Juli 1822

9. Da jeg nu en tidlang har havt vondt for Brystet og ei været paa Skolen og altsaa ikke havt synderlig at bestille, saa fattede jeg den Beslutning at gjøre en Tour ud til Præsten Mørk i Hurum;Andreas Mørch (1756–1834), sogneprest i Hurum fra 1805 til sin død. Han var en ivrig samler av oldsaker, naturalier og manuskripter, muligens var det han som sendte seks middelalderbrev fra Hurum til det Arnamagnæanske Institut i København på slutten av 1700-tallet eller begynnelsen av 1800-tallet («Middelaldersk bryllupsbrev», Hurumhistorie, https://hurumhistorielag.org/?p=1482, publisert 10.02.2017). I 1815 ble han innvalgt i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog. Erich Christian Werlauff (1781–1871) skriver om ham at «han var en ivrig samler af alt, hvad der angik Norges Historie, men uden synderlig Kritik» (https://no.wikipedia.org/wiki/Andreas_M%C3%B8rch, redigert 10.01.2020). dels forat tage mig en Spadsertour, dels for at see Mørks Antiqvitæter. Om Fredagsmorgenen (9) fik jeg en Mand til at roe mig ud til Hurum, hvor jeg havde bestemt mig til at tage ind hos [Diderik von] Cappellen paa Hof; men da han og Familie var i Holmestrand, saa maatte jeg gaae lige til Præstegaarden,Hurum kirke er en gammel steinkirke fra middelalderen og har fri beliggenhet på ryggen av den såkalte Svelvikmorenen lengst vest i prestegjeldet. Fra kirken faller terrenget bratt av mot Drammensfjorden ca. 1,5 km vestenfor. Rett sør for kirken ligger gården Hov, som har gitt kirken dens gamle navn (Hofs kirkia a Hudreimom). Hov har fungert som prestegård 1885–2016, da presteboligen og eiendommen på Klokkarstua ble solgt av Opplysningsvesenets fond (OVF), stiftet 1821. På AFs tid var nabogården i øst, Berg, prestegård (Christie 1986:63f. og https://ovf.no/aktuelt/prestebolig-solgt-til-godt-over-takst, publisert 12.07.2017). hvor det første jeg traf paa, var 3 Skabilkner,Skabilken – fra nedertysk schabülk ‘ansiktsmaske; stygg person’; et hode eller menneskefigur av tre eller lignende, brukt til å forme hatter og klær på, senere også som utstillingsfigur; også nedsettende om noe(n) som er stygt formet eller skapt (https://snl.no/skabilken, sist oppdatert 08.11.2021). to gamle (Præstekonen & og hendes Søster) og en yngere (Præstens Fosterdatter).I margen: «Reisen til Hurum». Jeg spurgte om jeg kunde faae Pastoren i Tale, og blev vist ind i Storstuen, hvor jeg sad ½ Time, uden at see Nogen. Endelig viste Præsten sig ifølge med sin Kone, som imidlertid havde faaet en reen Kappe paa. Jeg gjorde naturligvis min Compliment for Pastoren, (der var noget forundret over min Ankomst) og sagde til ham, «at jeg ønskede at see hans Antiqvitæter og faae nogle Oplysninger over Norges Historie[»]. Herover blev |Faye III 4 s. 6 (ms. s. 2)| hans Aasyn opklaret og han begyndte strax at tale med mig om Norges gamle Historie og viste mig de Antiqvitæter, som han havde tilbage, (de fleste havde han foræret Kunstkameret i Christiania)Antikviteter det her siktes til, er nok gjenstander som senere skulle gå inn inn i Universitetets Oldsaksamling i Oslo. I 1811 opprettet Selskabet for Norges Vel en egen komité kalt Antiquitetskommisjonen. Den fikk som mandat å ta vare på oldsaker fra hele Norge. I 1823 hadde kommisjonen bygd opp en pen liten samling av oldsaker, som i det året ble donert universitetet. Her ble de oppbevart i et rom i Universitetsgården, som lå på hjørnet mellom Kongens gate og Prinsens gate. Den som først fikk ansvar for samlingen, var professor i historie fra 1816 Cornelius Enevold Steenbloch (1773–1836). Samme høst ble dette overlatt til dosent i historie Rudolf Keyser (1803–1864). Han påtok seg da ansvaret for samlingen, som i den forbindelse ble benevnt Universitetets Samling av Nordiske Antiquiteter. I 1829 ble Keyser formelt utnevnt til bestyrer for samlingen, som fra da ble et eget institutt ved Universitetet. I de følgende årene vokste samlingen til en omfattende samling av oldsaker og middelaldergjenstander (https://no.wikipedia.org/wiki/Universitetets_Oldsaksamling, sist redigert 10.01.2010). de bestod af nogle gamle Slagsværd og andre Vaaben. – Jeg kunde ikke andet end beundre hans Kundskaber i Norges Historie, især om Adelen, saavelsom hans beundringsværdige Hukomelse, saaledes nævnte han mig i blandt andet, ei allene Navnet paa alle Hvitfelterne, der havde sit Herresæde paa Thro[n]stad i Hurum,Tronstad gård skriver seg fra vikingtiden, og var fra renessansen adelig setegård for slektene Bolt og Huitfeldt gjennom 400 år. Kjente eiere av Tronstad er kommandant på Fredriksten festning, Tønne Huitfeldt (1625–1677) og hans sønn, Iver Huitfeldt (1665–1710) som satte livet til som kommandør på orlogsskipet Dannebrog under svenskenes angrep på skipet i Kjøgebukt i 1710 («Tronstad gård», Hurumhistorie, https://hurumhistorielag.org/?page_id=177). men endog med hvilke de vare gifte. –

Klokken henved 8 om Aftenen forlod jeg Hurum præstegaard, uagtet de vare saa galante at bede mig blive der, forat gaae til Røgen præstegaard; men jeg gik ikke længere end til Aaros, hvor jeg laae om Natten.I margen: «NB i en Seng uden Lagener». Næste Morgen tidlig gik jeg derfra og kom Klokken 8 om Morgenen til Præsten Holst i Røgen, hvor jeg blev til om Torsdags Aftenen, da jeg spadserede hjem igjen til Linnæs.

Denne Spadsertour var ganske moersom, da Egnen mange Steds er smuk, og især Udsigten fra Gullovklævene,Gullaugkleiva ligger mellom Lierbyen og Spikkestad, kjent ferdselsvei mellom Drammen og Røyken på AFs tid, populært turområde i Lier kommune som bl.a. følger det gamle jernbanesporet fra gamle Drammensbanen mellom Asker og Drammen fra 1873–1973. I 2021 åpnet en spektakulær lyssetning av den 213 m lange Gullaugskleivtunnelen, en tunnel som tidligere er kjent fra Knutsen & Ludvigsens video «En grevling i taket». Statens vegvesen har også planforslag for ny E134 gjennom det samme området. der er et værdigt Sidestykke til Udsigten fra Paradisbakkerne. Det eneste ubehagelige var, at jeg, fra jeg reiste fra Drammen, indtil jeg kom til Røgen Præstegaard ikke nød noget, uden Thee og Eftermiddagsmad hos Præsten Mørk. |Faye III 4 s. 7 (ms. s. 3)| Foruden sine Antiqvitæter viste Mørk mig ogsaa en Bog, som jeg skulde ønske at eje nemlig: «Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugedømerne, udgivet af et genealogisk Selskab i Kjøb: 1787 4 B: 2 H: med Kaabere.»Lexicon over Adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene ble fra 1782 utgitt heftevis av Det Kongelige Danske genealogiske og heraldiske Selskab i København. Et tobindsverk av det adelige leksikonet er registrert i NB og utkom i København 1787, og det er denne utgaven AF viser til i dagboken. Forskningsbibliotekar Ellen Nessheim Wiger ved Nasjonalbiblioteket har undersøkt leksikonet og kan bekrefte at det bak i Bd. 2, 4. hefte er trykt en rekke «Kaabere» med våpenskjold over adelige familier. Verket inneholder imidlertid ikke genealogiske opplysninger om Faye-slekten.

Da jeg spurgte han om han kunde give mig nogen Oplysning om den fayiske Familie gav han mig Anvisning paa «Excerpa e libro capituli capitulata Bergensis»,Dette kunne i utgangspunktet kanskje ha vært et utdrag fra Bd. 1 av Bergens borgerbog som sogneprest Mørch tipset AF om her, og hvor det i Nicolay Nicolaysens trykte utgave fra 1878 den 16. mai 1642 er oppført en «Marcus Phej, kipper (Orknøerne)», tønnemakeren som regnes som stamfar til Faye-familien i Danmark og Norge (Nicolaysen 1878:66 og Braadland 2003a:133f.). Utgiveren har med bistand fra samlingsforvalter Ernst Bjerke ved Oslo katedralskoles bibliotek og fagansvarlig for gamle samlinger ved Deichman bibliotek, Maren Haugfos, funnet frem til dokumentet det her vises til. Det er identifisert som Deichman MS fol. 106 og svarer til Jacob Langebeks Excerpta ex Libro Bergensis Capitulo compilato 1560 seqq., 13 bl. Manus viser seg å være utdrag fra Absalon Pederssøn Beyers dagbok 1552–72 som i tidligere opptegnelser ofte feilaktig er blitt kalt «Liber Capituli Bergensis» – Bergens kapitelsbok. Beyers dagbok regnes som den viktigste kilden vi har til viten om livet på 1500-tallet. Dagboken ble utgitt digitalt på bokselskap.no i 2010 etter en tidligere utgave i regi av Det norske språk- og litteraturselskap fra 1963 (https://www.bokselskap.no/boker/absalonsdagbok/tittelside). den 1ste blandt Qvarterne i Deichmanns Bibliotek i Christiania. –

Legi.Legi – latin: «Jeg har lest». I Vaagesogn findes den gamle adelige Gaard Sandbo (Sundbu) fordum tilhørende Familien Gjæsling.I margen: «Familien Gjæsling + Iljarn paa Sandbo i Vaage, Qvarberg». Dette er en av AFs første nedtegnelser av sagn, og elementer herfra gjenfinnes 11 år senere i følgende to sagn: 1) «Familien Skaktavel» (Faye 1833:185f.; Faye 1844:175 som «Ætlinger af den gamle norske Adel», den versjonen Henrik Ibsen sannsynligvis nokså fritt bygger sin ridder Olaf Skaktavel-skikkelse på i dramaet Fru Inger til Østraad, 1857, omtalt i Braadland 2021:913, 932, 963) og 2) det mer kjente sagnet «Ridderspranget» (Faye 1833:185f., 234–236; Faye 1844:175, 215–217). Se også Jahr 2021:81f. Under Gaarden ligger Sletten Heimdal, som gav Anledning til en Strid mellem Ridder Knut Iljærn af Sundbu og en valdrisk Ridder. I denne Strid opbrendte den valdriske Ridder Sundbu, men blev kort efter selv overvundet ved et Krigspus paa Fugelsæter og undkom ved Nød (Ridderspringet). Efter Gjæslingerne kom Sundbu til Familien Eildjærn (Ildjærn), som og ejede Gaarden Valbjerg. (Vaabenet er Renfod med en Piil igjenem og 3 Pile over Skjoldet.) – Ejerne af Kvarberg nedstamme fra Gjæslingerne hvis Vaaben var en Renfod med tre Pile igjenem og 3 Fakler over Skjoldet. Paa Sundbu findes mange Pergamentsbreve (see Schjønings Reise gjennem Guldbrandsdalen 1775 i BustikenBudstikken, nyhetsavis utgitt i Christiania mellom 1807 og 1814. N^o 83 + 84.[)] Paa den gamle adelige Gaard Blakar i Lomsogn findes adskillige Antiqvitæter og Pergamentbreve (vide ut supra [se ovenfor]).I margen: «Blakar i Lom». Om de nevnte gårdene, se Schøning 1926 (G. F. Gundersens utgave av «Reise gjennem Gudbrandsdalen 1775»). Gerhard Schøning (1722–1780) er kjent både som historiker, rektor og medstifter i 1760 av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (DKNVS) i Trondheim.

20. I Dagningen Kl. 6 reiste jeg i Følge med Tante A[nthonette] Faye og Gabriel i Tantes Vogn til Fredrikshald, forat hente min Søster tilbage.I margen: «Reisen til Rygge». Vi reiste om Drøbak; men maatte bie en god Stund paa Færgen; men den Tid vi forsømte derved indhentede vi paa Vejen fra Drøbak til Korsegaarden, da vi fik de raskeste Skytsheste, jeg |Faye III 4 s. 8 (ms. s. 4)| nogensinde har kjørt med, saa at vi kjørte den Miil paa ½ Time. I det Hele kan jeg ei sige andet end at vi fik god Befordring hele Veien lige hid til Rygge Præstegaard, hvor vi kom i Aften Klok 9.

21. Var det adskillige Fremede fra Mos her. I Eftermiddag gjorde vi en Visit hos Matisen, som boer paa Gipsund i Nærheden af Præstegaarden. Den derværende Herre er smuk, saavelsom Konen i Huset (Nanna), der meget ligner Dorthe Holter;Dorothea Christiane Holter, se dagboken 27. februar 1822 (Faye III 3 s. 49). men er ældere og federe.Hans Mathiesen (1776–1824) var grosserer i Moss og proprietær på Gipsund gård, gift med Nanna Schnitler (1793–1866), en niese av sognepresten, se note under. Gården Gipsund ligger midt i det vakre ra-landskapet og er en av de eldste gårdene i Rygge. En lang allé med gamle steingjerder går fra Ryggeveien og fører ned til gårdstunet, og den gamle, store hovedbygningen fra 1770 som er bygd av laftet tømmer og kledd med stående panel (Sørenssen 1997:25–28 og Schnitler 2017:153f.). Jens Kraft beskriver gården slik i 1820: «Gibsund, en smuk og betydelig Gaard, beliggende ved Hoved-Landeveien gjennem Sognet. Dens Udsæd er 20 til 30 Tdr. Korn og 10 Td. Potatos. Den føder 4 Heste 18 Køer og 16 Faar, og har Skov til Huusbehov. Eieren er Kjøbm. Mathiesen paa Moss» (Kraft 1820:153). –

22. Var Præstekonen Fru SchnitlerMaren Christine Schnitler f. Dorph (1769–1837), gift med sogneprest til Rygge ved Moss, Poul Fredrik Wilhelm Schnitler (1763–1832), prost og stortingsmann. Prestefruen var en eldre søster av AFs tante og reisefølge på denne turen, Anthonette Anker Dorph Faye (Schnitler 2017:142 og JFB BK-slekt). og vi Øvrige paa Mos, hvor vi gjorde en Deel Visiter, blandt Andre hos en Riis, hvor jeg saae en Jomfrue Aars, en Datter af Pastor Aars, der er bleven Præst i Lier;Jens Aars (1780–1834), sogneprest i Frogner kirke, Lier, 1821–1834. Denne «Jomfru Aars» er mest sannsynlig Anthonette Augusta Aars (1805–1891), senere gift 1830 med sogneprest Bernt Sverdrup Marschmann (1805–1869), teologisk kandidat samtidig med AFs fetter Gabriel Smith Faye d.y. i juni 1829 (Slekten Aaars i Norge 1950:30ff., 42f., 44, 75; Bie 1885:15). men endnu ikke kommen. Jf Aars saae ud til [at] være en hyggelig Pige. Desuden gjorde vi ogsaa Visit hos en Ritmester Tordenskjold, der nedstammer fra en af den berømte Admirals Brødre. Tordenskjold synes mig, er en munter og moersom Mand og hans Datter er en smuk Pige.Peter Schnitler Tordenskjold (1767–1827), rittmester, sønn av Johan Christopher Wessel Tordenskjold (1727–1793) og Anna Margrethe Schnitler (1735–1767). Hans far var nevø av Peter Wessel Tordenskjold (1691–1720) og fetter av dikteren Johan Herman Wessel (1742–1785). Rittmesteren hadde to døtre: Anna Catharina f. 1803 og Margrethe Dorothea Frederikke f. 1810 (Schnitler 2017:240–244). –

‹Mos er historisk bekjendt af at den svenske Oberst Veinholz [Weinholtz] den 26 Marts 1716 blev slagen af Oberst [Arent] Krag og mistede 300 Mand som Fanger. Siden besatte den svenske Oberst [Melker] Falkenberg Byen og barricaderte alle Gaderne, da han blev angreben den 23 Apriel af Grev [Georg Vilhelm von Hedwiger] Sponneck og General [Vincents] Budde med 800 Mand. Falkenberg med de fleste af hans Regiment faldt efter en tapper Modstand. Dette foraarsagede at Carl 12 maatte forlade Christiania, da han ved denne Leilighed mistede en Mængde Proviant.›Beretningen om slaget i Moss under Den store nordiske krig og Karl 12.s første felttog mot Norge i 1716 er i dagboken gjengitt som et avsnitt i margen. Dette er hendelser som har gjort dypt inntrykk på den unge historiker Faye. Han skriver mange år senere om krigsbegivenhetene i Moss i flere historiske bøker og artikler fra debuten i 1831 og frem til dødsåret 1869 (Faye 1831:241, Faye 1835:182–185, Faye 1868 og Faye 1869).

23. LegebamLegebam – latin: «Jeg leste». I margen: «Feldttoget 1815 Napoleon». Feldttoget 1815 skreven paa St. Helena af General Gourgaud.Baron Gaspard Gourgaud (1783–1852), general og historiker, utmerket seg i flere slag på fransk side under Napoleonskrigene. Han skrev bl.a. om felttoget i 1815 fra sitt eksil på St. Helena, hvor han satt sammen med Napoleon Bonaparte, i boken Campagne de dix-huit cent quinze (The Campaign of 1815), utgitt i Paris og London 1818 (https://www.britannica.com/biography/Gaspard-Gourgaud, Accessed 16 February 2023). Felttoget i 1815 var Napoleons definitive nederlag og omtales gjerne som de hundre dagene fra han rømte fra Elba til han ble deportert til St. Helena (13. mars til 8. juli 1815). Det er nok Gourgouds bok om felttoget AF har lest og oppsummerer hendelsene fra. – Den franske Arméen, som under Napoleons Comando rykkede ind i Brabant 1815, bestod af 115000 hvoraf 24000 Cavallerie og 350 Canoner mod WellingtonArthur Wellesley (1769–1852), engelsk feltmarskalk og hertug av Wellington. De tre slagene som omtales nedenfor i AFs historiske referat, fant sted i dagens Belgia: 1) Ligni 16. juni 1815, 2) Quatre Bras 16. juni 1815 og 3) Waterloo 18. juni 1815. med hollansk=engelsk Armee af 100,000 Mand og BlücherGebhard von Blücher (1742–1819), prøyssisk generalfeltmarskalk og fyrste av Wahlstatt. med en preusisk af 120,000 Mand. I Slaget ved Ligni slog Nap: med 60,000 Blücher med 90,000. Blücher selv styrtede med sin Hest og var nær ved at fanges og led et stort Tab. [D]en kjække franske General Gerard udmærkede sig meget og endte der sin ærefulde Bane.Étienne Maurice Gérard (1773–1852), fransk offiser og politiker, marskalk av Frankrike.. NayMichel Ney (1769–1815), fransk feltmarskalk, en av de fremste kommandantene under Napoleon. der comanderede den venstre Fløi af 45000 Mand angreb |Faye III 4 s. 9 (ms. s. 5)| kort efter med 22000 Mand en Deel af den overlegne engelske Arme, der stedse fik Forsterkning ved 2) Quatre Bras, og holdt sig ved sin Dristighed og gode Tropper ved den overlegne Fiende, som endog kort efter trak sig tilbage. Hert. Brunsvig faldt.Friedrich Wilhelm, hertug av Braunschweig-Wolfenbüttel (1771–1815). Nay begik her den Feil (1) at han for seent angreb Quatre Bras og 2) angreb det kun med sin halve Armee. ‹Den anden Deel lod han blive i Reserve; men da han vilde gjøre Brug af den havde N brugt den et andet Sted. –›I margen: «Slag ved Vaterlo». Øvrige margkommentarer i referatet er skjønnsmessig integrert i teksten med skarpe klammer ‹ ›. 3 Slaget ved Vaterloe. Den franske Armee marscherte i to Coloner mod Bryssel, den venstre 66000 under Nap. og Nay, den høyre (36000) under Grouchy,Emmanuel de Grouchy (1766–1847), fransk offiser og politiker, marskalk av Frankrike, spesielt kjent for innsatsen under felttoget 1815. der blev sendt for at opservere den preusiske Armee, men tog Feil af Veien, og var ikke tilstede ved Vaterloe. Nay[s] venstre Fløi angreb imidlertid; men Nay gjorde for tidlig Angreb og kastede dog det ene engelske Rigiment overende efter det andet. Alligevel havde allerede den franske Armée slaaet den overlegne fientlige, ‹thi N stillede sig i Spidsen for Garden og forserede Fienden. 2 Heste bleve skudte under N[,] Nays Hest styrtede med ham› da just Blücher med en stor Deel af den preusiske Armee, der havde undgaaet Grouchy, kom til Valplassen, hvorover tildeles Napoleon tabte Slaget. [D]e øvrige Aarsager vare: Den høire Fløi under Grouchys Uvished og Udeblivelse. – 2 Nays alt for tidlige Angreb. 3 Mangelen af en comanderende General for Garden 4 at Reserve-Cavaleriet i Utide havde indladt sig i Slag. ‹6 nogle forædriske Officierer, der søgte at bringe Armeen i Uorden› Flugten begynder; men de tapre Grenaderer sloges til sidste Mand og deres Chef General Cambrone svarede, da den blev opfordret til at overgive sig «Garden døer, men den overgiver sig ikke»[.]Pierre-Jacques-Etienne Cambronne (1770–1842), fransk general, deltok under slaget ved Waterloo og ble såret. Etter slaget ble det påstått at han var mannen bak følgende kjente uttalelse: «Keisergarden dør og overgir seg ikke» (fransk: «La Garde meurt et ne se rend pas»). Napoleon selv var nær ved at omringes og havde besluttet sig til ikke at overleve den ulykkelige Dag, da SoultJean-de-Dieu Soult (1769–1851), fransk offiser og politiker, marskalk av Frankrike. sagde til ham «Ak! Deres Mayestet, Fienden ere allerede lykkelige nok![»] og i det samme førte han Keiserens Hest tilbage. Derpaa fortæller Forfatteren [om] det ulykkelige Tilbagetog, den betydelige Armee Nay igjen havde samlet, da Kammerne, ledede af Hert: af Orante og FouchéJoseph Fouché (1759–1820), Napoleons politimester, som i 1808 ble utnevnt til fransk greve og 1809 til hertug av Otranto (fransk: Otrante) i kongedømmet Napoli, et napoleonsk lydrike i Italia 1806–1815 (https://no.wikipedia.org/wiki/D%E2%80%99Otrante, sist redigert 15.10.2021). gjør Opstand, hvorfor Nay: resignerer til Fordeel for sin Søn; derpaa dadler han Wellington og Blüchers uforsigtige Tog til Paris siger hvor let det havde været at ødelægge dem, hvis den provisoriske Regjering enten havde modtaget Nap:^s Tilbud: igjen for en Tid at paatage sig Comandoen eller Marschalerne havde været enige. – Denne Bog er meget underholdende, da den giver meget omstændige Efterretninger om dette vigtige Feldttog. –

|Faye III 4 s. 10 (ms. s. 6)| I Eftermiddag vare Fru Sc[h]nitler, Tante, Gabriel og jeg paa Evie hos Elison, hvor jeg i Elisons Nærværelse maatte examinere hans Søn Jon i Latin, Historie, Geographie osv.Om krigsassessor Peter Elieson (1770–1833) og hans familie på den adelige setegården Evje i Rygge, se f.eks. Collett 1881:26ff. Sønnen «Jon» som AF eksaminerer, må være John Collett Posthumus Elieson (1810–1876), senere sorenskriver og stortingsmann. –Medens jeg var paa Rygge, var Gabriel og jeg ofte i Kirken, dels forat besee dens Mærkværdigheder, dels forat aftegne en Deel adelige Vaabner, som findes der. Rygge Kirke, en gammel chatolsk Kirke, maaske en af de ældste i Norge (hvornær den er bygget har jeg ei kunnet finde) ligger en Miils Vej fra Mos i Rygge Sogn. Kirken er ingen Korskirke, men bygget af tilhugne Qvaderstene og ender sig oppe ved Alteret i en rundagtig Hvelving, hvorover staaer et Kors. Uden paa denne Hvelving er udhugget i Muren et Dyr (Løve?) som holder et Barn i Munden, ligesom over den mindste af de to Kirkedøre er udhugget en Skikkelse af 3 Mennesker. Kirken, baade udvendig og indvendig er smukkere, bedre vedligeholdt og oppudset, end de fleste Kirker, jeg har seet.Det er to margkommentarer knyttet til Rygge kirke som synes å vise til et bokverk eller et notat AF selv har skrevet. Det første henviser til «(see Tab B)» og den andre «Beskrivelse over Rygge Kirke». Kirken er en langkirke i romansk stil og en av Østfolds best bevarte middelalderkirker. Den skal være påbegynt rundt 1120 og oppført med kvaderstein i forskjellig farge. Fasaden har med det fått et meget karakteristisk preg med tilhogde steiner som veksler mellom rød tønsbergitt og hvit iddefjordsgranitt, en byggeteknikk som fungerer som dekor i seg selv (https://no.wikipedia.org/wiki/Rygge_kirke, sist redigert 04.01.2024). – Det er stedse et behageligt Syn at see Guds Huus i god Stand, da det viser at man endnu har Agtelse for et saa helligt Sted, (thi Sognets Bønder ejer Kirken) og fritager dem fra den Beskyldning, som Cato giver Romerne paa Catalinas Tid;Marcus Porcius Cato d.y. (95–46 fvt.), innflytelsesrik romersk senator; Lucius Sergius Catilina (108–62 fvt.), romersk politiker, mest kjent som hovedmann bak en sammensvergelse i Roma der han forsøkte å styrte den romerske republikken, spesielt senatet. I nyere tid har enkelte forsøkt å fremstille Catilina som en mann ledet av ideelle motiver, for eksempel som Henrik Ibsen i sitt debutdrama Catilina (1850), skrevet i tiden som apotekerlærling i Grimstad og utgitt under pseydonymet Brynjolf Bjarme. Blant eldre kildeskrifter må især nevnes Ciceros brev og de fire talene mot Catilina, og monografien Catilina av den romerske historikeren Sallust (86–34 fvt.). at de bygge sig selv Huse, saa store som Byer, imedens de lade Gudernes Templer og deres Fædres Minder styrtes i Ruiner. At Kirken er gammel og bygt i de chatolske Tider, kan man blandt andet see af, at ved Siden af den Hvelving, som adskiller Choret fra den egentlige Kirke gaeer igjenem selve Muren en ganske smal |Faye III 4 s. 11 (ms. s. 7)| Steentrappe op til en, over den egentlige Hvelving dannet mindre Hvelving, hvor Munkene formodentlig i de chatolske Tider stode og spredte Vievand over de Troendes (ɔ: de som betalte mest til dem) Hoveder; men det maatte vist koste de, for det meste alt for velmæskede Munke megen Umage at komme op af den smale Trappe. – Over Hvelvingen hænger den gamle Altertavle, der [er] malet og ganske vakker, forsynet med et Slags Dør paa hver Side, paa hvilke staaer Indstiftelsesordene paa Dansk og Latin; men intet Aarstal. Den nuværende Altertavle, der er af det almindelige Billedhuggerarbeide tager sig et Stykke borte ganske godt ud og forestiller, som sedvanlig Nadver[d]en og Korsfæstelsen. Den er forsynet med Aarstalet 1740. – Bag Alteret staaer paa en Tavle en hjertelig og ganske smuk Gravskrift 1743 over Mad: Helene Grave, en kone af Præsten Grave,Christie beskriver et epitafium i kirken over «den himmelsalige Matrone» Maren Mortensdatter Lerche (1708–1743), gift 1732 med sogneprest Christian Grave (1700–1763), samt tre av hennes barn. Det beskrives som en rektangulær tavle med påslått barokk-krusifiks, malt kronet kors med vinranke, hodeskalle og knokler, samt jordklode med sol og måne, lang innskrift med forgylte, sirlige bokstaver på sort bunn (Christie 1959:264 og Andersen 2019:166f.). AF skriver at dette er et gravskrift over «Mad: Helene Grave», men det er nok sogneprestens datter, ikke hans kone, som er oppgitt nederst i høyre hjørne av epitafiet. der samme Aar har ladet Bispestolen ny opbygge og pryde med en latinsk Inscription og Navnene paa Rygges Præster siden Reformationen, som ere følgendeHele rekken av lutherske prester fra reformasjonen til prost Schnitler er listet opp og beskrevet i bygdehistorien for Rygge inntil 1800 (Opstad 1957:299–307, 372–377). AFs skrivemåte av personnavn er her interessant, f.eks. skriver han «Lars Christensen» istedenfor «Lauritz Christenssøn». Bygdehistorikeren gjengir den samme navnerekken slik: Oluf Pederssøn – Peder Anderssøn – Peder Hanssøn (utelatt hos Faye) – Truid Pederssøn – Lauritz Christenssøn – Lauritz Lauritzsøn – Christen Henrikssen (Smidt) – Ole Hanssen Aurelian – Carl Nielsen Coch – Ole Wessel (sjøheltens bror) – Christian Grave – Morten Windelboe – Morten Schøtt – Christian Friis – Martin Carolous Meyer – Hans Broderus Eeg – Abraham Møller og P. F. W. Schnitler.[:]

1[.] Oluf Pedersen 2. Peder Andersen 3[.] True Pedersen 4. Lars Christensen 5[.] Lars Larsen 6. Christen Hendriksen 7. Ole Aurelian 8. Carl Cok. 9. Ole Vessel. 10. Christen Grave 1743, siden efter ere følgende tilkomne[:] 11) Morten Vendelbo 12) Morten Schøtt 13. Christen Friis. 14 Martin Meyer. 15. Hans Eeg. 16 Abraham Møller, 17 er den endnu levende Provst Paul Schnitler. – Fra Choret gaaer man gjennem en vist meget gammel med Jern beslaaet Dør ned til Sakristiet, der er meget lidet (omt 3 Skridt i Længde og 3 i Bredde[)]. Der ligger Levningerne af en gammel Fane, som man af Inscriptionen kan see har været med paa et Tyrkertog og at dens Fører blev, formedelest sin viste Tapperhed, af Kong Fredrik (hvilken?) udnævnt til Oberstlieutenant |Faye III 4 s. 12 (ms. s. 8)| ved det smaalendske Dragonrigement;Christie 1959:267 beskriver en fane med innskrift «over oberstløytnant Wind ved det smaalenske regiment». Det samsvarer med den dansk-norske offiser Christian Wind (1637–1686), som formentlig deltok i krigen mot Sverige 1657–1660 og kjempet som rittmester i 1664 under den tysk-romerske keiser Leopold I (1640–1705) i krigen mot tyrkerne. I 1670 var han i Norge som oberstløytnant i Otto Schades Smaalenske Regiment og deltok i den såkalte Gyldeløvefeiden under Den skånske krig 1675–1679. Kong Christian 5. (1646–1699), som hadde etterfulgt sin far, kong Frederik 3. (1609–1670), hadde i 1675 solgt Værne Kloster til Christian Wind og broren, geheimeråd Holger Wind (1623–1683). Christian Wind overtok herregården etter brorens død i 1681, døde der i 1686 og er bisatt i den Windske krypt foran koret i Rygge kirke (https://no.wikipedia.org/wiki/Christian_Wind, sist redigert 25.04.2022). men Heltens Navn og Aarstalet er bortrevet. Døbefunten er af grovt Marmor og Fatet af Messing med en Forestilling af Syndefaldet. I den øverste af de 2 før omtalte Hvelvinger hænger 3 Faner, den 1ste) er ganske liden og guul med Sølvbrodering og (jeg troer) Holsteens kronede Vaaben ‹med Omskrift «tangentem
urit – – –».›En av flere margkommentarer som i det etterfølgende er plassert inn der AF selv har markert i teksten. Det er uklart hvilke tabeller AF viser til, eller hvor de er hentet fra. Den 2^den er ogsaa af guul Silke; men meget større og prydet med et Vaaben og følgende Inscription: «Anno 1584. den 25 Martii er erlig og velbyrdig nu salig Mand Sifwert Gabrielsøn til Kambo Kongl: Mayst Befalingsmand over Vernø Kloster Leen, født paa Torkelstrop i Falster och salig hensof her i Christiania, 5 Agusti Anno 1659.[»] – ‹den 3^die Fane er nyere men slettest vedligeholdt.› I Choret er desuden Gulvet mærkeligt, da det bestaaer af Egeplanker, hvoraf nogle næsten ere 2 ½ Fod brede og ere til at optages, da Ligkjelderen er under Gulvet. Fra Choret kommer man til den egentlige Kirke, hvor Vinduerne ere smaae og ligge meget høit og paa hver Side af Kirkegangen staae 3 Støtter, hvorpaa Taget hviler. Prækestolen er ganske smuk, saavelsom Amtmand Zibberns Stoel, der er prydet med hans og det hvitfeldske Vaaben.Valentin Christian Wilhelm Sibbern (1779–1853), major, eidsvollsmann, statsråd og amtmann i Smaalenenes amt fra 1814. Hans mor var født Huitfeldt, og det forklarer at hans stol både bar det sibbernske og huitfeldtske våpen. ‹se: Tab A 6. 7)› Ligeoverfor Prædikestolen hænger en sort noget forgyldt Tavle, prydet med et Vaaben ‹(Tab A: 8)› og Gravskrift over Paul Braunmann,Paul Braumann, død 1757, sorenskriver i Moss 1738–1757 (Weidling 2000:139). Justice og Canselie-Raad og Auctions Directør søndenfjeldsk i Norge og Sorenskriver over Rygge etc begraven i Rygge Kirke den 23 August 1757. Paa den store Kirkedør staaer Navnene «Peder BrochenhuusPeder Brockenhuus, lensherre i Værne kloster len 1532–1537, tildelt under kong Frederik 1. av Danmark og Norge (1471–1533) i lensbrev av 5. august 1532 (Opstad 1957:247, 252). og Peder Hansen 1581[»]. Blandt Kirkens Prydelser er et lidet Skib og en Vanskabning af en Engel, der i den ene Haand holder en Trompet og i den anden en opslaaet Bog, hvori staaer «Stat op i Døde |Faye III 4 s. 13 (ms. s. 9)| og kommer for Dommen[»]. I Taarnet hvorfra er en smuk Udsigt findes 2 Klokker. Paa den ene staaer «soli deo gloria me fecit [Johan Bartold Holzman Hafnia Anno 1756[»] og paa den anden «Peder Jacobsen fra Evie & Christin Nielsen Flogstad Anno 1625 haver denne Klokke ladet støbe til Rygge Kirke Kirkeverger[»]. I Kirken findes adskillige adelige Vaaben, saasom 1. det zibbernske 2. huitfeldske 3. en Oberstlieutinant Rich. 4. Braunmann (see ovenfor). Desuden 4 Vaaben, som findes paa en gammel Kiste, som staaer i den lille Hvelving, desuden paa 2 Stole nederst i Kirken. – ‹see Tab A.› Paa Kirkegaarden findes foruden den Zibbernske Begravelse, Oberst Lieutinant von Rich født 1749 og død 1801 og hans Kone Fredrika Wærenskjold,Johan Jacob Rieck (c. 1749–1801), gift med Friderica Augusta Werenskjold (Ovenstad II 1949:304). General Lieutenant de Sundt ved de smaalændske Dragonrigiment født den 13 Feb 1726 død 22 Sept 1793. han døde ugift og ejede Evie Herregaard.For nærmere beskrivelser av Rygge kirke og interiør vises til Christie 1959:257–268 og Andersen 2019:156–189, som begge i hovedsak stemmer godt overens med AFs beskrivelser fra 1822. De fleste detaljer om kirke og personer lar seg identifisere, men bare de viktigste er gjengitt her. Professor Ernst Håkon Jahr vurderer AFs detaljerte beskrivelser av kirker, steder og fortidsminner på reisen til Halden, og antyder i sin Faye-biografi «at på et vis var det faktisk det problematiske brystproblemet Andreas hadde våren og sommeren 1822, som gjorde at han kom i gang som samler av historiske data og sagn» (Jahr 2021:82–84). –

24. I Dagmorges forlod Tante Faye[,] Gabriel og jeg Rygge forat fortsætte vor Reise til Fredrikshald. Vi reiste om Fredriksstat forat jeg kunde faae denne Bye at see. Vi vare der inde og besøgte Lieutenant Berg, der er gift med Jf Thorne fra Drammen.Løytnant Gerhard Gunnerus Bergh (1789–1853) og hans første hustru Anne Christine Bergh f. Thorne (1799–1828), begge tremenninger av AF. På aktuelle tidspunkt var han blitt overtollbetjent i Fredrikstad fra 1819 (JFB BK-Slekt og Thorne 1949:105f.). Medens vi matte bie paa Skytsen paa det nærmeste Skifte Borge gik Tante og jeg bort til Borge Kirke forat besee den. Borge Kirke er en ganske simpel Muurkirke, der endog mangler Sakerstie og hvis Altertavle, som er malet paa Lærred endog er revnet tvertover, saaat den virkelig trænger til en ny. – I Kirken findes ikke det mindste mærkværdigt uden man vil kalde et adeligt Vaaben, som findes paa Alteret, & en af Kirkestolene saaledes.Om middelalderkirken Borge, se f.eks. Christie 1959:177–184. – ‹Borge Kirke er mærkelig af at 3000 Norske under General ReichvinTilføyelse om Borge kirke i margen. Generalmajor Georg (Jørgen) Reichwein (1593–1667) hadde en ledende stilling under forsvaret av den norske leiren ved Borge kirke i Østfold 6. februar 1660 (https://nbl.snl.no/Georg_Reichwein, sist oppdatert 29.06.2022). Disse hendelsene fant sted mot slutten av de såkalte Karl Gustav-krigene, en serie kriger mellom Sverige og flere naboland i perioden 1655–1661, men om kong Karl 10. Gustav (1622–1660), konge av Sverige 1654–1660, var til stede under trefningene ved Borge kirke, er vel heller tvilsomt. den 6 Feb 1660 leverede de Svenske et Slag, hvor disse tabte 200 Mand og en Oberst, Carl Gustav, skal selv have været nærværende og blev saaret? –› Neden for Kirkedøren findes derimod to gamle Gravstene, hvorunder Graveren, som viste os om, sagde, at to Børn, der havde dræbt sig selv laae begravne. Paa den ene af Gravstenene stod et Navn og Anno 1579 . ? . – Graveren fortalte os ogsaa, at Engedal Kirke, som ligger omt 1 ¼ Miil fra Fredrikshald, var meget vakker |Faye III 4 s. 14 (ms. s. 10)| og saa rig, at den kunde gjerne staae paa Guldstolper og at den var bygget strax efter Syndfloden!!Om Ingedal kirke, se f.eks. Christie 1859:148–155. Den samme Graver spurg[t]e ogsaa Tante, som er omt 50 Aar, om jeg, der snart er 20, ikke var hendes Mand?!! –

En ½ Miil uden for Byen mødte Onkel DavidDavid Hansen Faye (1770–1835), grosserer, eligert borger, stadskaptein og politiker i Halden. med sin Familie og Antoinette os ‹paa Gaarden Torpum, hvor engang Carl 12 havde sit Hovedqvarteer›[.]Torpum gård i Halden kommune med gårdshistorie tilbake til 1300-tallet. På 1500-tallet tilhørte den kongen, fra 1593 lensherren Alexander Durham. Senere finner vi flere militære som eiere av gården. Torpum har mange ganger blitt brukt som hovedkvarter under militære operasjoner i området, bl.a. hadde Karl 12. tilhold her fra mai til juni 1716 (https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Torpum_(Halden), sist redigert 08.09.2022). Vi byttede nu Sæder og jeg kom til at kjøre med min Cousine Danna.Davidinelle «Danna» Faye (1802–1856), gift Grønn 1831 og fra 1837 bosatt i den såkalte «Grønnergården» i Halden, nå Bockrammgården i Repslagergaten 13 (Børke 1987:24f.) Ei uden megen Agtelse for Forfædres Bedrifter skuede jeg for første Gang Fredrikshald, dette glimrende Lys i Nordens Historie, denne, den ædle Normanns og de for Fædrelandet altopofrende Colbjørnsernes Tumleplads, det Fredrikshald, der gav det skjeldne Syn i Historien at Borgerne antændte deres egen Bye, hvis Flammer stedse maae opmuntre enhver Normand til at ligne Haldens ædle Borgere i Eendrægtighed[,] Mod og Patriotisme. –

25. ‹Fredrikshald› Dagen efter vor Ankomst besaae jeg Byen og Fæstningen. Byen ligger i en Dal næsten lige under Fæstningen ved Tistedalselvens Udløb i Svinesund. Tistedalselven, hvorover der er en Bro, deler Byen i den søndre Side, nærmest Fæstningen og Nordsiden. Fredrikshald er en ganske vakker Bye, hvis Huse ere bygde dels af Træ dels af Steen; men de fleste af et smukt Udseende, især fortjener Ma[d]s Viils Gaard (palais de Wiil) at omtales, formedels dens Smukhed,Mads Wiel (1791–1835) var en av de store foregangsmenn innen norsk tekstilindustri. I 1813 startet han en bomullsfabrikk ved Tistedalsfossen som er blitt karakterisert som Norges første moderne industribedrift. Han var i alle fall den første til å anvende vannkraften til mekanisk drift av et bomullsspinneri (https://nbl.snl.no/Mads_Wiel_-_1791%E2%80%931835, sist oppdatert 29.06.2022). Den såkalte Kongegården er en av Haldens mest kjente og vakre gårder, opprinnelig kalt Wielegården etter byggherren selv. Navnet Kongegården fikk den etter Karl Johan som bodde der under sitt besøk på Fredrikshald høsten 1839. Det toetasjers, pussede murhuset med valmtak og høy kjelleretasje stod ferdig som bolig for familien Wiel i 1820, tegnet av tollinspektør Friederich Christopher Gedde (1781–1840), som også har tegnet Fayegården (Børke 1987:142f.). Den store gården bygd i klassisistisk stil med halvsøyler og tempelgavl ligger sentralt i Halden by helt ut mot elva Tista og er i dag fredet. og Jørgensens, fordi Peder Colbjørnsen har boet der, og en Bombe der faldt ned, just, som Carl den 12 var derinde – og saarede ham.Jørgen Jørgensen (1785–1830) var grosserer, skipsreder og konsul i Halden og eier av lystgården Østgaard 1810–1830. Han kom fra den velstående Jørgensen/Wesseltoft-familien i Skien, bosatte seg i Halden tidlig på 1800-tallet og ble en av byens rikeste menn. Jørgensen ble første gang gift 29. mars 1816 med Barthe Sophie Tank (1797–1818). Han skal bare dager før han giftet seg, ha kjøpt den store bygården matrikkel nr. 19 i Storgaten 6, nå Olav Vs gate 3, av sin svigerfar Carsten Nielsen Tank (Andreassen og Hamre 2007:104ff.). Bygården skal etter eldre tradisjon ha blitt oppført på eiendommen der Peder Colbjørnsens hus en gang stod, før det på Colbjørnsens kommando ble satt fyr på som et av de første husene i byens forsvar mot fienden 4. juli 1716. I Norske Sagn (1833) gjengir AF sagnet om «Frederikshalds Brand 1716», hvor Peder Colbjørnsens tjener Anders Brynildsen «med tvende Begkrandse i sin Skjortebarm fik luret sig ind i sin Herres Gaard, som han derpaa stak i Brand» (Faye 1833:217, gjenfortalt etter Topographisk Journal for Norge, Bd. 1 (1792–1793), Hf. 4, s. 50). Arkivar og førstekonservator James Ronald Archer ved Østfoldmuseene har lest AFs beskrivelse og mener at «Fayes opplysning om Jørgensens gård som den som var bebodd av Peder Colbjørnsen og der bomben falt mens Karl 12 var inne», ikke er korrekt. Han påpeker at bygningene som lå der i 1822, neppe var de samme som lå der hundre før, og at denne historien er knyttet til to ulike gårder, på hver side av veien: «Mens det knytter seg en sterk Peder Colbjørnsen-tradisjon til den eiendommen Jørgensen senere bebodde, var etter tradisjonen stedet der kongen tok inn i byen og der bomben sprang, gården til William Walker, vis-à-vis. Her har med andre ord Faye blandet to tradisjoner sammen» (JFB Faye-arkiv: e-post fra James Ronald Archer 02.05.2023). Det var altså huset til den engelske innvandreren William Wal[c]ker (tidligere Storgata 4, Peder Colbjørnsens gate, nå Olav Vs gt. 4) som skal ha vært åstedet hvor «den uforfærdede Carl 12 endte sin krigerske Bane». – ? Balsalen er smuk og staaer i Forbindelse med Theatret og Klubværelserne, da de findes i den samme Gaard, en Indretning, som fortjener Efterligning, da man imellem Acterne kan gaae ind i Klubværelserne, spille Billard o:s:v: og desuden |Faye III 4 s. 15 (ms. s. 11)| etter hver Comedie, kan dandse, hvilket man ogsaa gjør. – Pa[r]terret bruges til Spisesal, da man kun behøver at rydde Benkene, som ere løse, til Side. – Fredrikshald har nyelig faaet Locale til en latinsk Skole, da Kongen har kjøbt Tankes grundmurede Gaard for 10,000 Sped! og forærit den til dette Brug.Bygården til Carsten Nielsen Tank d.y. (1766–1832) ved bybroen lå i dagens Storgata 6. Under sitt opphold på Fredrikshald sommeren 1822, bare uker før AF besøkte byen, utstedte kong Karl Johan den 9. juli 1822 en resolusjon hvorved «Det Fredrikshaldske Læreinstitut», opprettet i 1806, ble utvidet og omdannet til en skole som fikk det offisielle navnet «Kronprins Carl Augusts lærde skole». Samtidig skjenket kongen av egne midler 10 000 Spd. til ervervelse av en bygning for skolen. Ved skjøte datert samme dag, tinglest 15. samme måned, ble statsråd Tanks store bygård ved broen innkjøpt til dette formål. Det var en dels «grunnmuret», dels bindingsverkkledd bygning assurert for 7 800 Spd. I 1826 brant den lærde skoles bygning til grunnen, og i 1830 ble den nye latinskolen innviet, tegnet av arkitekt Christian Heinrich Grosch (1801–1865). Grosch var en av de fremste arkitektene i første halvdel av 1800-tallet og tegnet mange av de offentlige bygningene i den nye hovedstaden Christiania, blant disse Børsen 1828, Observatoriet 1834, Christiania Theater 1837, Universitetsbygningen 1838–1854 og Basarene og Brannvakten ved Vår Frelsers Kirke. – Hos Onkel David, som nu beklæder Peder Colbjørnsens Plads,Fayegården ligger sentralt plassert ved Busterudparken på nordsiden i dagens Halden med adresse Svenskegata 6, tidligere Østregate. Før bybrannen i 1826 lå det en stor enetasjes gård og mange mindre tømmerbygninger på eiendommen (martrikkel nr. 551). Tomten ble etter brannen i 1826 regulert med et tilleggsparti mot kirkegården i nordvest, muligens også tillegg mot nordøst, oppover gaten. Bygningen som lå der tidligere var smalere og kortere enn nåværende bygning. Det er usikkert om de hvelvede kjellerene som er under bygningen i dag, men bare under den ene delen, er fra før eller etter bybrannen (JFB Faye-arkiv: e-post fra James Ronald Archer 02.05.2023). Grosserer David Hansen Faye fikk i 1830 oppført den herskapelige murbygningen på branntomten etter et utkast av ingeniørmajor Friderich Christopher Gedde (1781–1840), som arkitekt kjent for noen av de flotteste byggverkene i norsk empirestil som Wielgården og Fayegården i Halden (https://snl.no/Friderich_Christopher_Gedde, sist oppdatert 03.01.2022). Slottsforvalter og arkitekt Guthorm Kavli har beskrevet Fayegården som et stort toetasjes privathus av palélignende karakter (Kavli 1963:344f.). Grosserer Faye bodde i gården til sin død i 1835, enken til 1840. I 1860 ble Fayegården kjøpt av kommunen, og bygningen har huset blant annet allmueskole, bibliotek 1916–1985, Halden Minders museum, ulike kommunale etater og fra 2024 flyttet Halden museum inn på permanent basis. Mer om Fayegården i Børke 1987:70–72 og https://www.frhald.no/Bygninger/Svenskegata_6.htm, nedlastet 18.08.2023. som Chef for Borgerskabet, har jeg seet de Faner, under hvilke Haldens tapre Helte fægtede med Carl 12. under Colbjørnsernes Anførsel. Jeg har ogsaa beseet det uindtagne Fredrikssteen, der fra Byen af ligner et gammelt Bjergslot.I margen: «Fredriksteen see Side 18 –». Det vises her til s. 18 i dagboken 9. august 1822 (Faye III 4 s. 22, ms. s.18). Den bestaaer foruden den egentlige Fæstning ogsaa af de nu ubesatte Fortter Overbjerget og Gyldenløve, som den tapre Carl den 12. under en stormfuldt Nat tog med Storm. – Besætningen bestaaer omt: af 40 Mand!! under Oberst Fleischers Comando. Fæst: begynder alt at forfalde. – Mellem Fæstningen og Gyldenløve omlagde de Svenske 1718 deres Løbegrave, og der var det, at Nordens Alexander, den uforfærdede Carl 12 endte sin krigerske Bane fældet for en Forræders Haand. Stedet, hvor han faldt foreviges ved en lille Marmorstøtte,Reist i 1814 som en «mindre Obelisk» som det tredje minnesmerket over Karl 12. fra 1814 til 1860. Plassen der det stod, er markert med en runding bak det nåværende monumentet. Obelisken var av sandstein, ikke marmor som AF skriver, og ble i årenes løp slått i stykker av turister og tatt med som suvenirer. Inskripsjonen på monumentet var som følger: «Carl XII den 11te December 1718» (Børke 1981:107). Se også AFs skisse av monumentet i Kuben, PA-1936b, Faye II 4 s. 34. som Efterkommerne have verdiget hans Minde, en Støtte, som man før skulde tro var sat som en Erindring for en gammel ukjent Lieutenant, end for Sverrigs ja Europas skjeldneste, skjøndt ikke ønskværdigste Fyrste. –

26. Havde vore Fruentimmer sig en Kjøretour og vi Mandfolk en Ridetour op til Bislingen, en Landgaard, der tilhører OnkelLundestad var en adelig setegård som ligger vest for bysenteret i Halden. Hovedbygningen er oppført i tømmer i to etasjer rundt 1750 og tilhørte på 1800-tallet blant andre Carsten Tank og kjøpmann David Hansen Faye en kort periode på 1820-tallet (Eliassen 1997:201–207 og https://snl.no/Lundestad, sist oppdatert 12.01.2021). og derifra over Karrestad og Rød tilbage til Fredrikshald.

27. Havde vi (Onkels Familie) en Tour til Vands ud til det egentlige Svinesund, der hvor Vejen gaaer fra Norge til Sverrig. Under Vejs saae jeg Eskevigen,Engevika ligger ved Iddefjorden rett sør for Halden og regnes i dag som byens beste badestrand. hvor nu Major Hvitfeldt; men fordum Hans Colbjørnsen boede og Sauøen,Sauøya er en øy i Iddefjorden med broforbindelse fra Halden sentrum. hvor Qvinder og Børn under Fredrikssteens Beleiring af Carl 12 havde taget sin |Faye III 4 s. 16 (ms. s. 12)| Tilflugt.I margen: «Svinesund». Vi vare ogsaa i Land i Sverrig ligeover for norsk Svinesund og besaae det Sted, hvor Oberst Axel Oxenstjerna 1808 blev skudt af en af de staffeldske Jægere, der stod paa den norske Side. Paa det Sted, hvor han faldt staaer indhugget i Klippen † A^k O^c 18 29/6 08.Kapteinen for Bohusläns regiment Axel Gabriel Oxenstierna (f. 1787) ble truffet av en kule fra norsk side som endte hans liv 29. juni 1808, og et minnesmerke ble reist på plassen han døde (Svenska Militæra minnesmärken, se https://smvu.se/registerkort-nr-o14-2/). I en meddelelse fra prins Christian August, kommanderende general i Norge 1807–1808, nevnes også hendelsen i en note: «I Affairen ved Svinesund 29. Juni 1808 faldt Grev Oxenstjerna, hvis Død de Svenske beklagede» (Platou og Lange 1859:54f.). Bernhard Ditlef von Staffeldt (1753–1818) ble i 1803 sjef for det Norske jegerkorps, som oberst ledet han bl.a. det seierrike slaget ved Trangen 25. april 1808 under krigen mot Sverige 1808–1809, men ble etter krigen mot Sverige i 1814 beskyldt for forræderi (https://snl.no/Bernhard_Ditlef_von_Staffeldt, sist oppdatert 29.06.2022). –

28. Var jeg i Kirken, hvor Provsten BrederSogneprest og prost Severin Breder (1778–1831) i den gamle Immanuelskirken fra 1729, nedbrent i 1826, se for øvrig Christie 1959:103–106. holdt en smuk Prædike. Kirken er [en] Korskirke af Steen og smuk opbygget 1718; men Altertavlen, der er meget vakker er vist langt ældere og dersom man skal slutte fra Figurene, saa er den malet enten for en chatolsk Kirke, eller af en chatolsk Maler. – I Eftermiddag havde vi en meget moersom Kjøretour op ad Tistedalen til Gaarden Veeden,I margen: «Tistedalen og Veeden». Veden hovedgård (uttales «veen»), eller Veden gård, er en tidligere herregård i Tistedalen i Halden kommune. Gården var frem til begynnelsen av 1800-tallet adelig setegård, og omtales også som «Norges minste herregård». Gården ligger på toppen av raryggen like ved Tistedalsfossen og med Femsjøen i ryggen. Utsikten fra gården har vært et yndet motiv for både danske og norske kunstmalere, blant dem Thomas Fearnley (1802–1842) og Johannes Flintoe (1787–1870), mest kjent er kanskje Heinrich August Grosch’ prospekt «Udsigt fra Veden-Gaard over Tistedalen til Friedrichshald og Grændsen af Sverrig» fra ca. 1820. På en tegning fra 1821 hadde hovedbygningen to enetasjes fløyer i vinkel mot hverandre og et mindre hus foran fasaden. Eiendommen hadde en prydhave som lå sydvendt i hellingen mot byen. Her var det i sin tid haveterrasser (Eliassen 1997:207–211). hvorifra findes en serdeles smuk Udsigt, da man paa den ene Side seer Tistedalen og Tistedalselven med dens mange Fosser, Fæstningen, en Deel af Byen og noget af Fjorden. Paa den anden Side seer man Femsøen med dens yndige Bredder og Holmer; et nydeligt Prospect. – Det er Skade at ikke en Mand der besidder Formue og Smag ejede Veeden, som kunde Bygge en Gaard (Slot) beliggenheden værdig og zire den med passende Haver og Anlæg. Hvor smuk kunde f Ex ikke den lille Holme, der ligger i Femsøen blive, naar det blev gjort nogle smukke Anlæg paa den? Paa det Sted, hvor Tistedalselven træder ud af Femsøen kaldes Vadet og er historisk bekjændt af at de Svenske 1814 der gik over Tistedalselven.Ved Femsjøens utløp i Tistedal forsvarte Fredriksten festning og Halden seg da Karl 12. angrep i 1716, og da svenske hærstyrker forsøkte å passere Vadet i 1814. Tettstedet Tistedal ligger 4 km fra Halden sentrum, og her slutter også en av Nord-Europas høyeste sluser, Brekke sluser. – |Faye III 4 s. 17 (ms. s. 13)| Ved Femsøens Bredder findes nogle Stene, der formodentlig ere opreiste i en eller anden Anledning, ligesom en temmelig høie Bautasteen som staaer tæt ved Vejen fra Veeden til Grimsrud. Efterat have beseet den omtalte Steen, hvis Inscription jeg ei havde Tid til at studere paa, da den desuden var saa mosbegroet, at jeg netop kunde skjønne, at det var latinske Bogstaver, kjørte vi forbi Ruinerene af Oscars Leir hen til Grimsrud, hvor Consul Villiam Hansen boer.«Consul William Hansen» på Grimsrud er identisk med konsul Wilhelm Hansen (1776–1851), som senere etter tegning av major Balthazar Nicolai Garben (1794–1867) lot oppføre «Tungegaarden» i byen (Forstrøm I 1915:102f., Børke 1897:245–247). Konsulen var onkel til Inger Elisabeth «Lisa» Fayes kjæreste, senere ektemann, Martin Hansen (1800–1860). Martin Hansen ble født i Hvitsten 27. januar 1800, sønn av lensmann Carl Christian Hansen (1776–1851) og hustru Johanne Andreasdatter Braate Hansen (1776–1848) (Ås prestekontor Kirkebøker, SAO/A-10894/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. I 2, 1778–1813, s. 265–266). Konsulen og lensmannen har vist seg å være tvillingbrødre, døpt i Vestby 13. oktober 1776 (Vestby prestekontor Kirkebøker, SAO/A-10893/F/Fa/L0002: Ministerialbok nr. I 2, 1750–1779, s. 175). Søsteren «Hanna» er nok identisk med Johanne Andrea Hansen (1805–1860), senere gift Kristensen (MyHeritage). Hos denne elskværdige Familie tilbragte jeg en meget behagelig Eftermiddag og Aften. Da det desuden kom nogle andre af Byens Indvaanere derop saa fornøjede vi os iblandt andet med at dandse. Jeg dandsede 2 Dandse med Lisa. 2) med Jf Hansen 1 med Trina og 1 med Danna. Jeg dandsede her en Dands, jeg aldrig før har dandset nemlig en Quadrille.Kvadrilje – av fransk quadrille, dans for to, fire eller flere par. Dansen omfatter fem deler i 2/4 eller 6/8 takt. Den var særlig utbredt som selskapsdans på 1800-tallet. – Her gjorde jeg Bekjendskab med Martin Hansens (Lisas Kjæreste, som var i Drammen i Paaske) Søster Hanna Hansen en vakker, munter og behagelig Pige. –

29. I Dag er det Selskab her hos Onkel. Ved Middagsbordet gjorde Provsten Breder min Søster det Forslag «At hun ikke skulde give sin Frier ja, førend han lovede at lade sig vie af ham paa Fredrikshald» og paa Onkels Forslag maatte jeg nu føre det i min Dagbog; forat hun skulde have det i Erindring. – I Aften dandsede vi og holdt paa til Klokken 4. Jeg fornøiede mig serdeles godt. Jeg dandsede 2 Dandse og Coutilion med Letta Palm,«Letta Palm», hvis fulle navn var Guletta Elisabeth Maria Palm (1804–1836), var datter av skipskaptein Hans Christian Palm (1759–1831) i Halden, senere gift 1831 med skipskaptein Hans Henrik Brønstrup (1800–1875). Guletta var kusine til AFs tante Petronelle Faye f. Sørensen (1777–1840), ikke kusine til de fem søstrene Faye, slik Sven Moestue skriver i en anmerkning (Moestue 1985:38). Petronelle Faye var datter av skipskaptein Peter Sørensen (ca. 1750–1795) og Anne Elisabeth Palm (1757–1843), søster av ovennevnte Hans Christian Palm (Moestue 1987:4f. og MyHeritage). der er meget god at dandse med. Quadrille og 2 andre Dandse med Hanna Hansen. – FrancoisonFransese – gammel selskapsdans med flere turer, av française ‘fransk (kontradans)’, om de enkelte turer, se f.eks. Warme 1996:174–179. med Trina Faye. Ecosoise de la FigaroEcosaisse – en form for kontradans i skotsk stil, spesielt populær i England og Frankrike på slutten av 1700-tallet og begynnelsen av 1800-tallet. Den ble vanligvis danset i rask 2/4-dels takt (https://no.wikipedia.org/wiki/Ecossaise, sist redigert 29.12.2015). med Danna Faye, og en Dands, som kaldes AllehaandeAllemande – stammer fra fransk for «tysk dans», populær danseform i aristokratiske kretser i Europa på 1500- til 1700-tallet, trolig opphav i tyske folkedanser og middelalderens ringdanser. Som dans var allemanden todelt: første del (fordansen) gikk vanligvis i langsom 4/4-takt og andre del (etterdansen) i hurtig tredelt takt (https://no.wikipedia.org/wiki/Allemande, sist redigert 30.07.2018). med Antoinette. –

30. I Formiddag var jeg oppe forat besee mig paa Fru Ankers Gaard Dyrendal, der ligger nær ved Byen. Den ligger meget smukt og er et af de behageligste Lyststæder omkring Fredrikshald.Enken etter grosserer Niels Anker d.y. (1764–1812), Anette Beate Anker f. von Wackenitz (1776–1855), eide både den store Ankergården i Svenskegaten 3 i Halden, som hun like før bybrannen i 1826 solgte til statsråd Marcus Gjøe Rosenkrantz (1762–1838), og den her omtalte lystgården Dyrendal rett utenfor byen hvor hun bodde til sin død (Børke 1987:15–17, 53–56). – I Eftermiddag gik begge mine Tanter og nogle |Faye III 4 s. 18 (ms. s. 14)| af os andre op til Rød for at hilse paa Tank og forat besee Rød og Haven.Carsten Tanks farfar, Carsten Nielsen Tank d.e., hadde ervervet Rød herregård i 1733 gjennom familien til ektefellen Karen Krabbe Colbjørnsdatter, søster til Anna Colbjørnsdatter og halvsøster til brødrene Hans Colbjørnsen og Peder Colbjørnsen i Halden. Rød Herregård med hagen er et historisk anlegg som rommer over tre hundre års historie og er et av Norges største og best bevarte lystgårdsanlegg. Hagen og den engelske parken er åpen for publikum alle dager i året. Her er en vakker paviljong fra 1756, og ved kanonbatteriet rett i nærheten er det fantastisk utsikt fra benken under den store eika. I parken er det også en eremittgrotte, gamle dammer og en bjørnehule. I sommersesongen åpnes deler av herregården for publikum, og man kan da oppleve fordums storhet og få kjennskap til markante personligheter som har bodd der. Halden museum – Rød herregård har i lang tid huset Halden historiske samlingers administrasjon, og som i 2023 har flyttet inn i nye lokaler i Fayegården nede i sentrum. Tankes Kobberstik og Mallerie Samling er temmelig stor og smuk; men kan ei sammenlignes med Jacob Aalls paa Næs. Haven derimod er meget smuk og stor og har foruden andre Prydelser, Støtter for alle Aarstiderne. I Haven findes adskillige udenlandske Træer saasom Valnøder osv, desuden næsten alle Slags norske Træsorter, hvoriblandt Grantræerne tage sig meget godt ud, da de ere beskaarne paa en meget vakker Maade.I margen: «Rød». – Tank har ogsaa et Stykke bort fra Haven en Familiebegravelse, der er meget smuk; men indeholder endnu ikke mere end en Grav, nemlig Tanks Datter Madam Jørgensens.Barthe Sophie Jørgensen f. Tank (1797–1818). Denne Indretning synes mig er meget passende og burde være mere almindelig, thi det er dog mere behageligt paa Oldtids Viis at have sine Frænders Grave ved sin Landbolig, end paa en ofte langt borte lig[g]ende Kirkegaard, hvor de snart blive glemte. Efter at have beseet alt seeværdigt, hvoriblandt en serdeles smuk Kakkelovnsskjerm, broderet af en Jf Jørgensen og indfattet i Glas, et sandt Mesterstykke i sit Slags især fortjener at omtales, tog vi Afsked med H^r Tank, Frue og Frøken Datter,Avskjed med Carsten Tank, hans 2. hustru Cathrine Tank f. von Cappelen (1772–1837) fra Skien og deres datter Didrikke Cathrine Tank (1806–1833). med hvem jeg talte meget om Drammen, da hun nylig havde været der og jeg fik en heel Mængde Hilsener til Personer, som hun der kjendte. Hun spurgte mig desuden om jeg ikke syntes at atskillige Personer, som hun nævnte, vare meget hygelige og morsomme og jeg maatte sige ja, endskjøndt jeg var af den modsatte Mening, thi Smag og Behag er forskjellig. – I Dag er det den sidste Dag, jeg for denne Gang er paa Fredrikshald, da jeg i Morgen skal reise. Jeg har nu næsten været 8 Dage paa Fredrikshald, og fornøiet mig saa godt, at jeg kun ønsker, at kunne være her længere. Med |Faye III 4 s. 19 (ms. s. 15)| Rette kan jeg sige, at Fredrikshald er den behageligste Bye hvori jeg endnu har været, da Tonen og Selskabeligheden her er meget god, da den ligesaalidt har Smaastædernes Sladderagtighed, som de store Stæders Stivhed, kort sagt Fredrikshald er den Bye, hvori jeg vil ønske, engang at kunne komme til at fæste min Boepæl. Onkel David og hans hele Familie var meget snille og gjæstfrie og gjorde alt for at skaffe os saamegen Fornøielse, som det var muelig og det lykkedes dem ogsaa tilfulde. De bad os alle meget snart at komme tilbage og det skal vist ikke mangle mig paa Lyst. Mine Cousiner ere velopdragne, snille og hyggelige Piger; den samme Dom maae jeg fælde om et Par andre Piger, som jeg lærte at kjende, nemlig Hanna Hansen og Letta Palm. Dersom jeg kan slutte fra Andres Udsagn og fra hvad jeg har seet, saa har Fredrikshald mange smukke og behagelige Piger. En af dets største Skjønheder Jomf: Jacobsen, saae jeg, Det er en vakker Pige; men saa hard og grusom mod Fredrikshald[s] Mandfolk at hun har gjort det Løfte ikke at dandse mere end en Dands med den samme Cavalier paa samme Bal!!! Cavalererne vare mere høffelige og galante end paa de fleste andre Stæder. – Byen selv er vakker, men trænger høiligen til en ny Brolægning. Det forundrer mig ogsaa, at jeg ikke saae en smuk Hest, saa længe jeg var paa Fredrikshald, det samme sagde ogsaa Lieutenant Johansen, som jeg kjender fra Næs af, og som jeg hilste paa. –

31. I Dagmorges forlod Tante, min Søster, Gabriel og jeg Fredrikshald og besaae underveis det smukke Hafslund, dets Have og fra en paa 8 Støtter hvilende Hvelving, hvor adskillige fyrstlige Personer havde været besaae vi den stolte Sarpen.I margen: «Hafslund, i Nærhed ved Borregaard ligger Ruinerne af Sarp[s]borg (nu Gleng), hvor General-lieutinant Bjelke 1660 slog et Corps Svensker.» Hafslund herregård på østsiden av Glomma i Sarpsborg er kjent siden 1300-tallet. Hovedbygningen ble oppført for Peter Elieson (1727–1773) i 1761 i tre fløyer av pusset tegl over den nedbrente 1600-tallsbygningens gråsteinsmurer. Den ble fredet i 1923 og restaurert på 1930-tallet av arkitekt Arnstein Arneberg. Parken er på nær 100 dekar og anlagt i siste halvdel av 1700-tallet. Den er et av landets mest helstøpte eksempler på hagekunst i barokk stil med mektige lindealleer som fremhever hovedaksene i anlegget (https://snl.no/Hafslund_-_herreg%C3%A5rd_i_Sarpsborg, sist oppdatert 01.09.2022). På tidspunktet AF besøkte Hafslund var eieren statsråd Marcus Gjøe Rosenkrantz (1762–1838). Han solgte herregården til et tysk konsortium som ble drevet av AFs fetter, generalkonsul Hans Amundsen Faye fra 1835–1852, og senere overdratt til hans sønn Jacob Andreas Christian Faye (1829–1881), som i 1877 overdro sin del av Hafslund til Heftye & Søn, i 1896 kjøpt opp av et konsortium, senere energiselskapet Hafslund ASA (Faye 2002:312–315). I dag brukes den fredede herregården til møter og representasjon for Hafslund-konsernet. I sommermånedene er bygningen og parken åpen for publikum. Efterat vi et Par Gange var blevne dygtig vaade af Regn ankom vi om Aftenen til Rygge Præstegaard, |Faye III 4 s. 20 (ms. s. 16)| hvor jeg nu fik den hyggelige og brave Provsten Schnitler at see, thi sidst jeg var her var han i Christiania, desuden to smukke Piger: Frøken Zibbern fra Klosteret (Amtmandens Datter)Trolig Wilhelmine Mathia Sibbern (1804–1827), eldste datter av amtmann Valentin Christian Wilhelm Sibbern (1779–1853), født på Værne kloster, søster av amtmann og politiker Carl Sibbern (1809–1880) og senere gift 1823 med amtmann og politiker Niels Arntzen Sem (1782–1859). Sem var for øvrig stortingsrepresentant sammen med AF på Stortinget i 1842. og Frøken Brochmann Provstens Søsterdatter fra Christiania,Marie Elisabeth Brochmann (1802–1836), eneste datter av justisråd Jørgen (Wilhelm) Brochmann (1766–1829) og Christine Elisabeth Schnitler (1765–1811), en yngre søster av prosten. Hun ble 1826 gift i Christiania med senere major Carl Frederik Uggla (1796–1863) og flyttet med ham til Sverige (Huitfeldt-Kaas 1895:73). der nu er her i Besøg. – (NB Af Onkel David fik jeg adskillige Bøger, som han havde kjøbt paa en Auction, blandt andre Homer og Virgil. – Jeg kjøbte ogsaa Lexicon over adelige Familier, men ucomplet for 2 Spd:I margen: «(Side 3)». Det vises her til s. 3 i dagboken og AFs besøk hos sogneprest Mørch i Hurum 9. august 1822, hvor han gjorde seg kjent med dette leksikonet for første gang (Faye III 4 s. 6, ms. s. 3).

August 1822

1. Reiste Schnitlers og vi ned til Mos forat hilse paa Gudde junior, der er gift med Netta Cappelen fra Drammen.Nicolai Andreas Gude (1791–1860), kjøpmann og senere konsul i København, sønn av kjøpmann i Moss Johan Jørgen Gude (1760–1843). Han var gift med Antoinette Johanne Cappelen (1800–1854), datter av trelasthandler Caspar von Cappelen i Drammen. Vi spadserede fra Guddes op til Gerne[r]s Gaard MelløsMelløs, gård i dagens Moss kommune, opprinnelig Rygge herred, første gang nevnt skriftlig i 1368, eid av den rike Gerner-familien gjennom 1800-tallet. Offiseren og fabrikkeieren Henrik Gerner (1780–1837) kjøpte Melløs og drev gården fra 1807. Han deltok ellers i krigshandlingene i 1808 ved Rødenes og Begby, fikk Dannebrogordenens ridderkors i 1809, satt på Stortinget 1815–1816 og 1818, og drev i tillegg både trelasthandel, sagbruk, møllebruk, brennevinsbrenneri, tobakksfabrikk, tekstilfabrikk og teglverk. I tillegg bygde han den store Gernergården i nåværende Henrich Gerners gate i Moss, en toetasjes murbygning i empirestil med to lave sidefløyer, hvor han bl.a. mottok Karl Johan i 1832 (Lindstøl bd. 1, del 1 1914:284; Moss byleksikon på nett: https://mossbyleksikon.no/index.php?title=Gerner,_Henrik, nedlastet 17.01.2024). forat besee de derværende Anlæg, der med Tiden kan blive ganske smukke. Heller kjædede jeg mig dygtig hos Gudde. –

2. Legebam «Samvittighed og Eed[»], en ganske smuk; men noget skrækkelig Fortælling af Kruse.Fortellingen «Samvittighed og Eed» inngår på s. 108–190 i bind 2 av Fortællinger tildeels efter Criminal-Acter, utgitt av den danske forfatteren Lauritz Kruse (1778–1839) som roman i 1822 (https://danskforfatterleksikon.dk/1850bib/klauridskruse.htm). –

3. Forlod Tante, Antoinette Gabriel og jeg Rygge forat fortsætte vor Reise hjemad. Vi vare inde hos Gudde paa Mos og kom til Drøbak Klok: 1, da vi havde tilsagt Skyts hele Veien. Paa den anden Side Fjorden stode vore egne Heste, med hvilke vi ankom til Huseby Klokken henved 9 om Aftenen, efterat vi et Par Timer havde været inde paa Røgen Præstegaard. Landet paa hiin Side Christianiafjorden[.] (Smaalæhnene) er meget fladt og ligner meget mere Grevskaberne end paa denne Side Fjorden, som er meget bakket. – I Hurum paa begge Sider af Gaarden Sætre,Sætre gård på Hurumlandet i nåværende Asker kommune har røtter helt tilbake til vikingtiden. Gården ligger ved sjøen på vestsiden av Indre Oslofjord. Tettstedet Sætre var tidligere administrasjonssentrum i Hurum kommune før kommunesammenslåingen i 2020. Fra slutten av 1700-tallet ble Sætregården drevet som ett bruk, med sagbruksdrift og kornmølle. Fra 1830-åra ble det også anlagt stampemølle og kruttmølle i Sætreelva, og senere på 1800-tallet ble det drevet isdrift fra dammene omkring gården. en ½ Fjerdingsvei fra samme findes et Par meget smukke Udsigter. –Fra 5. til 18. august 1822 inneholder dagboken i hovedsak historiske og topografiske notater med overvekt av inntrykk fra reisen til Halden hentet fra flere av datidens trykte kilder (Faye III 4 s. 20–30). Pagineringen i det originale manuskriptet stopper fra og med s. 19.

5. Legi i topographisk Journal 1ste Hefte i Beskrivelse over Edsvold Jernværk«Physisk og Oeconomisk Beskrivelse over Edsvold Jernverk tilligemed et geographisk Kort over Situationen omkring samme» av Christopher Munthe Leganger (1742–1816), sogneprest til Eidsvoll (Leganger 1792:23–97). og Udsigten fra Egebjerg, en Sang af Bul.«Udsigten fra Egeberg ved Christiania, en Sang af Cancellieraad og Politimester Andreas Bull» (Bull 1792:98–117). – I 2^det Hefte en Beskrivelse over Edsberg af Wilse,«Topographisk Beskrivelse af Edsberg Præstegjeld efter egen Undersøgning forfattet af» Jacob Nicolai Wilse (1736–1801), sogneprest til Eidsberg og medlem av det Norske Corresponderende Topographiske Selskab (Wilse 1793: Bd. 1 (1792–1793), Hf. 1, s. 1–179). hvori findes en vidløftig Beskrivelse over Sognet, Kirken, Præste Gaarden osv. De mærkværdigste blandt disse ere: 1) Huseby, der 1205 tilhørte Erling, en mægtig Bonde, der gav Baglernes Anfører Grev Philip Kongenavn og siden tog sig af Hakon Hakonsen i |Faye III 4 s. 21 (ms. s. 17)| hans Ungdom. 2. Falkenberg, med en deilig Udsigt. 3) Valdisholm (nu Vallandsøe) en fordum befæstet Ø i Glommen. Den omtales allerede 375 (see Suhms Hist. Tom 1. Side 180.)Peter Frederik Suhm (1728–1798), dansk historiker og kongelig historiograf, en av stifterne av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim 1760. Hans hovedverk var Historie af Danmark i 14 bind, utgitt 1782–1828. AF viser til s. 180 i første bind av dette verket med tittelen Historie af Danmark, fra de ældste Tider til Aar 803 (1782). og siden, som Residens for Arnbjørn Johnsen kongelig Lehnsmand i Borgssyssel fra Aar 1200 – 1240, der først stod i stor Anseelse blandt Baglerne; men forligte sig siden med Hakon Hakonsen, fægtede med Ribbungerne, hjalp Kongen paa Mødet i Bergen, fordriver igjen Ribbungerne. 1234 bliver øverste Lehnsmand i Vigen, modsætter sig kraftligen Grev Skule, anfører derpaa med Knud Jarl 2500 Mand mod Skule, men bliver slagen, kort efter slaaer Arnbjørn Hertug Skules Flaade ved Sarpen, imedens at denne erobrer Valdisholm, kort efter døer denne berømmelige Mand. –

Den fortjente Jacob Nicolay Wilse er født i Lemvig i Jylland den 24 Jan 1736. Hans Fader Peder Wilse var Sognepræst til Sieberg. Jacob Wilse blev Student 1752 og tog 1756 examen theologicum med Charakter haud illaudabili, opholdt sig siden ved Informationer, dels i Danmark dels i Norge. 1768 blev han Sognepræst til Spydberg og 1785 til Edsberg. 1770 ægtede han Anna Thorup og efter hendes Død Jomf Gurine Morland, med hvilke han havde 9 Børn. 1767 tog han Magistergraden, 1781 blev han optagen til Medlem af Det kongelige gøttingske Videnskabernes Selskab og 1783 af det kongelige norske i Trondhjem. 1784 fik han Charakteer af Professore Theologie extraordinarie. –

I Eger Kirke skal findes balsammerede Lig af Norges Cantzler Anders Green og Kone. Denne Mand blev forhadt af den norske Adel, fordi han ægtede en Præstedatter; men Christian 4 gjorde ham, da han var en tapper Helt og dygtig Øvrighedsperson til Norges Cantzler. † 1616.I margen: «P 190 Adelig Lexicon». Dette er verket han første gang så hos sogneprest Mørch i Hurum, og som han kjøpte i Halden «ucomplet for 2 Spd.». Henvisningen er til s. 190 i bind 1 av Lexicon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene (1787). |Faye III 4 s. 22 (ms. s. 18)|

9. Legi[.] Lovtaler over Daniel Ranzov af Tetens og Møller; jeg synes bedst om den sidstes, da den er mere historisk.De to lovtalene AF hadde lest, var: 1) Peter Tetens Lovtale over Daniel Ranzau. Kronet Priisskrift (1819) og 2) Jens Møllers Mindeskrift over Daniel Ranzau (1818). Peter Tetens (1791–1876) var teologisk kandidat på aktuelle tidspunkt, og Jens Møller (1779–1833) professor i teologi. For sin lovtale hadde Tetens i 1819 vunnet en utlyst pris av Joh. Bülow ved «Selskabet for de skjønne Videnskaber». Lovtalen fikk hard kritikk av samtiden. Teologen Jacob Peter Mynster (1775–1854) betegnet skriftet som «det tommeste Skraal, man kan tænke sig», og juristen Tage Algreen-Ussing (1797–1872) utga samme år et slags spottende motskrift med tittelen Kraft-Extract af Lovtale over Daniel Ranzau. Kronet Priisskrift av Peter Tetens. Morten Hammer, Literatus (1819), en bok som ikke synes å ha vært relevant for AFs referat. Daniel Rantzau (1529–1569) var en dansk adelsmann og kommandant, og er særlig kjent som øverstkommanderende for infanteriet (fra 1565) under den nordiske syvårskrigen (1563–1570). Det var den lengste og mest ødeleggende av alle kriger mellom Danmark-Norge og Sverige, men endret ikke de tidligere grenselinjene mellom landene. Rantzau vant sin største seier over svenskene ved Axtorna i 1565, men falt under beleiringen av Varbergs festning (https://snl.no/Daniel_Rantzau, sist oppdatert 18.03.2021). – «Ranzau slaaer Jacob Henriksen [Henriksson] ved Svarteraa (4000 – 25 000) fanger paa sit Tog til Gotland den duelige Charles Mornai [Karl Mornay],Charles de Mornay (1514–1574), fransk adelig hugenott som gjorde svenske av seg og deltok i syvårskrigen. der før tappert havde forsvart Varbjerg [Varberg], siden General Erik Henriksen [Feltmarskalken Erich Henrichsen] ved Melleby [Mølby]. Blandt Ranzaus Medstridere udmærkede sig især hans Ven, Brochenhuus [Frantz Brockenhuus], der faldt kort før ham i Varbjergs Beleiring, den tapre Fredrik af Dohna, Jørgen MarsvinJørgen Pedersen Marsvin (ca. 1529–1581), dansk adelsmann og riksråd. osv. –

Legi. en Beskrivelse over Fredrikshald og Fredriksteen af Hoff i Den topographiske Journal 4 Hefte.På kommende sider har AF skrevet referat fra artikkelen «Udkast til en Beskrivelse over Frederikshalds Bye og Frederiksteens Fæstning med de tvende nærmest dertil grændsende Præstegjeld Idde og Berg, beliggende udi Aggershuus Stift, det Smaaleenske Amt og Nedre Borgesyssels Provstie i Norge, tilligemed et Geografisk kort over Samme» skrevet av «Oberstleutenant og Ingenieur-Chef E. Hoff» (Hoff 1793: Bd. 1 (1792–1793), Hf. 4, s. [1]–88), også om flere prestegjeld i senere hefter av Topographisk Journal over Norge. Artikkelforfatteren Engelbrecht Hansen Hoff (1739–1811) var offiser 1760, senere bl.a. sjef for den norske ingeniørbrigade 1803–1809, direktør for militær og økonomisk oppmåling 1805–1810, generalmajors grad fra 1809 og død som kommandant på Bergenshus (Weidling 2000:200). I Folketellingen 1801 for Fredrikshald bodde han i «Kirkegaden» med hustru og to barn. Han var da oberstløytnant og ingeniør ved Fredriksten festning. –

«Det første Anfald af de svenske skede 1658, bestod af 2000 Mand under General-Lieutinant Stage; men blev ophold[t] paa Iid Præstegaard hos Hr Nils Olsen, medens hans Broder Major Normand og Svoger Matias Bjørn gjorde i hast alle muelige Anstalter forat forsvare den aabne Bye og tilbagedrev Fiendens Angreb, indtil to Rytter compagniers Ankomst fra Fredriksstat. –

Det andet Angreb skeete 1659 under den samme General med 4000 Mand og 6 Kanoner, der tog Hovedqvarteer først paa Schiberg Præstegaard og siden paa Lundegaard. Den 4 Feb: angreb de Fredrikhald, hvor Gouverneuren paa Skandsen Cretzensteen,Creetzensten, eller Cretzensteen, som AF skriver, var et mindre befestningsanlegg, som senere skulle bli Fredriksten festning, oppført i 1645 av oberstløytnant Bendix Creetz til bruk under Hannibalfeiden og bestod av et blokkhus med skyteskår og kanoner, og et knippe redutter (https://snl.no/Creetzensten, sist oppdatert 15.01.2024). Tønne Huitfeld og Oberst Budde comanderede. Fienden beskød Byen fra Sauøen, stormede Nordsiden; men blev tappert tilbagedrevet paa Broen, hvor en svensk Major Bendt Andersen faldt – hvopaa Fienden trak sig bort. –

3^de Gang angreb (1660) Marschal Kagge, General Stage og General Felttøimester Gustav Horn; de sloge Leir ved Bjørnestad, Veeden og Asach, hvorifra de opfordrede Byen og Skandsen, men fik et stolt Afslag af Hvitfeld og de under ham befalende Majorer Normand og Christian Holberg. Svensken begyndte nu en ordentlig Beleiring og tog 14 Januar Braadelands Skandsen med Storm; men den blev strax derpaa tilbageerobret af Budde og Normand. – Den 20 slog de Leir ved Ous Herregaard og beskjød fra den 22–24 Byen frygtelig. Den 13 Feb: forsøgte de Svenske en ny Storm paa den omtalte Skandse; men blev slaaet tilbage med et Tab af 200 Mand og Oberst Slette. Noget tilforn |Faye III 4 s. 23 (ms. s. 19)| nemlig den 25 Januar erobrede de med Storm en Skandse paa Rødbjerget, hvor Major Forbuss comanderede, efter at de havde beskudt og bestormet den forgjæves fra den 22. – Forbuss med de Fleste af Garnisonen trak sig tilbage over Isen. – [Kong] Carl Gustav ankom imidlertid selv og tog Hovedqvarteer paa Gaarden Riishaugen; men blev, som Nogle paastaaer; da han fra Bjerghøiden, hvor siden Overbjerget blev anlagt vilde tage Fæstningen i Øiesyn, dødelig saaret og ført til Gothenborg, hvor han kort efter døde. – Den 23 Feb: ophævede Svensken Beleiringen og trak sig tilbage, efterat have opbrendt alle Saugbrugene i Tistedalen og 60,000 Bord, som tilhørte Normand, desuden Ide præstegaard med flere andre. – 1661 den 14 August blev Grundstenen til Fredriksteen lagt [af] Staadholder Nils Trolle, – og 1682 anlagde Feltmarschal Wedel Fortene Gyldenløve, Stortaarnet og Overbjerget.

1716 søgte Carl 12 med en pludselig Overrumpling at bemestre sig Byen og Fæstningen. Med 3000 gik han uformærkt den 4 Juli 1716 over Tistedalselven ved Skaanings=Fossen og angreb Klok 2 om Morgenen Borgerskandsen; men blev desuagtet tilbageslaaet med et Tab av 300 Mand hvoriblandt Oberst S[h]lippenbach og Major Spalding og Silversparre. Ved Byens Overrumpling vare de heldigere, da de satte sig i Besiddelse af den, efterat have slaaet Oberst-lieutinant Steen Blix, der selv efter en tapper Modstand, saaret reddede sig i en Baad ud til Eskevigen. Forat fordrive Fienden tændte Borgerne Byen an, hvorover Fienden med stort Tab maatte forlade den. Dette Angreb kostede Carl 2000 Mand desuden General Delvig, der paa Gaden blev skudt ved Kongens Side og General Schommer.

1718 rykkede Carl 12 med henved 30000 Mand ind i Norge ‹den 15 Nov:›Tilføyelse i margen. Det er i dag konsensus om at kongens hær bestod av nærmere 40 000 mann. og begyndte strax at beleire Fredriksteen. Desuden lod han 2 ½ Miil til lands transportere 17 Galeier til Iddefjorden forat ødelægge de derliggende armerte Fartøjer; men de Norske benyttede sig af samme Middel og slog de Svenske. – Den 8 Dec: tog Carl selv Gyldenløve med Storm; der dog 2 Gange blev afslaaet. Anføreren Lieutenant Wibe reddede sig med 6 Mand til Fæstningen[,] |Faye III 4 s. 24| de øvrige henved 30 Mand blev dels fangne dels dræbte[.] Den 11 Decemb blev Kong Carl 12 skudt i Løbegraven ud fra Fæstningen eller af sin General=Adjutant Sichet [Siquier] Hans død blev i Førstningen skjult og hans Lig blev under Navn af Captain Carlsberg i en hvid Kappe ført til Tistedalen. Det Huus, hvori han laae Lig, blev siden ført ned til Fredrikshald, hvor det endnu er at see omt. midt i Byen. – Strax derpaa forlod de Svenske Norge.De to felttogene mot Norge opptok AF som historiker hele livet, og noen av de siste verkene han skrev, handlet nettopp om disse begivenhetene, se spesielt kapittel 14 om «Carl XII angriper Fredriksten 1718» (Faye 1868:136–149), samt artikkelen «Carl XII og hans Angreb paa Norge 1716 og 1718» (Faye 1869:427–495). Hvorvidt det drepende skudd mot kongen kom fra festningen eller fra de svenske rekkene, er fremdeles en uløst gåte og har vært gjenstand for ivrige diskusjoner i Sverige og en rik sagndannelse i Norge. Nyere forskning har avvist tanken om snikmord ut fra topografiske og ballistiske undersøkelser (https://snl.no/Karl_12., sist oppdatert 30.10.2022).

‹god Latiner›Her skjer et brått sceneskifte, hvor AF på denne dagboksiden har skrevet et par anekdoter hentet fra latinskolehverdagen med enkelte margkommentarer. Stud.theol. Ulrich Frederik Christian Arneberg (1795–1835) var timelærer ved Drammens lærde Skole et par måneder i 1817, kandidat 1822, senere sogneprest og prost (Bie 1885:4, Knutzen 1867:8f.). Hr: C: N:, som i sin Ungdom havde lært Latin læste i Dramtidenen at Stud: Theol: Arneberg var udnævnt til Lærer ‹ved Skolen›. Da N: kort efter traf denne, spurgte han, om ei de to nye Lærere ved Skolen, nemlig Stud og Theol snart kom. –

‹god Geograph› Hr: H: B: Examinator ved Borgerexammenen i Drammen, spurgte en Candidat «hvor ligger Mekka[»,] denne svarede i Arabien; men B: sagde, «nei vist gjør det ikke, det ligger i asiatisk Tyrkie[»]. –

‹stræng ortodox› En Discipel paa Drammens Skole som skulde fortælle [om] Jesu Indtog i Jerusalem, sagde «Jesus red paa en graa AsenindeAseninne – foreldet, bibelsk betegnelse på hunnesel, avledet av asen (NAOB).[»]. I det samme fik han et Slag under Øret af Pastor B:, der forbitret spurgte, [«]hvoraf veed Du, at det var graat?[»]

I et Selskab hos A: tog Pastor Tybring med sig Archivvarius Wulfsberg, som just var kommen til ham. Tybring forestilte ham for Værten, der sagde «Du skal være velkommen Wulfsberg, uagtet det er den 4^de Gang, Du kommer ubuden[»]. –

Legi. En Skolemester, som viste at Præsten stedse pleiede at ved Examination at spørge den øverste, den 1ste Artikel, osv havde derfor ladet Børnene lære hver sit Stykke. Men ulykkeligviis var den, der skulde staae øverst |Faye III 4 s. 25| borte og Præsten spurgte den anden «Troer Du paa Gud Fader?[»] Denne svarede nei; forundret spørger Præsten[:] «paa hvem troer Du da?[»] Svaret var «paa Guds Søn, thi den Gut, som troer paa Gud Fader er hjemme i Dag, da han ingen Skoer har». –

[Agerhuus Amt]Nytt sceneskifte i dagboken; på de neste sidene gjengir AF topografi og personalhistorie i all hovedsak hentet fra Topographisk-Statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (1820) av Jens Edvard Kraft (1784–1853). Den første henvisningen om Nesøya i Asker er hentet fra s. 334, 1. del av Krafts 6-bindsverk utgitt 1820–1835. AFs avskrifter i referats form er skrevet med en annen penneskrift enn foregående sider, og marghenvisninger til gårds- og stedsnavn synes å ha vært skrevet inn senere, på følgende sider satt med kursiv foran hvert avsnitt i skarpe klammer. Personnavn er til en viss grad standardisert etter Krafts skrivemåte.

I Asker Sogn ligger Næsøen et gammelt Herresæde tilhørte 1489 1) Bo Flemming Ridder, Rigsraad og Befalingsmand paa Agershuus, derefter 2) Holger Eriksen Rosenkrands († 1495) 3.) Otto 4) Erik. 5 Jacob Rosenkrands († 1618) 6) Christopher Urne, Statholder i Norge (1639.) 7.) hans Søn Christian Urne, der 1663 solgte Gaarden til Hans Franzsøn i Christ: I senere Tid har Gustav Strømboe ejet Gaarden. – (Side 334. i Krafs [Krafts] Besk: Norge).

I Ullensager Sogn ligger Brotnov, der 1718 tilhørde 1) den bekjente Generalmajor Ulrik Christ: Kruse. siden 2) Gen: Liut: Sehested († 1774[)] 3) hans Søn Gen:major F: W: Sehested 4) Gen:major Krogh. 5) Cap Wager 6 nu Lieut Aschee. – ‹i samme Sogn ved Gaarden Hovind findes en meget stor Kjempehøi (Ragnehaugen[)]. 50 Alen høi. og Baanehougen hvor 5 kongelige Børn skal være begravne. –›Om gården Brotnov i Ullensaker sogn, se Kraft 1820:443f. Den omtalte Raknehaugen er Nordens største gravhaug og ligger på Hovin i Ullensaker kommune. Den er 77 meter i diameter og opprinnelig 18 meter høy. Ifølge sagnet skulle den romme en konge som var begravd mellom to hvite hester (https://snl.no/Raknehaugen, sist oppdatert 01.09.2020). 11 år senere skriver Faye i innledningen til «Anden Afdeling om Kjæmper og Konger»: «Blandt de flotteste Minder, man har om disse ellers ubekjente Konger, er Kong Raknes [Gravhøi] paa Romerige, der er 50 Alen [ca. 31,5 m] høi, og saa stor, at et nærliggende rundt Kjærn skal være opkommet derved, at man der har taget Jorden til at danne Høien. I den nærliggende «Baanehaug» ligge efter Sagnet 5 kongelige Børn Begravne» (Faye 1833:94 etter Kraft 1820:476). Om Bonnhaugen, se f.eks. Nicolaysen 1862–1866:739f.

‹Minde› I Ei[d]svold Sogn: Minde. Slag mellem Kong Ingi og Magnus Blinde 1137.Kraft 1820:459.

[Hedemarken Amt]

‹Matrand ?› I Eidskaug Sogn ved Matrand leveredes 5 Aug. 1814 et Slag mellem Oberst Krebs og de Svenske, der mistede 250 Fangne og deres Bagage (Side 524 Kraf [Kraft]).

‹Arneberg ?› I Hof Sogn Arneberg længe tilhørende den Colbjørnske Familie hvis Stamfader Torsten Colbjørnsen (fød 1628) boede her.Kraft 1820:542. AF refererer nok her til sognepresten i Sørum, Colbjørn Torstensen Arneberg (1628–1720), Colbjørn-sønnene og -døtrenes far, eller til sogneprestens far, Torsten Colbjørnsen Berger (ca. 1590–ca. 1670), lensmann i Hof og storbonde på Arneberg i Solør.

‹Saxlund ?› I Stange Sogn. Saxlund, der 1586 tilhørte Familien Bjelke, af hvilke Otto Bjelke Amtmand i Wardøhuus 1682 pantsatte den til Fogden F: Hammer.Om gårdene Saxlund, Ringnæs og Nordvi i Stange, se Kraft 1820:643–646.

‹Ringnæs› Ringnæs, hvor Olaf den helliges Tilhænger Ketil Kalf boede. omt 1508 beboet af Amund Thoresen, der for sin Tapperhed blev adlet af Kong Hans. siden ejede Gen:major F: G: Haxthausen, Comandant paa Fredriksteen den –

‹Nordvi ?› Nordvi. tilhørte den Hardingmandske Familie – 1581. derpaa Familien Skaktavl – 1702. derpaa af Major Stockmann 1719.

‹Hammer› Hammer Gaard var forlehnet ved Reformationstiden til Thord Rød, siden til Christen Munck Comandant paa Agershuus, Jesper Friis og Kantzler Peder Hvitfeld, blev siden Hannibal Sehesteds Ejendom 1649, men kort efter igjen forenet med Kronen, kom siden |Faye III 4 s. 26| tilat tilhøre (1675) A: Taulov og derpaa Paul Lilienkrone. 1716 blev Gaarden solgt for 23000 Dal: til Justitsraad Grønbech, efter hvem Sorenskriver Jens Vesel [Wessel] arvede den; men solgte den til M: Hetting og denne igjen for 14350 Rd til F: Borchgrevinck.I margen: «(Kraft 659», kort referat om «Stor-Hammer Gaard» etter Kraft 1820:659–661.

‹Ager› Ager tilhørte i den 16 Seculum Familien Svale; blev ejet 1647 af 1. Gen:major [Georg] Reichvein. 2. Oberst [Mathias Diderich v.] de Reche. 3. Oberst [Jacob v.] Bülov. 4. Oberst Jørgen [Otto] Brochenhuus 1718. 5) Gen: Lieut [Chr. Fred. v.] Reichov, Commandant paa Fredriksteen († 1753) 6) Gen:major [Peder] Todderud: og nu Cap: Todderud.Om gården Ager eller Aker, se Kraft 1820:663–665.

‹Helge› Helge-Øen i Mjøsen med 600 [Mennesker], bekjendt af Ingi, Baglernes Konge er faldt 1202. Den fornemste Gaard paa Øen er Hovindsholm, der i det 15 Seculum tilhørte 1[.]) Peder Griis 2.[)] Eiler Brochenhuus (1546) 3[.)] Peder Brochenhuus. I det 17 Seculum eiede 4.) Rigscanzler Jens Bjelke Gaarden, derefter 5[.]) Jørgen Bjelke, General en Chef i Norge under Fred: 3.; Han solgte 1682 Gaarden til sin Svoger Gen: Lieut: 6[.]) Hans Løvenhjelm, ved hans Datter den kom 7[.]) til Gen:major Caspar v: Brochenhuus. † 1689. kom derpaa ud af Familien og tabte 1739 sine Privilegier.Kraft 1820:668–670, 687 (Historiske Notitser).

‹Tjerne› I Ringsager: Tjerne tilhørte i 16 Seculum Familien Kamp og siden Kruckov 1639 tilhørte Gaarden Christ: 4: Svigermoder Ellen Munk, siden Gen:lieut Bjelke.

‹Skridshoel› Skridshoel tilhørte 1 Jørgen Bjelke. 2 1682 Hans [v.] Løvenhjelm 3 Caspar [Christopher v.] Brochenhuus. –

‹Samsal› Samsal tilhørte først Familien Kamp, 2 Valravn 3 Torbjørn Torbjørnsen Skaktavl – 1668.Om gårdene Tjerne, Skridshoel og Samsal, se Kraft 1820:674. |Faye III 4 s. 27|

Smaalehnenes AmtOpplysningene AF lister opp i referats form fra gårder i ulike fogderier og prestegjeld i Østfold, er i all hovedsak hentet fra Kraft 1820:71–84 (I. Idde og Markers Fogderie), Kraft 1820:106 (II. Rakkestad, Hæggen og Frøland Fogderie) og Kraft 1820:134–154 (III. Mosse, Thunøe og Onsøe Fogderie). De fleste innførslene er fra underkapitlene om «Mærkværdige Gaarder og Steder» i de enkelte fogderier. For å lette lesningen er det i skarpe klammer vist hvilke prestegjeld gårdene sorterer under og gjengitt etter den inndeling og skrivemåte som Kraft bruker. Ettersom dette er avskrift, er personnavn til en viss grad standardisert etter Krafts skrivemåte.

[I Idde Præstegjæld:]

‹Berby› i Idde Sogn ligger den adelige Sædegaard Berby, der 1628 tilhørte Anders Blomme 2) Gjertolf Nettelhorst. 3) Hans Nettelhorst. 4) Com: Capt: Bagge 5) i Familien Meng, der 1780 solgte den for 16000 ^rd til Cancellieraad Viel, hvis Søn nu ejer den (en mineralsk Kilde).

Stumberg tilhørte i 17 Seculum Familien Rosenkrantz.

‹Herrebo› Herrebo [Herrebøe] tilhørte Fam: Nettelhorst (1648).

[I Bergs Præstegjæld:]

‹See Side 12›Henvisning til AFs besøk på Veden hovedgård 28. juli 1822, se Faye III 4 s. 16 (ms. s. 12). ‹Veden› Veden tilhørte 1590 Henrik Brochenhuus’s Enke Dorthe Juul 2) Cantzler Jens Bjelke 3) 1719 Assistentsraad Niels Stub 4) hans Søstersøn Oberst=Lieut Colbjørnsen. 5) Th von Blixenskjold, 6) Conferentsraad [Christopher] Schøller 7. Amtmand Bülov 8) Lieut: Castberg 1797. 9: nu Fru [Assessorinde] Ziegler.

‹Lundestad› Lundestad, tilhørte i Midten av 16 Seculum Fam: Bildt. I Nærheden findes en 6 Alen høi Bautasteen og endeel Stenkredse.

‹Herrebrønden› Herrebrønden, tilh: Jens Bjelke (Cantzler) og 1665 hans Søn Admiral Henrik Bjelke. En Deel af Gaarden tilhørte Fam: Bildt. –

‹Ous› Ous. tilhørte i Midten af 17. Seculum Fam: Nettelhorst 2[.] Peder Bagge og F[rederik] Porster 3. Admiral Ch:[ristian] Bjelke, som 1686 solgte den til Kong Ch[ristian] 5., der skjenkede Gaarden til Fredrikshald. –

[I Skjeberg Præstegjæld:]

‹Hafslund› Hafslund tilhørte ved Reformation Fam 1) Gast og siden 2) Fam: Rosensværd. I det 17 Seculum 3) Fam: Bildt. 4) Verner Nilsen (den Værenskjoldske Families Stamfader) 5) Gen: Hartvig Hvitfeld 6) Justitsraad Peter Elison, som kjøbte den for 100,000^rd. Ved dennes Død blev Hafslund solgt 1774 til Peder Holter, hvis Enke først ægtede Ole [Christopher] Wessel og derpaa 1796. Statsraad [Marcus Gjøe] Rosenkrands, som nu ejer den Gaarden, [Matrikulskyld] er 60 Skpd Tunge. –

‹Østby› I Skieberg Sogn. Østby tilhørte Fam: Rosensværd til 1593. 2) Lorents Munk. 3) Ole [Christophersen] Rytter. 4[)] i 17 Seculum Oberstl: Meyer. – |Faye III 4 s. 28|

‹Brandstorp› Brandstorp tilh: ved Reformationen 1.) Fam: Kamp og siden 2) Fam: Hardingmand; 1639. 3) Ole [Christophersen] Rytter, 4[)] Tron Teisted [Theiste]. 5) Knud Bildt 1688. –

[I Rakkestad Præstegjæld:]

‹Herrefosser› I Rakkestadt. Herrefosser. tilh: 1) Hans Berg 1625. 2) Fam: Hardingmand

[I Borge Præstegjæld:]

‹Thosøe› I Borge: Thosøe tilh: 1) Oluf Calyps 1555. 5) Admiral Steen [Willumsen] Rosenvinge + Ch[ristian] Schnitter. 3) Vincens Bildt 1656 4) hans Svigersøn Fr[edrik Otto]: Budde. 5) i 18 Seculum Knud Gyldenstjerne Sehested. 6) Gen:le: [Johan] Fr. Sehested. 7) Tomas Stang 8) Krigsraad [Lorentz] Schnitler 9[) Overkrigscommissær] Gudde + 10[) Proprietær Zach.] Møller. –

‹Næss› Næss. i 16 + 17 Seculum 1) Fam: Bildt. – 1683 – i 18 Seculum Fam. 2) Sehested. – 1797 – 3) Krigsraad Sievers. 4) nu Major [Herman v.] Kræfting.

[I Onsøe Præstegjæld:]

I Onsøe – Kjølberg tilh i 16 Seculum 1) Oluf Kalyps. 2[)] Peder I[f]versen Jernskjæg. 3) Anders Blomme. 4) Cantzler Jens Bjelke 5[)] hans Svigersøn Oberst [Otto] Schade. 5[)] Hans [v.]Løvenhjelm.Her oppstår det enkelte feil i tellingen hos AF, se Kraft 1820:136. 6.[)] Hvitfeldske Familie. 7) Krigsraad [A.] Dahl. 8) Oberstl: Nils Wærenskjold 9[)] nu Major Jens Wærenskjold. – Ved Kjølberbro Slag mellem de Svenske og Norske under Arenfeld, der trak sig tilbage 14 Aug. 1814.

‹Ellinggaard› Ellinggaard, tilh: Erling Alfson (1313) Friherre til Borgesyssel 2. Ridder Bjørn Erlingsen i 16 Seculum 3) Fam: Gyldenhorn 4[)] Fam. Brochenhuus. 5) Fam: Bjelke iblandt hvilke Rigsadmir[al]. Henrik Bjelke † 1683. 6) Amtmand Hans Kaas. 7) Oberst Pulz. 8) Gen: Jørgen Hvitfeld. 9) hans Søn Gen:major V[alent. Vilh. Hartv.] Huitfeld. – 10[)] Doctor [Hans] Møller. 11. Assessor Kreisti [Hans Crystie] 12) Major Sørly 1805. –

[I Glemminge Præstegjæld:]

‹Nygaard› I Gleming. – Nygaard tilh: 16 Seculum 1) Fam: Galde. – 1617, da Ch: 4 kjøbte den og forlehnede den til Sigvard Gabrielsen Acheleie tilligemed Vernø Kloster Lehn. 3) [Statholder] Hannibal Sehested kjøbte den 1648; men faldt kort efter til Kronen. 4) kjøbte Baron Constantin Marselius 1675. 5) I 17 Seculum Fam: Wærenskjold. – 6) til Fam: Lutzov 1749, senere 7) Oberstl: Lange. 8) [Proprietær] Nørbech. 9) 1803 Krigsraad Sievers. 9.) 1818 Carl Sievers.

[I Thunøe Præstegjæld:]

‹Borregaard› I Thunøe. Borregaard tilhørte i 16 Seculum 1) Fam: Adelsteen 2. Erik Munk., faldt under Kronen. 3) Mads [Pedersen] Bagge 4) Fam: Wærenskjold. 5 Peder Holter. 6) [Generalauditør Ole Christopher] Wessel. 7) Rosenkrands 8) 1814) Justitsraad [Poul] Trane. –

‹Holleby› Holleby tilh: 16 Seculum 1) Fam Galde. 2) 1738 Oberst Ove [Ramel] Sehested. 3[)] Justitsraad [Christian] Anker. 4) Kammerraad [Jens] Ziegler[.] |Faye III 4 s. 29|

[I Raade Præstegjæld:]

‹Tomb› I Raade: ligger Tomb tilh: 16 Seculum Fam: Galde – 1642 2) Ritmester Knud Skinkel. 3) Tønne Hvitfeld 4) Gener:liut: Hans [Ernst von] Tresschler [Tritzschler].Weidling 2000:309. 5[)] hans Svigersøn Henrik Lütsov (Gen:liu:) 6[)] tilfaldt ved Arv 1797 Statsminister Otto Sommerhjelm.Mathias Otto Leth Sommerhielm (1764–1827) var en fremstående embetsmann som 9. juli 1822 endte opp som statsminister ved statsrådsavdelingen i Stockholm etter Peder Anker, altså bare måneder før AFs besøk i Halden (https://nbl.snl.no/Mathias_Otto_Sommerhielm, sist oppdatert 29.06.2022)

[I Rygge Præstegjæld:]

‹Vernøe› I Rygge: Værnøe Kloster: i gamle Dage en Kongsgaard siden et Nonnekloster af Johanniter-Ordenen,Johannitterordenen er en geistlig ridderorden opprettet i år 1113, da med base på Kypros. Ridderordenen styrte over Rhodos (1310–1522) og Malta (1522–1798), og har siden 1834 hatt hovedsete i Roma. Det ble stiftet mange johannitterklostre rundt om i Europa, i Danmark sju, i Norge ett (Værne kloster). Klostrene tjente ofte som hjem for gamle adelige menn og kvinner. Ordenen ble anerkjent av Italia i 1935, og har siden 1984 hatt observatørstatus i FN (https://snl.no/Johannitterordenen, sist oppdatert 09.09.2022). blev inddraget under Kronen ved Reformationen; men kom 1648 1) i Statholder Hannibal Sehesteds Eje;Hannibal Sehested (1609–1666), dansk politiker, diplomat og militær, stattholder i Norge 1642–1651. blev derpaa igjen inddraget; men 1665 af Ch: 5 solgt til 2) Baron Const[antin]: von Marsellis. 3) Oberst Ch[ristian]: Wind. 4) Svigersønnen H[einrich von]: Arensdorff. 5) dennes Svigersøn Gen: major Carsten Sibbern og 6) Amtmand Valentin [Christian Wilhelm] Sibbern. –

‹Evie› Evie tilh: 1514 en Adelsmand Amund Jons[s]øn og siden John Elufson. 3) Peder Brochenhuus. 4[)] Gjeltorf [Gjerloff] Nettelhorst til Ous. 5) 1635 hans Svoger Kantzler Jens Bjelke 6) 1659. Svigersønen Kanzler Joh[an Frid.]: MarschalkJohan Frederik von Marschalck (1618–1679), født i Tyskland, gift 1653 med Margrethe Jensdatter Bjelke (1622–1698), datter av Norges rikes kansler Jens Bjelke (1580–1659) og Sophie Brockenhuus (1587–1656). Han var Norges siste kansler 1674–1679. Det norske kanslerembetet hadde røtter tilbake til høymiddelalder, og fra senmiddelalder hadde kansleren sin hovedfunksjon innen rettsstellet. Fra slutten av 1500-tallet utviklet kansleren seg også til å bli en slags formann for den norske adelen (Weidling 2000:43, 243). 7) Oberst Marschalk. 8) Brigadeer Folckersahm. 9) Fam: Sundt. 10.[)] Peter Elieson.Tidligere nevnte Peter Elieson til Evje herregård, sønn av rittmester Iver Elieson d.y. (1762–1815), som i sin tid eide både Frogner hovedgård og Eidsvoll jernverk og var intendant for Riksforsamlingen i 1814.

‹Kambo› Kambo tilh: Fam: Kane og Galde og kom 1631 til Sigvard Gabrielsen Ackeleye, Befalingsmand over Vernø, hvis Familie ejede den til 18 Seculum.

Legi: i den cimbriske Merkur: Malteserridderen og siden Sølvstorken og Guldbryllupet, to meget smukke Fortællinger, især synes jeg godt om den første.Den cimbriske Mercur : Et Ugeblad af blandet Indhold var et periodisk dansk ukeblad utgitt i Aalborg årene 1821–1823 (ODS bd. 13, 1932). I Erslews Almindeligt Forfatter-Lexicon for årene 1814 til 1853 (6 bind 1843–1868) er det navngitt flere bidragsytere til bladet, men det oppgis sjelden tittel på bidragene. Nærmere undersøkelser viser at fortellingen «Maltheser-Ridderen» er en dansk oversettelse av «Der Maltheser. Eine Erzählung aus der letzen Hälfte des siebzehnten Jahrhunderts» (Dresden, 1822), skrevet av Carl Franz van der Velde (1779–1824), en tysk forfatter kjent for sine historiske romaner. Den danske oversettelsen er trykt som føljetong i følgende numre av Den cimbriske Mercur: Nr. 9 1822 s. 70, fortsetter i Nr. 10 s. 76, Nr. 11 s. 82, Nr. 12 s. 93, Nr. 13 s. 98, Nr 14 s. 108, Nr. 15 s. 113, Nr. 16 s. 127, Nr. 17 s. 132, Nr. 18 s. 143, Nr. 19 s. 147, Nr. 20 s 155. Fortellingen «Sølvstorken og Guldbryllupet» av Richard Roos er tilsvarende trykt i følgende numre av Den cimbriske Mercur: Nr. 27 1822 s. 213, fortsetter i Nr. 28 s. 222, Nr. 29 s. 230, Nr. 30 s. 236, Nr. 31 s. 245 (JFB Faye-arkiv: e-post fra Jarle Rui Aadna 18.03.2023). Richard Roos er pseudonym for den tyske forfatteren Karl August Engelhardt (1768–1934), og den tyske tittelen på fortellingen er «Der silberne Storch, oder die goldene Hochzeit» (Enslin 1837:79, https://de.wikipedia.org/wiki/Karl_August_Engelhardt, sist oppdatert 29.05.2021). –

18. – I Aften var jeg ude paa Linnæs, hvor der var et Selskab for Jf Pharao [Pharo], som bestod af 16 Jomfruer. Førend vi spiste til Aftenen havde jeg ei synderlig Moro, da Underholdningen gik ud paa de sedvanlige Dameaffairer. Efter Bordet blev det muntrere, da vi fandt paa adskillige Lege fEx: at lege Blindebuk o.s.v. |Faye III 4 s. 30|

September 1822

Hannibal Sehesteds Ejendomme, som 1651 faldt til Kronen bestod af 1[)] Semb, Fossesholm, Skjelbred, Ulveland og Fiskum, paa Eger. 2) Strøm og Killingstad i Drammen. 3) Hammer Hovedgaard med underligende Gods paa Hedmarken 4) Vernøe Kloster og Nygaard Herregaard og Gods. 5) Vernæs i Romsdalen. 6[)] Gidske paa Sødmør, 7) Finde i Voss.Opplistingen av Sehesteds eiendommer etter Kraft 1820:660. –

19. I Dag fik jeg Tilladelse paa Skolen tilat følge med Aallene ind til Christiania. Vi reiste fra Drammen Klokken 4 og kom til RavnsborgRavnsborg gård på Hvalstad i Asker kommune var gjestgiveri og skysskifte mellom Drammen og Christiania i perioden 1663–1905, samt tingsted 1745–1890. Våningshuset brant ned i 1937. I dag er Ravnsborg Gård AS en av Norges største produsenter av krydder i potter. Klok: henimod 8. Da vi ikke kunde faae Heste førend 3 a 4 Timer, saa foretrak vi da at ligge Natten over; men da det var mange Reisende maatte vi lade os nøje med en Seng. – Den følgende Dag, ganske tidlig kom vi til Christiania, hvor jeg om Eftermiddagen saae Processionen til Stortinget som da blev aabnet af Statholderen.Om prosesjonen og åpningen av Stortinget stod å lese i Den norske Rigstidende fredag 20. september 1822: «Den 19de d. M. indfandt sig en Deputation af 9 af det ved Kongelig Kundgjørelse af 9de Juli d. A. sammenkaldte overordentlige Storthings Medlemmer, af hvilke Statsraad C. Tank var Ordfører, for den forsamlede Norske Regjering, og anmeldte, at Storthinget, i Overensstemmelse med Grundlovens 74de §, havde constitueret sig, og anmodede derfor om, at Storthinget maatte af Hans Majestæt blive aabnet. Hans Excellence Rigets Statholder, Grev J. A. Sandels, en af Sveriges Riges Herrer, Ridder og Commandeur af Hs. Kongl. Majestæts Ordener m. m., tilkjendegav Deputationen, at han, ved naadigst Rescript fra Hans Majestæt Kongen, var bemyndiget til at aabne Storthinget paa Høisammes Vegne, hvilket vilde skee næste Dags Formiddag den 20de September om Eftermiddagen, Kl. 12 Slæt. Derpaa blev den 19de September om Eftermiddagen, efter Foranstaltning fra Regjeringen, ved Herolder bekjendtgjort i Christiania, under Escorte af en Commando ridende Jægere med 2 Trompetere, at Storthinget, som forommeldt, vil blive aabnet.» –

21. I Formiddag var jeg en Time oppe paa Universitetet for at høre Stenbloks Forelæsninger over Historien.Cornelius Enevold Steenbloch (1773–1836) var fra 1816 professor i historie ved Det kongelige Frederiks Universitet i Christiania og fikk senere stor betydning for AFs utvikling som historisk forfatter. De vare meget moersomme. I Aften var jeg i Selskab hos J. Aall, Stortingsrepresentanten,Jernverkseier Jacob Aall møtte som representant for Nedenes amt på det 3. ordentlige Storting i 1821 og det 2. overordentlige Storting i 1822 for behandling av Norges gjeldsforpliktelser til Danmark etter unionsoppløsningen. Grunnloven fra 1814 fastslo at Stortinget skulle være samlet bare hvert tredje år og «forbliver samlet saalænge, det finder det fornødent; dog ikke over 3 Maaneder uden Kongens Tilladelse» (§ 80). Tiden kunne ofte bli for knapp til å få behandlet alle saker som lå på bordet ved hver sesjon. Fra 1869 ble det derfor vedtatt en grunnlovsendring som innførte årlige Storting fra 1871. Før 1990 hendte det Kongen i statsråd måtte kalle Stortinget sammen også når det var oppløst, og da ble det holdt overordentlige Storting (https://www.stortinget.no/no/Stortinget-og-demokratiet/Historikk/Nummerering-av-storting/, sist oppdatert 05.10.2023). hvor adskillige Studentere vare. –

22. Efterat have spist til Middag hos Oberst ButtenschønPeter Heinrich Butenschøn (1765–1824), født i Bramsted, Holstein (Tyskland), kom i tjeneste 1785 som jeger ved Holstenske Jægerkorps i Kiel og etter hvert til Norge, utmerket seg i krigen 1808 og kommanderte jegerkorpset i 1814, avanserte etter hvert til generaladjutant og sjef for Det Norske Jægerkorps 1818, død i Christiania 1824 (Ovenstad I 1948:194 og https://nbl.snl.no/Peter_Butensch%C3%B8n, sist oppdatert 29.06.2022). (hvorhen jeg var buden) reiste jeg |Faye III 4 s. 31| i Følge med Aallene tilbage igjen til Drammen. –

29. Var jeg i Barsel og paa Bal hos Bjørn;Barsel og ball på Utengen gård i Lier for å feire dåpen til lensmann Biørn og hans hustru Marens sønn Christian Ludvig. Blant fadderne var også AFs stemor Margrethe Faye (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 302–303). jeg dandsede første Dands med Jf: Kapjoung [Capjon]Sannsynligvis er denne dansepartneren en av de to døtrene til parykkmaker Guldbrand Sørensen Fjeld Capjon (1760–1815) på Bragernes: Anne Margrete (f. 1799) eller Elen Marie (f. 1800). Capjon-familien i Drammen nedstammer fra en fransk skuespillerfamilie som innvandret fra Danmark. I 1722 åpnet Étienne (Ernest) Capion og René Magnon de Mantaigu teateret Lille Grønnegade i København, et komedie- og maskeradeteater «som led i Kbh.s fornyede forlystelsesliv efter den Store Nordiske Krig». Der ble det oppført komedier av Holberg og oversatte stykker av Molière (Borgen 2004:76f., MyHeritage, Wikipedia og https://teaterleksikon.lex.dk/Lille_Gr%C3%B8nnegade_teatret, publisert på nettet: 09.06.2012) og Borddandsen med Dorthe Holter.Dorothea Christiane Holter (1803–1880), datter av juristen og politikeren Iver Andreas Günther Holter fra hans 1. ekteskap med Ellen Dorothea Lange (1779–1811), giftet seg i 1824 med kjøpmann Halvor Heyerdahl Lyche (1796–1866). Jeg fornøiede mig ganske godt. –

October 1822

5. I Dag for 20 Aar siden skuede jeg for første Gang Dagens Liv. Snart skal [jeg] træde ud paa Ynglingens slibrige Bane, Gud! lad mig uden at falde tilendebringe denne farlige Vei, lad mig aldrig støde an mod Forførelsens farlige Skjær, gid at jeg 20 Aar frem i Tiden, hvis Gud lader mig leve saalænge, med samme Rolighed skue tilbage paa mine Leve Dage, som jeg, Gud skee Tak, nu kan gjøre. Lad mig da i Gud staae ligesaa Brødefrie, ei feilfrie, thi faa vover at sige det? som jeg nu staaer! –

22. Var jeg paa Latinskolebal ɔ: paa Bal, som af Skolens Elever blev holdt til Erindring om dens Stiftelse og hvor foruden en stor Deel af Skolens Elever, vore Lærere og en Deel af Byens Indvaanere ere. Desuden vare 6 Studentere, fra Christiania herude, nemlig 2 Kauriner, Boech[,] Carl Wulf, Scheldrup og Conradi.To av brødrene Henning Junghans, Jens Mathias Pram og Johan Henning Kaurin, som alle tre står oppført i studentmatrikkelen for 1822, Alexander Nicolai Boeck (usikker lesning), Carl Ludvig Peter Wulff, Jacob Worm Skjelderup og Carsten Baltazar Conradi. De første fire studerte teologi, de to siste juss (https://www.muv.uio.no/samlinger/studentmatrikkelen/1813–1829/, sist endret 18.02.2019). – Min Baldame var Dorthea |Faye III 4 s. 32| Stillesen, med hvem jeg dandsede 1ste Dands; Borddandsen derimod med Lina WulfElina Margrethe Wulff (f. 1800), datter av tollinspektør Jørgen Wulff på Strømsø, gift 1831 med Nils Engh (1801–1890) overtollbetjent i Kristiansund tolldistrikt (MyHeritage). og Figaro med Olava Holter.Olava Magdalene Holter (1807–1828), datter av Ivar Andreas Günther Holter, senere gift i 1826 med sogneprest Frederik Roede (1800–1883), død i Finnmark bare 20 år gammel (MyHeritage, Bie 1885:6, Talvik sokneprestkontor, SATØ/S-1337/H/Ha/L0008kirke: Ministerialbok nr. 8, 1821–1837, s. 200–201). Jeg dandsede i alt kun 6 Dandse. – Efterat vi havde spist blev følgende Sang, forfattet af S[øren Wilhelm]. Thorne synget. –

Mel. Vær Du vort Selskabs Skytsgudinde

Fra Sjelens Dyb lad Tonen stige
Og tolke Hjertets rene Fryd!
Thi udi Videnskabers Rige
Vi vies ind til Pligt og Dyd
Og øse ud af Kundskabs Væld
Vor Lod er skjøn. O Held os! Held!

O! I, som huldt med Alvors Øie
Paa Kundskabs Stie os føre frem
Til Viisdoms Tempelet i det høie,
Til Musernes det skjønne Hjem;
I sprede Taagen fra vor Aand
Og lede os med Faderhaand!

O! I, som tændte Kundskabs [H]jærte
At lyse for vort Fremtids Fjed,Fjed – dansk form fjed, av gammeldansk fiat, tilsvarer norrønt fet ‘steg, skritt’; beslektet med ‘fot’, litterært, også overført betydning ‘fotspor’, eksempel: følge i noens fjed (NAOB/ODS bind 4, 1922).
At sprede Sorgens Mulm og Smerte
Og hæve Glædens Salighed:
Vor rørte Hjerters Tak modtag!
Vi føle dybt, at den er svag. –

Efter denne Sang blev Lærernes Skaal drukken. Ballet varede til Klokken 6½ og jeg fornøiede mig godt. – |Faye III 4 s. 33|

24. I Dag gik jeg ind i det norske Bibelselskabs Underafdeling paa Strømsøe, tillige med de øvrige Discipler i 4^de Classe. Vi forbandt os til enhver at betale aarlig 60 s[killing].Det Norske Bibelselskap ble stiftet i 1816 og er den eldste felleskirkelige organisasjonen i Norge. Bibelbevegelsen skjøt fart på begynnelsen av 1800-tallet med Det britiske bibelselskap som moderselskap og opprettelse av en rekke nasjonale bibelselskaper i Europa og USA. Målet var å gjøre Bibelen til folkeeie. I dette lå det også for Norges vedkommende et ønske om en nasjonal bibelproduksjon (https://bibel.no/det-norske-bibelselskap-og-verbum-forlag/bibelselskapets-historie, nedlastet 16.03.2023). Underavdelingen på Strømsø må på aktuelle tidspunkt ha vært helt i oppstartsfasen. Formann fra 1823 til 1832 ble den nye sognepresten til Bragernes og Strømsø, Ludvig Lumholtz (1773–1853), og viseformann disiplenes rektor ved latinskolen på Strømsø, Henrik Christian Borch (Eriksen 1967:49).

November [1822]

10. Flyttede jeg ned til Tangen til Tante Faye, hvor jeg nu skal logere.Etter tantens død 13. mai året etter ble det 24. juli 1823 holdt auksjon «over afdøde Madame Anthonette sal. G. Fayes Boes faste Ejendomme, nemlig Gaarden Matr. No 343 og 344 paa Tangen, samt en derved beliggende Engeløkke», som da ble solgt til «hr Mægler Christopher Faye for begge Ejendomme giorte Bud af» 2 520 spd. Auksjonsskjøtet ble utstedt først 2. januar 1827, da etter en auksjon i Christopher Fayes dødsbo 4. mars 1826 (Drammen byfogd, SAKO/A-222/G/Ga/Gac/L0002: Pantebok nr. III 2, 1823–1827, fol. 410b–411a). –

11. Var jeg i Strømsøe Kirke forat vælge Medlemme til Bibelselskabets Comiteé paa Strømsøe. Bjørnestad, som blev valgt til Formand holdt en smuk Tale. Jeg havde selv 5 Stemmer til at blive Medlem i Comitéen.AF stilte altså opp som kandidat til Det Norske Bibelselskabs underavdeling på Strømsø og fikk fem stemmer, men det er uklart om det var tilstrekkelig for å bli styremedlem (Jahr 2021:85). –

Procurator M:, der engang kom ind i en varm Stue med Pels paa, vilde formodentlig tilkjendegive, hvor echaufertEchauffere – fra fransk échauffer ‘varme opp’, av latin excalefacere ‘opphete, opphisse’ (NAOB). Med denne innskutte anekdoten var nok poenget et ordspill om bruk av fremmedord. Det prokuratoren vel har ment, er at han er påvirket (jf. «effected» på engelsk), blitt opphetet pga. pelsen i den varme stuen og slår til med en ordbruk han tror er en «fin» måte å si det på. han var, sagde, «Min Gud, hvor jeg er affectert». – |Faye III 4 s. 34|

December 1822

3[.] Jeg har nu i lang Tid været plaget af Tandpine.

18. Endte Juleexamenen: Jeg fik for Latin 2. Lat: Stiil 4. Græsk 2. Hebraisk 1; Dansk 3; Religion 2; Historie 2; Geographie 1; Tysk 2; Fransk 2; Arithmetik 1; Geometrie 2. – Ved denne Examen erholdt jeg to Charakterer, som jeg ikke tilforn har havet, neml. 4 for latinsk Stiil, som Borch troede kom af at jeg ikke var opmærksom nok med extemporal Stilene; men den egentlige Aarsag var nok at jeg skyndte mig formeget, da jeg skulde trække en Tand ud, som maatte skee førend det blev mørkt; At jeg fik 2 for Historie ærgrer mig mere, da jeg altid før har faaet 1; men jeg fik en Charakteer ringere fordi jeg (da vi havde Historien skriftlig paa Latin:) holdt mig formeget til Opgaven.

19. Reiste Georg til Næs, hvorhen jeg ogsaa skulde været med; men da vi intet Slædeføre have, saa maatte jeg for min Sundheds Skyld blive hjemme. –Innførsel i venstre marg på dagboksiden.

21. Var jeg hos Finnes, da Lieutenant Finne holdt Examener [for] sine Elever Hermann, Jonas Collet og f:. Medens jeg var der blev det meldt Amtmanden (det var Selskab hos Finne) at en berygtet Slave Ole Gulbrandsen,Kanskje var det den «Tiltalte Jæger No. 48 Ole Gulbrandsen Haagenstad», som av Krigsretten 20. november 1822 ble dømt «for 2den Gangs Tyverie» til «at hensættes til Arbeide i Jern i Aggershuus Fæstning i 2 Aar» (Den Norske Rigstidende, fredag 22. desember 1822). havde ladet sig see i Lier. Patroullier bleve strax udsendt forat see at faae ham fat og Sorenskriver Kjærulf, som Slaven engang havde truet med at ville slaae ihjel, blev saa bange, at han strax sendte Bud hjem efter sin Sabel og en bevebnet Mand |Faye III 4 s. 35| som skulde følge ham, desuden skulde to Mænd staae Vagt hele Natten ved hans Huus med ladte Geværer qvanta virtus [i]n providentia!quanta virtus in providentia – latinsk uttrykk som betyr noe i retning av «hvilken dyd i forsynet». ‘Providentia’ blir ofte benyttet i religiøs sammenheng som «det gudommelige forsyn», men her er nok poenget snarere at «det er best å være på den trygge siden», ettersom sorenskriver Martin Kjerulf gikk til slike ytterligheter for å trygge seg mot overfall. En mer moderne oversettelse av uttrykket vil kanskje være «Det er en dyd (eller ‘god egenskap’) å være i forkant» (JFB Faye-arkiv: e-post fra Espen Johan Klævik-Pettersen 25.08.2023).

22. Var jeg i Lier kirke, hvor jeg baade saae og hørte for første Gang vor nye Præst [Jens] Aars, begge Dele til min Fornøielse, da han baade prediker godt og er en vakker Mand. Jeg var ogsaa inde paa Præstegaarden og hilste paa hans Datter, som jeg kjænder fra Mos[s], hvor hun var i Sommer. –

25. Første Juledag var jeg i Selskab hos Hans [Faye] Holst, hvor vi vel dandsede om Aftenen, men jeg ikke fornøiede mig synderlig. –

26. Var jeg paa Bal hos Albom.Ballet fant nok sted hos kjøpmann Andreas Garmann Album i den store Smithe-gården på Bragernes. Jeg dandsede 1ste Dands med A[lette]: Stillesen og Borddandsen med S[Sophie Amalie]: Arveschau. Jeg holdt ud til Klokken 6 og fornøiede mig godt. –

27. Var jeg paa Maskerade i Borgerklubben.Borgerklubben i Drammen var virksom fra 1820 til 1832 (Sellæg 2000:15) og skal ha hatt eget lokale i «Madame Henningsens Gaard paa Bragernæs», som var kjent for sin store ballsal. I Drammens Tidende er lokalene beskrevet som møteplass for byens borgere, og at det ble arrangert selskapeligheter av ymse slag, festmiddager 17. mai, årlige feiringer av kong Karl Johans fødselsdag 27. januar, maskeradeball osv. Jens Petter Nielsen skriver i en e-post til utgiver at nevnte gård, ifølge branntakst 30. desember 1817 for matr.nr. 147 i «Stor-Gaden» på Bragernes, tilhørte «Enken Madame Marthe sal Henningsen» (JFB Faye-arkiv: e-post fra Jens Petter Nielsen 15.03.2023). Enken, 41 år, var kort tid før ballet blitt gift den 19. oktober 1822 på Bragernes med enkemann, garvermester «Peter Schoug», 50 år (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 411). I en senere branntakst datert 28. august 1827 står matr.nr. 147 oppført som «Garver Peter Schougs Gaard». Jeg var først klædt i en hvid Kappe, som var sammensyet af 3 Lagener, hvilken Onkel [Mads Lauritz] Madsen havde brugt da han spilte i Stykket Aftenen i Posthuset.Aftenen i Posthuset, lystspill av Heinrich Clauren, pseudonym for Carl Gottlieb Samuel Heun (1771–1854), språk: tysk, oversatt 1822 av Adolph Engelbert Boye (1784–1851) etter den tyske originalen med tittel «Der Abend im Posthause». AF overvar lystspillet på 2. markedsdag i Drammen 12. februar 1823 (se Faye III 4 s. 39, kf. Jensson 1974:356). Samme stykke ble også spilt på Det dramatiske Selskab i Christiania 16. og 20. april 1823 (Anker 1959:1, 37). Siden var jeg klædt som Officier, da jeg havde paa mig en blaa Uniform Kjole, som tilhørte Garderoben, hvide Beenklæder, guul Vest, et smuk Silkeskjerf |Faye III 4 s. 36| og en meget vakker Voxmaske, som jeg gav 1½ Sp, men som En var saa galant, at han tog min Maske, da jeg havde brugt den, forat spare mig for den Umage, at bære den hjem (man maa stedse tage alt op i den bedste Mening siger det 8^dende Bud[)]. – Med Maske paa, dandsede jeg kun et Par Valser; men da vi havde demaskeret os, dandsede jeg 1 Dands med Karen Thorne, 2 med Jf Dahl. 2 med Jf Bjørnestad. 1 med Jf Lyche. 1 med Ch[ristiane]: Christensen. 1 med Olava Holter. – Jeg fornøiede meget godt.

28. Var jeg buden i Selskab hos Amtmand Collett men jeg var saa træt at jeg ikke kunne gaae derhen.

29. Var jeg i Selskab hos Mad: Smith paa Strøm.Denne «Mad: Smith paa Strøm» er nok temmelig sikkert tidligere nevnte Alhed Smith (1765–1834), datter av apoteker Christen Stillesen (1729–1795) og hans første hustru Gjertrud født Gad. Alhed var gift med Anders Smith (1755–1813) og bodde på enkesetet Sundland på sine eldre dager, men var mye hos sønnen Gabriel Smith d.y. (1784–1855) og hans hustru Petronelle på Smithestrøm, skriver Jo Sellæg, og tilføyer: «Alternativt kan det ha vært Petronelle Smith f. Bang (1786–1870), som jo var den ‘Mad: Smith’ som bodde på Smithestrøm i 1822. Hun giftet seg med Gabriel i 1810, men bosatt på Strøm fra omkring 1816» (JFB Faye-arkiv, e-post fra Jo Sellæg 14.03.2023). Om Aftenen dandsede vi; jeg dandsede første Dands med Maria Stillesen, førte Borddandsen op med A. Stillesen og dandsede Coutilion med Jf Bjørnestad. –

31. Flere Aar ere svundne siden jeg var hjeme nogen Nytaarsaften. Vor hele Familie er i Aften forsamlet (Georg undtagen), giv o Gud |Faye III 4 s. 37| at vi Alle ret mange Aar maatte forsamles ved Aarets sidste Dag og gid intet Tab gjøre vor Glæde mørk. O gode Gud giv mig en bedre Sundhed, end den jeg i forrige Aar har nydt og lad min tilstundene Examen faae et godt Udfald! Tak o Gud for hver en glad og fornøiet Time jeg ogsaa forrige Aar har nydt, tak ogsaa fordi min Sygelighed ei mere har knækket baade min Sjels Munterhed og Legems Kraft. Dog haaber jeg muntrere og raskere at feire næste Nytaaraften, dersom det saaledes er din Villie o Gud! – Dog Klokken er alt over 12 og det næste Aar er alt begyndt. Held være da med dette for mig saa vigtige Aar! Giv Gud at jeg med Tilfredshed maae leve det og med Glæde ende det! – |Faye III 4 s. 38|

Januar 1823

1. Var jeg i Middagsselskab og Bal hos Harbo. Jeg dandsede 1ste Dands med Sophie Mantey,Hanna Sophie Manthey (1805–1881), gift 1826 med sorenskriver Johan Henrik Cappelen (1795–1850), datter av Samuel Wilhelm Manthey (Borchsenius 1976:198). Ekteparets datter Betzy Marie Cappelen (1828–1903) ble i 1856 gift med bokhandler og forlegger Peter Tidemand Malling (1807–1878) fra Strømsø i Drammen (Sveaas.net, MyHeritage, NBL mfl.). Borddandsen med A[nthonette Augusta]: Aars. Figaro med Christiana Christensen. Jeg fornøiede mig godt. –

2. Gik jeg ind til Wulf forat hente Christian ud til Linnæs, men da han var buden til Jespersen,Hans Jespersen (1803–1840), medstudent av AF på latinskolen og universitetet, teol. kandidat 1827, residerende kapellan til Bragernes og Strømsø 1833, adjunkt ved latinskolen (Indbydelsesskrift 1867:VI, Bie 1885:12). Hans far, juristen Jesper Jespersen (1767–1829), var en suksessrik dansk-norsk embetsmann, bl.a. som assessor i Kristiansand stiftsoverrett og Akershus stiftsoverrett. Han ble gift 3. gang i 1800 med Mette Marie Bang (1783–1852), søster av skipsreder Thomas Bang, datter av grosserer i Drammen Hans Bang og Margarete Maria Pihl (Weidling 2000:208). saa fulgte jeg med. Vi fornøiede os om Aftenen med at spille Boston. –Om Natten laae jeg hos Wulf, hvor jeg ogsaa var den følgende Dag, den 3^die. Om Aftenen fornøiede vi os med at dandse og lege Julelege, da det var nogle Fremmede der. – Jeg fornøiede mig meget godt. –

4. Fulgte Ch[ristian Schiønning]: Wulf med mig til Linnæs, hvor der var nogle Fremmede. –

5. Var jeg paa Bal hos Jens Kirkegaard.Grosserer Jens Kirkgaard (1774–1854) på Bragernes. Jeg dandsede 1ste Dands med Ch: Christensen, Borddandsen og Cotilion med Caroline Kirkegaard.Caroline Kirkgaard (1805–1881, senere gift Holfeldt 1828), niese av Jens Kirkgaard og datter av kjøpmann og trelasthandler Morten Kirkgaard (1771–1818), eier av gården Vestre Nøste i Lier. I bygdeboken for Lier heter det bl.a. om Morten Kirkgaard at han kjøpte gården i 1799, men at krisen etter 1814 hadde knekket ham. I årene omkring 1820 måtte hans enke inngå flere kommisjonsforlik i gjeldssaker, og hun ble til og med pantet for byskatt på 91 spd. i 1822. Gården gikk til auksjon i 1823 og ble solgt for 3 501 spd. til svigersønnen, kjøpmann [Andreas Garmann] Album, som samme år solgte den til dobbel pris (Fladby I 1953:116). Da vi reiste fra Ballet Klok: 5 havde Ch: Wulf og jeg det Uheld at vor Slede gik itu, saaat vi næsten maatte gaae hele Vejen fra StoppenStoppen ligger fra 50 til 100 meter over havet i delvis bratt lende på leirgrunn nordøst for Drammen. Gården grenser i vest langs åskammen vestenfor Stoppendalen mot Strøtvet (Fladby I 1953:239). til Linnæs. |Faye III 4 s. 39|

26. Var jeg i Middagsselskab hos Jon Gjelhuus [Gilhus] Jon Persen Gilhus (1781–1849), gårdbruker på Gilhus i Lier (Fladby I 1953:157). hvor jeg just ikke fornøiede mig meget.

Februar 1823

8. I Aften fik jeg Markedslov paa Skolen da Fastelavn og Markedet træffe ind paa hverandre.

12. Anden Markedsdag var jeg paa Comedie, da jeg fik Billet af Onkel Madsen. Jeg fornøiede mig meget godt da det moersomme Stykke «Aftenen i Posthuset»Se tidligere omtale av stykket i dagboken 27. desember 1822 (Faye III 4 s. 35f.). blev opført og det meget godt. Desuden traf jeg min Cousine Andrea Faye fra Tønsberg,«Cousine» Andrea Carstine Faye (1802–1879), firmenning av AF (JFB BK-slekt), søster av professor Frans Christian Faye (1807–1890), senere gift med kjøpmann Jens Hartvig Bisgaard (1791–1850) i 1823 (Faye 2002:275). som jeg ikke havde talt med paa lang Tid, saaat dette Møde meget fornøiede mig. –

13. Spiste jeg til Middag hos Madsen og havde, efter at vi havde spist[,] en Kjøretour, da jeg styrede i Slede Tante og Netta ud til Linnæs. Paa Tilbageveien kjørte jeg Beenstien,Etter å ha spist middag hos tante og onkel Madsen på Landfall tok han nok Bergstien tilbake fra byen, oftest omtalt som Bjergfjerdingen på grunn av bebyggelsen langs veistubben. Med mye nedbør var den mindre sølete på grunn av naturlig drenering, mens hovedveien til og fra byen over jordene nede på flata kunne bli svært gjørmete. Omtalen som «Beenstien» tilsier at det er gangveien mellom Drammen og Lier AF mener. forat undgaae det slette Føre paa Landeveien; men jeg fik Aarsag tilat angre det, da der var mange Grøfter paa Veien, hvori var saa meget Vand, at jeg blev vaad langt op paa Benene og desuden veltede, dog uden at nogen kom det mindste til Skade. – Da vi kom tilbage reiste vi paa Comedie, (jeg fik ogsaa i Dag Comediebillet af Onkel). |Faye III 4 s. 40| Adolphine og det farlige Naboskab blev opførte,AF overvar to teaterstykker denne dagen. Det første var Adolfine, eller Skinnet bedrager, skuespill i 1 akt av den franske dramatikeren Jean-Nicolas Bouilly (1763–1842), oversatt av Niels Thoroup Bruun (1778–1823) etter Kotzebues bearbeidelse, oppført i Det forenede dramatiske Selskap 13. februar 1823 (Jensson 1974:356). Det andre stykket var den tidligere omtalte komedien Det farlige Naboskab av August von Kotzebue (1761–1819) som AF så 18. februar 1822 (Faye III 3 s. 50 og Jensson 1974:359). desuden Holbergs Minde, ɔ: en Støtte var opreist paa Theatret, hvori Holbergs Navn brendte i Transperent.Den omtalte minnestøtten er ukjent for lokalhistoriker Jo Sellæg, som i år 2000 skrev jubileumsboken «Fra masken til ilden» om Drammens teater gjennom 200 år. Han tror kanskje bysten eller støtten forsvant da teatret på Grønland ble revet i 1836 (JFB Faye-arkiv: e-post fra Jo Sellæg 17.03.2023). Rhode [Niels Johan Ludvig Roede] declamerte først en Prolog, Holberg til Ære, derpaa sang 4 Jomfruer med Krandser i Haanden en Sang, som var forfattet i samme Anledning, siden tilligemed en Deel Mandfolk en Vexelsang, hvorpaa Damerne gik hen og bekrandsede Støtten. – I Aften etter Comedien blev jeg buden paa Bal hos P. Berg [Paul Ernst Garmann Bergh], hvor vi dandsede til Klokken 4. Jeg dandsede kun 5 Dandse, 1 med Tante Madsen, 1 med Marie Stillesen og de øvrige 3 med Andrea Faye. Jeg fornøiede mig godt; naar jeg undtager at jeg matte gaae fra Bergs og ned til Tangen oven paa Dandsen. –

16. Var jeg paa Markedsbal i St: Olufs Klub i Albums Gaard.Albumgården (Smithegården) var byens største palé, oppført av Lars Smith i 1749 og lå på hjørnet av Bragernes torg og dagens Nedre Storgate. Kjøpmann Andreas Garman Album (1793–1847) kjøpte gården i 1822. Gårdens store sal i 2. etasje ble ofte leid ut til arrangementer. Album ble i 1837 byens første ordfører. Etter ham ble gården solgt til kommunen og i 1857 tatt i bruk til rådhus. Gården gikk tapt i bybrannen i 1866 (JFB Faye-arkiv: e-post fra Jo Sellæg 21.03.2023), se også note til dagboken 27. januar 1822 da Bugge var vert for St. Olavs Klub (Faye III 3 s. 48). I Formiddag troede jeg næppe at jeg skulde kommet til at gaae paa Bal i Aften, da jeg havde stærk Hovedpine og lidt Tandepine. Men efterat jeg havde sovet en Stund blev jeg bedre saa at jeg besluttede mig tilat gaae. Jeg dandsede 1 Dands med Tante Madsen, 1 med Ma[r]grethe Pladsen[,] 1 med Olava Holter, en Storvals og 3/8 med Jf. Blom fra Reggestad,Dette må være en av døtrene til sorenskriver, og medlem av riksforsamlingen på Eidsvoll i 1814, Gustav Peter Blom (1785–1869) fra hans første ekteskap med Anne Cathrine Johansdatter Blom f. Collett Müller (1787–1812). Blom hadde i 1810 kjøpt Reggestad gård i Våle, og i 1826 ble han byfogd og byskriver i Drammen for så å ta over som amtmann i Buskerud i 1831. Reggestad ble solgt og delt i 1834. Den mest sannsynlige dansepartneren rent aldersmessig er nok datteren Anne Cathrine Blom (1807–1842), senere gift Holst i 1830. en vakker Pige, som dandsede rask og godt. |Faye III 4 s. 41| 2 Feiere med Mis Durry (en Datter af den engelske Consul i Christiania)Dette må utvilsomt være en datter av den britiske konsul i Christiania fra 1815 til 1832, skotten Charles Durie (1778–1868), men er vanskelig å identifisere nærmere. Etter flere tiår med krig hadde freden i 1815 åpnet for at regulær handel igjen kunne komme på plass. Wienerkongressen i 1815 fastsatte klarere regler for diplomatisk og konsulært samvirke. Norge hadde samtidig fått en helt annen folkerettslig status, og i 1818 fikk norske myndigheter også for første gang kontroll med representasjonen i Norge. Det ble nokså umiddelbart etter Wienerkongressen utnevnt ny britisk konsul, Charles Durie, og fra dette øyeblikk har vi hatt en ubrutt konsulær tilstedeværelse i landet. Durie ble på sin post til 1832, men ble da avsatt på grunn av regnskapsmessige uregelmessigheter (Leira og Neumann 2006:476–478). en blid, men ikke smuk, peen og meget smagfuld klædt, men næsten alt for smækker Pige, der dandsede godt og smukt; 1 Dands med Christiane Christensen[,] en Storvals med Jf Andersen, Hornpaip med Jf. N: Stoltenberg fra Tønsberg,Ganske sikkert en datter, eller nær slektning, av eidsvollsmannen Carl Peter Stoltenberg (1770–1830), i alder er den mest nærliggende Karen Henriette Stoltenberg (1806–1884), senere gift Bull i 1826, men AFs initial «N.» stemmer dårlig overens med kjente frøkener i Tønsberg med navnet Stoltenberg anno 1823. en rask Pige, der dandsede meget godt og var serdeles god at dandse med. – Ballet varede til Klokken 7 og jeg fornøiede mig serdeles godt. –

18. Var jeg paa Bal hos Kjærulf paa Nøste.Sorenskriver Martin Kjerulf (1788–1848) kjøpte Østre Nøste gård i Lier av konkursboet etter kjøpmann Johan Winsnes for 5 433 spd. i 1821. Han var gift med Anna Hermine Krefting (1792–1880). Barn: Ferdinand, Emil, Hulda Fanny Theresia, Emma Henriette, Clara Ottilie. Enkefru Kjerulf solgte gården i 1875 (Fladby I 1953:119). Jeg dandsede 2 Dandse med Olava Holter 1 med Fru [Antonette Ulrikke] Meyn 2 med Jf. Aars og 1 med Karen SchvenkeTrolig den 13 år gamle Karen Frank Schwencke (1809–1893), senere gift Nickelsen 1829, datter av proprietær Lars Schwencke på Nordre Gullaug i Lier. – Jeg kom fra Ballet til Linnæs Klok 6 om Morgenen. Jeg fornøiede mig meget godt. –Nytt brått sceneskifte i dagboken, hvor AF kommer tilbake til å referere korte, stikkordsmessige opplysninger fra nye hefter av Rosteds tidsskrift Topographisk Journal for Norge (1792–1808). AFs fokus denne gangen er rettet mot den dansk-norske amtmannen Peter Holm (1733–1817) og hans topografiske verk «Forsøg til en Beskrivelse over Lister og Mandals Amter i Norge», som ble publisert som føljetong i 1794 og 1795 (Holm 1793–1795:Bd. 2–4, Hf. 8–13). Det kan synes som om AF har hatt hastverk med å få skrevet ned stikkord fra heftene, og det har enkelte steder vært nødvendig å sette Holms skrivemåte av navn- og stedsnavn i hakeparentes.

Topographisk Beskriv: 10 Hefte: Gaarden «Boen» ved Topdalselven med et berømt Laxefiskerie.Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 10, s. 73ff. [Om Tveds Hovedsogn]. –

Oddernæs Kirke med en Bautasteen «Arinter bygde denne Kirke over en Søn af Ole den Hellige hans Beslægtede».Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 10, s. 82f. [Om Hovedsognet Oddernæs]. Oddernessteinen er en 3,5 m høy runestein med to innskrifter, begge datert til yngre vikingtid. Steinen stod frem til 1990 på Oddernes kirkegård i Kristiansand og har siden vært plassert under tak i Oddernes kirke. Den eldste innskriften er trolig fra tiden like før år 1000 evt. Det er imidlertid den noe yngre innskriften på steinens smalside som har fått mest oppmerksomhet, ettersom den er én av de eldste kilder som forteller om kirkebygging i Norge. I dag er det tolkningen til den tyske oldtids- og runeforskeren Martin Friedrich Arendt (1773–1823), de aller fleste forskerne fester sin lit til: «Eivind gjorde denne kirken, gudsønn av Olav den hellige, på sin odel» (https://snl.no/Oddernessteinen, sist oppdatert 25.08.2020). Beskrivels[e] over Christiansand.Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 10, s. 89–128, forts. i Hf. 11.

11. Hefte. Paa Gaarden Hegeland i Sognet af samme Navn fandtes 1794 et mærkeligt Beenrad.Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 11, s. 23–25. [Øvrebøe eller Øfrebøe Sogn]. Skjelettet fra en gravhaug på gården Hægeland er beskrevet under Øvrebø, ikke «Hegeland Sogn». AF tar med seg historien fra Topographisk Journal og skriver 10 år senere i innledningen til «Anden Afdeling om Kjæmper og Konger» i Norske Sagn: «Paa Gaarden Hegeland i Mandals Fogderie fandt man 1774 en Beenrad, der skal have været 8½ Alen [5,33 m] (!) lang og tilhørt en gammel Kjæmpe, der fra Øret til Hagen var ½ Alen [31,37 cm] lang! (Faye 1833:92).» – I Mandals Sogn ligger Sædegaarden Halsaae som har tilhørt 1555 Claus Hvidtfeld[t]. 2. Anders Hvi[d]tfeld[t]. 3[.] Claus Brokkenhuus 4.) 1688 Niels [Pedersen] Lem. 5[.]) Gode [Godesen] Glembech. 6. Peder Leganger. 7[.]) 1697. Biskop Hans Munch., tabte siden sine adelige Privilegier.Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 11, s. 49 [Halsaae Sogn]. Holmegaard ligeledes fordum adelig Sædegaard[.]Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 11, s. 63 [Mandal].

12[.] Hefte. I Oustad Sogn tæt ved Lindesnæs Seløe, bekjendt af Harald Haardraade 1066[.] Østen og Ingi 1156. Ingi og Hakon Jarl 1207.Holm 1793–1795:Bd. 3 (1794), Hf. 12, s. 56f. [Oustad Sogn]. |Faye III 4 s. 42|

[13. Hefte.] I Vandse Sogn ligger Husabo[e], hvor Bentheim Colbeintsen der blev dræbt af Sigurd Slembedegn boede 1138. tilhørte siden 1) 1663 [Hans] Johan Grabov. 2) Barbara Galtung. 3) J[ochum Fridr.]; Bolt 4) [Justitsraad] Rosenkrands 5) [Fogden] Toldroph. 6) [Leensherren] Friis. 7) den bekjendte Amtmand Povel Juel/ siden af Lundene:Holm 1793–1795:Bd. 3 (1795), Hf. 13, s. 12–13 [Wandsøe Hovedsogn]. Historien om da Sigurd Slembe og Magnus Blinde reiste til Lista med 7 skip og overfalt Bentein Kolbeinsson, som etter tapper motstand ble drept på sin gård sommeren 1138, er godt kjent fra eldre og nyere versjoner av Haraldsønnenes saga i Snorres Heimskringla (Sturlason 1839, bd. 2:158 [Jacob Aalls oversettelse], Sturlason 2017:772f. [Kjell Arild Pollestads oversettelse]). Qvinisdal præstegjeld historisk bekjendt[.] I Fedde Sogn: ligger Fedde gaard. 1[)] Ni[e]ls Jensen 1576. 2) Anne Rosenkra[nds]. 3) Mogens Gyldenstjerne[.]Holm 1793–1795:Bd. 3 (1795), Hf. 13, s. 66 [Fedde Sogn].

Marts 1823

9. Var det Selskab paa Linnæs for Lieutenant Palludan som i Morgen skal reise tilbage til Kjøbenhavn.

«I en Leg dømte Grev Cederstrøm en Dame tilat sige en Charade og hun fremsatte følgende:

«Det første er et Træ
Det andet et Vatten
Det Hele er et Fæ
fra Sporen til Hatten» –

Gruntvig bad engang Baggesen, at han ville kommen hen til sig forat de kunde afgjøre deres Stridigheder og at han maatte erindre at han boede N^o 390. Baggesen svarede det er det at erindre, Jeg tænker kun paa de 3 Gratier, de 9 Muser og Dem.AFs anekdote sikter til den litterære feiden i 1815 og 1816 mellom de to danske dikterne N.F.S. Grundtvig (1783–1872) og Jens Baggesen (1764–1826), av sistnevnte benevnt som «Valhalla-Legen». Striden ble utløst av Baggesens Drømmen i Kronprindsensgaden No. 390, Natten før den 28de October 1815 og Grundtvigs motsvar med «Rimelige Strøe-Tanker ved Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Fysikus Jens Baggesens Grav» 1815. Det er en både underholdende og komplisert feide mellom to danske giganter, og som edisjonsfilolog Kim Steen Ravn skriver til utgiveren: «Litterær fight som selv er litteratur, det er godt!» (JFB Faye-arkiv: e-post fra Kim Steen Ravn 28.03.2023). For interesserte har han skrevet to grundige innledninger om denne feiden, offentliggjort første gang i Grundtvigs Værker (Ravn 2014 og Ravn 2017).

31. Paaske i Aar var lang i fra ikke saa fornøielig som i Fjor, da Veiene næsten er ufremkommelige og jeg var hjeme alle Helligdagerne, 2^den Paaskedag undtagen, hvor jeg var hos Amtmand Collet. Første Paaskedag vare Fader og Moder hos Paulsen, Georg og jeg vare |Faye III 4 s. 43| ogsaa budne; men Fader vilde ei spandere sine Heste og gaae kunde vi ikke for Føret Skyld. –

Efter Paaske skal jeg flytte ud til Linnæs, da jeg kun skal paa Skole hver Torsdag og Løverdag, de øvrige Dage skal jeg være hjemme forat læse til Examene.

Apriel 1823

11. Var jeg paa en liden Bal hos Oberstlieutenant Finne, i Anledning af hans Datter Nicoline, som i Gaar havde Bryllup med Sven Mostu.10. april 1823 ble «Enkemand Hr. Svend Moestue, Kjøbmand i Christiania» (30 år) og «Frøken Nicoline Mathea Finne» (18 år) viet i Frogner kirke, og blant forloverne var branndirektør Christopher Faye (Lier kirkebøker, SAKO/A-230/F/Fa/L0008: Ministerialbok nr. I 8, 1813–1825, s. 429). Jeg fornøiede mig godt, men maatte gaae hjem alerede Klokken 1, da jeg skulde paa Skolen den følgende Dag. – I Aften drak jeg Dus med Julius Aars. –

14. Var jeg paa Bal hos Blauenfeld, hvor jeg fornøiede mig godt. Jeg dandsede første Dands med Olava Holter, og Borddandsen med Karen Thorne. Klokken 6½ om Morgenen kom jeg først hjem til Linnæs. –

I Dag reiste Christine Vind til Byen igjen efter at have været herude i nogle Dage. Da hendes Fader snart skal flytte ind til Christiania, saa gjorde jeg et Vædemaal med hende at hun inden et Aar efter sin Ankomst til Christiania skulde |Faye III 4 s. 44| være forlovet. Hvis hun tabte skulde hun give mig Noget, som hun selv havde forarbeidet.Christine Wind var datter av kjøpmann Jørgen Wind (1779–1853) på Bragernes. AF vant neppe dette veddemålet. Alt tyder på at «Frk. Christine Wind» (f. 1804) døde 13. juli 1884 av lungebetennelse på Kong Oscars Minde i Kristiania, en offentlig stiftelse «til Omsorg for ældre ugifte Damer». –

I en fransk Reisebeskrivelse fortæller Holberg (Norges Besk. Side 21) beskrives de Norske saaledes: «Indbygerne haver flade og sortagtige Ansigter, Øine ligesom Svineøine og Øinebryn, som strække sig ned til Ørene. De svøbe sig fast alle i Rensdyrskind, og vende det laadne ud, hvilket foraarsager at de endnu seer hesligere og vildere ud, end de ere.»Ludvig Holbergs Dannemarks og Norges Beskrivelse utkom 1729 i København, og AFs sidehenvisninger stemmer overens med denne utgaven. –

I (Holb: Norges Besk Side 43) fortælles, at omt: 2 Mile fra Vest mod Nord fra Sillejord Præstegaard ligger et høit Fjeld af mørkerød Steen menget med adskillige gjenemskinnende Pletter. af denne Steenart lod Statholder VibeDitlev Vibe (1670–1731), stattholder i Norge fra 1721 til 1731. 1726 slibe et Theebord, som blev sendt Kongen[.]

Side 52 omtales Ruinerne af et stort Sølvværk i øvre Tellemarken[.]

21. I Dag kom min Cousine Danna Faye fra Fredrikshald hid til Linnæs. Hun var i Følge med Carl Dahl o f[.] fra Christiania,Reisefølget fra Christiania bestod av AFs kusine Davidinelle «Danna» Faye, søskenparet Carl Theodor Dahl (1802–1862) og Anine Gunhilde Frøhlich f. Dahl (1805–1842), sønn og datter av eidsvollsmannen Carl Adolph Dahl (1769–1819). Også i reisefølget var Carl Dahls kjæreste og tilkomne hustru Jacobine Marthea Unger (1805–1836). Anine Gunhilde giftet seg i 1825 med Jens Lemvig Lyster Frøhlich (1795–1862), senere rektor ved Fredrikshalds lærde skole (Latinskolen) og eier av den gamle herregården Stumberg i Idd. og bliver her nogle Dage.

22. Var jeg i lidet Selskab hos El[l]ing Holst, da Carl Dahl, hans Søster og Kjæreste vare komne derhen i Besøg. Om Aftenen dandsede vi nogle Dandse efter Clavér. – Jeg dandsede 1ste Dands med Danna og en Quadrille med Anine Dahl, som paatog sig at lære mig denne Dands, da jeg ikke havde dandset den mere end to Gange tilforn, nemlig i Sommer paa Fredrikshald. – |Faye III 4 s. 45|

25. I Dag havde Danna og Dahls bestemt dem til at reise tilbage, men lod sig endelig overtale til at blive i Dag over og besøge os paa Linnæs, hvor der desuden blev buden nogle faae andre Fremmede. Om Aftenen dandsede vi, uagtet vi ikke var mere end 5 a 6 Par. Jeg førte 1ste Dands op med Anine Dahl, med hvem jeg desuden dandse 5 a 6 andre Dandse. Næsten ligesaa mange Dandser dandsede jeg med Jf. Unger, Carl Dahl[s] Kjæreste, og Danna, da der ikke vare flere fremmede Damer, som dandsede. Jeg fornøiede mig serdeles godt. Serdeles glædede det mig at see Carl og Anine Dahl igjen, som vare mine gamle Bekjendtere fra Aar 1814, da de under Krigen vare i Drammen en Tid lang, hvor jeg næsten daglig havde Omgang med dem. Meget glædede det mig i ham at finde et hyggeligt og snildt ungt Menneske, især da jeg havde hørt meget tale om, at han ikke skulde være det og forestillede mig ham, som en stolt Herre, der neppe vilde erindre sig gamle Venner. Anine Dahl er, hvad hun allerede dengang tegnede tilat blive, en smuk og net Pige. I det første jeg saae hende igjen forekom mig at være |Faye III 4 s. 46| meget stiv, men da jeg blev mere kjendt med hende, fandt jeg at hun tillige var en munter og behagelig Pige, der dandser særdeles godt. – Jf Unger, Carls Kjæreste var ikke vakker, men peen og saae ud tilat være meget snil. Hun dandsede godt og spillede meget godt paa Claver.

26. I Formiddag reiste Dahls og Danna herifra til Christiania. Jeg havde efter Skoletid en Ridetour ud til Arveschau paa Solum,Arveschoug, Ulrich Fredrik (1772–1840), kjøpmann, proprietær på Store Solum gård i Skoger. forat kjøbe noget Klæde. Da jeg kom tilbage til Byen var Klokken alt saa mange at Rhodes [Roedes] ikke vilde at jeg skulde gaae ud til Linnæs, men var saa gode at tilbyde mig at ligge der, hvilket jeg ogsaa modtog. –

May 1823

[4.] I Dag var jeg i Lier kirke, hvor Aars holdt Confirmation. Kirken var ganske fuld, da der var mange i Kirken fra Bragernæs. Aars holdt en meget vakker Tale, især var hans Afskeedstale fra Confirmanterne efterat de havde aflagt Eeden smuk. I Aften var jeg paa Comidie, hvor Fridolin blev opført.Fridolin eller Gangen til Bjergværket (Jernværket). Skuespill i 5 akter av Franz von Holbein (1779–1855) etter Schillers dikt «Der Gang nach dem Eisenhammer», oversatt fra tysk av Hans Henrik Schønberg (1785–1845), satt opp i Det forenede dramatiske Selskap i Drammen 4. og 19. mai 1823 (Jensson 1974:361). |Faye III 4 s. 47| Stykket gik meget godt, da vore bedste Spillerne, Heins, Palludan, Arbo, Karen Thorne o f. spilte. Jeg har seet faae Stykker, som i saa høi en Grad fornøiede mig, som dette. –

5. Skrevet i Emil Stabels Stambog:Anton Emil Stabel (1805–1838), sønn av prosten og eidsvollsmannen Hans Jacob Stabel (1769–1836). Han ble innmeldt Drammens lærde skole 1820, tok artium 1826 (Album 1867:VIII–IX) og immatrikulert som teologisk student ved universitetet i 1827 (https://www.muv.uio.no/samlinger/studentmatrikkelen/1813–1829/). Hans videre karriere er uviss, og han døde under et opphold i Nannestad 13. oktober 1838 (Castberg 1955:232).

Bene Anacreon dicit:
[Anakreon sier med rette: det er godt sagt, det Anakreon sier:]

χαλεπον το μη φιλησαι, [Det er vanskeligt at elske,]
χαλεπον δε και φιλησαι, [Vanskeligt at lade være,]
χαλεπτερον δε πάντων, [Vanskeligst af Alt, at elske,]
αποτυγχάνειν φιλουντα. [Naar man ei kan Gjengjeld møde.]

Sed optime Emili
[Men min beste Emilius]
Ne cede malis, sed contra audentior ito
[Gi ikke etter for onder, men gå desto dristigere i mot dem (Vergil, Aeneiden 6.95)]
fortes enim Amor adjuvat!
[For Amor hjelper de tapre / sterke]
Aliquando in memoriam revoca
[Tilbakekall en gang i ditt minne / Tenk engang tilbake på]
tuum AF
[Din AF]De greske og latinske tekstene er transkribert og tolket av Øivind Andersen (f. 1944), professor i klassisk filologi, især gresk, ved UiO siden 1997. «Den greske teksten dreier seg om et (av mange dikt) som nok ikke er av Anakreon, men i hans stil, og derfor regnes blant Anacreaontea. Diktet er nummer 29 i samlingen («Til Eros») og består av 12 verselinjer hvor Faye gjengir de fire første,» skriver Andersen i e-post til utgiveren 12. april 2023. De fire verselinjene er her gjengitt i hakeparentes etter Simon Meislings litt frie danske oversettelse av Anacreon’s Digte fra 1826. Den latinske teksten er utelukkende oversatt av Øivind Andersen (JFB Faye-arkiv: e-poster fra Øivind Andersen 02.04.2023 og 12.04.2023).

13. Lang Tid er det siden at nogen Tidende har rystet mig saa hæftigt som den i Dag at «Tante Faye paa Tangen er død»Anthonette Anker Dorph Faye (1772–1823), enke etter skipsmegler Gabriel Smith Faye d.e., var datter av fogden i Ringerike og Hallingdal, Christian Eriksen Dorph (1723–1788) og Anthonette Johanne Dorph f. Sverdrup (1742–1831). Hun var igjen datter av kammerråd og eier av Hakadal jernverk Hans Sverdrup (1697–1759) og hustru Anthonette Anker (1713–1778). «Tante Faye» døde tirsdag 13. mai på Tangen og ble gravlagt 21. mai 1823 (Strømsø kirkebøker, SAKO/A-246/F/Fb/L0004: Ministerialbok nr. II 4, 1814–1843, s. 210–211). og hvad, som skrækkeligere var, selv voldsomt afskaaret sit Livs Traad. Jeg syntes det var umuligt at en Kone, som besad saamegen Forstand, som hun, der havde en gamel Moder og en inderlig elsket Søn og som var elsket og agtet af alle de, som kjendte hende, kunde gjøre saadant Skridt. I de sidste Dage af hendes Liv havde en dyb Melancholie bemægtiget sig hende, Næringssorger, flere Pengefordringer, som hun ikke saae sig istand til strax at betale, Frygt for at hun skulde bringe sine Frænder i Forlægenhed, ved at hjelpe sig foruden flere Ubehagelige havde i det sidste næsten ganske forandret den Kone, som man fordum ikke kunne see uden at elske, og vare formodentlige Aarsagen til det ulykkelige Skridt. – Den foregaaende Dag eftersaae hun sine Logerendes Klæder, ordnede alt, lagde et Par Guld Armeknappe i Gabriels |Faye III 4 s. 48| Schatol, (hvilke han siden fandt). Ved Middagsbordet vare hendis Øine næsten uafladeligen stift fæstede paa Gabriel, og da de takkede for Maden rystede hun enhvers Haand med en ualmindelig Ømhed og Hjertelighed, men Gabriel kyssede hun med en overvældet hæftig Følelse. Om Eftermiddagen gik hun alene ned i Haven, hvor hun græd, talede med sig selv og vred sine Hænder, saaat de, som saae troede at hun ikke var ved fulde Sandser. Ligesaa hæftig bevæget havde hun været den foregaaende Søndag, da hun var i Kirken. Længere ud paa Eftermiddagen kom Tante Cht: [Cathrine] Holst ud til Tangen for om mulig at adsprede hende, men hun var næsten utrøstelig og sagde blandt andet at hun havde kun en Ting at bebreide sig, og det var at hun ikke havde behandlet sin gamle Moder med tilbørlig Ømhed.Moren Anthonette Johanne Dorph døde 15. februar 1831 på Bragernes hos sin andre datter Johanne Anthonette von Cappelen f. Dorph (1768–1857), gift 1785 med den velstående trelasthandleren Caspar von Cappelen (1762–1823). Da Tante om Aftenen var reist[,] var hun næsten ude af sig selv, saaat Huusjomfruen bad LibergDenne Liberg er ikke identifisert, men trolig en leieboer eller tjener hos «Tante Faye». at komme ned forat tale med hende. Da han kom ind til hende saa kastede hun sig grædende ned for hans Fødder og bad ham «forlad aldrig min Gabriel». – Om Natten vilde Jomfruen vaage hos hende, men hun vilde ikke tillade det og da Jomfruen bad god Nat kyssede hun hende og bad hende tilgive, hvis hun nogensinde havde fornærmet hende. Med Nød og Næppe tillod hun at en af Pigerne laae paa det samme Værelse og at lille Matty Elison,Pleiedatteren har ikke vært mulig å identifisere, men var nok kommet i huset til «Tante Faye» gjennom en slektskapsforbindelse til morens søster, Elise Cathrine Elieson f. Sverdrup (1732–1779), gift 1758 med sogneprest Elias Andersen Elieson (1726–1778). En av døtrene i dette ekteskapet, Anthonette Elieson (1767–1801), ble 1786 gift i Akershus slottskirke med kjøpmann Peter Høeg Smith (1760–1811) i Drammen (Collett 1881:34–36). hendes Pleiedatter, vaagede hos hende. |Faye III 4 s. 49| Hele Natten var hun meget blid men tillige høist urolig. Endelig henved Klokken 3, da Pigen sov, saa bad hun Matty lægge sig, da hun nu vilde staae lidt op, da hun var bedre og da Matt[y] ikke vilde, saa befalede hun at hun skulde lægge sig. Derpaa spadserede hun om i Værelserne, og da Matty var sovnet, sprang hun formodentlig ud af det ene Storstuevindue, thi det stod aabent efter hende, ned paa Gaden, derfra paa Tomten og endelig ud i Vandet, hvor man fandt hendes afsjælede Legeme Klokken 6 om Morgenen, da det ikke var dybt der, hvor hun havde sprunget ud. – Fred være med dit Støv! Hist nyder Du o inderlig elskte Tante! den Fred og Bekymringsfrihed, som denne Verden ei kan skaffe!Sønnen Gabriel rykket inn følgende kunngjøring av morens død i Drammens Tidende fredag 16. mai 1823: «At min elskede Moder, Antonette Anker Faye, fød Dorph, forlod dette Liv i dag Morges Kl. 5 maa jeg sørgeligt bekjendtgjøre for fraværende Beslægtede og Venner. / Moder! en dybt sørgende Søns Taknemmelighed-Taarer væde din Grav; at jeg seer Dig igjen hos Gud er mit Haab, min Trøst. / Drammen, 13 Mai 1823. Gabriel Smith Faye.»

Juni 1823

6. I Gabriel [Smith] Fayes Stambog[:]

«Allerede tidlig i vor Barndoms blide Aar knyttedes et trofast Venskab mellem os, som hidintil Intet har kunnet forminske og lad os begge af al Kraft stræbe forat i Fremtiden Intet skal formaae at rokke det. Ei skal dette Blad være en Forsikring om mit Venskab for Dig, thi det behøves ikke mellem os, men en ubetydelig Erindring om mig, hvis Skjebnen skiller mig langt fra Dig, eller byder mig før Dig at vandre hisset.Hisset – litterært, religiøst språk: hinsides grav; i det hinsidige; i det evige liv (NAOB). Hvis i Fremtiden Sorgen ofte |Faye III 4 s. 50| vil rynke din Pande, o elskte Gabriel! tænk da paa vor Barndoms og Ungdoms Glæder! og du vil opmuntres! Dersom Forførelsen vil lokke Dig, tænk da paa dine salige inderlig elskte Forældre, forestil Dig dem, som om de usynlig stedse omsvæve din Bane og Du vil styrkes! Hvis Du er i Forlægenhed og trænger til Raad, o betro Dig da ikke til en Fremmed eller en falsk Ven; men giv mig din Fortrolighed. Vær overbevist om, at jeg aldrig skal blive den uværdig eller kunne forraade den. – Og dersom Ulykken rammer Dig, erindre da at Du i mig har en Ven, som det stedse inderlig vil glæde at kunne tjene Dig. – Alfader give Dig et lykkeligt og glæderigt Liv! og glem aldrig din Frende og Ven A F.»

Var jeg paa Holmen hos Stillesen, hvor nogle Fremmede iblandt Andre Arveschaus vare, jeg fornøiede mig meget godt, da jeg, uden at genere mig nød de landlige Fornøielser, som en saa smuk Aarstid og en saa elskværdig Familie tilfulde skjenke.Stillesholmen i Lier var familielandsted og sommerbolig for apoteker Morten Stillesen og hans store familie, og «ligger på en liten høyderygg i for øvrig slett lende med sandgrunn ved elva østafor Kors-Valle. Grensen mot Stokke på nordkanten følger elva. Noe slikt naturlig dele fins ikke mot Kors-Valle i vest og sør og mot Reistad-Holmen i sør og øst. Stillesholmen har før ligget under Stokke» (Fladby 1953: 208–211). Et maleri av drammenseren Peter Petersen (1794–1858) fra 1820 er et detaljert og spennende stemningsbilde av Stillesholmen og de landlige omgivelsene som omkranser landstedet sommerstid. Maleriet var en gave fra barna til apotekeren på hans 52-årsdag. Morten Stillesen var bruker av Stillesholmen fra 1795 til 1839 (Sellæg 2014:100–113). Byggherre Stille Christensens lystgård fra midten av 1700-tallet har vært i samme families eie sammenhengende i nærmere 270 år gjennom flere generasjoner Stillesen, Melby og Gjesdal. – |Faye III 4 s. 51|

Juli 1823I dagboken skrevet «1821», korrigert.

17. Bleve vore Charakterer, efter fuldendt Examen oplæste af Rector Borch, som ved samme Leilighed holdt en Tale til os, som i Aar skulde tage Examen artium. Talen var smuk og uagtet Borch ikke har de bedste Talegaver, saa gjorde dog hans Tale dybt Indtryk, i det mindste paa mig, da den kom fra Hjertet og gik til Hjertet. – Jeg fik ved Candidat Examenen Meget godt NB 2.AFs karakterbok fra Drammens lærde Skole 1817–1823 med karakterene fra kandidateksamenen i juli 1823 (De Sandvigske Samlinger, Maihaugen, Opplandsarkivet, DSS 0225, A. Faye, 01.01.00). Henvisningen «NB 2» er uklar, og tilsvarende henvisninger: «NB» uten tall 4. august 1823 (Faye III 4 s. 54 nederst) og «NB 19» 21. august 1823 (Faye III 4 s. 59). Andre steder fremstår «NB» som et vanlig notabene i betydning ‘merk vel’ eller ‘vel å merke’. For Religion fik jeg kun godt, hvilket undrede mig; da jeg stod mig meget godt ved den muntelige Prøve, og at den skriftlige ikke burde nedsætte Charakteren sagde Flere, som leste min skriftlige Udarbeidelse; men det gik formodentlig mig, som Flere, thi Pastor Bjørnestad gav Charakteer, uden at have seet paa vore Udarbeidelser. –

19. I Dag fik jeg mit Testimonium som var meget godt af Rectoren,Originalt skolebevis skrevet på latin fra rektor Borch ved Drammens lærde Skole datert 19. juli 1823, i: Aust-Agder museum og arkiv, avd. Kuben, PA-1936b, Faye IX 1: Attester, søknader, kallsbrev. og tog Afsked med Lærerne, ikke uden, rørt at føle den Taknemmelighed, jeg er dem skyldig, da de, hele min Skolegang have behandlet mig (dog ikke mig alene, men os alle) med Godhed og Kjærlighed, desuden vist al den Orden, Flid og Nøiagtighed, som man kan fordre naar jeg under [undtar?] Pastor Bjørnestads, der er just det Modsatte. |Faye III 4 s. 52|

Intet er naturligere end at Afskeden fra min gamle gode Bedstemoder, fra mine saa snille Tanter Mad. Holst og Fru Madsen, fra Roedes hyggelige Huus og fra Stillesens, hvor jeg har tilbragt saamegen behagelig Time og som jeg elsker, som et andet Hjem, maatte bedrøve mig, da de Alle ere saa gode, elske mig, og tage saa oprigtig Deel i min Skjebne. Jeg tænkte paa at maaske nu mine sorgfrieste, gladeste Dage vare svunde og at jeg stod i Begreb med at træde ind i Verden, hvoraf jeg kun lidet kjendte og hvor jeg maaske istedet for Kjærlighed og Venskab vil træffe kolde Hjerter, Spot og Svig. –

Dagen efter tog jeg Farvel med mine gode Forældere, Søskende og det kjære Linnæs, og reiste ifølge med de øvrige Drammens Candidater til Christiania forat indlevere vore Testimonier og underkaste os Examen, som først skal begynde om 14 Dages Tid. |Faye III 4 s. 53| Disse 14 Dage tilbragte jeg for det meeste med at læse, naar jeg undtager at jeg om Søndagen den 27[.], af Bisgaard blev buden op til Conradis Løkke, hvor min Cousine Andrea Faye logerer.Det siktes nok her til kjøpmann Johan Gottfried Conradi (1778–1828), som var gift med Helene Marie Bisgaard (1781–1870). Det var antagelig Andrea Carstine Fayes kommende ektemann, kjøpmann Jens Hartvig Bisgaard (1791–1850), en bror av Helene Marie (Familien Conradi 1912:6, Finne-Grønn 1948:196), som inviterte opp til «Conradis Løkke». Andrea og Jens Hartvig giftet seg i Vår Frelsers kirke i Christiania 15. september 1823 (Oslo domkirke Kirkebøker, SAO/A-10752/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. 7, 1817–1824, s. 442–443), bare uker etter at AF kom til Christiania for å ta fatt på studiene til andreeksamen ved universitetet. I Følge med Frans FayeFrans Christian Faye (1806–1890), Andreas søster, ble cand.med. 1833, dr.med. 1842 og i perioden 1850–1876 var han professor i fødselsvitenskap, kvinne- og barnesykdommer ved universitetet i Christiania (UiO). I 1844 utga han den første norske lærebok i fødselsvitenskap: «Lærebog i Fødselsvidenskaben for Jordemødre», som i nye utgaver kom til å bli brukt av jordmorelever og medisinstudenter i over 50 år (https://snl.no/Frans_Christian_Faye, sist oppdatert 08.03.2023). spadserede jeg derop og tilbragte der en behagelig Dag, og blev tillige buden op til Conradi, naar jeg havde Lyst.

August 1823

Den 4[.] begyndte Examen artium med Udarbeidelse i Modersmaalet med Opgaven «Hvad har Ynglingen at iagttage med Hensyn til Vanens Magt over Mennesket?[»] Førend Opgaven blev os meddelt formanede Hr Lector BuggeSøren Bruun Bugge (1798–1886) ble som eneste filologiske kandidat i 1820 utnevnt til lektor i latin ved universitetet i Christiania, 1825–1833 professor samme sted, rektor ved Christiania katedralskole 1833–1847, skrev flere latinske avhandlinger og lærebøker, tok teologisk embetseksamen og avsluttet karrieren som både sogneprest til Gran og prost i Hadeland, Ringerike og Hallingdal prosti. Han var sønn av biskop Peter Olivarius Bugge (1764–1849) i Trondheim og bror av filologen og skolemannen Frederik Moltke Bugge (1806–1853). Opplysningene er sammenfattet av flere kilder (Wikipedia, SNL, NBL og Flood 1953:61f., 77). os om at vi ikke maatte forsøge paa at fuske, da den som blev grebet deri strax blev udvist. Desuden blev vi sat, En ved hver Pult, som stod i tilbørlig Afstand og desuden var der |Faye III 4 s. 54| i et svert Værelse 1 a 2 Studentere som skulde passe paa os, og PedellenPedell – etymologisk fra middelalder latin pedellus, ‘tjener’; kom inn i norsk språk via tysk, gammelt ord for ‘rettstjener’, men også eldre betegnelse på portner eller vaktmester ved universitet og skoler. I dette tilfellet er pedellen ‘eksamensvakt’. stod paa Gangen udenfor, saaat jeg troer det var umulig, om man og vilde, at faae nogen Hjælp; jeg idetmindste fik ikke et eneste Ord at vide, under hele Examenen. Den ængstelige Spendthed, hvori jeg var den første Dag[,] var ogsaa Aarsag i at jeg i min Udarbeidelse begik en Feil, som jeg, hvis det ikke havde været ved Examen, aldrig havde fundet paa at skrive, nemlig Vanne istedetfor Vane, som vist vil nedsætte min Charakteer, da det forekommer saa ofte i min Stiil.Kusinen Christiane Thomine Faye (1805–1872), senere gift Lorange, skriver i en påtegning til brev datert 14. august 1823 fra søsteren Cathrine Marie «Trine» til sin kommende ektemann, fetter og skipper Andreas Borgen Faye (1799–1856): «Andreas Faye begynte om Mandag sin Examen som vidst er vanskelig. Vi venter brev fra ham med det første» (Moestue 1985:3). – Om Eftermiddagen havde jeg Oversættelse fra Latin til Norsk, hvilken var temmelig let (see NB [).] |Faye III 4 s. 55|

5. Havde jeg latinsk Stiil, som vel ikke var vanskelig; men Frygten forat skrive feil gjorde at Latin ikke blev saa god, som den hellers maaske kunde blevet. – Den latinske Stiil, synes mig, var det værste vi har havt, da man ofte i sin Ængstelighed bliver uvis om Ting, som man hellers ikke vilde betænke sig paa. – Med min latinske Stiil og Oversættelse var jeg selv temmelig vel fornøiet. –

Om Eftermiddagen fik jeg i den nyere Historie, «at fortælle Hakon Adelsteens Fortjenester af Norge.» Med Besvarelsen af denne Opgave er jeg vel fornøiet, da jeg skrev 10 Qvartsider, men jeg fik ikke Tid tilat reenskrive dem. –

7. fik jeg i den gamle Historie Opgaven «Quæ fuit origo coloniarum a Græcis in Asia minore conditarum?» [Hva var opprinnelsen til koloniene som ble grunnlagt av grekerne i Lilleasia?]Oppgavetekst oversatt av førsteamanuensis Espen Johan Klævik-Pettersen (JFB Faye-arkiv: e-post fra Espen Johan Klævik-Pettersen 27.09.2023). Om Eftermiddagen fra 3–5, «En kort Fremstilling af Kongemagtens Oprindelse hos Jøderne.» Fra 5–8 en tysk Oversættelse, hvormed jeg ikke er synderlig fornøiet, da jeg oversatte det første Punctum galt. |Faye III 4 s. 56|

8. I Geometrie. Hvorledes finder man en Mellem proportionallinie til 2 Givne Linier? Fremgangsmaadens Rigtighed bevises.

Fra 10–1.

I Religion, Hvad lærer Skriften om den rette Bøns Beskaffenhed og Nytte?

Om Eftermiddagen.

I Arithmetik: Hvad forstaaes med en geometrisk Proportion; hvilke ere dens fornemste Egenskaber og hvilke ere de vigtigste Forandringer, som dermed kunne foretages?

Mine Svar i Geometrie og Arithmetik viste jeg Lieutenant Garben, som sagde at de vare temmelig rigtige. –

Fra 5 til 8 fransk Oversættelse.

10. Søndagen spiste jeg til Middag hos Mostu paa Bolteløkken og om Aftenen var jeg i Sommerforeningen,«Sommerforeningen» som AF viser til her, er nok knyttet til løkken Sorgenfri på Hammersborghøyden som den danske konditor Nicolay Caspary (1794–1869) hadde kjøpt i 1821 og gjort om til et populært vertshus og lyststed. Det knyttes både en sommerforening og stiftelse av «Balselskabet af 6te Januar 1822» til Sorgenfri (Worm-Müller 1922:30f.), som også en tid huset Studentersamfunnets møter og fester (Oslo byleksikon 2000:406). «Sommerforeningen» på Sorgenfri kan ha vært en forløper for «Selskapet Sommerforeningen», som ble stiftet på Klingenberg i 1829, et område som historisk sett hadde et tvilsomt rykte, men som samme Caspary utviklet som et mer respektabelt, borgerlig forlystelsessted utover på 1820- og 1830-tallet (Vårdal 2019 (1):141f.). hvor jeg dog kun dandsede en Dands med Jf Toresen, der ikke forekom mig saa smuk, som man havde beskrevet mig hende; men derimod en godlidende Pige. – |Faye III 4 s. 57|

Den 15. begyndte den muntlige Examen med Tysk og Fransk. – I Tysk oplagde jeg Behrmanns Haandbog og Wilhelm Tell af Schiller. – i Fransk Gedikes Christomathie.Behrmann 1820 (1. opplag 1809), Schiller 1809 og Gedike 1808. –

16. Græsk: 6 Bøger af Iliaden, 3 af OdyseenHomer (gresk Homēros / Ομηρος), gresk forfatter som skal ha levd rundt år 800 fvt. og etter tradisjonen navngitt som opphavsmann til grekernes nasjonalepos Iliaden og Odysseen. De to klassikerne har vært pensum i undervisning gjennom alle tider. Blant forskerne hersker det stort sett enighet om at tekstene i dag ikke skiller seg vesentlig fra den origianle formen (https://snl.no/Homer, sist oppdatert 30.01.2019). Iliaden er oversatt til riksmål av Peter Østbye (1920, ny utgave 1980, med forord av Ø. Andersen) og til nynorsk av Eirik Vandvik (1951); Odysseen av Arne Garborg (1918) og til riksmål av Peter Østbye (1922). og Temistocles, Camil[lus] og Alexander af Plutark.Plutark (gresk: Πλούταρχος), f. ca. 45, død 125 evt., gresk historiker, biograf og essayist, best kjent for sine parallellbiografier, på norsk Livsskildringer med sammenligning. I dette verket har han stilt 23 hellenere og 23 romere parvis opp mot hverandre, og avslutter skildringene med en sammenligning (Plutarchos 1967:8, innledning av Mørland). AF blir hørt i biografiene Themistokles – Camillus (Plutarchos 1967:67–130, overs. av Mørland) og Aleksander (Plutark 1955:17–108, kap. 1–77, overs. av Bang). – Jeg blev hørt i de 6 første Linier af det 4 Cap. i AlexanderBiografien om Alexander, kap. 4, åpner slik: «Lysippos’ statuer er de som best viser hvordan Aleksander så ut. Han var også den eneste billedhugger Aleksander ville bruke. De trekk som mange av efterfølgerne og vennene senere forsøkte å efterligne, måten han har hodet med en lett bøyning av halsen til venstre og det levende blikk, har kunstneren fått nøye frem (Plutark 1955:20, overs. av Rebekka Hammering Bang).» og i Iliaden Bog …. Vers ……; men var saa uhældig at jeg stedse havde oversat den 1ste Linien i Plutark galt og derfor ogsaa gjorde det nu; hvilket var Aarsag i at jeg ikke faaer saa god Charakteer for Græsk, som jeg havde ventet og troer at fortjene. –

18. Historie. Kofods 3 Del.AF ble her hørt i flere kapitler om bakgrunnen for og hendelser under trettiårskrigen i Mellom-Europa 1618–1648 fra Hans Ancher Kofods «Almindelig Verdens Historie. Tredie Deel», spesielt kapitlet om Tyskland i «4de Tidsrum. Fra Reformationen til den vestphalske Fred. 1517–1648», som står i 2. del av Kofods Nyere Historie (Kofod 1812:552–569). Sverige var i 1630-årene ett av de ledende landene under trettiårskrigen, og i slaget ved Lützen 6. november 1632 falt den svenske kongen Gustav 2 Adolf. Jeg blev hørt om Aarsagerne til 30 Aarskrigen, dens Udbrud; om Gustav [2] Adolf, Tilly, Vallenstein og Torstensohn, om Luther, Frans 1 og Carl 5. Krigen imellem dem. Bagrund om det persiske Riges Stiftelse og Fald; om de Folk, der fra de ældste Tider havde havt Mellemhandelen paa Indien og ad hvilke Veie, de handlede de indiske Varerne. – I Geographie, Kofods.Kofods Lærebog i Geographien for Begyndere (1810). For Historie og Geographie troer jeg at jeg fik udmærket godt for muntlig. – Om Eftermiddagen, Hebraisk. – |Faye III 4 s. 58|

19. blev jeg examineret i Mathematik, hvor jeg stod mig langt under Forventning, da Hr Professor KeiserJens Jacob Keyser (1780–1847) var den første professor i fysikk og kjemi ved Det Kongerlige Frederiks Universitet i Christiania (nå Universitetet i Oslo). To av hans fettere ble også professorer ved universitetet: Chrisitan Nicolai Keyser i teologi og Rudolf Keyser i historie. begyndte at spørge mig om Beviser, som ikke ere nævnte i den Mathematik, jeg har læst. –

Om Eftermiddag Latin, 2 Bøger af Horats Oder og 1 af Satirerne. 1, 2 og 6 Bog af Æneiden. 9 og 10 Bog af Ovids Metamorphosion, Cicero de officiis 3 Bøger, Livius 1ste Bog; Sal[l]ust. – I Latin kan jeg ei heller sige at Lykken var mig synderlig gunstig, da jeg blot blev examineret 3 af 4 Linier og det midt inde i et Stykke og i de Forfattere, som det var længst Tid, siden jeg havde repiteret; nemlig i Livius, Sal[l]ust, i 2^de Bog, 10 Ode fra qvondam cithara tacentem etc. til Enden i Horats Oder, og i Ovid, som jeg ikke havde repiteret paa henved 9 Maaneder. –

20. Religion, hvori jeg stod mig godt. –

Til Middags spiste jeg hos Statsraad Holst,Poul Christian Holst (1776–1863), embetsmann og statsråd 1814–1848, sønn av «Røkenpresten» Christian Poulsen Holst (1743–1824) . hvor jeg ogsaa var til Aftenen i Selskab med Ingebor[g] FayeAF hadde tre kusiner «Ingeborg» oppkalt etter hans farmor Ingeborg Faye f. Linnes (1742–1813). Ingeborg Moestue var allerede død på aktuelle tidspunkt. De to gjenlevende kusinene var Ingeborg Mathea Faye (1801–1878), ugift, og Ingeborg Elisabeth «Lise» Faye (1801–1878), senere gift i 1825 med Martin Hansen. Det er nok den første av de to som var i selskap hos statsråd Holst denne kvelden, da AF nokså konsekvent skriver «Lise» om kusinen fra Fredrikshald (JFB BK-slekt). og 2 Jomfrue Dødeleiner,Dette dreier seg nok om to døtre av overlærer Christian Døderlein (1782–1839) ved Christiania Kathedralskole. Av seks søstre Døderlein registrert på MyHeritage er det muligens de to eldste som peker seg ut: Christine Friderika (f. 1809) og Ottine Christiane (f. 1811). Overlærerens sønn, Christian Grønbech Døderlein (1816–1898), tok teologisk embetseksamen i 1839, bodde et par studieår i Frankrike, var flere år privatlærer i Christiania og ble 1846 tilsatt som annenlærer på Holt seminar under Andreas Faye, før han i 1857 ble utnevnt til residerende kapellan, senere sogneprest og seminarbestyrer i Asker. som vare to ganske vakkre Piger, der sang godt og vare ret hyggelige. – |Faye III 4 s. 59|

1. Var jeg i Selskab hos Expeditionssecretair Holst med Professor Hersleb, Stenersen, Platou o f:Ekspedisjonssekretær Poul Holst (1788–1840), AFs fetter, og de tre professorene Svend Borchmann Hersleb (1784–1836), professor i teologi fra 1814, og som regnes som grunnleggeren av teologistudiet ved universitetet i Christiania; Stener Johannes Stenersen (1789–1835), sammen med Hersleb de to første teologiske lærerne ved det nyopprettede universitetet i Christiania, professor i teologi fra 1818, og dansk-norske Ludvig Stoud Platou (1778–1833) som i 1813 ble utnevnt som den første professor i historie og statistikk. Se for øvrig Jahr 2021:95. I Eftermiddag fik jeg mine Charakterer at vide. Dansk Stiil 4. Latin 3; L: Stiil 3; Græsk 3; Hebraisk 3; Tysk 3; Fransk 3. Religion 2, Historie 1; Geographie 1; Arithmetik 3; Geometrie 4. – Hovedcharakter haud illaudabilis NB 19. og af hauderne den 7^de. For Græsk og Mathematik, som jeg min hele Skolegang igjennem ikke har faaet andre Charakterer end 1 og 2 havde jeg fortjent og ventet en bedre Charakter.Originalt vitnemål til Examen artium for Andreas Faye med hovedkarakter Haud illaudabilis i august 1823 med signaturer, i: Aust-Agder Museum og arkiv, avd. Kuben, PA-1936b, Faye IX 1: Attester, søknader, kallsbrev.

14. Kjørte Student Nissen, Holmbo, Klingenberg, [Søren Wilhelm] Thorne, Bugge og jeg fra Christiania i en stor Vogn, som tilhører Fader.Øvrige studenter i reisefølget, utenom AF og Søren Wilhelm Thorne, vil langt på vei bli gjetninger, men ved å sammenstille studentmatrikkelen ved UiO med Botten-Hansen 1893 (Norske Studenter) og diverse leksikale og genealogiske kilder er følgende kandidater sannsynliggjort: Niels Christian Nissen (1803–1869), senere sogneprest til Øyer og prost i Gudbrandsdalen (Bie 1885:8); Leonhard Christian Borchgrevink Holmboe (1802–1887), senere prest i Nord-Norge og stortingsmann i flere perioder, blant annet sammen med AF på Stortinget 1842; Hans Christian Klingenberg (1803–1829), død som konstituert «Escadronschirurg» i Christiania 19. april 1829 av hjerneslag (Kiær 1873:244, Thomle 1920:21), og Frederik Moltke Bugge (1806–1853), senere filolog, pedagog og rektor ved Trondheim katedralskole, bror av professor Søren Bruun Bugge (Flood 1953:77). Vi havde en meget fornøielig Tour, da deels vi vare glade, fordi vi vel havde overstaaet Examenen, deels glædede os over den Fornøielse, som vi skulle faae. Vi morede os hele Tiden med at snakke og synge, dog især det sidste, da vi i Bugge havde en herlig Forsanger. Ved Asker Præstegaard mistede vi to av vort Selskab, nemlig Holmbo og Nissen, som vilde besøge Provsten Normand.Niels Norman (1770–1836) etterfulgte Jacob Neumann som sogneprest i Asker og Bærum fra 1822 til sin død. Han var også prost i Drammen prosti fra 1823 og regnes som en pådriver for å få lagt lærerseminaret for Christiania stift, Asker seminar, til prestegjeldet i 1834. Fra begynnelsen av organiserte Norman seminaret og utarbeidet bl.a. forslag til reglement, som imidlertid ble forkastet, da han tok med for mange fag. Departementet mente – som kapellanen og seminarbestyreren Knud Gislesen (1801–1860) – at elevene hadde så beskjedne forkunnskaper og at undervisningen måtte konsentrere seg om noen få hovedfag (Mamen 1968:57–60). Ved Afskeden sang vi først en passende Strofe, som af de to omtalte Herrer blev svaret med en lignende og derpaa raabte vi tregange Hurra. Paa Bragernes, men især paa Strømsøe, hvor Bugge |Faye III 4 s. 60| og [jeg] alene kjørte i den store Vogn med 3 Heste fore, gjorde vi Opsigt og Folk, som mødte os, tog i al Underdanighed Hatten af sig, dog formodentlig mere for Vognens end for vor Skyld. –

24. Var jeg i Barselgilde hos Hans [Faye] Holst,Gabriel Antonio Holst, født 31. mai og døpt i kirken søndag 24. august 1823, død som barn (Bragernes kirkebøker, SAKO/A-6/F/Fa/L0007: Ministerialbok nr. I 7, 1815–1829, s. 164–165). hvor vi om Aftenen dandsede. Jeg fornøiede mig godt, og det morede mig at høre, at Bugge gjorde det samme, da vi hjemme havde overtalt ham tilat opsætte sin Tuur til Vestlandet til Mandagen. –

25. I Dag har jeg vandret dygtig omkring, da jeg, efter at Bugge var reist, gik op forat hilse paa Lærerne, og derfra over til Madsen, hvor de alt havde spist til Middag; jeg drak Kaffe der, og istedetfor Middagsmad spiste jeg Smørrebrød til Kaffeen. – Siden kjørte jeg Tante op til Myre, hvor jeg ikke havde været paa lang Tid, forat besee mig og jeg fandt at det svarede til min Forventning, da det vist om nogle Aar vil blive et af de smukkeste Landstæder omkring Drammen. Paa |Faye III 4 s. 61| Tilbageturen fik vi saamegen Regn at jeg blev ganske vaad. Efterat jeg igjen var bleven tør og aflagt en kort Visit hos Stillesen skulde jeg gaae til Linnæs, men kom ei længere end til Captain Ditrikson, hvis Søn tog Artium i Aar,Kaptein Gabriel Grubbe Dietrichson (1777–1855), fra 26. mars 1823 innrulleringssjef og overlos i Drammen, gift 1803 i Christiania med Phillippa Fredrikke Aars (1782–1863). Sønnen, som tok artium samme år som AF, er Jacob Fredrik Dietrichson (1806–1897), senere professor i teologi fra 1839 (Krohn-Holm 1974:30–32, 40f.) hvor jeg blev til Klokken 11 om Aftenen og fordrev Tiden med at spille Boston. – Da det var saa sildig saa kunde jeg ikke gaae til Linnæs, men fulgte hjem med Søren Thorne, der tilbød mig Natteqvarteer. –

27. Var jeg paa Røgen Præstegaard forat hilse paa Provsten Holst. –

28. Var jeg i Middagsselskab hos Paulsen paa hans Landsted Valle.Handelsmannen og tobakksfabrikanten Poul Halvor Poulsson (1782–1862) er oppført som mulig lystgårdsbruker av Lille-Valle i Lier 1818–1859 (Sellæg 2014:343). Brukshistorikk: «Elias Elison Smith, som straks pantsatte den for 20 000 dlr. I 1817 fantes det bl. a. en ny våningsbygning på 29 ½ alen X 15 alen (ca. 174 m²), med spiskammer, kjøkken, dagligstue, spisestue, forstuegang og havestue i 1. etasje, og med pikekammer, sengekammer, losjerkammer og sal i 2. etasje. Gården hadde 150 mål dyrket mark, og kunne fø 3 hester og 8 kuer. Utsæden var 12 tønner og avlinga gjerne 72 tønner. Året etter ble gården solgt ved tvangsauksjon for 5 425 spd. til XIX) kjøpmann Paul Halvor Paulsen [Poulsson]. Han solgte i 1859 til XX) Kristen Olsen Hvitbank» (Fladby I 1953:219–222). Vi dandsede om Aftenen. Jeg dandsede 1ste Dands med Madam RhodeGjertrud Sophia Amalia Roede f. Stillesen. og Hornpipe med Jf. A[lette]: Stillesen. Jeg fornøiede mig meget godt. –

31. I Dag kom Bugge tilbage fra sin vestlandske Reise og fulgte med mig op til [Christian] Wulf, hvor vi om Aftenen fornøiede os med at dandse. –

Om Drammens galante Chevalier 1818–1823

Denne utgaven inneholder Andreas Fayes tre første håndskrevne dagbøker. Den første dagboken (Kuben, PA-1936b, Faye III 2) går fra januar 1818 til ut 1820 og dekker tiden etter morens død i oktober 1817 frem til han har begynt i øverste klasse på Drammens lærde Skole (latinskolen). Den andre dagboken (Kuben, PA-1936b, Faye III 3) går fra januar 1821 til ut juni 1822, og den tredje dagboken til han etter fullført examen artium flytter fra Drammen til Christiania 1. september 1823 for å ta fatt på andreeksamen (Examen philosophicum) og senere teologistudiene ved Det kongelige Frederiks Universitet (Kuben, PA-1936b, Faye III 4).

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

• Dagbok nr. 1: 01.01.1818–29.12.1820
• Dagbok nr. 2: 01.01.1821–26.06.1822
• Dagbok nr. 3: 09.07.1822–31.08.1823

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook