium Cap 1, v 16 – 19, og Cap 3.11 – 18. Desuden i Religionslæren Bevisene for Guds Tilværelse[.] Censorerne Bjørnestad og Provsten Neumann.Jacob Neumann (1772–1848), forhenværende sogneprest i Asker og representant på det overordentlige Storting 1814, på aktuelle tidspunkt prost i Drammens prosti fra 1819 til han ble biskop i Bergen fra 1822–1848 (Neumann 1903:13f.). Han var en rikt utrustet personlighet som gjennom hele sin embetstid virket i opplysningstidens ånd (NBL2, bd. 6, s. 477f.: https://nbl.snl.no/Jacob_Neumann, sist oppdatert 29.06.2022). Under ett av sine mange besøk hos Røyken-presten Christian Holst ble Neumann imponert over hvor godt den unge gutten Andreas kjente til Snorre, og at han visste at de små kopperskillingene som ble satt i sirkulasjon på den tiden, og som ironisk ble kalt for «Sildeflis», også bar navnet «Schimmelmanns Øienstene» etter Ernst Heinrich Schimmelmann (1747–1831), dansk-norsk finansminister 1784–1813. «Han tenkte nok, da han var på prestegården i Røyken, at en måtte kunne vente seg mye av en 10–11-åring som allerede hadde så omfattende kunnskaper i Snorre og om norsk historie, og som dessuten visste om finansministerens ‘Øyenstene’» (Jahr 2021:45). Charact: Udmærket godt[.] I Dag endte Examen i 4^de Klasse. –

18. Var jeg paa Skolen, hvor Rectoren holdt en lille Tale og oplæste vore Charakterer. – I Aften Klokken 7½ reiste vi fra Drammen til Næs –

(Reisen derhen og hvorledes jeg fornøiede mig[,] see i de følgende Breve)

|Faye III 3 s. 17|

den 25 Juli 1821

Gode Stillesen!Apoteker Morten Stillesen (1768–1839) i Drammen. Halvparten av de seks følgende brevene i dagboken er datert «25 Juli».

Da Fader og Moder ikke ere hjeme, saa har jeg ingen nærmere at skrive til end Dem, da jeg har udvalgt dem i Faders deres gode Kone i Moders, og deres smukke Børn i Søskendes Sted, og da det bør sig en Søn at melde sine Forældre og en Broder sine Søskende sin Skjebne, saa vil jeg ogsaa gjøre det. – Klokken 7½ forlod vi Tangen, kjørende paa vor herlige Kurvvogn; Pettersens og Georg sadde sammen, paa et Sæde, Gabriel og 2 Aaller paa det andet og jeg var Kusk.Ordbøkene og litteraturen gir mangelfulle opplysninger om «Kurvvogn» som hestekjøretøy, en vogntype som også er beskrevet som holstensk vogn. Arkitekt og veteransbilekspert Trygve Krogsæter i Oslo antar at det er snakk om «en kurvtrille, dvs. en firehjulet trille med to seter som vender mot hverandre, og et kuskesete» (JFB Faye-arkiv: melding fra Trygve Krogsæter 03.12.2022). Vognhistoriker og «karetmager» Ole Jespersen i Aalborg, Danmark, gir på forespørsel denne beskrivelsen: «Men jeg vil tro, at der i 1821 er tale om en åben, 4-hjulet Holstensk vogn, angiveligt med træaksler og uden affjedring. Den har nok haft 3–4 sæder på række. Sæderne hængte sikkert i læderstropper eller jernbeslag på vognsiderne og dannede derved en form for affjedring af sæderne. «Kurvevogn» betegner angiveligt, at vognen har haft fading (vognkasse) af kurveflet» (JFB Faye-arkiv: e-post fra Ole Jespersen 12.07.2023). To salgsannonser fra Christiania Intelligentssedler i 1816 gir også gode beskrivelser av hva slags hestekjøretøy dette dreier seg om: [1.] «En særdeles god og i complet Stand til 6 Personer indrettet holsteensk Kurvvogn med 2de lagqverede Sæder, hvoraf det ene med Calesche, Forlæder, m. v., samt Kudskesæde med Forlæder, anvises tilkjøbs af Kjøbmand Essendrop. / [2.] Hos undertegnede er tilkjøbs en meget stærk og næsten ny Kurvvogn til fire Personer, foruden Kudsken, meget beqvem til Bagage og hvadsomhelst de Reisende maatte ønske at have med sig. / Andreas Boudin, Hjulmager» (Christiania Intelligentssedler, nr. 60, 26.07.1816). Til Laurvigen kom vi uden Uheld,Rekkefølgen av ord er skjønnsmessig endret etter AFs tallmarkeringer, noe som ikke har betydning for meningsinnholdet. naar jeg undtager Skytsgutterne, vare noget grove og et Hjul paa Vognen var meget daarligt, saa at vi maatte lade det reparere hos en Smed i Laurvigen for Heelskindet at kunne naae Helgeraaen. Klokken 1 om Torsdags Middagen naaede vi Helgeraaen, hvor vort øvrige Selskab allerede var ankommet; nemlig Hr. Jørgensen, Jomf. M. Jørgensen.«Hr. Jørgensen, Jomf. M. Jørgensen» er nok identisk med søskenparet Jochum Jørgensen (1796–1853) og Marianne Jørgensen (1802–1886), barn av proprietær Elias Winther Jørgensen (1771–1830) på Melsom, en fetter av Jacob Aall på Nes. Elias’ datter Marianne Jørgensen ble i 1827 gift med Lauritz Christian Stephansen (1801–1863), sønn av sogneprest i Tjølling Niels Sejersløv Stephansen (1775–1833). Reisefølget «Stefansen og 2 Jomfru Stefansen» bestod nokså sikkert av Lauritz Christian og to av hans søstre, kf. brevet i dagboken datert 25. juli 1821 (Faye III 3 s. 22). Lauritz Christian Stephansen skulle med tiden slå seg opp som skipsreder i Arendal (Foss 1998:364f.). Siren Faye.AFs kusine Siren Marie Faye (1802–1832), datter av sogneprest Gerhard Hansen Faye (1765–1802) og Anne Christine Grønbech Faye f. Holst (1777–1856), datterdatter av Røyken-presten Christian Holst, senere gift i Stokke 8. oktober 1824 med kaptein Henrik Christian Finne (1797–1870), best kjent som «Vei-Finne», kaptein og tollkasserer i Moss (JFB BK-slekt og Moestue 1964:173). «Vei-Finne» har æren for å ha bygd mange kjente og vanskelige veistrekninger som Vindhella, Gallerne i Lærdal, Stalheimskleivene mfl. Ridder av St. Olavs orden 1848. Det sies om Siren at hun var en skjønnhet og at hun forlovet seg hemmelig med løytnant Finne bare 14 år gammel, noe hun ikke turde fortelle sin mor før etter en stund da løytnanter visst nok ikke stod særlig høyt i kurs som svigersønner (Faye 2002:114). Stefansen og 2 Jomfru Stefansen. Kort efter vor Ankomst til Helgeraaen gik vi ombord paa en stor Lodsbaad, som skulde have den Ære at føre vort hele Selskab, men vi havde Modvind, saaat vi maatte krydse til Klokken henimod 8 da vi kom til Jomfruland, hvor vi overnattede; Alle Damerne laae sammen i en Seng, men paa tvers forat faae Rum, men vi Mandfolk laae paa en stor Sal om hverandre paa Gulvet med et Stolsede til Hovedpude og vores Kapper over os; undtagen nogle der foretrak at ligge i Hølaen. Det undrer Dem maaske at jeg har sagt, at vi laae paa en stor Sal, og det paa Jomfruland; men De maae vide at det der ligger et Slags Slot, hvor 3 Jomfruer residere, som rigtig nok ere af et tvetydigt Rygte. Klokken 2½ om Morgenen forlod vi igjen Jomfruland; men vi maatte næsten dels roe hele Veien; da vi ingen Vind havde, men derimod temelig stærk Underdønning, hvorover næsten alle vare søsyge; men jeg derimod holdt mig godt. Da vi bleve kjæde af Søen, saa lagde vi ind til Røe 2 Miil fra Næs, hvorhen vi fortsatte Reisen til Fods og kom Klokken 7½ om Eftermiddag til |Faye III 3 s. 18| vort Bestemmelsessted. Reisens Ende skal ogsaa blive Brevets Slutning. Jeg beder derfor at hilse deres gode Kone og Dem selv fra Georg og mig selv.

A Faye

Gode Gjertru.Gjertrud Sophia Amalia Stillesen (1799–1833), apotekerens eldste datter, senere gift Roede.

Forat opfylde mit Løfte og forat fortælle Dig hvorledes det gik os paa Vejen og hvorledes vi nu lever sætter jeg mig nu ned for at skrive Dig til. Vor Reise til Lands var ganske moersom, da vi kjørte saa mange sammen i en Vogn og da det om Natten ikke var saa varmt; hvergang vi begyndte at blive søvnige, saa istemte vi en Sang for at holde Øinene oppe, og dette Middel var probat. Vor Søreise tenkte jeg, skulde have blevet endnu moersomere, da vores Reiseselskab blev forøget, og det, med Damer, som stedse gjøre det behageligere; men Neptun var saa slem, at han ikke vilde lade os faae god Vind; men fordrede desuagtet at vi skulde ofre ham, som ogsaa det hele Selskab efter en kort Seilads blev nødsaget til, naar jeg undtager Jørgensen, Siren Faye. N: Herlufson og jeg, dog vare de første ikke meget svage; jeg derimod stod mig som en Helt, og kunde endog hjelpe de, som vare søsyge. – Var jeg Maler, skulde jeg have afmalet den deilige Scene, som nu frembød sig, men da jeg dæsto være ikke er det, saa for jeg lade mig nøie med at beskrive det i Korthed, og saagodt, som mine ringe Evner formaae. Forestil dig en temmelig stor Baad med Dæk paa og dette rundt om bestrøet med Patienter af begge Kjøn, som dels laae paa Kapper dels paa det bare Dæk, og som stundom sov og stundom holdt Hovedene ud over Dækket for at ofre til Neptun og tænk Dig Siren Faye at sidde midt paa Baaden, og neppe tør vende Hovedet, af Frygt forat blive syg, og Nicolay |Faye III 3 s. 19| Herlufson at staae nede i en lille Luge og skjære Mad til Os, som vare friske, og Jørgensen at synge for at fordrive Qvalmen, og mig dels at bringe de Syge Vand, dels at holde Jomfru Jørgensen, der var meget daarlig, for Panden, og naar hun kastede op. Du maae tilstaae det var en herlig Gruppe. – Vi vare derfor glade over at kunde komme i land og foretrak at gaae to Miil før, og efter 5 a 6 Timers Forløb var vor Fodreise tilændebragt og vi vare paa vort Bestemelsessted hvor jeg tilbringer Tiden meget behageligt ved at spadsere, snakke og læse. Fra Georg skal jeg hilse[,] han befinder sig nu i høieste Velgaaende. Hils Rhode og vær hilset fra din stedse hengivne
A F.

25 Juli [1821]

Ma chere Marie!Marie Margrethe Stillesen (1804–1830), apotekerens nest eldste datter, senere gift Udbye.

I mine to ovenstaaende Breve har jeg snakket om vor Søreise, nu er det derfor paa Tide at begynde at tale om Næs og – især om Haven, om hvilken jeg vil give en lille og ufuldstændig Beskrivelse, som Du maa vær saa god at være fornøiet med. Naar man gaar ud af Havestuen kommer man først til et stort Lindelysthuus, hvor vi ofte drikke Theevand, og et Stykke nedenfor til Drivhuset, hvor jeg om Løverdagen saae en skjælden Blomst som kaldes Cactus, som var meget smuk og udsprang om Aftenen Klokken 6, var i sit høieste Flor Klokken 12 om Natten, men var visnet Klokken 6 næste Morgen. Naar man fra Drivhuset gaar ned af en Bakke, kommer man til en lille indhægnet Dam, ved hvis Bred staaer et Svanehuus, der udvendig seer ud som et Lysthuus; men hvis Beboere i Vinter døde. Ikke langt derifra træffer man paa et lille Vand, hvor man ved Hjelp af en Baad sætter over til en lille Holme, hvorpaa man skulde troe, at der laae et Tempel; men, som dog kun er en Bolig For Turtelduer og andre Fjederkræaturer[.]Også kjent som Svanehuset. Et Stykke fra Vandet ligger en Grotte, der virkelig er meget smuk, saavel som en Marmorstøtte, som Fru Aall uden sin Mands Vidende lod opreise paa hans Fødselsdag og paa |Faye III 3 s. 20| hvilken staaer følgende Inskription: «Minde om den bedste Mand og øm[m]este Faders 40 Aars Fødselsdag den 27 Juli 1813. Hans Liv henrinde lykkeligt i elskte Frendekreds til Sølvgraa Alder».Minnestøtten med inskripsjon på to marmorplater til Jacob Aalls 40-årsdag 27. juli 1813 er det nok temmelig sikkert, som AF uttrykker det, «Fru [Lovise] Aall» som står bak, og neppe «reist av hans barn», slik tradisjonen har ment å fremstille det (Schnitler 1916:193, gjentatt av Risåsen 2023:18). Kunsthistorikeren Carl Wille Schnitler (1879–1926) har i boken Norske haver i 18. og 19. aarhundre (1916) beskrevet hage- og parkanlegget på Nes i detalj, rekonstruert minnestøtten og gjengitt en planskisse av hage- og parkanlegget, tegnet av maleren og keramikeren Andreas Schneider (1861–1931), født på Næs Jernverk i Holt (Schnitler 1916:191–195, rekonstruksjon og skisse 182f.) og fetter av maleren, illustratøren og folkeminnesamleren August Schneider (1842–1873). – Paa den ene Side af Haven gaaer en Elv, hvormed Jernværket drives. Foruden det omtalte, findes der adskillige andre mindre vigtige Ting, som jeg ikke vil spilde Tid og Papir paa at skrive om, men som jeg muntlig, hvis Du ønsker det, vil fortælle Dig, naar jeg kommer hjem igjen til Drammen. Jeg beder at hilse Udby og selv at være hilset fra
your humble servant A F.

Optima Aletta!Alette Christine Stillesen (1805–1849), senere gift Thorne.

Naar man skriver et Brev bør man vel egentlig begynde med en Indledning for ei at komme for hovedkul[d]s ind paa Sagen, hvorover BjørnestadPeder Bjørnestad (1787–1827), AFs lærer på Drammens lærde skole. sedvanlig klager i vore Breve; men da jeg ikke er stærk i Indledningen, saa maa Du tilgive at jeg gaaer lige til Sagen. I Søndags blev vi alle sammen af Jomfrue Aallene budne til EremitagenEremitasje – fra fransk ermitage, grunnbetydning ‘eremittbolig’, brukt om et lysthus eller liten trehytte o.l. som etterligning av en eremittbolig, særlig i franske hageanlegg på 1700-tallet (ODS / NAOB). Noe av det første det nygifte ekteparet Jacob og Louise Aall bygde på Nes var et lite «utfluktssted» de kalte «Eremitagen», «et bortgjemt lite paradis preget av frodighet og blinkende små elver med ørret og perlemuslinger», skrev Jacob i sine erindringer. Lysthuset lå en passende spasertur vest for hovedbygningen, der Lilleelv og Marendalselv møtes (Arild 2010:54). Fayes detaljerte dagbokopptegnelser over Lunden og Eremitagen fra juli 1822 er nok av de aller tidligste beskrivelser av den romantiske parken med omgivelser, bl.a. to år før Knud Olaus Knutzen (1805–1890) nedtegnet sine opplevelser fra Nes nøyaktig to år senere, gjengitt i Dagbøger over reiser i Norge i 1824 og 1828, utgitt i 1922. som ligger ½ FjerdingLengdenheten fjerdingsvei er definert som en fjerdedel av en gammel norsk mil, det vil si: 1 fjerding = ¼ landmil = 2,82 km. fra Næs forat drikke Thee. Om Eftermiddagen henved Klokken 5 spadserede vi alle derhen, for at hilse paa den hengivede Erimit Søren.Eremitasjen kom på plass før ekteparet anla den romantiske parken Lunden. Knut Aall, etterkommer av Jacob og Louise og i dag bosatt på Storegård ved det tidligere jernverket på Nes, forteller i et intervju med lokalavisen at det på en stol inne i hytta skal ha sittet en mekanisk dukke som gikk under navnet «Søren eremitt» og som reiste seg opp fra stolen og bukket hver gang noen åpnet døren (Loftesnes 2014). Erimitagen, som ligger paa en Halvøe, der dannes af en derved løbende Elv, er udvendig bekledt med Mos, men Taget og invendig med Never. Møblerne ere med Flid gjorte simple og bestaae kun af nogle Benke et Par Skabe, der staae i Hjørnene og ere bedækkede med Næver. I disse Skabe gjemes Erimittens øvrige Bohave, som ikke er ubetydeligt, da han nylig fik til foræring af Fru Aall 1 Sølvflødeskee og 12 Theeskeer. Vi bleve trakterede med Theevand og Tilbehør, med Liquer og Confectyrer.Konfektyr – omdannelse av fransk confiture ‘syltetøy’ med tilknytning til konfekt; som i betydningen søtt bakverk av finere slag; søtsaker; konfekt (NAOB). I forbindelse med grunnlovsjubileet i 2014 stiftet noen entusiastiske arkivarer «Riksarkivets historiske kokeklubb». Under planleggingen av jubileet kom de over en liten slektsbok full av familieoppskrifter skrevet ned i tiden omkring 1814, og som viser vei til kjøkkenkunst og bordets gleder på eidsvollsmennenes tid. De startet bloggen «Historisk kokekunst. Oppskrifter fra perioden 1814», og blant oppskriftene fantes også en oppskrift på Een Confectyr Kage: «Der bages 5 eller 6 Bonner af Butter Dey saa store som til et Aschet Fad og steeges Guul vide, sætter saa den første Bond paa et Papir, i en tærte Pande, lægger derpaa Syltet Tøj af Diverse Sorter Tynde strimler, Socat, marmelade og Citron Skaller alt i tynde Strimler; Saaledes Continueres med saa mange Tærte Bonder og ligeledes imellem hvert indtil Kagen bliver tyck, saa bliver den Net beskaaret Runden om Siden Laves en Røre af fiint sigted Sucker, og ægge hvider, hvormed den bliver over og Runden om bestrøget, dernest bliver Skaaret i Strimler, Socker, Marmelater og Pomerans Skaller som i Figurer lægges paa Kagen og bestrød med Confectyr Socker og Sættes Laaget paa Panden og tøres med Sagte Ild» (https://kokekunst.tumblr.com/post/81696858873/confectyrkage, nedlastet 06.12.2022). Paa Erimitagen findes foruden andre Ting ogsaa Erimittens Alter og Grav. Om det øvrige mærkværdige der skal jeg fortælle Dig ved min Tilbagekomst da det lader sig bedre fortælle end skrive.

My dear Dorthea!Martine Dorothea Stillesen (1806–1879), senere gift Caspersen.

Da jeg har fortalt ovenfor om vor Reise, Haven, og Eremitagen kunne jeg fortælle Dig om Jernværket; men da dette formodentlig ikke vil interessere Dig, og desuden er meget vanskeligt at beskrive |Faye III 3 s. 21| saa vil jeg heller fortælle Dig, hvormed vi fordrive Tiden. Om Morgenen, naar vi skal drikke Theevand, bliver der givet Signal paa Gorgonnen, der lyde som en Slags Klokke forat samle hele Selskabet, der bestaae af 24 Personer. Naar vi have drukket Theevand om Eftermiddagen tage vi os alle sædvanlig, naar det er godt Vejr en Promenade dels i Haven dels Omegnen, og denne er meget moersom. Den øvrige Tid tilbringe vi med [at] spille Billard, læse Moerskabsbøger; hvoraf vi her har en tilstrækkelig Mængde, og andet Tidsfordriv, kort, vi fornøie os her serdeles godt
AFaye

25 Juli [1821]

Høitærede Bestyrerinder af Linnæs!Det siste brev fra Nes sommeren 1821 er stilet til AFs stemor Margrethe Faye. Brevet er i motsetning til de øvrige Nes-brevene nokså ironisk formulert.

Allerede af Titelen haaber jeg I kan see, at jeg vil sende Eder et høitravende Brev, men det kan hende det bliver ikke saa høit endda. Om Næs, om Haugen og Jernværket og om Eremittagen kunde jeg fortælle Eder; men da jeg vil opvarte med det, naar jeg har den Glæde igjen, at skue det stolte Linnæsborg, og dette desuden ere Ting som [I] kan læse i enhver Reisebeskrivelse, saa synes jeg det var for simpelt at komme frem med. Jeg vil derfor give Eder en kort Fortegnelse over det herværende Personale. – 1. Fru Aall; thi hendes Mand er i Christiania, om hende har jeg ikke andet at sige end at hun er en fortræffelig Kone. 2. Nicoline. 3[.] Laura Aall, som ere nu som sidst jeg var her og altsaa fortjener samme Berømelse. 4. Jomfru Lundby, en munter, og vittig, men satirisk Dame. 5. Jomfru A Finne fra Arendahl, en meget snil Pige, som jeg godt kan lide. 6. Jomf Smith fra Tvedstrand, ogsaa en snil Pige. 7. Jomfru Tvede,Denne «Jomfru Tvede» er nok identisk med Caroline Tvede som døde på Nes verk 25. desember 1836, 56 år gammel (Holt sokneprestkontor, SAK/1111-0021/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. A 7, 1836–1848, s. 261). Hun var søster av kapellan Nicolai Sejersløv Tvede (1779–1832) i Holt og gikk inn i sin kusine Lovise Aalls husstand som familiemedlem og hjelp i huset på Nes (Hamran 2012:20, 99). om hvem jeg hverken kan sige synderlig ondt eller godt. 8. Huusjomfruen, hvis Navn jeg ei engang veed. 9. Nicolay. 10, Jørgen Aall, som I have den Ære at kjende 11, Jacob Aall, Georg[s] intime Ven og saadan som han har beskrevet ham. 12[.] Hofmann Aall. Hermans Sidestykke. 13[.] Dikte Aall en hyggelig lille Pige paa 4 Aar. 14. Knudsen,«Knudsen» er nok den Johan Christian Rømcke Knudsen (1796–1862) som Jacob og Lovise Aall adopterte like etter Lovises ankomst til Nes i 1800 (Stubhaug 2014:118). Han førte flere skip for Jacob Aall, ble 1826 kjøpmann i Arendal og 1844 fyrvokter på Store Torungen fyr. I 1853 ble han utnevnt til overtollbetjent i Langesaund. Han var også en flittig skribent, bl.a. i Morgenbladet (Langangen 2019:61). som føre et Skib for Aall |Faye III 3 s. 22| en munter og moersom Mand 15[.] Stefanson, hans Styrman, et efter min Tanke snilt Menneske[.] 16[.] Hartmann stud-theo,Huslærer og teologistudent Johan Marius Hartmann (1789–1867). en snil og hyggelig Mand[.] 17[.] Lise Steffanson der er noget stille – 18[.] Elsa Stefanson, en munter Pige[.]Søstrene Anna Elisa Stephansen (1803–1867), senere gift Weberg, og Else Cathrine Stephansen (1805–1880), senere gift Hesselberg (Sveaas.net, 07.12.2022). 19[.] Jf Marianne Jørgensen en meget munter og smuk Pige, som alle her, tænk engang hvilken Lykke!! kalde min Kjæreste. 20[.] Jf Siren Faye, min høitærede Cousine, som I jo har den Fornøielse, at kiende og som jeg altsaa ikke behøve at beskrive for Eder; skjønt denne Beskrivelse vilde fuldkommen falde ud til hendes Fordeel. 21. Hr Jocum Jørgensen, et serdeles munter og moersomt Menneske, der stedse beærer mig med Navn af Svoger. 22[.] Gabriel Faye, der her kaldes Ridderen og om hvilken, jeg gjerne kunde skrive fulde Sider uden at blive færdig; men som [I] har den Lykke at kjende … – 23[.] Georg. 24[.] Hr Andreas Faye selv, som jeg ei behøver at beskrive da I have den Ære og Fornøielse at kjende ham selv: – Nu har I da faaet Mandskabslisten, som er bleven et helt Brev; men lidt vil jeg endnu tilføie. Nylig blev vi alle spurgte af en Spørgsmaals Bog næsten Magen til den jeg har skrevet, og jeg fik, paa Spørgsmaalet, hvilken var min største Feil, til Svar «At jeg gjør alt for meget af Damerne»[.] Herover begyndte Alle at lee dygtig, ligesom det skulde være Tilfælde, I er jeg vist paa tro det Modsatte, nemlig at jeg er en Fruentimerhader!!! –

26. I Dag havde Gabriel Faye og jeg os en Ridetour. I Aften fornøiede vi os med at lege Viskelegen og Frierlegen

27. I Dag er det Aalls Fødselsdag. Vi fornøiede os i Eftermiddag med at lege Riesknippet eller Provstelegen. I Aften vare vi nede ved Aalls Støtte, som var bekrandset og hvor vi bleve trakterede med Ribsviin og Confectürer. |Faye III 3 s. 23|

29. I Dag kom Madam FlodDet er nærliggende å tro det her snakk om Jacob Aalls kusine Inger Jørgine Jørgensen (Wesseltoft) (1769–1843), søster av proprietær Elias Winther Jørgensen, gift med kjøpmann Peder Jørgensen Flood (1756–1832) i Skien (Flood 1884:15–17 / Flood 1961:1961:39–42). og Jf Marianne Aall fra Porsgrund hid. I Aften dandsede vi til Klokken 2 ½[.] Jeg dandsede 1ste Dands med Lina Aall og Borddandsen med Marianne Jørgensen. Jeg fornøiede mig serdeles godt. –

30. Vare vi alle ude paa Eremittagen og drak Theevand. –

31. I Aften fornøiede vi os med at bytte Seder og lege Apotekerlegen. –

August 1821

2. Reiste Madam Flod og Jf Aall herfra. I Eftermiddag havde vi os en Spadsertour op til Solbergruben; vi kunde ikke rigtig faae besee os, da Arbeidsfolkene ikke da vare der.Solberg gruve, også kalt «Verkets juvel», var en av de viktigste gruvene på Næs Jernverk. Driften startet ca. 1730 og varte til ca. 1870. Gruven ble drevet av fyrsetting og kruttsprengning. Jernmalmen (magnetitten) ble så tatt ut og fraktet til verkets masovn for videre bearbeidelse. Solberg-gruven er i dag en turistattraksjon og åpen for publikum. Den ligger ca. 3 km fra Næs Jernverksmuseum, og veien dit er skiltet fra Fiansvingen (https://www.jernverksmuseet.no/solberg-gruve, nedlastet 12.07.2023). – I Aften Klokken henved 11 opførte vi Mandspersoner en deilig Consert udenfor alle Damernes Soveværelser med 2 Valthorn, en Alt[,] en Triangel, en Bas[,] en Trome og flere Instrumenter. –

3. I Dagmorges Klokken 6 reiste 12 af os til Arendahl, for at besee os. Vi toge ind hos Herlufson, som boer et lille Stykke fra Byen paa Strømsbo. Da jeg kjørte foran med Jf L: Stefanson og næsten kom en heel Time før vort øvrige Selskab, saa benyttede jeg denne Tid til at besee Strøm[s]boes Hauge,Eldre dansk skrivemåte for Have (ODS). der baade er smuk og stor. Da endelig det øvrige Selskab kom, roede nogle af os over Fjorden for at hilse paa FinnesSorenskriver Andreas Friederich Finne (1750–1838) med familie i Kolbjørnsvik på Hisøy. og Kalvigs, der om Someren bo paa deres Landgaard Gimle.Trelasthandler og skipsreder Morten Michael Kallevig (1772–1827) og hans hustru Cathrine Helmer Leth (1783–1869). Datteren Mathilde Sophie Kallevig (1804–1829) ble senere gift med Benjamin Nicolai Aall (1805–1888) på Nes. Gimle gård ved Galtesund på Hisøy var landsted for Kallevigfamilien i Arendal (Austerheim 2018:14). Efter at vi havde hilset paa den, i sin Ungdom, ja endnu vakre Fru Kalvig og hendes Datter Matilde, der ogsaa er en ganske vakker Pige og beseet Gimles smukke Hauge, fulgte Jf Kalvig med os for at vise os om i hendes Faders saa bekjendte Gaard i ByenArendal gamle rådhus, også ofte omtalt som Kallevigs palé eller Kallevigsgården, ble bygget i 1812–1813 og innviet i 1815, byens rådhus fra 1844–2004. Eier var skipsreder og kjøpmann Morten Michael Kallevig og arkitekt var den kongelige danske byggeinspektøren og arkitekten Peder Krogh Bonsach Jessen (1781–1828). Bygget var opprinnelig tenkt bygget i mur, men Kallevig ønsket å bruke trevirke. Da det stod ferdig, var det ikke bare byens første arkitekttegnede hus, men også landets høyeste trehus og nest største trebygning, bare Stiftsgården i Trondheim var større (Arendal kommunes hjemmesider, Wikipedia, Molaug 2019 og Foss 1998:338–346). I dag henger et malt portrett av Andreas Faye på en av veggene i den ærverdige trebygningen sammen med andre personligheter fra Arendals mangslungne historie, malt i 1893 av kunstneren Olaf Wilhelm Isaachsen (1835–1893) (Jahr 2021:1006).[.] Efter at have beseet den; maae jeg tilstaae, at den svarer |Faye III 3 s. 24| til det Rye, i hvilket den staaer, da Pragt og Smag her begge forenes, især synes jeg godt om, den store Dansesal, der oplyses med 5 meget smukke Lysekroner – Fra Kalvigs Gaard reiste vi igjen tilbage til Strømsbo, hvor adskillige Fremmede vare indbudne, forat holde os med Selskab. Efterat vi havde spist serdeles godt til Middags, (vi fik 5 Retter Mad) og drukket Kafee og Thee reiste vi igjen tilbage til Næs, hvorhen vi kom i Aften Klokken 10. –

4. I Gaar Aften havde de, som ei vare med til Arendahl for at gjengjelde os vor Consert i Foregaars sat en Hane paa den Seng, hvori Jørgensen laae, og som begyndte at gale saasnart det begyndte at lysne og forstyrrede vor Søvn. Af Mariane Jørgensen og Siren Fayes Seng havde de udtaget Bunden. Paa Georgs Trøie havde [de] syet en Lysesax,Lysesaks – liten saks til å klippe lysveke med, vanligvis med en liten beholder til å fange opp den avklippede vekestumpen (NAOB). som han ikke mærkede, før han kom ned i Dagmorges forat drikke Theevand, desuden havde [de] syet næsten alle vore Klæder sammen; mine undtagen, da jeg havde lagt dem ned i vor Kuffert saaat de ei kunde finde dem. I Eftermiddag vare vi paa Eremittagen og spiste Munker.

5. I Aften havde vi alle en temelig lang, men meget moersom Spadsertour.

6. I Formiddag vare vi ude paa Eremittagen, hvor vi bleve bevertede med ViinkanelVinkandel (fra hollandsk kandeel, engelsk caudle) – varm vin, tilsatt med egg, sukker og kanel eller lignende (ODS). og Frokost. Enhver af os satte et Par Kirsebærstene og derhos en lille Kjep med vort Navn paa forat vide, hvis Stene der kom op. –

7. I Dagmorges henved Klokken 6 forlod vi Næs, for at reise tilbage til Dramen, da vores Ferier snart ere forbi. Vi spadserede ned til Tvedestrand, hvor den Lods, som havde ført os til Næs, igjen skulde føre os tilbage og hvormed vi vare meget godt fornøiede, da vor Lods var en meget flink og snil Mand. Da vi forlod Tvedestrand blev vi salutert med 5 Skud fra Knudsens Skib, som ogsaa |Faye III 3 s. 25| flagede. – Vor Reise derifra til Lyngøer var meget moersom, da vi havde godt Selskab, thi Knudsen, Stefanson, Lina, Laura, Jacob, Hofmann, Andreas[,] Finne og Jf Smith fulgte os did.

(Resten af vor Reise findes i nedenunderstaaende Brev). –

Linnæs den 9 August 1821.

Bedste Jacob!

Jeg vil nu opfylde mit Løfte om at skrive Dig til, saasnart jeg kom hjem og jeg vil begynde med at tale om der vi adskiltes. – Afskeden ved Lyngør bedrøvede mig saa inderlig, at selv Afskeden med mine Forældre, da de reiste til London ikke var mig saa haard; og kan en Adskillelse fra saa mange gode, mig saa kjære Mennesker og fra Næs, hvor jeg har tilbragt nogle af de behageligste Dage i mit Liv andet end bedrøve mig. – Da vi havde forladt Eder fik vi god Vind næsten til vi kom til Jomfruland; men da begyndte det at regne og Vinden lagde sig. Da vare alle søsyge; Jocum, Nicolay Herlufson og jeg undtagne, Mariane var ikke saa syg, som paa Bortreisen; men Siren derimod var daarlig. Reisen var iøvrigt kjædelig, da de enten vare søsyge eller sov, saa at engang ikke andre vare vaagne end jeg og den ældste Lods, hvoraf du selv kan see, at jeg havde god Tid til at anstille Betragtninger og det just ikke de behageligste. – Da Klokken var noget over 12 kom vi dygtig vaade til Helgeraaen, hvor vi Mandfolk efter at have spist noget toge Nattelogie i en Høloe, Fruentimerne derimod inde i Stuen. –Klokken 6 forlod vi Helgeraaen, Damerne lod vi kjøre i Vognen vi derimod kjørte paa Kjærer til Lauervigen, hvor Else og Lise Stefanson forlod os. Vi fortsatte derpaa vor Reise til i Nærheden af Fyldpaa,Fyldpaa var et skysskifte og poststed nord for Jarlsberg hovedgård i daværende Sem herred, nå Tønsberg kommune, se også reiserute fra Arendal til Fyldpaa og videre til Drammen i Lehmann 1816:49–52 og Lehmann 1821:22f. hvor vi toge Afsked med Jørgensens og Siren Faye; men forat være kort Klokken 12½ kom vi dygtig søvnige til Dramen, hvor en god Seng smagte os herlig. I Dagmorges vare vi oppe paa Skolen forat hilse paa Bork, Boye og Bjørnestad, hvilken sidste modtog os i sin Seng og forat bede os Lov i Dag, Nicolay og Jørgen undtagne, der |Faye III 3 s. 26| hellere vilde kjæde sig paa Skolen end hjemme. Georg og jeg reiste ud til Linnæs, hvor vi finde alt som det var, da vi reiste; men fra Fader har vi endnu intet hørt. Hils din gode Moder og vores øvrige Bekjændte paa Næs fra
A Faye

11. I Aften fik vi Lov paa Skolen forat reise ind til Christiania og høre paa Examen artium, der skulde begynde om Mandagen. – (Hvorledes jeg har fornøiet mig i Christiania kan sees i understaaende Brev). –

den 19 Aug. 1821.

Optime Jacob!

Da jeg forlod Næs tænkte jeg ikke paa at vi 3 Dage efter vor Ankomst skulle faae 8 Dages Ferie, thi havde vi vidst det vare vi nok hellere (jeg i det mindste) bleven paa Næs, end reise til Hovedstaden forat høre Examen artium. Løverdagsaftenen den 11 Aug:, da vi vare komne fra Skolen kjørte jeg og Georg til Valstad 2 Miil fra Christiania,Geografisk ligger Hvalstad under Skaugumsåsen i Asker kommune. En norsk mil, landmil, var inntil 1862 omtrent 11,3 km, så AFs «2 Miil fra Christiania» stemmer nokså bra med virkeligheten. Navnet Hvalstad kommer av leddet ‘hval’ som betyr rygg, og som ligner landskapsformen der hovedbygningen på Hvalstad gård ligger. Asker Museum og Kunstnerdalen ligger like i utkanten, og de bratte Hvalstadbakkene opp til Skaugum er kjent fra eldre tider (https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Hvalstad_(Asker), sist redigert 16.11.2023). hvor vi ventede paa en Deel af vore Skolekamerater for med dem at fortsætte vor Reise til Fods. Klokken 9 om Søndags Morgenen kom vi til Christiania, hvor Georg og jeg toge ind hos Mostue paa Bolteløkken i Nærheden af Byen. – Om Eftermiddagen reiste jeg med nogle andre op til Etterstad, 1 Fjerdingsvei fra Byen hvor Leiren holdes.Etterstad gård, kjent fra middelalderen, ble solgt til Christiania by i 1795, har vært militær ekserserplass og travbane, samt rettersted. Våren 1821 gikk det rykter i Christiania om at kong Karl Johan truet med å forkaste den norske Grunnloven. Bakgrunnen for truslene var behandlingen av flere saker på dette Stortinget, hvor representantene hadde handlet mot hans ønsker som i adelssaken og i gjeldsoppgjøret med Danmark. Sommeren 1821 hadde Karl Johan bestemt at det skulle være en militær samling av norske og svenske soldater, og i juni ble det klart at den såkalte «lystleiren» – en i utgangspunktet fredelig militærøvelse – var uunngåelig. Det var en reell frykt for at leiren ikke skulle være kun for «lyst», men at kongen hadde planer om å oppløse Stortinget, avskaffe Grunnloven og gi Norge en ny grunnlov hvor kongens makt var absolutt. 17. juli reiste Karl Johan fra Stockholm mot Christiania. Samtidig samlet rundt 3000 soldater seg på Etterstadsletta. Krisen ble som kjent avverget, «Lystleiren» ble til slutt sommerens store happening i hovedstaden, og folk valfartet dit for å se og bli sett (https://www.stortinget.no/no/Stortinget-og-demokratiet/Historikk/historisk-dokumentasjon/da-kongen-truet-med-revolusjon–rabalderstortinget–1821/, sist oppdatert 23.11.2021). – Hvorledes Leieren seer ud, kan jeg ikke beskrive Dig anderledes, end at Du maae forestille Dig en Mængde Telte af forskjellig Størelse og Skikkelse, foran hvilke staaer nogle grønne Støtter, der adskiller de forskjellige Rigimenter og hvorved tillige Hovedvagterne staae. Ved det norske Artillerieleier staaer dessuten en stor Støtte, der er behængt med en Mængde Faner, gamle Rustninger og andre Vaaben. – Næsten ½ Fjerding fra de øvrige Telte ligger Kongens Telt der baade er stort og smukt og besteaaer af 6 Værelser, hvoraf nogle vare klædt med |Faye III 3 s. 27| Damask, desuden er det tæt derved et andet meget stort Telt, der tjener til Spisesal. Paa den anden Side af Leiren ved en Løkke, som tilhører Stensgaard,Den «Løkke» AF viser til, kan være plassen Nygård i Østre Aker som lå sør for eksersersplassen langs Loelva mellom Kværner og Bryn. Nygård var husmannsplass under bispegården i Gamle Oslo. Det var Carl Steensgaard (f. 1820) som i 1846 sikret seg skjøte på den tidligere husmannsplassen for 2 015 spd. og en årlig avgift til Staten ved biskopen for hele 120 spd. Carl var sønn av bispeenka på enkesetet Vålerenga, Ingeborg Catharina Birkenbusch (1778–1856), i hennes andre ekteskap med Lars Steensgaard (1776–1847). Sistnevnte hadde i 1827 sikret seg kongeskjøte på gården Vålerenga som grenset til Etterstad i øst (https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Nyg%C3%A5rd_(%C3%98stre_Aker), sist redigert 30.11.2023). er en meget stor Salon, der er klædt med Granbar og er meget smuk. Der pleier Kongen ofte at spise til Middag sedvanlig Klokken henved 6; om Søndagen den 20 skal der ogsaa være stor Bal. – Den følgende Dag var jeg ogsaa i Leiren, da den hele Arme undtagen det kjørende Artellerie, manøvrerte for Kongen, der red, ledsaget af sin hele Svite.Suite – her i betydning kongen med hele sitt følge av soldater. Jeg fornøide mig serdeles godt da det er et ligesaa behageligt som stolt Syn at see saamange godt exercerte Soldater manøvrere; men det var ikke godt at Lina, der er saa bange for Skud skulde have været der, thi det blev næsten uafladelig skudt dels med Kanoner dels med Geværer. Om Tirsdagen gik hele Infanteriet igjenem for Kongen, der spadserede omkring paa Pladsen og selv komanderede igjenem sine Adjudanter Maneuverne, der bleve saa godt udførte at Kongen ofte raabte «det er myche brav». Især lod Kongen til at [være] fornøiet naar han stod lige foran Rigimentet og dette gav Generalsalve lige imod ham. Kongen talte næsten hele Tiden med den gamle Storadmiral Cederstrøm,Olof Rudolf Cederström (1764–1833), svensk greve, sjømilitær og statsråd, på aktuelle tidspunkt bar han tittel av «överamiral», fra 1823 «generalamiral» og sjef for «Kunglig majestäts flotta» (Wikipedia, sist redigert 16.12.2023). men hvad han talte forstod jeg ikke, endskjønt jeg var temelig nær ved ham, da det var fransk og jeg just ikke er nogen stiv Franskmand. – Den Aftenen bleve der holdt Aftenbøn, der især i den svenske Leir er meget smuk og høitidelig; da de Svenske kan Psalmerne udenad og synge meget bedre end de Norske. Naar Bønen er forbi gaaer Janischarmusiken igjen[em] Leiren, af hvilke det Rigiments Calmarske er smukest; derimod skal det norske Cavalerie og Artellerie være bedre end det svenske. Jeg saae ogsaa i Leiren adskillige af Napoleons Canoner, der vare af Metal og meget blanke, som de Svenske havde taget |Faye III 3 s. 28| i Slaget ved Leipsig. Du kan tro det er Riddere nok at see i Christiania, thi næsten enhver svensk Officeer har et, to ja nogle 3–4 Ridderordner; endog af Soldaterne troer jeg næsten hver ottende Mand har Udmærkelsestegn; thi de fleste af dem har fegtet i Tyskland og Frankrig med Napoleon. En Mængde smukke Heste har jeg ogsaa seet med Dekkner af meget fiint især blaat Klæde udziret med Guldbroderie eller Guldgarneringer og Bidsler for det medste besatte med Ormehoveder. – Jeg har ogsaa være[t] oppe og hørt paa Examen artium, der sandelig ikke er saa farlig, som jeg havde forestillet mig den, dersom Profesorene ikke examinere sværere, end de, jeg hørte paa, thi i Religion og især i Historie og Geographie fik de lette Spørgsmaal, derimod i Græsk var det temelig svært. – Hils din Familie og mine Venner
ST
Jacob Aall, Næs Værk
A F.

16. I Dag var jeg oppe i Stortinget, hvor det blev debateret om Skattenes Fordeling, Amtmand ZibernValentin Christian Wilhelm Sibbern (1779–1853), utdannet jurist, medlem av Riksforsamlingen på Eidsvoll 1814 som representant for Akershus ridende Jegerkorps, stortingsrepresentant i flere peridoer etter 1814, stortingspresident (1818–1824), stiftamtmann og amtmann i Akershus, og statsråd i flere departementer. var President. –

17. I Aften forlod Georg og jeg Christiania og kom Klokken 11½ til Linnæs. I Christiania talte jeg med Jf Else Hesselberg,Else Hesselberg, født 1789 på gården Hesselberg, Norderhov prestegjeld og død som ugift på Jevnaker 13. november 1856, 67 år gammel (Jevnaker prestekontor, SAH/PREST-116/H/Ha/Haa/L0006: Ministerialbok nr. 6, 1837–1857, s. 272). Hun ble foreldreløs i 1802, bare 13 år gammel, og det kan godt tenkes hun i perioder har bodd eller hatt tjeneste hos AFs mormor «Madame Sal. Anders Borgen». som engang var meget hos Bestemoder Borgen, men som jeg ikke havde seet paa mange Aar. –

26. Var Aallene, Gabriel Faye, Bakke, Stabelne, Nicolai Herlufson[,] Colleterne og C: ChristensenChristen Thorsen Christensen (1802–1874) var medelev av AF på latinskolen og sønn av kjøpmann Lars Christensen. Han begynte på jusstudiet, men gikk senere i jordbrukslære på Sem i Borre, studerte en stund jordbrukskjemi i Preussen og ble etter hvert gårdsbestyrer i Skoger, før han i 1835 kjøpte den store gården Søndre Linnes i Lier og startet der opp en privat landbruksskole fra 1837 til 1843. På dette tidspunktet kom det en bølge av offentlige landbruksskoler, og i 1846 satte Buskerud amt i gang en teoretisk-praktisk skole på Søndre Linnes med Christensen som styrer. På gården drev han også en tid landets eneste betesukkerfabrikk. Fra 1852 til 1856 var Christensen reisende agronom for Selskapet for Norges Vel og fra 1856 reisende statsagronom, en stilling som ble inndratt i 1860. Året etter ble han tilsatt som overtollbetjent i Larvik tolldistrikt, og de siste 8 årene av sitt liv bodde han i Tønsberg (https://nbl.snl.no/Christen_Thorsen_Christensen, sist oppdatert 29.06.2022). paa Linnæs. Vi fornøiede os med at huske o m:

31. Var jeg i Barsel hos Hans [Faye] Holst, Georg var Fadder til hans Datter Polly Elina. Jeg fonøiede mig ikke synderlig. – |Faye III 3 s. 29|

September 1821

2. I Dag blev den længe besluttede Tour til StorstensfjeldetStorsteinsfjell – populært utsiktspunkt i Lier, en tre timer lang rundtur med start fra Undersrud parkering i Lier tar turgåerne med gjennom bratte stigninger, trange juv, hellere, trolsk skog og fantastisk utsikt (https://ut.no/turforslag/118303/undersrud-nedre-svarttjern-storsteinsfjell, nedlastet 15.12.2022). en Miil fra Linnæs foretaget af Christian Wulf[,] Jf C: Christensen,Dette er nok Gjertrud Christiane Christensen (1804–1881), datter av skipsreder Niels Andreas Christensen (1776–1804) og Maren Edwardsdatter Christensen f. Arctander (1786–1838). Hun ble senere gift med AFs nære venn og fetter Gabriel Smith Faye d.y. i 1830 (JFB BK-slekt, Faye 2002:329ff.). Magrethe, Netta Thorne og jeg. Paa en Arbeidsvogn med Høsække i kjørte vi til Thorstad, der ligger nedenunder det omtalte Fjeld. I Førstningen gik vi feil; men da vi traf paa Visdomen (en Pige, som man kalder saaledes) kom vi igjen paa den rette Vei, og kom ved hendes naadige Veiledning lykkelig forbi Olasbjerg, hvor en Mand engang er falden ned og slaaet sig i hjel og forbi Ruinerne af en Sæter, hvor der i fordums Dage spøgede, thi efter Sapientias Ord maatte dens Ejer flytte den da Kræaturene hver Aften blev slupne af Nissen og endog en Pige blev gal, fordi hun havde seet Skrømt. Klokken henved 12 kom vi op paa Fjeldet efter en Spadsertour af en god ½ Miil og vi nød den smukkeste Udsigt, jeg nogensinde har seet – Lige neden under Fjeldet seer man Lier skjønne Bøjd med sine mange Afvexlinger og tvende Kirker stødende paa høire Side til Dramfjorden og paa Venstre til Holsfjorden. Længere borte skuer man Røgen og Hurum med sine Kirker, Asker og i Baggrunden Drøbaksfjorden[,] Christiania Fjorden og igjenem Kikerten saae vi tydelig Fæstningen, Christiania og dens Omegn og uagtet det ikke var rigtigt klart Vejr ogsaa, Smaalehnene. Længere mod Nord seer man en Deel af Ringerike og lidt af Hadeland. Paa den andre Side af Fjeldet seer man |Faye III 3 s. 30| et meget høit Fjeld, der omtrent havde Form af en Høesaate og som formodentlig ligger paa Modum eller længere Nord. – Paa den sydlige Side sees en Deel af Tangen, og Skauersogn og lidt af Holmestrandsfjorden. Storsteensfjeldet selv er temmelig høit, men ovenpaa ganske fladt; ei heller kan jeg sige at Veien derop er saa vanskelig. Da [vi] have spist deroppe, forlod vi Bjerget efterat have fornøiet os godt og kom Klokken 5 om Eftermiddagen tilbage til Linnæs. –

5. I Dag kom Fader, Moder og Netta tilbage fra London efter 6 Dages Hjemreise.

8. I Aften var jeg i Hø[st]gjestebud paa Myhre hos Madsen. Vi dandsede i den meget store Kjelder, hvor det rigtig nok var dygtig varmt, da den [er] lav under Taget og der desuden var en Mæn[g]de Folk, thi Selskabet bestod af 300 Mennesker, hvoraf 80 – 90 vare conditionerede; Resten vare dels Arbeidsfolk dels Tjenestefolk. 1700 Stykker Smørebrød blev opskaarne dertil og 3 Tønder Øl bleve opdrukne, foruden Brændevin, PundsPunsj – fra dansk ‘Puns’ (Pons), engelsk punch, en blandingsdrikk, i likhet med ‘Biskop’, som består av vann, vin, sukker, sitron o.l. og Biskob o m. De Conditionerede sad om Aftenen til Bords og bleve beværtede med kold Mad. Jeg fornøiede mig meget godt; dandsede hver Dands og holdt ud til Baldets Ende, Klokken 6½ om Søndags Morgenen. Første Dans dandsede jeg med Aletta Stillesen. Borddandsen med Fru Grønning, og HornpeipHornpipe – en av flere danseformer som spilles og danses i Storbritannia, Irland og andre steder fra 1500-tallet og frem til i dag. Dansen har sterk tilknytning til sjøfolk og har navn etter instrumentet «hornpipe», et blåseinstrument laget av tre og horn (https://nn.wikipedia.org/wiki/Hornpipe, sist redigert 21.05.2021). Opprinnelig var det en engelsk folkedans for menn i tredelt takt (3/2). Fra omkring 1760 brukes hornpipe om en dans i todelt takt, inndelt i åtte forskjellige turer (https://snl.no/hornpipe, sist oppdatert 02.09.2021). med Jf Riis fra Christiania. –

10. Var det Aftenselskab paa Linnæs for Fru Grønning, jeg fornøiede mig, som sedvanlig i Aftenselskab kun taaelig; især naar man ei spiser førend Klokken 1 til 2, thi jeg i det mindste er da saa søvning at jeg ikke vilde fornøiet mig om det end var meget moersomt. |Faye III 3 s. 31|

16. Var jeg [i] Barsel hos Engebret Borgen;Dåp i Bragernes kirke for Elisabeth Kristiane Borgen f. 5. august 1821 (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 134–135). jeg fornøiede mig som i de foregaaende Aftenselskaber. –

23. I Dagmorges gik jeg, efter at have ligget paa Tangen i Nat, med Gabriel ud til Linnæs, hvor vi fik en Hest og kjørte ud til Røgen prestegaard, hvor der var Hø[st]gjæstebud og hvor vi dandsede. I Aften reiste vi efter at have fornøiet os godt, med Finnes o f: igjen tilbage

30. Var Nicolai Aall og Gabriel Faye ude paa Linnæs vi fornøiede os med at spille Boston, og skrive Sedler osv.

October 1821

5. At Min Geburtsdag var i Dag erindrede jeg ikke før siden efter. Jeg var i Aften nede hos Mons Mischol hos Beilegaard.

7. Forat høitideligholde Drammens Latin Skoles 5^t Stiftelsesdag, som egentlig var den 1. October, gjorde de ældste af Latinskolens Disciple i Dag et Bal hos Paul

Rød, der bestod af 160 Mennesker, af hvilke 54 deres Damer iberegnet vare af Latinskolen. Jeg og Søren Thorne vare af Skolen udvalgte til Directører; men vi fik Stillesen og Fader til at paatage sig Overbestyrelsen, af Ballet, for, om nogen Uenighed skulde opkomme, som dog ikke skede. |Faye III 3 s. 32| Man gav for en Mandspersonsbillet 4 ort og et Fruentimer 3 ort, for hvilken Betaling, man blev beværtet med Theevand, Smørebrød, Bakkels, og Kaffee. Da vi havde spist til Aftenen blev følgende Sang, som i denne Anledning blev gjort af Søren Thorne, synget. –

Mel: Langt me[e]r end Guld er Druen værd.Drikkevise med denne tittel av den danske legen og dikteren Rasmus Frankenau (1767–1814), melodi ukjent (Frankenau 1815:287–288).

Vankundighedens mørke Skye
Er fra vort Norden svunden;
Men under Himlens trygge Bye
Er Kundskabs Sol oprunden;
Og i dens Straaler spirer Held
I Norges Dal og paa dets Fjeld

Og see! ved Solens rene Glød
En Spir opsteeg af Jorden
Der, tryg i moderlige Skjød,
Til herligt Træe er vorden
«Thi Gartnere med Kundskabs Aand»
«Det pleied skjønt med Ømheds Haand»

Henrundne ere nu fem Aar
Hvori det Træe har standet;
Vel staaer det end i tidlig Vaar;
Men trolig er det vandet.
Og Høsten snart nu stunder til
Hvori det Frugter bære vil

O! gid at Træet mange Aar
Saa herligen maa trives,
Som nu det trives i sin Vaar
Og samme Pleie gives!
|Faye III 3 s. 33|
Da Træets Frugt skal skjøn og stor
Udbredes i vort kjære Nord. –

Da denne Sang var sjunget blev Skaalen «fremtidig Held for Drammens Lærde Skole og dens Lærere» drukken og ledsaget af et tregangs gjentaget Hurra; hvorpaa Rector Bork proponerede; Kongens, som Skolens Stifters Skaal er ligeledes blev ledsaget af 3 Gange gjentaget Hurra og Klappen. – Ballet varede til Klokken 7 om Morgenen og jeg fornøiede mig serdeles godt, hvilket de fledste gjorde, som jeg har talt med. Jeg havde 3 Damer med paa Ballet nem[lig] Aletta Stillesen. Magrethe Pladsen og La[rine] Olsen, Moders Søster.Morens søster, Larine Olsen, står i folketellingen for Modum prestegjeld oppført i 1801 som «Carine», 1 år (RA, Folketelling 1801 for 0623P Modum prestegjeld, 1801, s. 340b-341a), og ved nærmere undersøkelse i kirkeboken født 24. juli 1800 (Modum kirkebøker, SAKO/A-234/F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. 3, 1783–1819, s. 244–245). Siste spor etter Larine Olsen er i en avgangsliste fra kirkeboken hvor hun trolig tjenestegjør «hos Randi Pladsen» (1760–1828), kjøpmannsenken på Landfall, og drar til Christiania (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 572–573). Siden AFs stemor ofte benevnes «Pladsen», er det sannsynlig at hun også har gjort tjeneste hos Randi Pladsen før hun kom i Christopher Fayes hus. Jeg dandsede med følgende: første Dands, FigaroFigaro – turdans i tredelt takt, med spasering i kringleformede figurer, fra fransk figaro, etter Figaro, navnet på en barberer i komedier av Pierre-Augustin Beaumarchais (1732–1799) og senere i operaer av forskjellige komponister (NAOB). Selskapsdansen brukes også i folkedanssammenheng der alle danser med alle. og CoutilionKotiljong – fra fransk cotillon, egentlig «underkjole», selskapsdans fra 1700-tallet, opprinnelig en kvadrilje, og i begynnelsen av 1800-tallet omdannet til en blanding av dans og selskapslek, ofte som ballets avslutningsdans. Den begynte vanligvis med en stor sirkel av par, deretter med ulike bytteturer mv. (Warme 1996:182ff.). med Aletta Stillesen. 2. Trettendels med Magrethe Pladsen. En Feied med Larine Olsen; 2 med Marie Stillesen, 1 med Frøken Tidemann. Borddandsen med Gjertru Stillesen. Hornpeip med Jf Andersen, 1 med Mina Egedius 1 med Jf Vitt. 1 med Madam Paulsen. 1 Frøken Finne.Drammen lærde Skoles offisielle stiftelsesdag regnes for å være 1. oktober 1816. For mer detaljerte beskrivelser av dette skoleballet, se Kuben, PA-1936b, Faye II 1 s. 29–32 (ms. s. 27b–30b) og Jahr 2021:72–74.

14. Var Christian Wulf ude paa Linnæs med os. Vi fornøiede os med at spille Kort og lege (fEx Viskelegen)

15. Begyndte jeg at tegne med Pettersen.Det er nok kunstmaleren Peter Petersen (1794–1858) i Drammen, som bl.a. malte ungdomsportrettet av AF i juli 1827 (Jahr 2021:998). Velstående borgere i Drammen skal ha påkostet utdannelsen for Petersen ved kunstakademiet i København, og antagelig identisk med den Petersen som figurerer som elev av Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783–1853) i gipsklassen 1824. Fra 1825 til midten av 1840-tallet malte han en rekke portretter i Drammen, Tønsberg og Sandefjord (https://nkl.snl.no/Peter_Petersen, publisert 20.11.2014).

31. Jeg har nu i nogle Dage ikke været paa Skolen, da jeg ikke har været rigtig frisk[.] |Faye III 3 s. 34|

November 1821

3. I Aften havde jeg Besøg paa vort Kammer af Aletta og Dorthea Stillesen. Jeg læste høit for dem Historien om den anden Penelope af Hermoder.Hermoder – norsk tidsskrift som utkom i tre ulike perioder: 1795–1800 (Hermoder, et norsk periodisk skrift, udgivet ved et Selskab i Christiania), 1821–1827 (Hermoder, et Ugeblad af blandet Inhold) og 1841–1843 (Ny Hermoder). Det er imidlertid uklart hvilken historie AF her leste for søstrene Stillesen. –

10. Da Bøie i den græske Time bad mig at gaae ned efter sine Lexiconer og da jeg bankede temelig haart paa Døren til hans Stue, som var gjenlaast, saa troede formodentlig Fru BøieOverlærer Boyes hustru Johanne Margrethe Jacobine Boye f. Birckner (1797–1881), se omtale av bryllupet foran i dagboken 9. juni 1818 (Faye III 2 s. 10). at det var hendes Mand og lukkede op, men tænk hvor forbausede baade hun og jeg bleve, da hun, der formodentlig nylig var opstaaet, blot havde sit Underskjørt paa. Fruen i sin Overraskelse fløi strax bag Døren og jeg skyndte mig saasnart mulig igjen at komme ud. –

11. I Aften blev Comedien Intermesset spillet.Intermezzet eller Landjunkeren i Hovedstaden, komedie i 5 akter av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, orginaltittel: «Das Intermezzo oder Der Landjunker zum ersten Male in der Residenz», fritt oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823), oppsatt første gang på Det kongelige Teater i København 1811. Handlingen foregår i Berlin (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr1215.htm). AF overvar også stykket 21. mars 1822 (Faye III 3 s. 52). Stykket gik godt, naar jeg undtager at Fru Palludan, der spilte for første Gang, undertiden kom ud af sin Rolle. – Rubberød og Didriksen, der vare Tjenere vare Lede. Jeg fornøiede mig godt. – I Aften spiste jeg og Nicolai Aall, der laae over hos mig hos Stillesen. –

12. I Dag spadserede Nicolai Aall og jeg ud til Linnæs forat bede Fader om Georg og jeg faae Lov at følge med til Næs. Efter en Deel Indvendinger, som vi tappert bestrede, fik [vi] næstendels Lov, thi gandske vist vilde Fader ikke lovt det. Efter at have spist til Middag paa |Faye III 3 s. 35| Linnæs gik vi tilbage til Byen, der vi vare budne i Bryllup hos en Pige, (Maren)«Pige» Maren Nielsdatter, 21 år, giftet seg i Bragernes kirke med «Ungkarl» Niels Jacobsen, 27 år, som arbeidet i Paul Berghs «Brænderie» (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 406–407). som har tjent paa Linnæs. Jeg dandsede meget 1 Dands med Caroline KirkegaardCaroline Kirkgaard (1805–1881), datter av kjøpmann Morten Kirkgaard, gift 31. juli 1828 med sogneprest til Klepp, Christopher Henrik Holfeldt (1805–1853), teologisk kandidat 19. juni 1827 (Bie 1885:11). og Hornpeip med Maren Kirkegaard,Maren Kirkgaard (1800–1876), datter av kjøpmann Morten Kirkgaard, gift 24. desember 1821 med Andreas Garmann Album (1793–1847). og fornøiede mig godt. Selve Nicolai, der aldrig pleier at dandse dandsede 4 Dandse. Klok 2 forlod vi Bryllupet og fulgte Netta og Magrethe op til Holmens paa Langfaldøen, og ovenpaa denne Tour smagte Søvnen herlig. –

17. I Aften var Gjertru og Alletta Stillesen op hos os. Jeg læste høit for dem Gonsalvo de Cordova af Florian,Dansk oversettelse av Jean-Pierre Claris de Florians bok som «Gonzalvo af Cordova» (Florian 1799). Gonzalo Fernández de Córdoba (1453–1515), spansk feltherre og militærtaktisk nyskaper, førte bl.a. kong Ferdinand den katolskes’ hærer mot arabere, tyrkere og franskmenn, bl.a. angrepet som førte til Granadas overgivelse i 1492 (https://snl.no/Gonzalo_Fern%C3%A1ndez_de_C%C3%B3rdoba, sist oppdatert 13.11.2020). en af de morsomste Bøger jeg har læst. –

25. Søndagen. Var Fader og Moder paa Tangen da Onkel Gabriel var meget daarlig. Netta Søster, Magrethe, Georg og jeg skulde derimod paa Comedie og alle kjøre med en Hest, men af Medlidenhed med Hesten, eller rettere forat kjøre comodereAntagelig kommodere (komp. av kommod) – behageligere, jf. ty. kommod (komfortabel) og eng. commodious (spacious and convenient, fra latin commodiosus); her i betydningen ‘kjøre behageligere’. tog vi to Heste og Smalslæder, endskjønt mod Faders Ordre, hvorfor ogsaa Jomfruene fik lidt Skjænder da Fader kom hjem; men jeg som var i Byen, slap. Om Aften blev EpigrammetEpigrammet, komedie i 4 akter av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, originaltittel: «Das Epigramm», fritt oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823), første gang oppført på Det kongelige Teater i København 1802 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr607.htm). spilt, hvori Madam Karen Smith,Karen Smith f. von Cappelen (1789–1863), datter av Caspar von Cappelen og gift 1809 på Bragernes med Elias Elieson Smith (Juel 1934:70–74). som Fru Løve spilte fortræffelig. Jeg fornøiede mig godt. I Aften spiste jeg hos Stillesen. –

27. Klokken 12 om Middagen døde Onkel Gabriel FayeMegler Gabriel Smith Faye d.e., f. 6. desember 1769 på Bragernes, død 27. november 1821 på Tangen, gravlagt 3. desember 1821 (Skoger kirkebøker, SAKO/A-59/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. I 2 /2, 1814–1842, s. 290–291), se også «Tanker ved Mægler Fayes Jordefærd den 3die December i Drammen 1821» i Moestue 1987:16. efter en lang Brystsvaghed, en Mand, der i alle livets Forhold var lige elskværdig. Gid jeg stedse maatte ligne Dig ædle Onkel! da skulde jeg erhverve mig alle Godes Agtelse og Kjærlighed |Faye III 3 s. 36| ligesom Du har gjort, og da skulde jeg engang med samme Roe møde for den Eviges Domstol. Fred være med dit Støv!

December 1821

1. Blev Moder forløst med en Datter.Maren Susanne Faye f. 1. desember 1821, døpt 29. juni 1822 i Frogner kirke, Lier (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 288–289). AFs halvsøster ble senere gift 6. september 1839 på Bragernes med kjøpmann Christen Foyn Seeberg (1813–1891). Hun døde på Bragernes 18. mars 1868.

2. I Aften var jeg ud og kjørte paa Langslede, da jeg var hos Collets tilligemed Mischol og Claus Winsnæs. Fader er i disse Dage blevet Mægler efter Onkel Gabriel.I en meddelelse, datert Tangen 14. november 1821, kunngjør Gabriel Smith Faye d.e. at han overdrar skipsmeglervirksomheten til sin bror Christopher Faye (Drammens Tidende, nr. 92, 16. november 1821). –

4. I Aften var jeg nede hos Madsen. Efter at vi havde spist havde jeg en behagelig Kjøretour med Tante, som jeg styrede i Slæde. –

6. I Aften var jeg oppe paa Langfald hos Tante Holst. –

7. Gik jeg til Alters paa Strømsøe. –

10. I Aften var jeg paa Comedie, hvor Stykket «Munterheds Triumph[»]Munterheds Triumph, eller Le, naar Du kan! Komedie i 5 akter av Frederic Reynolds (1764–1841), språk: engelsk, 1818, originaltittel: «Laugh, when you can», fritt oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823), oppsatt første gang på Det kongelige Teater 6. september 1819 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr1744.htm). Dette er muligens den første oppsetningen av stykket i Drammen. Komedien er tidligere kun registrert 3. februar 1840 (Jensson 1974:364, 375). blev spillet. Blauenfeld og især Palludan spilte særdeles godt.

11. I Dag begyndte Examenen i Historie[,] blev jeg hørt i 2 Periode af Ægyptens Historie og Anledningen til den peleponesiske Krig. Charak [___] i Geographie om det arabiske Erak. Om Arabiens Indbygere, Indeling og Hedsias.Kofod 1810:267–271. Hedsjas – geografisk område ved Rødehavet, region vest i dagens Saudi-Arabia, med byene Jeddah, Mekka og Medina, på AFs tid del av Det osmanske riket. – I Eftermiddag Latin Æneiden Liber 1 vers 565 – 600

12. I Dag blev jeg hørt i Hebraisk og Fransk |Faye III 3 s. 37|

13. Blev jeg hørt i Religion

14. Græsk Iliaden Liber 3–228 – 234 i Plutarks Alexander Cap 72 til 18 του πενθους.Gresk skrift lest og tolket av professor Øivind Andersen: του πενθους = genitiv av ordet ‘penthos’ med artikkel oran, som betyr sorg, smerte, klage (JFB Faye-arkiv: e-post fra Øivind Andersen 08.08.2023). Desuden blev jeg hørt i Græske Oldsager og den gamle Geographie og i den græske Gramatik. –

15. blev jeg hørt i Modersmaalet nemlig Retorik og Gramatik

17. Geometrie [___] Arithmetik skriftlig. I Eftermiddag, Norsk Stiil «Hvilken moralsk Nytte har Historiens Studium for Ynglingen»

18. Latinsk Stiil og latinsk Oversættelse. I Dag endte Examenen og –

Da Georg og jeg ere budne til Næs i Julen, saa reiste vi tilligemed Aallene, Maler [Peter] Pettersen[,] AndreasDet er nok AFs fetter Andreas Borgen Faye (1799–1856), sønn av seilduksfabrikant Amund Linnes Faye (1767–1802). og Gabriel Faye den 21 om Morgenen Klok: 3 fra Tangen og kom Klok 8½ til Holmestrand, hvor jeg var inde hos Paulsen og drak Theevand. Reisen fra Holmestrand til Lauervigen, hvor vi kom næste Nat Klokken henved 12 var yderst kjædelig, da Vejene vare meget slette og de Kjærer, vi fik paa Skiftene vare mere skikkede til at ryste os fordærvet, end til at kjøre paa. Denne Rystelse forenet med Chocoladen, jeg drak paa Tangen foraarsagede, at jeg paa HaukerudHaukerød skysskifte og gjestgiveri, som lå ved det tidligere Haukerødkrysset på Raveien i dagens Sandefjord kommune (gamle E18), var et tidligere trafikknutepunkt på Konge- og Postveien (Møller II 1977:61–66). fik Qvalmer og maatte kaste op. Hvad, som endnu mere forøgede

Reisens Ubehagelighed var den megen Regn hvormed vi bleve plagede. Til Skiftet VaspottenVassbotten/Vassbotn, gård ved gamle E18 i Larvik kommune, ryddet etter Svartedauen og navngitt etter beliggenheten ved nordøstenden av Hallevannet. Et tidligere navn på gården synes å ha vært det uhyggelige Draugarud, som opptrer skriftlig i 1398, og som ordrett betyr «gjenganger-rydningen, dødens rydning». På Vassbotten har det vært både skyss- og postskifte, herberge, tingsted og arrest, med andre ord et nokså broket sted med reisende, overnattingsgjester, øvrighetspersoner og arrestanter om hverandre. Veiene var elendige i begge retninger, vestover i kupert terreng mot Hobekk og mot Larvik var særlig bakkene opp mot Kleiver problematiske (Nyhus 1999:619). 1 Miil fra Lauervigen kom vi Klok. 2 og uagtet Skytsen var bestilt Klok.1; saa kom den dog ei før Klok: 3, da Vejene næsten vare ufremkommelige, formedelst Regnen, der havde gjort alle Elve, saa store, at man neppe kunde komme over dem. Vi kom her i Forlægenhed, da Skytsgutterne ikke torde reise i Mørket, for den farlige Veis Skyld, og vi endelig maatte frem, da Skyts var bestilt for os paa |Faye III 3 s. 38| de følgende Skifter, Endelig tilbød Gjæstgiveren sig for efter sine egne Ord at gjøre os en Velvilie, at ride foran os med et Fakkel og forlangte kun 2 Spd forat ledsage os denne Miil. Saaledes vidste den gode Mand at bringe vor Forlægenhed til Nytte. Denne Miil var ogsaa den farligste vi reiste, da Vejen var slet og det var belmørkt et Sted f Ex var en Elv gaaet over sine Bredder og ganske overskyllet Vejen, saa at man ikke kunne see, hvor den gik, men kjørte ligesom i et Hav og havde veltet, hvis vi vare komne det mindste ud af Vejen. Paa denne Miil havde ogsaa den Ulykke, at, da vi sat over en Færge, blev den ene Hest gal og ryggede ud af den, men da det var nær ved Landet fik vi vel Hesten op; men Herlufsens og mit Tøi blev gandske gjenemvaadt, da vore Kufferter just stode paa denne Kjære. Reisen videre hen var, som den foregaaende, naar jeg undtager at vi fik mindre Regn; men istedetfor at vi hiden til havde havt Kjærer med Sæder paa, saa fik vi nu de vestlandske Kjærer, der ere uden Sæder og ofte saa smale, at to ikke kunne sidde ved Siden af hverandre; men paa vore Kufferter med Ryg mod Ryg. Desuden gik vi næsten ¼ af hver Miil. Et Par Miil kjørte vi i Sleder og det gik bedre. 2 Miil fra Næs mødte Aalls Hester os med Vogn og et Par Reisekjærer, saaat vi da kom til at kjøre meget beqvemt. Endelig efter en Reise 2 Nætter og 3 Dage, hvor vi havde lidt dygtig ondt kom vi til Næs henved Klokken 8 om Løverdags Aften den 22 December, hvor et godt |Faye III 3 s. 39| Aftens Maaltid og en god Seng, som vi nu saalænge havde undværet, smagte fortræffelig. –

23. Søndagen. Var jeg i Comedie=Directions Samling paa Jomfru Lundbys Kammer, forat besætte Rollerne til Comedien, som skal spilles. I «Maleren og Ligene» fik jeg Don Lopez Rolle,AF hadde tidligere sett komedien Maleren og Ligene eller Miguel Cervantes’s Portræt av den franske dramatiker Dieulafoy to ganger i Drammen 7. desember 1818 og 17. april 1820, og spilte rollen som alkalden Don Lopez de Rosellos på Nes 6. januar 1822. Alkalde er en tittel for øvrighetspersoner i Spania og de spansktalende delene av Amerika, for eksempel en formann i kommunalrådet eller en fredsdommer (https://snl.no/alkalde, sist oppdatert 15.08.2020). og i «Vertshuset fuldt af Gjæster» St Firmins.Den Døve eller Værtshuset fuldt af Gæster, komedie i 3 akter av Desforges [i.e. Pierre Jean Baptiste Choudard] (1746–1806, språk: fransk)], oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) etter original med tittel «Le sourd, ou L’auberge pleine» (https://www.danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr546.htm). AF spilte her rollen som St. Firmin, dragonoffiser Dorbes venn, på Nes 6. januar 1822 (Faye III 3 s. 43). Siden om Aftenen fordrev vi Tiden med at spille Kort, saasom «den sorte Knægt[»]
o f

24. Juleaftenen, læste jeg, dels udskrev jeg mine Roller. Om Aftenen legede vi Juleleger, dog ikke Pantelege; men andre fEx at bytte Gaarde, Viskelegen o f

25. og 26. Vare vi budne til Præsten Gyldenpalm, men kunne for Vejr og Føre Skyld ikke komme derhen, især var Næs Elven voxet saameget, at den satte en Deel af Haven og Landevejen under Vand og truede med at blive farlig for selve Værket. – Jeg fornøiede mig alligevel meget godt, og hvorledes kunde jeg andet i et saa behageligt Huus, som Næs, hvor der findes saamange hyggelige og snille Mennesker.

28. Blev der tændt paa Masovnen, ved hvilken Leilighed Hr. Aall holdt en smuk Tale nede paa Værket i den Bygning, hvor man støber Ovne etc. Foran og efter Talen blev en Psalme sjungen. I Aften var det en lille Bal paa Næs. Jeg dandsede 1^ste Dands med Laura og MonimaskDet er nok dansen Molinask AF mener her, eldre betegnelse «Møller-dans», egentlig en dans utført av tre personer (f.eks. den danske folkedansen «Den toppede høne»), men også om forkjellige par- eller rekkedanser. (ODS bd. 14, 1933 og NAOB). Dansen er nevnt av en rekke norske forfattere på 1800-tallet som P. C. Asbjørnsen, Camilla Collett, Wilhelmine Knudsen mfl. Monimask derimot, som AF nokså konsekvent skriver navnet flere steder i dagbøkene, er ved Google-søk kun nevnt en gang på et utenlandsk nettsted og beskrevet som en populær dans i russisk dansekultur på begynnelsen av 1800-tallet. med Lina. Jeg fornøiede mig meget godt, da saadanne |Faye III 3 s. 40| smaae Baller sedvanligen ere de moersomste, da de ere mindre trættende og generende end store.

30. Søndagen var vi i Kirken og spiste til Middag hos Præsten. I Aften dandsede vi. Jeg dandsede 1 Dands med Laura. –

31. I Dag havde jeg mig en Ridetour tilligemed Gabriel og Jørgen forat møde Jf Finne, som kom i Dag. Naar jeg overtænker dette Aar; saa maae jeg tilstaae, at det er et af de behageligste, ja jeg kan gjerne sige det behageligste Aar, jeg endnu har oplevet, naar jeg undtager mine første Barndoms Dage, da man i den Alder hverken har nogen Sorg eller Møie; der stedse er forenet med den ældres Alder; og thi jeg har i dette Aar været 3 Gange paa Næs, hvor Alt forener sig, forat gjøre mit Ophold der saa behageligt, som muligt og i dette saa saare hyggelige Huus har jeg tilbragt nogle af mine morsomste Dage. Mit Ophold i Drammen har ogsaa dette Aar været meget moersomt, |Faye III 3 s. 41| da jeg føre min egen Huusholdning i Byen og altsaa lever meget ugeneret, da jeg kan være hjemme eller gaae bort ligesom jeg selv finder for godt. – Til Middag spiser jeg hos Stillesen og er ellers ogsaa ofte dernede, da baade Stillesen, hans Kone og Børn ere saa snille, høflige og behagelige, som jeg nogensinde kan ønske mig og de alle behandle mig, som om jeg skulde høre til Familien. Vel har jeg havt meget at bestille paa Skolen; men min Umage er ogsaa blevet lønnet derved at jeg har staaet mig godt til Examnerne. – |Faye III 3 s. 42|

Januar 1822

1. Begyndelsen af dette Aar saavelsom og af det forrige tilbringer jeg her paa Næs. – Da vi om Morgenen ved Theevandstid, paa hvilken Tid hele Familien forsamler sig, havde ønsket hverandre et glædeligt Nytaar og en Kjæreste paa det nye Aar blev vi budne op af [Johan Marius] Hartmann paa hans Kammer for at drikke Chokolade. – Da jeg kom derop blev jeg modtaget af Hartmann, som var iført en gammeldags guul Fruentimmer Silkekjole og Natkappe og lod sig kalde Fru Hartmann. Jørgen var klædt som en Tjenestepige og vartede op. Kort efter kom Jomfru Lundby, Lina, Laura[,] Jf Smith og Jf Finne, alle iførte i gammeldags Klæder og meget stærk sminkede og malede i deres Ansigter, saa man gjerne kan sige at der var heel Maskerade. Efter at vi havde drukken Chokolade, spurgte Fru Hartman, (hendes Mand, Pastoren var efter hendes Sigende i Anexet) om vi havde Lyst til at have en Dands, uagtet det var første |Faye III 3 s. 43| Nytaarsdag Formiddag. Vi antoge Tilbudet og dandsede 3–4 Dandse og fornøiede os meget godt, da Fru Pastorinden gjorde alt forat fornøie sine Gjæster. – I Aften dandsede jeg ogsaa lidt, da Tjeneste Folkene havde Dands. –

2. Var det en lille Bal paa Næs, hvor jeg som sedvanlig fornøiede mig meget godt, uagtet jeg havde ondt i mit ene Been. 1 Dands dandsede jeg med Laura[,] Monimasken med Lina og KjørausenKehraus – av tysk kehren ‘feie’ og aus ‘ut’; hurtig dans, især siste dans i brylluper og på ball (NAOB). Dialektformen Køraus er kjent fra Danmark (ODS bind 10, 1928), men sjelden brukt av norske forfattere. Camilla Collett og Jonas Lie skriver begge ‘kehrausen’ hhv. 1861 og 1896 (NAOB), mens den mer ukjente forfatteren Hans Henrik Schreiber Schulze (1823–1873) skriver som AF «Kjørausen» i en julefortelling (Schulze 1893:133). med Cousine Smith.

6. I Dag var det Selskab paa Næs, da vi spilte Comedie nemlig «Maleren og Ligene[»] & [«]Ver[t]shuset fuldt af Gjæster». I det første Stykke spilte Laura = Don Morillos; Jeg = Don Lopez. Jørgen = Don Alonzo; Gabriel Faye = Don Fernando[;] Nicolay Aall fra Porsgrund = Don Anselmo. Georg = Fabio[;] Nicolay = Pedrillo; Jacob = Pascalo. Jf Lundby = Beatrix. Jf Smith = Blanka; Lina = Jazintha. – I den anden spilte Nicolay = Dorba. Jeg = St Firmin[.] Nils J. Kjær = Doliban. Jørgen = Junker Daniere. Jf. Lundby = Mad Legras. Lina = Isidore; Laura = Josephine[.] Jf Smith = Petronelle. – Stykkene gik rigtig godt og adskillige af de Spillende især Laura, som Don Morillos og Jørgen som Junker Daniere spilte meget godt. – Vort Theater var ogsaa i Aar meget smukkere end i Fjor, da Pettersen har malet en Skovdekoration og et Værelse meget smukt. – |Faye III 3 s. 44|

7. I Dag endte egentlig vore Skoleferier; men da vi endnu ingen Snee har faaet, saa opsætte vi endnu vor Reise i nogle Dage. – I Aften var vi paa et lidet Bal hos Pastor Gyldenpalm, hvor jeg fornøiede mig meget godt. Disse Baller vare vel ikke store; men meget behagelige; thi de vare mindre trættende og generte end store og adskillige af Damerne især Nicoline dandsede meget godt, og vare, naar vi ikke dandsede meget moersomme og underholdene. Vi fandt ogsaa paa for Løiers Skyld at engagere Damerne, før vi kom paa Ballet; saaledes havde jeg til sidste Bal opbudet til første Dands Laura[.] 2 Dands Jf Finne. 3. Fru Aall; 4. Lina. 5 Jf Smith, som jeg stedse kalder Cousine, da jeg har regnet ud at vi, skjønt meget langt ud i Lexien er lidt beslægtede.AF og denne jomfru Smith er nok firmenninger. Felles slektskapspunkt for de to må i så fall være AFs tippoldemor Anthonette Gabrielsdatter Bruun (1678–1753) som ble 2. gang gift med konsumpsjonsforvalter og kjøpmann Anders Larsen Smith (1670–1727) på Bragernes i 1709, foreldre til de svært velstående brødrene Lars og Gabriel Smith d.e. i Drammen. Hun var 1. gang gift i 1699 med AFs tippoldefar, trelasthandler og bankier Hans Halvorsen Pay (1671–1707) på Bragernes, og blir således også stammor for Pay-familien. AF har i boken Bidrag til Holts Prester og Prestegjelds Historie karakterisert Lars Smith (1709–1755) som «en anseet Handelsmand paa Bragernes», halvbror av AFs oldemor Anna Cathrine Hansdatter Pay (1703–1760) g. m. sogneprest Gjert Davidsen Faye (1691–1747) i Holt (Anevifte: Andreas Faye i Vedlegg, JFB BK-slekt og Faye 1859:40). Lars Smith var både trelasthandler og skipsreder, drev handelshuset «Pay & Smith» sammen med halvbroren Halvor Pay (1701–1747), eier av Frydensal og «Smithegården» på Bragernes Torv, omtalt flere steder som byens rikeste mann. Den andre halvbroren, kjøpmann og sagbrukseier Gabriel Smith d.e. (1718–1769) kom til å bli eier av «to staselige herreseter som lå overfor hverandre, på hver side av Drammenselven ved øvre Sund», Mechlenburg-paleet på skrå over gaten til Faye-gården på Bragernes og «Smithe-Strøm», oppført av ham selv og som «ennå står som et monument over familiens storhetstid» (Thorson 2 1962:317–319, Sellæg 2014:186–201)). Dagens eier av Smithestrøm er lokalhistoriker og fotograf Jo Sellæg. – 6 Jf Lundby. 7 Laura 8 Nicoline. Desuden til 12 Dands Laura, til Monimasken Lina og til den første ⅜ Cousine Smith; men da vi ikke kom til at dandse mere end 8 Dandse, saa kom vi overens, at jeg, for ikke at gaae Glip af de Dandse jeg havde engagert dem skulde dandse paa næste Bal vi træffe hinanden[:] 1 Dands med Laura, Monimasken med Lina og første ⅜ med Jf Smith |Faye III 3 s. 45| Gid det kun snart maatte blive! Hvad som meget bidrager til at gjøre Ballene og Julelege her behagelige er at baade Hr. Aall og hans Kone stedse selv ere med at dandse og lege og de vise at det godt kan passe sig endog for gamle Folk at deeltage i saadanne uskyldige Ungdomsfornøielser. Gid stedse den hele Familie blive saa lykkelig, som jeg af et oprigtigt Hjerte ønsker! –

[11.] I Dag Klokken 7 forlod vi Næs og kom henved Klok: 10 om Aftenen til Brekke, hvor vi spiste fersk Fisk og Gaasesteg til Aftenen og laae Natten over. Den følgende Dag Løverdagen kjørte vi baade Dagen og Natten og vi kom til Tangen Søndags Middagen. Fra Skiftet Rø til Brevig kjørte vi paa Slæder, uag[t]et vi næsten intet Føre havde; men derimod en Deel Vande, som rigtig nok ikke vare synderlig stærke.Mellom skysskiftene Rød i Søndeled og Holte på Østerholtheia var det vanlig vinterstid å kjøre med slede over de islagte vannene Vasstøvann, Midtvannet og Holtefjorden, før man kom på fast land omtrent ved nåværende Sundebru ved Gjerstadvannet. Guttene fulgte ellers stort sett hovedveiene videre hjem til Drammen (Lehmann 1816:49f.). Men fra Brevig til Drammen kjørte vi næsten hele Veien paa Kjærer, og rystede os dygtig. Efterat jeg havde spist til Middag paa Tangen, reiste jeg ud til Linnæs, hvor Baron Vedel og Mostu vare. Om Aftenen reiste vi alle paa Bal hos Jon Gjeldhuus,Dette må være Jon Persen fra Krokstad i Eiker, som i 1800 kjøpte matrikkelgården Gilhus, gnr. 19 i Lier kommune. Gårdsnavnet kommer av gno. Gildihus, et hus hvor medlemmer av et gilde kom sammen til møter. Gilhus ligger geografisk på sandgrunn i slett lende øst for Amtmannsvingen og grenser mot fjorden i sør, i vest og nord mot Frydenlund og Huseby, i eldre tid også mot Søndre Linnes i øst. De opprinnelige grensene er fullstendig forandret på grunn av tallrike eiendomstransaksjoner siden 1800-tallet. (Fladby I 1953:157). Jon Persen Gilhus (1781–1849) var eier på Gilhus 1800–1848 og gift med Aase Andreasdatter Kjekstad (1786–1868). |Faye III 3 s. 46| hvor over 100 Mennesker vare forsamlede. – Uagtet jeg havde reist hele den forrige Nat; saa holdt jeg dog ud til Kl: 6 om Morgenen og jeg fornøiede mig godt; men vilde vist moret mig bedre havde jeg ikke været saa træt og søvnig. Jeg dandsede 1 Dands og Monimasken med Fru Bøje og en Coutilion, som varede 1½ Time med Frøken Finne. –

19. Løverdagen. I Aften da jeg kom hjem til Linnæs, var der nogle Fremede. Vi fonøiede os med at dandse et Par Dandse og med at lege Reisen til Grønland. –

20. I Aften var jeg paa Comedie, hvor «Nød uden Sorger og Sorger uden Nød[»]Sorger uden Nød og Nød uden Sorger, komedie i 5 akter av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) etter original med tittel «Sorgen ohne Noth und Noth ohne Sorgen» (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr2267.htm). Det ser ikke ut som denne oppsetningen er registrert tidligere i Drammen, verken i Jensson 1974 eller Sellæg 2000. blev spillet. Mandfolkene spilte godt; men et Par af dem tog sig lidt formegen Frihed, da en fEx sagde gandske høit til Soufleuren[:] «Soufleer[»]. – Madam Blo[c]k som var en Elskerinde kunne man høre tale; men næsten ikke forstaae noget af hvad hun sagde, da det desuden, som sedvanlig var megen Leven paa Generalprøven, Fru Borel[l]y,Dorothea Borelly f. Dedekam (1784–1871) gift 1815 med kjøpmann Morten Borelly (1776–1852). der var en gammel Sladdersøster kunne man see røre Munden, men neppe høre en Lyd. I Øvrigt var Stykket meget moersomt[.] |Faye III 3 s. 47|

21. I Aften gik Comedien bedre end i Gaar, da Damerne talte høiere. I Aften fulgte jeg Jf Vind og Jf S: Tybring af Comedien.Det er ingen lett oppgave å holde styr på alle jomfruene og frøknene AF møter på sin vei, som her, hvor det i familiene Wind og Tybring er flere alternativer. Hvis man legger til grunn kriterier som alder, bosted og sivil status på aktuelle tidspunkt, er det i dette tilfellet mulig at det dreier som om de jevnaldrende Christine Jensdatter Wind (f. 1804), datter av kjøpmann Jørgen Wind på Bragernes, og Susanne Helene Eleonore Sophie Tybring (1804–1873), datter av sogneprest Søren Tybring i Drammen. En annen kandidat kan være hennes eldre kusine Susanne Elisabeth Tybring (1801–1858), datter av Jacob Geelmuyden Tybring i Røyken. Jeg spiste til Aften hos Stillesen hvor jeg gratulerte Caspersen, der han i Gaar blev forlovet med Dorthea.Martine Dorothea Stillesens forlovelse med bokholder Casper Caspersen (1791–1858). –

22. I Aften var jeg nede paa Tangen hos Tante Faye, hvor Siren [Marie] og Ingebor[g] Faye,Siren Marie Fayes søster Ingeborg Mathea Faye (1801–1878), ugift. Netta og Frøken Finne og Leutenant FinnerneGeneralmajor Edvard Nicolai Finne på Nordre Huseby og Nordvestre Sørum i Lier hadde i sitt 2. ekteskap med Marthe Holter Dorph tre offiserssønner, og AFs firmenninger: Henrik Christian Dorph Finne (1797–1870), gift 1. gang med Siren Marie Faye; Christian Dorph Finne (1799–1873) og Johan Edvard Dorph Finne (1800–1879), samt datteren Nicoline Mathea Finne (1805–1875) som skulle bli Svend Moestues 2. hustru etter at hans 1. hustru Ingeborg Moestue f. Faye (1796–1821) døde 24. juli 1821, bare 25 år gammel. Det er litt overraskende at AF ikke nevner Ingeborgs død i sine dagbokopptegnelser, ettersom de to vokste opp sammen i flere år da Christopher Faye hadde påtatt seg ansvaret for niesen etter at både broren Amund Linnes Faye og hans hustru døde med kort mellomrom i 1802 og etterlot seg fem små barn. vare. Vi fornøiede os med at lege Juleleger fEx Reisen til Jerusalem, hvorved vi fik en Mængde Panter og ved disses Udløsning en Deel Kysser. Da Finnene og Jomfruerne i Aften skulle gaae tilbage fulgte vi dem op til Broen. –

23. I Aften var jeg hos Vind, hvor jeg fordrev Tiden med at spille Skak og høre paa Jf Vind spille paa Claveer. –

27. I Formiddag kom Captain Mains,Artillerikaptein Fredrik Meyn (1790–1853) var på aktuelle tidspunkt bosatt på matrikkelgården Rød, gnr. 45 i Lier kommune, som ligger 150 meter over havet på leir- og sandgrunn i bakket lende et par kilometer nordvest for Frogner kirke. Ved kongelig reskript 2. september 1791 ble det fastsatt at Rød skulle overdras som sjefsgård til kompanisjefen i Lierske kompani av Akershusiske dragonregiment, og den fungerte som offisersbolig langt ut på 1800-tallet. Istedenfor det gamle stuehuset som ikke kunne «skjønnes å være beboelig for en kondisjonert familie», fikk Meyn oppført en ny hovedbygning på Ytre Rød mellom 1818 og 1827, revet i 1921 (Fladby I 1953: 345–350). Kaptein Meyn ble 1. gang gift 1815 med Antonette Ulrikke Rummelhoff (1795–1823) og 2. gang 1825 med Elisabeth Dorthea Schriver (1796–1882). Han skal i 1825 ha blitt tilsatt som bestyrer ved Kongsberg våpenfabrikk (Rummlehoff 1977:92f., 100). Pastor WulfsbergNiels Wulfsberg (1775–1852) beskrives som en lettlivet og kontroversiell prest på begynnelsen av 1800-tallet. Ved siden av prestegjerningen drev han trykkeri og grunnla flere aviser, blant annet Tiden (Christiania, 1808–1810 og 1813–1814), Den norske Rigstidende (1815), Morgenbladet (1819) og Tiden (Drammen, 1832, senere Drammens Tidende). Han regnes som en av pionerene i å utvikle journalistikk som redskap i den offentlige debatt, men var omstridt for sine tette bånd til kongehuset. På grunn av dårlig helse og for å komme bort fra festlivet i hovedstaden, flyttet Wulfsberg med familie til Drammen, hvor han bl.a. prøvde seg som forretningsmann, startet det som senere skulle bli Drammen Sparebank, grunnla Buskerud Amts Landhusholdningsselskap (1830) og var overtollbetjent i Drammen fra 1828 til han gikk av med pensjon i 1836 (https://nbl.snl.no/Niels_Wulfsberg, sist oppdatert 29.06.2022). og et Par Andre til Linnæs fra Gjeldhuus [Gilhus] hvor der i Gaar, Kongens Geburtsdag, var Middagsselskab for alle Liers Embedmænd og hvor adskillige vare bleven lige til i Dag. Da nu en af dem spurgte Main om hans Kone skulde paa Bal i Aften i St Olufs Klub, saa svarede han nei; men da de Andre overtalte ham og jeg tilbød mig at hente hende, saa skrev Captainen en Seddel til sin Kone og bad hende, om hun vilde komme paa Ballet i Aften, med hvilken Seddel jeg strax reiste. Da jeg kom op til Rø[d], var Fruen uvis, hvad hun skulde |Faye III 3 s. 48| gjøre, da hun ikke havde sin Pynt istand og Klokken alt var over 2; dog resolverte hun til i en Hast at vaske en Kjole og gjøre den i Stand. Jeg biede der til Klok: 5, da hun var færdig, hvorpaa jeg styrede hende i Smalslede lige til Foged Harbo med hvem hun skulde følge paa Bal. – Da Veiene og Føret mange steds vare meget daarlige og Fruen adskillige Gange tilforn havde havt det Uheld at velte, saa var hun meget bange forat det samme skulde hende nu, hvorfor jeg maatte love hende at kjøre gandske langssomt, uagtet jeg forsikrede hende, det skulde ingen Fare haves om jeg kjørte raskere. – Uagtet at Hesten, der var sløvskoet, faldt omkuld i en glat Bakke, saa førte jeg hende dog uden [at] velte lykkeligt til Harbo. Da jeg kom tilbage til Linnæs fik jeg Lov af Fader, at være med paa Bal i Aften, uagtet han før havde afslaaet det. Jeg skyndte mig derpaa med at komme til Byen forat faae klædt mig, dog kom jeg ei paa Ballet førend at 1ste Dands var dandset. Ballet bestod af over 160 Mennesker og holdtes i Bugges Gaard paa Bragernæs i St: Olufs Klub.Grosserer Wilhelm Steenblock Bugge (1784–1836) ble eier både av Smithegården og Frydensal i 1808, og ble med ett Drammens rikeste mann. Han satt på eiendommene til han gikk konkurs rundt 1822. Begge gårdene ble da overtatt av kjøpmann Andreas Garman Album (1793–1847). Den staselige Smithegården oppført av Lars Smith i 1749, senere benevnt Albumgården, ble spart for flammenes rov under bybrannen i 1817 der AFs far spilte en avgjørende rolle som branndirektør, men måtte gi tapt under den store bybrannen i 1866. Etter bybrannen i 1817 åpnet Bugge dørene for en brannrammet kollega, Amund Linnes Thorne (1772–1827), som var vert for St. Olavs Klub og hadde behov for lokaler til klubbens sommerarrangementer det året (Sellæg 2014:138–141). Det er imidlertid uklart hvor dette store ballet ble avholdt, men i e-post til utgiver mener nok lokalhistoriker og forfatter Jo Sellæg at det må ha blitt holdt i Smithegården ved Bragernes torg (JFB Faye-arkiv: e-post fra Jo Sellæg 06.01.2023). I 1999 avholdt St. Olavs Klub sitt 200-årsjubileum, og på klubbens hjemmeside beskrives virksomheten slik: «St. Olavs Klub ble stiftet 18. september 1799, men mye tyder på at klubben er eldre. I klubbens formålsparagraf står det «Ved selskapelig sammenslutning å skaffe medlemmene adspredelse og hygge». Klubben har i dag 400 medlemmer, og det er «ekspektanseliste (venteliste)». Faste møtedager er bl.a. Mandagsklubben til lunsj hver mandag, Carambole (Biljard) hver onsdag formiddag og hver første og siste torsdag i måneden. Det spilles Bridge hver onsdag aften, og Poker en gang i måneden. / Det er skrevet to bøker om klubbens historie: Til 125-års jubileét i 1924 «St. Olavs Klub 1799–1924», av Overettssakfører O. Chr. Orning, og til 200-års jubileét i 1999 «Klubben i Drammen», skrevet av Jo Sellæg. / På slutten av 1700-tallet, og begynnelsen på 1800-tallet ble det stiftet herreklubber i Norge. Herreklubbene var basert på engelske herreklubber (Gentlemen’s Clubs), og ble etablert i norske byer hvor det var mye eksport/import, altså byer med nærhet til sjøen. Flere av klubbene hadde også «reisende medlemmer», dvs. medlemmer som oppholdt seg i byen for en kortere periode» (https://stolavsklub.no/, nedlastet 18.01.2023). Der var 12 Musikantere og Billetten kostede 1½ Spec: – Jeg dandsede alle Dandse paa 2 nær. Den 1ste med min Søster. 2 med Magrethe Pladsen[.] 3 med Fru Mains [Meyn], Liers smukkeste Dame. 4 med Jf Vind. 5 med Jf «Kor[e]n», en smuk Pige. |Faye III 3 s. 49| den 6^te, som var Borddandsen med Fru Bøie. 7. med Netta Thorne. 8. med Jf Dorthe Holter,Dorothea Christiane Holter (1803–1880), datter av trelasthandler Iver Andreas Günther Holter (1781–1860) og senere gift Lyche. en meget smuk og hyggelig Pige. 9 – 10 skulde jeg dandse med den for sin Skjønhed saa udraabte Lovise Schaubo;Denne «Jomfru Lovise Schaubo» må være Louise Nicoline Schouboe (1804–1892), en yngre søster av Cathrine Dorothea Bang (1795–1822), gift 1812 med høyesterettsadvokat Andreas Bang (1788–1829), en eldre bror av Thomas Bang (MyHeritage). Måneden etter ballet opptrer Louise Schoubue som fadder for «Grosserer, Stadscapitaine» Thomas Bang og hustru Magdalene Cathrines barn Anne Cathrine Margarethe Magdalene, født 5. februar på Strømsø og hjemmedøpt 27. februar 1822 (Strømsø kirkebøker, SAKO/A-246/F/Fa/L0011: Ministerialbok nr. I 11, 1815–1829, s. 101–102). Se også dagboken 26. februar 1822 (Faye III 3 s. 51). men da hun just skulde reise hjem, saa dandsede jeg med Jf S. Tybring. 11. Figaro med Jf Vind, 12 en Frier og den 13 Monimask, (som jeg førte op,) med Jf VissendahlPå aktuelle tidspunkt er nok denne jomfruen en av tre mulige, ugifte døtre til den formuende kjøpmann, reder og postmester Anders Vinstrup Hvistendahl (1760–1842) i Tønsberg (Schilbred 1949:21–27). fra Tønsberg, der dandsede meget smukt og raskt. 14 Coutilion med Jf Bjørnestad. Desforuden dandsede vi 2 a 3 Friere; men som jeg ikke husker med hvem jeg dandsede. – Da vi sadde til Bords om Aftenen blev en Sang, forfattet af Bøye, i Anledning af Kongens Fødselsdag, sjungen, hvorpaa Kongens, Droningens, Cronprindsens o: f: Skaaler bleve drukne, ledsagede af Hurraraab og Haandklap. – Jeg fornøiede mig særdeles godt og holdt paa til Ballets Ende Klokken 9 om Morgenen; (De sidste Dandse, dandsedes ved Dagslys).

29. I Dag var det stort Mandsselskab paa Linnæs, da vor Søster Maren Susane blev Døbt. Bestemoder Borgen[,] Siren [Marie] Faye og Antoinette [Faye] vare Faddere.AFs halvsøster Maren Susanne ble født på Linnes 1. desember 1821 og døpt i Frogner kirke 29. desember 1822 (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 288–289). Maren Susanne Faye (1822–1868) ble senere gift 6. september 1839 med kjøpmann på Bragernes Christen Foyn Seeberg (1813–1891). Familietradisjonen forteller også at hun skal ha fått sin første utdannelse av halvbroren Andreas Faye (JFB BK-slekt), men han hadde nylig sluttet som lærer ved skolen og var i ferd med å tiltre som sogneprest i Holt på aktuelle tidspunkt. I «Protokol over Pigeskolens Elever» i Arendal finner vi riktignok oppført Maren Susanne Faye som elev ved skolen fra august 1833 til 10. juli 1834 etter «Afdøde Mægler Faye» og under «Værge: Foged Henschien» [Jørgen Henschien (1789–1864), fogd i Nedenes 1833–1843] (Kuben, Immatriculeringsprotocol for den med Arendals Middel- og Realskole forbundne Pigeskole 1827–1849). – Mange af Gjæsterne havde en god PerialPerial – substantiv; foreldet, muntlig for (lettere) rus, eksempler: ha en perial, være på en perial (NAOB). og nogle holdt ud lige til Klokken 6 om Morgenen. Her saae og hørte jeg adskillige comiske Scener, En fEx omfavnede og klappede Rector Bork og sagde ganske vist 20 Gange «De er en meget agtværdig Mand[»], en Anden sagde «Har jeg ikke en vakker Kone» og bad siden Bøye, om han vilde kysse sin Kones Fødder fra ham, eller vilde |Faye III 3 s. 50| han selv komme over og gjøre det, en Tredie stod op paa en Stoel og drak, en 4^de sad i Krog og kunde neppe see langt mindre tale, en 5^te sang næsten uophørlig, en 6^te gjentog uafladelig at han iblandt Artilleriet havde fundet de fleste LapserLaps – av nedertysk laps ‘narr’; nedsettende eller spøkefullt om forfengelig herre som legger vinn på å opptre flott og elegant, jf. snobb, sprade, moteløve (NAOB).[,] en 7 spasserte over Spisebordet, dog efterat man havde spist osv. –

Februar 1822

10. Gik Claus Winsnæs[,] Mischaul og jeg ud til Linnæs, hvor vi ogsaa laae om Natten. Vi fornøiede os med at spille Kort. –

11. Var jeg paa Comedie hvor Stykken «Sandhed har Løn[»]Sandhed har Løn, skuespil i 4 akter av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, oversatt etter original med tittel «Lohn der Wahrheit» av Knud Lyne Rahbek. Scenen er i en liten by i Tyskland (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr2096.htm). blev opført. Rhode, Stillesen, Madam Lund o f spilte. Jeg fornøjede mig taalelig.

17. Fastelavn Søndag fulgte Christian Wulf ud med os til Linnæs, hvor vi bleve til om Mandags Eftermiddagen, da vi igjen gik til Byen forat see Comedien. Vi fornøjede os med at spille Boston og løbe paa Skøiter. –

18. I Aften var jeg paa Comedie hvor «Det farlige Naboskab[»]Det farlige Naboskab, enakters komedie av August von Kotzebue (1761–1819), språk: tysk, oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) etter original med tittel «Die gefährliche Nachbarschaft» (https://www.danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr681.htm). Stykket er tidligere registrert oppsatt i Drammen året etter, henholdsvis 9. februar (privat) og 13. februar 1823 i Det forenede dramatiske Selskab (Jensson 1974:359). og [«]Classe Lotteriet[»]Gevinsten i Klasse-Lotteriet, enakters komedie av J. G. Hagemeister (1762–1807), språk: tysk, oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) etter original med tittel: «Das grosse Loos» (Jensson 1974:361 og https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/tnr929.htm). bleve opført. Imellem begge Stykkene blev den nye national Sang af Bjerregaard med Musik af Blom«Sønner av Norge» – vinnerutkastet til Marcus Pløens premie for beste nasjonalsang i 1820 regnes som Norges første nasjonalsang fra 1820 til 1864, forfattet av dikteren Henrik Anker Bjerregaard (1792–1842) og tonsatt av skipsreder og komponist Christian Blom (1782–1861), fetter og svoger av eidsvollsmannen Gustav Peter Blom (Sellæg 2000:34, Jahr 2021:78f. og https://snl.no/S%C3%B8nner_af_Norge, sist oppdatert 27.08.2021). sjunget af 5 Damer, (nemlig Jf Hetting,Muligens Anne Mathilde Hetting (1790–1863), datter av krigskommissær og magasinsforvalter Magnus Christian Hetting (1760–1835). Han var født og oppvokst på Nes ved Tvedestrand, hvor faren var jernverksforvalter for Jacob Aalls forgjenger, kanselliråd og jernverkseier på «Baaseland Værk» Jacob Schnell (1750–1826) som bodde i København. I 1790 ble Hetting utnevnt til krigskommissær, samtidig som han arbeidet som bokholder på det som senere ble Nes jernverk, og i 1815 ble han konstituert som forvalter av Det Kongsbergske Magasin (sølvverkets kornmagasin) i Drammen. Han etablerte seg raskt i byen i årene som fulgte, og var også en kjent amatørskuespiller (Sellæg 2000:30). Natt til 9. april 1827 brant magasinbygningen på Strømsø ned til grunnen. Det ble deretter avslørt at det var manko i kornforrådet og at åtte av byens borgere hadde handlet korn med Hetting, blant dem også AFs rike onkel Mads Lauritz Madsen, kjøpmann og trelasthandler Poul Ernst Garmann Bergh, skipsreder Erik Børresen mfl. Året etter ble Hetting dømt til døden etter mordbrannparagrafen for å ha tent på og brent ned Kornmagasinet på Strømsø i den såkalte Hettingsaken. Dødsdommen ble i 1833 omgjort av Høyesterett til 6 års straffarbeid. Den 73 år gamle Hetting kunne imidlertid ikke settes til vanlig tukthusarbeid og fikk derfor oppholde seg i en sykecelle på Akershus festning de siste årene av sitt liv (Borgen 2004:206 og https://nbl.snl.no/Magnus_Christian_Hetting, sist oppdatert 29.06.2022). Jf M: Lykke [Lyche],Kanskje Mette Christine Lyche (1794–1871), datter av byfogd Johan Nicolay Lyche (1750–1837) og senere gift Segelcke. Gustava Blom,Blant kvinnene i koret finner vi Gustava Blom (1800–1889), senere gift med sogneprest Gabriel Kirsebom Kielland (1796–1854), kusine av sorenskriver og eidsvollsmann Gustav Peter Blom (1785–1869). Da hennes far døde i 1812, flyttet hun og moren til slektninger i Drammen, der hun tilbrakte ungdomstiden. Gustava Kielland kalles ofte «kvinneforeningenes mor». Det er fordi hun i 1844 grunnla en kvinneforening som ble kimen til misjonsforeningsbevegelsen, Norges første og største misjonsbevegelse. Hun er også kjent som forfatter av sine erindringer og populære sanger som «O jul med din glede» og den litt triste «Liten ekorn satt» (https://nbl.snl.no/Gustava_Kielland, sist oppdatert 01.08.2023). Christine Vind og Caroline Egidius) og 4 Mandspersoner, (neml: Palludan, Arbo, Christ[ian Dorph]: von Cappelen og Student T: MünsterThomas Georg Münster (1801–1879), kandidat 1826, sogneprest og prost i Larvik prosti (Bie 1885:8).[)]. De 3 sidste Mandspersoner sang siden efter Blauenfelds Nationalsang.«Ton Harpe høit, ton om mit Fødeland» heter sangen som ikke nådde opp i konkurransen om beste nasjonalsang i 1820 (Kraft 1863:75). Christian Blom var ikke særlig imponert over Blauenfeldts nasjonalsang da han oversender en avskrift av sangen i et brev til «Hr Studiosus J. D. Behrens» 27. mars 1854, og skriver: «Dens Indhold er just ikke meget poetisk snarere meget prosaisk» (Lysdahl 1995:170). – Paa Comedien talte jeg med David og Mathias Faye fra Tønsberg,Dette er temmelig sikkert kjøpmann David Faye (1794–1857), sønn av kjøpmann og reder Mathias Wilhelm Faye (1763–1811), se genealogiske kilder til Tønsberglinjen av Faye-familien (Hauch-Fausbøll og Hiort-Lorenzen 1911:101–106; Faye 2002:273–278). som jeg ikke har seet paa et Par Aar. Jeg fornøiede mig meget godt. |Faye III 3 s. 51|

24. Var jeg paa Tangen hos Tante A: Faye, da Gabriel blev confirmeret i Tangen Kirke af Pastor Lund.AFs fetter Gabriel Smith Faye d.y. ble konfirmert som nr. 1 i Tangen gamle kirke (Skoger kirkebøker, SAKO/A-59/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. I 2 /2, 1814–1842, s. 532–533) av sogneprest i Skoger 1802–1842, Andreas Jacob Lund (1771–1842): «Kjent som en meget dyktig prest og en fremragende administrator, tok seg med iver av de fattiges sak og var kjent for å være synsk. Folk trodde også at han hadde «svarteboka» og kunne forhekse folk med dens hjelp», skriver bl.a. Per Otto Borgen i Drammen byleksikon for Skoger / Konnerud (Borgen 1998:99). Den gamle kirken på Tangen ble revet i 1849, og en ny kirke innviet i 1854, tegnet av den tyskfødte arkitekten Heinrich Ernst Schirmer (1814–1887). Et Ønske har jeg, at Du o Gabriel, som jeg elsker som om Du var min Broder, stedse maae erindre det Løfte, du paa denne høitidelige Dag gjorde ved Herrens Alter. Du o Gud! styrk ham deri!

26. I Eftermiddag skulde Ingebor Faye og jeg spadseret ud til Linnæs; men da hun ei kunde følge med, saa maatte jeg gaae allene. Paa Vejen kom jeg i Følge med Fru og Jomfru Schaubo,Det er nærliggende å tro at dette dreier seg om Cathrine Dorothea Bangs mor, Bolette Erichsen Schouboe f. Sandrue (1770–1846), og tidligere nevnte søster, Louise Nicoline Schouboe, som året etter ble gift med hoffjegermester, senere lensgreve Gregers Christian Frederik von Petersdorff (1800–1839). som spadserede ud til Harbo og jeg fik saaledes et behageligt Selskab, da Fruen er en underholdende Kone og Jomfruen lod til at være ligesaa behagelig, som hun er Smuk. –

27. Var jeg i Begravelse hos Onkel H[ans Faye] Holst, da jeg var med at bære hans ældste Datter Barn BernharddineBernhardine (Dina) Adolfine Holst død 21., gravlagt 27. februar 1822 i Bragernes kirke, 8 år, 1 måned gammel (JFB BK-slekt og Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 236–237) bort. Hun var 8 Aar gammel og døde af en Slags Snigfeber. Et par Timer førend hun døde saa jeg hende, hun beholdt endda de røde Roser paa Kinderne, som hun hele sit Liv igjenem havde havt og, som forhen vare saa stærke røde, at en Bonde, som saae hende, spurgte «om det var Moden blandt Storfolk at maale Baana med Brunrødt i Ansigtet». – |Faye III 3 s. 52|

28. Gjorde Frøken Finne, Ingebor og Siren Faye en Kort Visit hos mig. Jeg fulgte dem derefter op til Tante Holst paa Langfald, hvor vi vare til Aftenen. –

Marts 1822

3. Var jeg i Selskab hos Oberstleutinant Finne, hvor jeg om Eftermiddagen vare ude og red.

4. I Dag flyttede Georg og jeg fra Bragernæs over til Strømsøe; hvor Fader har leiet en Gaard, skraads overfor Wulf, hvor han har Mæglercomptoir;Brødrene Andreas og Georg var igjen på flyttefot, denne gang til en leiegård på Strømsø, hvor faren Christopher Faye hadde etablert eget kontor etter å ha overtatt meglervirksomheten fra sin avdøde bror. Den «Wulf» det siktes til, er Jørgen Wulff (1762–1829), tollinspektør på Strømsø. men vi skulle spise til Middag hos Stillesen ud denne Maaned. –

8. I Dag efterat have drukken Theevand paa Linnæs, spadserede jeg til Byen, hvor jeg spiste til Middag hos Stillesen, drak Kafee hos Vind, gik derpaa til Strømsøe hvor jeg spiste Eftermiddagsmad i vort nye Logie og til Aften hos Inspectør Wulf. –

10. Var jeg i Barsel og paa Bal hos Paul Berg[h],Det ble arrangert ball på Bragernes for Paul Ernst Garmann Berghs datter Pauline Katharine Berghs dåp i Bragernes kirke 10. mars 1822 (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 142–143). Bergh er AFs tremenning på farssiden. jeg dandsede ikke mere end 6 Dandser og gik hjem Klokken 4, da jeg ikke torde dandse mere formedelst mit Bryst. Jeg dandsede 1 Dands med Aletta Stillesen 2. med Magrethe Pladsen 3 med Mad Piil fra Arendahl,Ikke umulig at dette kan være Marie Sophie Fredrikke Pihl f. Bluhme (1790–1835), gift med kjøpmann Andreas Pihl (1785–1864), også musikklærer og organist i Arendal (Foss 1998:304, Pihl 2010:38f.). der synger meget godt. 4 eller Borddandsen med Madam Piil 5 med Maren Stillesen 6 med Caroline Kirkegaard. Jeg fornøiede mig godt. – I dag drak jeg Dus med Valter som er paa Comptoiret hos Album. –

19. 1ste Markedsdag var jeg hos Madsen

20. I Dag fik jeg 1 Spcd i Markedspenge af Fader. I Aften var jeg hos Stillesen.

21. I Aften var jeg paa Comedie, hvor Intermesset blev spille[t.]Intermezzet av August von Kotzebue (1761–1819) som AF tidligere hadde sett 11. november 1821 (Faye III 3 s. 34–35). Jeg fornøiede mig godt; uagtet jeg har seet Stykket før i Vinter. I Markedet fornøiede jeg mig godt. – |Faye III 3 s. 53|

25. Var jeg paa Comedie, hvor Gulddaasen blev opført.Gulddaasen, komedie i 5 akter av den danske dramatikeren Christian Olufsen [oprindelig Anonymt] (1763–1827), første gang oppsatt på Det kongelige Teater 1793 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850t/pnr978.htm). Komedien er registrert oppsatt i Drammen 19. mars 1822 (Jensson 1974:361; annonse i Drammens Tidende nr. 23, mandag 18. mars 1822). AF overvar oppsetningen noen dager etter markedsdagene. Jeg fornøiede mig ikke synderlig, da Stykket baade er for langt og noget eensformig, og jeg en Smule søvnig. –

April 1822

2. Fik jeg Paaskelov paa Skolen.

3. Gik jeg ud til Linnæs, hvor N[icolay Benjamin] Herlufsen tilligemed Georg allerede vare komne. I Eftermiddag var mine to Cousiner Lisa [Ingeborg Elisabeth] og Trina [Cathrine Marie] Faye tilligemed Lisas Kjæreste Student Mauriz HansenAFs kusine Ingeborg Elisabeth Faye ble 9. desember 1825 gift i Fredrikshald (Halden) med høyesterettsdommer Martin Hansen (1800–1860), ikke «Mauriz» slik AF skriver (Hauch-Fausbøll og Hiort-Lorenzen 1911:91). fra Fredrikshald inde og gjorde Visit paa Linnæs, da de kom fra Christiania og skal til Tante Holst paa Langfald, hvor de bliver i Paaske. –

5. (Langfredag) Gik Herlufsen og jeg ind til Byen til Hans [Faye] Holst, hvor der var Selskab for mine Cousiner. Vi tilbragte Tiden med at spadsere og lege Juleleger, hvorved jeg fornøiede mig meget godt. Vi vare desuden nede paa Søboden og bleve vejede. Min Vegt var 8 Ltt 10 tt;AF bruker forkortelsen «Ltt» (Lispund) hvor ‘tt’ utgjør det håndskrevne, gotiske spesialtegnet for måle- og vektenheten pund. Lispund er en gammel måle- og vektenhet. I Norge og Danmark tilsvarte lispundet 16 skålpund. Fra 1683 til 1863 var 1 lispund = 16 pund = 7,996 kg. AF veide med andre ord rundt 69 kg og hans søster Netta 52 kg. Netta = 6 Ltt 8 tt. Lise = 6 tt 9 tt. Trine = 6 Ltt 4 tt; Hansen 8 Ltt 4 t osv. Om Aftenen fulgte Herlufsen og jeg Jomfruerne op til Langfald, hvor vi laae om Natten. –

6. I Formiddag spadserede Jomfruerne[,] Hansen[,] Herlufson og jeg ned til Tangen, hvor vi spiste til Middag hos And. Faye senior, (thi Tante er i Sørumsogn i Besøg) efterat vi først havde været inde hos Egedius og gjort Visit. I Aften gik Herlufsen og jeg ud til Linnæs igjen. –

7. (Første Paaskedag) Var jeg i Lier Kirke og spiste hos Pastor Gudde, tilligemed adskillige Andre. I Aften fornøiede vi os dels ved at lege Julelege, dels ved at dandse. Desforuden var Cavallerie Leutinant Brok, (en munter og moersom Mand), hans Kjæreste Jf SødringPeder Broch (1797–1849), senere artillerikaptein i Trondheim, og hans forlovede, danske Talke Christine Sødring (1804–1859). De ble senere gift i Christiania 18. juli 1823 (Finne-Grønn 1927:98). (en rask og munter Pige) jeg og nogle flere ude og spadserede |Faye III 3 s. 54| i en smuk, men meget steil Dal, nær ved Prestegaarden. Ingen af Damerne, Jf Sødring undtagen, vovede at stige ned i Dalen, og det er saameget mere at beundre; da hun er fra Danmark og altsaa ikke vandt til at gaae i Fjeldene. Efter denne Spadsertour begyndte vi at dandse; jeg dandsede 1ste Dands med Jf Sødring, 2^den med Fru Meyn. Vi dandsede desuden MinuetMenuett – fransk pardans introdusert ved Ludvig 14s hoff omkring 1650, opprinnelig en folkedans omformet til selskapsdans. Den danses grasiøst med langsomme, små steg i et mønster på 4 steg fordelt over perioder på 2×3/4 takter med varighetene 2 + 2 + 1 + 1 mellom stegene (https://snl.no/menuett, sist oppdatert 03.09.2022). og RillReel eller Rill – fra engelsk reel, til verbet reel ‘virvle, snurre, slingre’; hurtig britisk (skotsk) dans i todelt takt (NAOB). En annen definisjon er ‘folkelig dans’, utført i hurtig tempo (ODS). i Blinde (vi bandt Tørklæde for Øinene); som er ganske moersomt; jeg fornøiede mig meget godt. –

8. Var det Bal paa Linnæs for mine Cousiner fra Fredrikshald. Jeg dandsede 1ste Dands, og en længere ud paa Aftenen med Trina Faye, 3 med A[lette]: Stillesen[,] 1 med Caroline Egidius[,] 2 med Lisa Faye[,] 2 med Jf: Søding, 2 med Marie Stillesen[,] 1 med Engel RømmeEngel Sophie Rømøe (1802–1861), datter av kaptein Emanuel Rømøe (1771–1815) og Marthe Carine Faye (1775–1805), var AFs kusine (Hurum kirkebøker, SAKO/A-229/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. 7, 1771–1810, s. 123). Hun ble 1827 gift med kjøpmann Thomas Henrik Poulsson (1801–1853) i Kristiania, 11 barn, etterslekt i familiene Borgen og Poulsson. Datteren Engel Sophie Poulsson (f. 1840) ble gift med AFs fetter Otto Borgen (f. 1831), 12 barn. En søster av kjøpmann Thomas Henrik Poulsson, Anne Kirstine Poulsson (1797–1835), var gift med AFs onkel Engebreth Borgen, 6 barn. Forfatteren Johan Collett Müller Borgen (1902–1979) var oldebarnet til Engel Sophie Rømøe (Friis 1908:22–28 og JFB BK-slekt). osv. Jeg dandsede hver Dands, 2 undtagen, og fornøiede mig meget godt. –

9. I Aften var jeg paa Bal hos Kjøbmand Blok;Ballet foregikk nok hos Søfren Block i daværende Sundgaten, senere Øvre Storgate 55, i den såkalte Blocke-gården. Han eide i tillegg to lystgårder: kjøpte i 1816 lystgården Berskaug (Block-Berskaug), bygd på svigerfarens grunn, og oppførte selv Sundhaugen omtrent samtidig (Borgen 2004:42 og Sellæg 2014:239, 332f.). jeg dandsede kun 6 Dandse; da jeg havde ondt for Brystet. 1ste med Trina og 5^te med Lisa Faye. Jeg gik hjem Klokken 1 og havde, dersom jeg havde været frisk vist fornøiet mig godt. –

10. I Dagmorges var jeg oppe paa Langfald og tog Afsked med Hansen, Lisa og Trina, som i Dag reiste tilbage til Christiania. Hansen, min tilkomne Fetter, er et behageligt og snilt Menneske. – Denne Paaske er den muntreste og moersomste jeg; saavidt jeg husker, har levet, da Paaske ellers pleier at være meget stille og Veiene slette, hvilket ikke var Tilfælde i Aar. – |Faye III 3 s. 55|

27. Var jeg i Selskab hos Stillesen da det var Bryllup for Rhode og Gjertru, Forlovelsesselskab for Caspersen og Dorthea og Barsel for Stillesens yngste Søn Fredrik Anton, til hvem jeg var Fadder.Her slo apoteker Morten Stillesen tre fluer i en smekk og arrangerte bryllup for eldste datter fra 1. ekteskap Gjertrud Sophia Amalia Stillesen, 22 år, og megler Niels Johan Ludvig Roede, 27 år (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 408–409); forlovelsesselskap for datteren Martine Dorothea Stillesen og bokholder Casper Caspersen og dåp for Fredrik Anton Stillesen (1822–1845) (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 144–145). – Klokken 2 gik vi alle parviis fra Stillesen til Kirken, hvor Brudeparret blev viede af Pastor Tybring. Efter at Brudevielsen var forbi begynte Barnedaaben, ved hvis Ende vi igjen gik tilbage til Stillesen forat spise til Middag. (Min Borddame var Jomf Sofie Arveschau,Sophie Amalie Arveschoug (1804–1873), senere gift med skipsreder Andreas Neumann (1802–1892) som i 1857 bygde «en liten perle av et gårdsanlegg og en vakker landskapshage» på Åskollen eller Seilmakerløkken i Drammen (Sellæg 2014:396–399). Hun var for øvrig fadder ved dåpen. der tillige med Marie Stillesen var Jomfrufadder). Selskabet var noget stivt, da Mandfolkene spilte Kort og høitærede Fruer og Maddamer sadde langs Væggene, som om de vare spigrede fast. Det var næsten ingen unge Mennesker saaat jeg ikke fornøiede mig noget særdeles. – Efter at vi havde spist til Aftenen fulgte vi Brudeparret hjem til Svend Holstes Gaard,Gården til tobakksfabrikant og branndirektør Svend Nielsen Holst (1755–1837) kan ha ligget hvor Nedre Storgate 8 er i dag (Pihl 1984:40). hvor Rhode har leiet Værelser, hvor vi vare en Times Tid; men derpaa gik enhver hjem efter at have ønsket Brudeparet en rolig Nat og Lykke i Fremtiden. Aletta Stillesen er fulgt med Gjertru og skal fremdeles blive hos Rhode. –

28. Var jeg oppe hos Rhodes forat gratulere; og jeg blev budet did til om Aftenen, da det var nogle Fremmede der. Jeg fornøiede mig meget godt, da vi dandsede lidt og det ogsaa ellers var |Faye III 3 s. 56| moersomt. Jeg dandsede 1ste Dands med Gjertru, saaat jeg kan sige at jeg var den første, som har dandset med Madam Rhode, og sidste Dands med Sophie Arveschau. –

30. Var jeg paa en Consert, som blev holdt af Lem[m]ing.Frederik Carl Lemming (1782–1846) holdt sin første konsert i Drammen 30. april 1822, mens han var bosatt i Christiania. AF overvar også en ekstra konsert noen dager senere. I midten av 1820-årene var også Det musikalske Selskab i Drammen så heldig å få ham som instruktør en periode. Gustava Kielland skriver i sine erindringer at hun «akkompagnerede Kammermusikus Lemming paa hans Koncert», og det kan ha vært nettopp ved denne anledningen. Lemming fremførte på fiolin blant annet sine meget yndede variasjoner over temaet «o! du lieber Augustin» (østerriksk vise skrevet av Marx Augustin i 1679 etter å ha mistet alle sine venner i et pestutbrudd), men spilte ellers både cello og gitar (Jensson 1974:222ff. og Kielland 1882:97f.). –

May 1822

3. (Bededagen) Var jeg paa Tangen, der [Johan Christian Rømcke] Knudsen fra Næs, som føre et af Aalls Skibe var kommen did. Knudsen og hans Styrmand SteffansonDette er nok fru Lovise Aalls nevø, skipper og senere skipsreder Lauritz Christian Stephansen, sønn av Lovises bror, sogneprest Niels Sejersløv Stephansen i Tjølling. lærte jeg at kjende sidste Hundedage, da jeg traf dem paa Næs. –

5. Var jeg tilligemed Aallene o f ombord hos Knudsen, hvor vi spiste til Middag. Til Aften fik jeg af Knudsen Billet til Lem[m]ings Consert, da jeg fulgte ham did. –

12. Var Knudsen, Steffanson, de, som logere hos Tante Faye og nogle flere ude paa Linnæs, hvor vi fornøiede os med at huske, skyde og slaae Bold. Om Aftenen roede vi i Knudsens Slup fra Gjelhuus [Gilhus] over til Tangen, hvorhen vi kom henved Klokken 1 om Natten. –

26. 1ste Pintsedag, var jeg i Selskab hos Amtmand Collet, hvor adskillige Fremmede vare blandt andre Secretair Olsen (Digteren)På daværende tidspunkt protokollsekretær og justissekretær i Høyesterett Andreas Schram Olsen (1791–1845), dikter, jurist og politiker, gift 1816 med Anna Hedevig Bohr (1797–1851), datter av overlærer ved Bergen Kathedralskole Christian Frederik Gottfried Bohr (1773–1832). Bohr var svært allsidig både som pedagog, musiker, matematiker, botaniker, fjellklatrer og pionér bl.a. i utforskingen av isbreer, foretok i 1820 en vandring på Jostedalsbreen, hvor Bohrsbreen er oppkalt etter ham (MyHeritage, Wikipedia og https://snl.no/Christian_Frederik_Gottfried_Bohr, sist oppdatert 01.06.2021). hvis Kone og Svigerinde Jomfru Bohr,«Jomfru Bohr» er nok identisk med Frederikke Christine Bohr (1799–1847) som på aktuelle tidspunkt var den eneste ugifte av tre søstre Bohr (Wikipedia og MyHeritage). som begge synge meget smukt. Jeg fornøiede mig serdeles godt, dels ved at spadsere dels ved at lege Julelege. – |Faye III 3 s. 57|

27. Var jeg i Selskab hos Oberstleutinant Finne;Oberstløytnant Edvard Nicolai Finne var kompanisjef og bodde med familie på Nordre Huseby. Han hadde deltatt i krigen i årene før 1814 med Lierske kompani og var også bruker av offisersgården Nordvestre Sørum. Som tidligere vist, var det flere familiære bånd mellom Faye og Finne, bl.a. gjennom inngifter, samt hustruen Marthe Holter Dorph, som var tremenning av AFs mor. jeg fornøiede mig ikke synderlig, da jeg ei var frisk.

29. Var det Selskab paa Linnæs, hvor jeg fornøiede mig ganske godt, uagtet jeg ei var rigtig frisk. De Fremmede vare nede i vor Lund, hvor vi (navnlig Ejerne af Lunden) opvartede med Bisp og med at huske. Blandt andre Fremmede vare her det hyggelige Par: Secretair Bonevie og hans Kjæreste Frøken A: Baumann fra Kongsberg.På dette tidspunktet var den unge juristen Honoratus Bonnevie (1797–1848) kopist i Kirkedepartementet og 1820–1839 sekretær i Lovkommisjonen, gift 1826 med sin forlovede Sofie Augusta Baumann (1804–1895), datter av bergverksdirektør ved Kongsberg Sølvverk, August Christian Baumann (Bonnevie og Bonnevie 1931:67f.). –

31. Var jeg nede hos Rectoren og fik Lov fra Skolen til over Examenen, da jeg har ondt for Brystet og jeg [ikke] taaler at læse meget.

Juni 1822

3. Havde jeg en Spadsertour op til Røe, hvor jeg besøgte Captain Meyn, som boer der. –

6. Spadserede Moder, Jomfruerne paa Linnæs[,] Jf: Kjærulf og jeg op til Rehnskau,Renskog (Søndre og Nordre) ligger ca. 40 meter over havet på leirgrunn i noe bakket lende mellom Lierelva og Villingbekken. Bygdeveien mellom Lier stasjon og Sylling går over gården, og likeså den nedlagte Lierbanen (https://www.lier.kommune.no/liers-historie/renskog.htm). hvor vi besøgte den der boende Fru Lechve. Vi kjørte tilbage.

7. Var jeg borte hos Amtmand Collet, hvor Fru Mantey & Frøken Baumann vare.Denne «Fru Mantey» må være Elisabeth Antonette Manthey f. de Stockfleth (1777–1857), enken etter avdøde Samuel William Manthey (1774–1815), offiser, sorenskriver og stortingsmann, som like før sin død ble utnevnt til byfogd i Larvik og sorenskriver i Jarlsberg og Laurvigs amt. Hun var en eldre søster både til John Colletts hustru, Thomasine Christiane Birgitte Collett f. de Stockfleth (1782–1829) og til Frøken Baumanns mor på Kongsberg, Margrethe Sophia Baumann f. de Stockfleth (1779–1855). De tre søstrene var døtre av Thomas Rosing de Stockfleth (1742–1808), jurist og forfatter, medlem av Norske Selskab i København, naturalisert adelsmann 1779 og fra 1781 til sin død sorenskriver i Eiker, Modum og Sigdal (Lengnick 1841:2f., Borchsenius 1976:196f. og https://nbl.snl.no/Thomas_De_Stockfleth, sist oppdatert 29.06.2022). –

9. Var jeg med Finnes op til Sørum,Sørum ligger med unntak av Øgården, på østsiden av Lierelva i dels bakket, dels slett lende på leir-, sand- og moldgrunn. Høyden over havet er fra ca. 15 meter til 60 meter. Den nye Lieråsen jernbanetunnel munner ut ved Sørum. Gården grenser i nord mot Viker, i øst mot Sørumåsen, sør mot Søndre Linnes og Huseby og i vest mot Huseby (https://www.lier.kommune.no/liers-historie/soerum.htm). AFs farfar, Hans Gjertsen Faye (1728–1795) kjøpte i 1770 Mellom-Sørum, gnr. 107 i Lier, men solgte gården med «de efter ildebrannen igjenstående hus», samt husmannsplasser, for 3900 dlr. i 1795 (https://www.lier.kommune.no/liers-historie/mellom_soerum.htm). Oberstløytnant Edvard Nicolai Finne hadde brukt Nordre Huseby siden 1808, og i 1825 opplyses det at denne delen av Huseby og Nordvestre Sørum, gnr. 10 i Lier, som var blitt offisersgård ved kgl. reskript 1791, ble brukt under ett av Finne. hvorfra der [er] en smuk Udsigt. –

19. I Dagmorges Klokken 5 reiste jeg ind til Christiania, forat spørge Professor Sch[j]elderup om Raad for mit Bryst, der ogsaa gav nogle Draaber, som jeg skulde [tage] to Theskeer 3 Gange om Dagen.Professor Michael Schjelderup (1769–1852) ble konsultert for brystplagene, men mente AF tidligere var feilbehandlet og foreskrev en mikstur av Dyvelsdrek eller «djevelmøkk», mot innvollsorm, tre teskjeer tre ganger om dagen (Jahr 2021:80f.). Dyvelsdrek er en harpiks som fremstilles fra planten Ferula ass-foetida og andre Ferula-arter i skjermplantefamilien. Miksturen av dyvelsdrek har blitt brukt som medisin for en lang rekke sykdommer både hos mennesker og dyr, bl.a. mot enkelte luftveissykdommer. For nærmere detaljer om dyvelsdrek i norsk folketradisjon, se Alm 2004:14–48. Om Eftermiddagen fulgte jeg Mostue ud til Fru Voigt paa Lysager,Enken Anne Margrethe Voigt f. Winther (1772–1840) på Lysaker gård; 1. gang gift 1794 på Bragernes med buntmaker Johan Gottfried Schwencke (ca. 1757–1796), 2. gang 1798 i Christiania med rittmester Anton Erhard Voigt (ca. 1767–1820), som i 1810 kjøpte Lysaker gård i Bærum med gjestgiveriet rett ved Lysakerelva nord for Kongeveien mellom Christiania og Bragernes. Enken bodde videre på Lysaker til sin død. Gjestgiveriet ble trolig drevet frem til 1816, da Østre Stabekk fikk status som skysskifte. Bygningene ble revet i 1980 på grunn av veiutvidelse og gjenreist i 1989 på Norsk Vegmuseum ved Hunderfossen i Øyer som museumskafé. Blant annet er det gamle tapetet rekonstruert i tre av rommene på bakgrunn av tapetrester som er funnet (Diverse kilder, MyHeritage, Broch 1956, Rasch-Engh 2000 og https://barumhistorie.no/Lysaker%20web/Lysaker%20gjestgiveri.html). Det må ellers bemerkes at det må ha vært to nokså jevnaldrende buntmakere med navnet Johan Gottfried Schwencke i Drammen siste halvdel av 1700-tallet. Den Johan Gottfried som var gift med Anne Margrethe, er ikke identisk med den velstående Johan Gottfried Schwencke (1760–1834), som bl.a. eide lystgården Sommerfryd på begynnelsen av 1800-tallet, og ellers omtales i byleksikonet og slektshistorier om familien (Borgen 2004:59f., Sellæg 2014:248ff. og Schandy 1988:388–401). forat hente Nicoline Finne, Mostus Kjæreste, der var ude hos Voigtes i Besøg. Om Aftenen kom Captain Rosback og hans Kone,Tobias Rosbach (1793–1850), på aktuelle tidspunkt stabskaptein og lærer i dansk og kalligrafi på Krigsskolen, senere major, tollkasserer i Drøbak 1832 og Moss 1844. Han ble i 1817 gift med Dorothea Helena f. Schwencke (f. 1795), datter av «Fru Voigt» på Lysaker i hennes første ekteskap med Johan Gottfried Schwencke (diverse oppslag på MyHeritage, Digitalarkivet og Sinding-Larsen 1900). som er en Fetter af Fru Voigt derud. –

20. I Aften kom jeg igjen tilbage til Linnæs. |Faye III 3 s. 58|

26. Var jeg paa Bal hos Børresen borte paa Linnæs.Børreshaugen på Linnes, nabogård på Vestre Linnes i Lier, oppkalt etter eieren, den velstående skipsreder Erik Andreas Børresen (1785–1860). Han kjøpte Christopher Fayes tidligere gårdseiendom i 1834 av skipsfører Søren Andreas Poulsson (1794–1834) og la den inn under Børreshaugen iht. auksjonsskjøte og skjøte datert 1. mars 1834 (Lier, Røyken og Hurum sorenskriveri, SAKO/A-89/G/Ga/Gab/L0003a: Pantebok nr. 3a, 1825–1835, s. 347a). Gårdshistorien på Vestre Linnes kan sammenfattes i grove trekk slik: I eldre jernalder omfattet storgården Linnes hele ytre Lier og var den eneste i området. Navnet kommer trolig av gammelnorsk Lindines i betydningen ‘sted der det vokser lind’. I yngre jernalder ble gården delt i tre: Vestre Linnes, Søndre Linnes og Huseby. Matrikkelgården Vestre Linnes, Gnr. 24 i Lier kommune, ligger på leirgrunn i slett lende mellom Ringeriksveien og Lierelva nord for Huseby-gårdene. Vestre Linnes var fullgård i 1577, noe den sikkert også var i gammelnorsk tid. I 1723 ble gården registrert med matrikkelnummer 13 og i 1739 som gjestgivergård. Linnesvolden nordvest for Viulstadelva og dagens E18 ble i 1766 solgt, og har siden vært selvstendig bruk. Et par år senere ble resten av gården delt i et søndre og et nordre bruk. Siden har gården i grove trekk vært tredelt, men etter hvert stykket opp i mange bruksnumre. I 1865 hadde Vestre Linnes, nytt matrikkelnummer 26 (Matricul for Liers Thinglag 1837: Linnæs vestre), totalt 753 mål åker og dyrket eng på flat mark med dels fortrinlig jord, derav 554 mål på Børreshaugen (inkl. det søndre bruket, dagens gnr. 24 bnr. 1), 98 mål på Linnes (det nordre bruket, dagens gnr. 24 bnr. 2) og 100 mål på Linnesvolden (dagens gnr. 24 bnr. 3). Opplysningene er i hovedsak hentet og satt sammen etter Fladby I 1953:193–205. På Børreshaugen er det i dag blant annet anlagt et stort hagesenter: Plantebørsen Brødrene Bergan AS. Lokalhistorikeren Jo Sellæg regner den opprinnelige bygningen på Børreshaugen, oppført tidlig på 1820-tallet og nedbrent i 1909, som en av lystgårdene i Drammensområdet (Sellæg 2014:352f.) Brorparten av næringsbyggene på begge sider av E18 der Ringeriksveien, den gamle Kongeveien mellom Drammen og Christiania, møter motorveien, er utskilt fra den opprinnelige matrikkelgården Vestre Linnes. Se for øvrig AFs dagbok 29. mai 1819 (Faye III 2 s. 22). Jeg dandsede kun 3 Dandser, da jeg ikke torde dandse mere formedelst mit Bryst. 1 Dands dandsede jeg med Frøken Bull. Borddandsen med Frøken Staffelt (som har været paa Fru Vedels Institut i Aalborg paa samme Tid som Netta) og en Datter af den bekjendte General)Bernhard Ditlef von Staffeldt (1753–1818), dansk-norsk offiser, kommandant og generalløytnant. Etter at Christian Fredrik var valgt til konge i 1814, ble Staffeldt utnevnt til generalløytnant, og under det påfølgende felttoget mot svenskene kommanderte han en brigade på omkring 4000 mann øst for Glomma. For dette mislykkede felttoget ble Staffeldt stilt for retten, frikjent av overkrigskommisjonen, men senere dømt til døden av Norges Høyesterett 17. desember 1816. Staffeldt ble benådet av Kong Karl 13. (1748–1818), Sverige og Norges konge 1814–1818, og satt i festningsarrest på Fredriksten festning. Her satt han fra februar til mai 1817, men på grunn av sviktende helse fikk han tillatelse til å ta bolig på eiendommen sin ved Larvik, hvor han døde (https://no.wikipedia.org/wiki/Bernhard_Ditlef_von_Staffeldt, sist redigert 08.11.2022). og 3^die Dands Frøken Meilender. – Klokken 4½ den følgende Dags Morgen kom jeg hjem fra Ballet. Jeg fornøiede mig godt. – NB Den sidste Dands skulde jeg dandse med Frøken Staffelt; men da hun skulde reise, saa lovede hun mig til Erstatning, at dandse første Dands med mig paa næste Bal, hvor vi kom sammen. – Jeg skulde ønske at vide, naar det skede. –De siste fem sidene av dagboken (Faye III 3 s. 59–64) består av fire blanksider og en side med spredte historiske notater som er transkribert, men vurdert ikke å være verdt publisering i nåværende form.

Om Drammens galante Chevalier 1818–1823

Denne utgaven inneholder Andreas Fayes tre første håndskrevne dagbøker. Den første dagboken (Kuben, PA-1936b, Faye III 2) går fra januar 1818 til ut 1820 og dekker tiden etter morens død i oktober 1817 frem til han har begynt i øverste klasse på Drammens lærde Skole (latinskolen). Den andre dagboken (Kuben, PA-1936b, Faye III 3) går fra januar 1821 til ut juni 1822, og den tredje dagboken til han etter fullført examen artium flytter fra Drammen til Christiania 1. september 1823 for å ta fatt på andreeksamen (Examen philosophicum) og senere teologistudiene ved Det kongelige Frederiks Universitet (Kuben, PA-1936b, Faye III 4).

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Dagbok nr. 1: 01.01.1818–29.12.1820
• Dagbok nr. 2: 01.01.1821–26.06.1822
• Dagbok nr. 3: 09.07.1822–31.08.1823

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook