THORBJØRGS DØD

145Høsten efter blev gamle Thorbjørg syg og maatte tilsengs. Og da hun havde ligget et par dage, opgav hun tanken paa at leve længer og bad Brynjulv gaa ned til Steinarstad og Ormsbol og sige dem dernede, hvordan det stod til. Hun vilde gjerne ta afsked med dem, før hun døde.

Dagen efter kom saa gamle Orm og Steinar og unge Orm derop.

Hun tog dem i haanden en for en og takket for alt godt og bød:

God nat! God nat!

Men hun saa paa dem med saa klare øine, at ingen af dem forstod, at hun skulde dø.

Gamle Orm satte sig taus ved sengen. 146Og som i angst for at komme hverandre for nær, satte unge Orm og Steinar sig paa hver sin side af faren.

Hun laa længe stille og saa fra det ene skumle ansigt til det andre. Og begge slog sine øine ned. Hendes forunderlig lysende blik syntes dem at trænge helt ned til bunden af deres hjerter.

Saa kaldte hun med lav stemme, først Steinar, saa Orm til sig, og tog deres hænder og la dem sammen. Og laa saa en stund igjen og saa paa dem og følte deres hænder ryste mellem sine.

Endelig talte hun, og hendes øine saa langt forbi dem, som stirret de ind i endeløse tider.

De maatte aldrig glemme, at de var brødre! bad hun:

Og livet var ikke langt! Og det var ensomt og tungt herinde i skogen!

Da følte de med et en gysen gjennem sig, saa de syntes, deres haar knitret og kjendte hendes iskolde fingre om sine 147brændende hede hænder. Og da hun slap dem og hendes arme sank ned paa fælden og hun laa der med lukkede øine, stod de endda længe haand i haand og ordløse ved hendes leie.

Bedstemor! Bedstemor! hulket Thora ved hovedgjærdet.

Da aabnet den gamle igjen sine øine, saa paa hende og hvisket.

Thora vendte sig mod faren, og hendes graatvaate røst næsten jublet:

Felen, far! Felen! Du skal spille!

Brynjulv reiste sig fra bænken og tog felen.

Han bøiet sig mod datteren og spurgte saa hjælpeløs i maalet, hvad han skulde spille.

Men hun svarte ikke. Vidste det ikke.

Bedstemoren laa helt stille.

Brynjulv saa sig raadvild om, saa spørgende fra den ene til den andre. Men fik ikke svar.

148Da saa han brødrene staa der haand i haand.haand i haand] rettet fra: haand haand (trykkfeil) Og en lysning som af lykke randt over hans ansigt.

Han løftet buen og spillet, mens det sang i ham om fred og venskab og evigt samhold.

Der gled et smil over den gamles træk og blev liggende længe.

Men pludselig gik der gjennem hende en skaking som af heftig frost. Og hun reiste sig halvt op og saa paa Brynjulv og paa Thora.

Brynjulv sænket felen. Og de trængte sig tæt om sengen allesammen.

Da hvisket hun igjen:

God nat! God nat!

Saa sank hun tilbage paa leiet.

Og skjælvende af gru stod de og saa hende ligesom smuldre for deres øine, som en ormædt stamme, som pludselig synker sammen og er støv.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.