Nogle Ord af Forfatteren selv, førend han i Repræsentanten Lexaus Navn overleverede Borgerskabets Adresse, der anmeldte Stiftamtmand Christie det ham til Ære stiftede Legat.
Mine Herrer!
377Glad seer jeg i Aanden i Dag langt hen i fjerne Tider; jeg seer et Navn, som skal illumineres, eller om man saa vil, sættes til Skue for sildigste Efterslægt i det elskværdigste Transparent. Men ogsaa Lyset eller Ilden, eller det ildagtige Væsen bagenfor dette, som skal gjøre hver Navnets Bogstav herlig 378skinnende, finder jeg at være af den allerbesynderligste Natur. Ikke Pharmaceutens kunstberedte mystiske Phosphorus; ikke de stille brændende kostbare Lys, hvortil flittige Bier samle fornødent Vox, endnu mindre dampende Flammer fra Lamper, fyldte med Olie, som vindskibelig Møller med Møie udpressede af Linets knusede Frøe, og allermindst hvad Norge kan have i Overflødighed, og uden synderlig Bekostning – ildsprudende Fakler af Fyrrens tjærefulde, vel tørrede Rødder – Nei – men en Ild, som tænder sig selv, som brænder i Løndom, i et saare trangt og indskrænket Rum. I Qvindebarm, hvis Glæders Lys i denne Verden var slukt, hvis Livs Aften truede med Mørkhed, som en December-Maaneds Nat; men en Ild dog alligevel, eller et Lys, som har dette tilfælleds med den rindende Soel, der lokker Duggens Perler op paa Toppen af Markens Straa, ud paa Bladene af den aabne Rose – at den optvinger blide Taarer i matte Øine; Taarer, som trille ned over Kinder, der maaskee engang vare skjønne som Roser; men paa hvilke nu Kummer og Sorg havde pløiet dybe Furer. Men netop mellem disse Taarer skal Navnet glimre, som var det indfattet i de kosteligste Brillanter. Og med alt dette vil Glandsen glimre mindre i den Forfængeliges Øie, end for den hulde Menneskevens dybe Tanke. 379Ja! maaskee turde glade Aander fra selve Lysets Boliger værdiges med Velbehag at skue ned paa denne Lystild, ned paa et Optrin, som dog sjelden, saare sjelden gives i disse vor Jordklodes trange og taagefulde Dale.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samling af Johan Nordahl Bruns mindre Digte ble publisert første gang i 1791. I 1818, to år etter Johan Nordahl Bruns død i 1816, ga sønnen Christen Brun ut «Anden og forøgede Udgave» av Mindre Digte.
Samlingen inneholder nærmere 100 dikt, de fleste av dem er leilighetsdikt skrevet til store anledninger som fødsler, fødselsdager, bryllup og begravelser. De mest kjente diktene er «Udsigter fra Ulrikken» («Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde»), «Naturens Navnedag» og «Norges Skaal» («For Norge, Kjæmpers Fødeland»).
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1791 og «Anden og forøgede Udgave» fra 1818. Denne utgaven er basert på 1818-utgaven.
Johan Nordahl Brun utga verk innenfor ulike sjangere (skuespill, dikt, salmer og viser). Mest kjent er han for påskesalmen «Jesus lever, Graven brast», for den patriotiske drikkevisen «For Norge, Kiempers Fødeland» og Bergens bysang «Udsigter fra Ulriken» (bedre kjent som «Jeg tog min nystemte...»).
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.