Innleiing

Denne visa er berre kjend frå eit dansk visehandskrift skriven om lag 1580. Den danske historikaren Anders Sørensen Vedel pynta litt på teksten og la til fem strofer for å få henne til å henge betre saman. Denne teksten sette han inn i Hundreviseboka. Derifrå vart han trykt oppatt i Peder Syvs kjempevisebok. Innhaldet i visa tyder likevel på at ho er norsk, også fordi det er fleire norske ord i teksten. Vi har ikkje noko som tyder på at visa har vore sungen korkje i Noreg eller Danmark etter mellomalderen.

Visa slik ho er no må vere eit fragment. Dei 19 første strofene fortel om kong Håkon Håkonssons tokt til Skottland for å forsvare Suderøyane (Hebridane), som skottekongen hadde gjort krav på. Håkon Håkonsson døydde oppunder jul 1263 mens flåten låg i vinterkvarter på Orknøyane.

Den andre delen av teksten må ha vore frå ei anna vise, for ho fortel om barnebarnet Håkon V Magnussons død i 1319. Teksten kallar han «Hellede Hogen Koning», og Håkon Magnusson vart faktisk æra som helgen. Dyrkinga var godkjend av Pave Leo X.

Når kongen i visa ber om å bli gravlagt i Mariakyrkja, må det vere Håkon V Magnusson. Han vart gravlagd i Mariakyrkja i Oslo, mens bestefaren Håkon Håkonsson vart frakta heim frå Orknøyane og gravlagd i Kristkyrkja på Holmen i Bergen.

Utsyn 179
DgF 142

Oppskrift A

TSB C 11: Håkon Håkonssons død

Oppskrift: ca 1580 etter «Rentzels håndskrift», nr. 32, gjengitt i DgF 142 A.

Utan oppgjeven tittel.

*

1. Thett er nu skiedt,
som spaait haffuer veritt for lange
om hin hellige Hogen koning:
Norige haffuer hand fangit.
– Och saar er min handt aff then brimie. –

2. Biuder hand udt aff Norie
saa mangen gumstig mandt
bode met kost och werie:
til Skaatlandt achter handt.

3. Bynder hand ud aff Norie
saa mangen som suerdt kunde bere:
war ther nogen minde-mandt,
tha haffde hand loff hiemme att were.

4. Thett war hellige Hogen koning,
hand seer øffuer alt sin ledt:
«Huor er Olluff Andfinssen?
hui følger handt icke meg?»

5. Suarith till lidell sma-dreng,
hand stander kongin hiaa:
«Olluff komir y samme stundt,
wy lader voris feste løs slaa.»

6. De lagde udt fram Bremne,
och udt fra Brenne-brou:
sielcke-segell war slagen till raa,
och under war bomechtid blaa.

7. «Høer thu, Magnus, sønin myn,
thu skalt werre hiemme:
raade skalt tu for waare huss,
och Norie skalt tu giemme.»

8. «Høer y, sellige fader myn,
y giører meg iche then wonnde!
ieg er saa unger och faa-kunndig,
for deilig en almu att stande.»

9. «Thu kledt thig snartt, thu kled thig braatt,
om tu vilt mett meg føllie:
thett bliffuer thig till wande lagdt,
thu komer y the stercke bølle.»

10. Thy lagde udt fram Berme,
och udt fram Berne-bryge:
alt thett folck, paa brygen stodt,
thy felde saa modige taare.

11. Der the kom for Lindessnis,
och bøllen lecte for buorde:
thaa stodt skibbet y blidende bør,
som thett haffde standit y grunde.

12. Thett war hellige Hogen koning,
hand støder sig widt suar:
«Er her enthen lig eller lerdt,
som sige kand aff thene ferdt?»

13. Det war Nicolaus Nøthernes,
hand ser offuir alt then leedt:
«Her er feeger mader y worum ferdt,
Gud lade thett iche koning widt!»

14. Thett war hellige Hogen koning,
hand seer offuer alt sin leedt:
«Huor er Olluff Andfinssen?
hui er hand iche huss meg?»

15. Suarith till liden smaadreng,
hand stander koningen hiaa:
«Oluff liger y snecken siug,
saa saare illde hand maa.»

16. Thett war hellige Hogen koning,
hand ganger for Olluff att stande:
«Huor lider tig, Olluff Andfinssøn?
huor ganger thig y hande?»

17. «Ieg haffuer saa ontt y brystedt min,
meg tockis, min hierte vill suide:
then almectist Gudt, alting haffuer skafft,
hand giffuet, thenne nat matte lide!»

18. The wagitt offuer Olluff Andfinssøn,
och vell y natther II:
thett var hellig Hogen koning,
sit bane mon handt ther faa.

19. Dett war Olluff Andfinssøn,
hand gaff ther op sin andt:
thett var hellig Hogen koning,
hand holt hanom wax-liss y handt.

20. «Høer thu, Magnus, sønnen min,
huad ieg siger theg:
warde skalt tu for ware huss,
y Norie vere koning epther mig.

21. Holt well stercke quinde-fridt!
och ladt thett vare lenge!
fredløss mandt then giffuer du fridt!
och tiffuen lader thu ophenge!

22. En bønn will ieg tig bede,
en anden aff tig tige:
ladt meg begraffuis y Marie-kircke,
som konger pleir att lige!»

23. Der kom budt for Oslo indt,
och ingen mandt thenom kiende:
dødt war hellige Hogen koning,
santh Olluff kongens frende.

24. Dødt war hellige Hogen koning,
och Gud kallit hanom aff dage:
hand bleff førdt y Oslo indt,
y Maria-kircke ladis hand y graffue.
– Saer er min handin aff then brimie. –

*

«Rentzels håndskrift»: KBK GKS 2397 kvart. Manuskriptets tittel: «En Samling af gamle danske Viser med adskillige Hænder, omtrent af samme Tid (Sec. XVI). Paa det første Blad staar Valentin Rentzel».

Over oppskrifta i DgF står: Denne Vise om den norske Konge Hakon den gamle er trykt hos Vedel, II, Nr. 40; derefter optrykt hos Abr., Nr. 59 og oversat paa islandsk. … / Vedels Ord i Indledningen: at Visen «haffuer været brugelig her vdi Riget», indeholde næppe Sandhed, naar vi ved «Riget» forstaa Danmark; thi Sproget i den har saa stærkt et Præg af Norskhed, at den næppe her kan være sungen saaledes. Visen er indskreven i Rentzels Hdskr. med samme Haand som en Række af Viser, der ere rent danske; saa det er næppe nogen Normand, der her har ført Pennen. Den maa da enten være afskreven efter en norsk Optegnelse, eller optegnet af en dansk efter en Normands Sang eller Tilsigelse; og denne sidste Antagelse synes mig at have mest for sig, dog saaledes, at vi i Rentzels Hdskr. ikke have den originale Optegnelse, men kun en Afskrift af denne. Herpaa tyde Læsemaader som «saa kunndig» for faakundig i V 8; «lerdt» f. leedt og «worum» f. vorre i V. 13; den forskjellige Skrivemaade af Stedsnavnet i V. 6 og 10; Mangelen paa Rimord i V. 10 og 11, samt den formodede Fejl i 2den Linie af V. 22. / At Visen saaledes som den er kommen til os er meget forskjellig fra, hvad den engang har været, derom kan vel ingen tvivle. Den bestaar nu egentlig af to Brudstykker: V. 1–19 og V. 20–24; mellem dem fattes da hele Beretningen om det skotske Tog. Den udførligste Underretning om dette findes i P. A. Munchs Det norske Folks Hist., V, S. 387–424. …

Oppskrift B

TSB C 11: Håkon Håkonssons død

Oppskrift: 1591 etter Vedel II, nr. 40, gjengitt i DgF 142 B.

Utan oppgjeven tittel.

*

1. DET er nu skeed vdi vor tid,
som spaad haffuer været for lange:
Den ædle Helled Herre Hogen
hand haffuer vnder sig Norge fangen.
– Oc saar er min Haand aff den Brynie. –

2. Biuder hand vd offuer Norges Rige
saa mangen Velbyrdig Mand:
Baade met Skib oc Verie god
han agter sig til Skotland.

3. Biuder hand vd offuer Norge saa vide
saa mange som Suerd kunde bære:
Vaar nogen iblant, som mindre vaar
hand haffde loff hiemme at være.

4. Det vaar Helled Hogen Koning,
hand seer offuer alle de Led:
«Huor er Oluff Andfindssøn?
hui følger hand icke met?»

5. Suarede det den liden Smaadreng,
hand stander icke langt der fra:
«Oluff hand kommer vdi samme stund,
i lade vore Feste løss slaa.»

6. Saa lagde [de] vd fra Bergens By,
oc vd fra Berger Bro:
Silcke Seyl vaar slagen til Raa,
oc vnder vaar Bonedet blaa.

7. «Hør du, kiære Magnus, min Søn,
oc du skalt være hiemme:
Du skalt raade for Bergen oc Varhuss,
der met skalt Norge giemme.»

8. «Høre i, aller kiæriste Fader min,
i giøre mig icke den vaande!
Ieg er for vnger oc meget faakundig,
saadane Almue faar stande.»

9. «Du klæde dig snart, du klæde dig brat!
om du vilt met mig følge:
Du kant icke lide den salte Sø
oc saa den stercke Bølge.»

10. De lagde vd fra Bergens By,
oc vd fra Vogen saa silde:
Oc alt det Folck, paa Bryggen stod,
saa modige taare de felde.

11. Oc der de komme for Lindesnes,
oc Bølgen legte aff Bonde:
Alt stod Skibet i bliden Bør,
som det haffde standen i grunde.

12. Oc det vaar Helled Hogen Koning,
hand stødte sig ved sit Suerd:
«Oc er her enten læg eller lærd,
kand sige mig aff denne Ferd?»

13. Oc det vaar Nilaus Nødernes,
hand saae offuer all den lide:
«Her er feger Mader i vorum Ferd,
Gud lade det Kongen icke vide!»

14. Det vaar Hellede Hogen Koning,
saa saare hand gremmede sig:
«Huor er Oluff Andfindsøn?
hui er hand icke hoss mig?»

15. Suarede det den liden Smaadreng,
oc hand stod Kongen fra:
«Oluff ligger i boncken siug,
saa saare ilde hand maa.»

16. Oc det vaar Hellede Hogen Kongen,
hand ganger for Oluff at stande:
«Hure da lider dig, Oluff Andfindssøn,
oc hure gaar dig i haande?»

17. «Ieg haffuer saa ont i Bryste min,
mig tyckis, mit Hierte monne suide:
Den gode Gud, som alting haffuer skabt,
hand giffue, denne Nat maatte lide!»

18. De vogede offuer Oluff Andfindssøn,
oc vel vdi Netter tho:
Men det vaar Hellede Hogen Kongen,
sin bane monne hand der faa.

19. Oc det vaar Oluff Andfindssøn,
hand gaff der op sin Aand:
Det vaar Hellede Hogen Koning,
holt hannem Voxliuss i Haand.

20. Da harmede hand sig Koning Hogen mest,
sin sorg kunde hand ey lade:
Hand fick sot, oc siug hand bleff,
hans Raad de bleffue wglade.

21. «Nu haffue i vunden baade Seyr oc Priss
vdi disse fremmede Lande:
Skulde i her dø oc gange oss fra,
saa ilde gick oss i Haande.»

22. «Min tid er kommen, ieg kand icke vige,
mit Testament i scriffue!
I holde det fast alt effter min død,
huad ieg en huer vil giffue!

23. Min Søn Kong Magnus ieg raade vil,
hand haffuer Guds Low for Øyne:
Hand elske Dom og Retfærdighed,
saa vel skal det hannem røne.

24. Prester oc Encker skal hand forsuare,
saa bliffuer hand Konning lenge:
En Fredløss mand hand giffue ey Fred,
oc Tiuffuen lade hand ophenge!

25. En Bøn vil ieg vdaff eder bede,
den anden vil ieg tigge:
I lade mig leggis i Mariæ Kircke,
som Kongerne pleye at ligge!»

26. Der kom Bud for Bergen ind,
oc ingen Mand det kiende:
Død vaar den ædle Koning Hogen,
hand vaar S. Oluffs Frende.

27. Paa Orkenø døde den Koning god,
en Leffuerdag monne det være
Nest effter S. Luciæ dag for vist,
de miste deris Koning oc Herre.

28. Fra Kirckeuog lagde de vd met Skib,
til Bergen monne de seyle:
Der bleff vndfangen den Herris Ljg,
som hand begerede at huile.

29. Hand vaar en Koning fregder oc bold,
som mand veed aff at sige:
Der findis ey mange paa denne dag,
met rette kunde være hans lige.
– Oc saar er min Haand aff den Brynie. –

*

Over oppskrifta i DgF står: OM Norske Konger ere lagde mange skiøne Dict aff Landsens indfødde Skialdrer. Som wi det befinde vdi den gamle Norske Krønicke, at fast paa huert Blad indføres oc fremdrages Vidner aff saadanne Norske Poeter om Kongernis Bedrifft. Denne Vise om Kong Hogen Hogenssøn, haffuer været brugelig her vdi Riget, som synes, dog den icke beskedenlig fortæller huorledis til er gaaet met denne hans Ferd oc Skotiske Tog, som hand giorde ind i Skotland met to hundrede Skib, oc indlagde der stor Prjss oc ære. Men ingen ting er fuldkommen her paa Jorden. Der hand haffde Sagen best fat, oc agtet at ligge Vinterleje vdi Kirckeuog paa Orckenø at fuldende sit Krigs Tog vdi Foraaret, See da bliffuer hand dødsiug, oc kort tid der effter døde der den 15. dag Decemb. Aar effter Guds Byrd 1262. Liget bleff førd til Bergen oc begraffuet i Domkircken Tredie dag for vor Frue dag i Faste.

Om Historiske balladar

Dei norske mellomalderballadane er forteljande viser med opphav i mellomalderen. Denne boka inneheld dei historiske balladane (TSB C-gruppa).

Dei historiske balladane handlar om historiske personar, eller dei har tilknyting til historiske hendingar, som eit brurerov, eit bryllaup, eit drap, ei krigshandling. Men historiske i eigentleg forstand er desse balladane likevel ikkje. Derimot har dei i emneval og tematikk mykje til felles med riddarballadane.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook