Brev til Jonas Lie

av Camilla Collett

18. juli 1883

Brevs. 119

Opplysninger om brevet:
Brevet er trykt i Norske Intelligenssedler 7. juni 1913, og igjen i Hjemmenes Vel 18. mai 1922. Det har senere påskrifter, markeringer og rettelser med blyant, kanskje foretatt i forbindelsen med avskriften 1913. Brevet er svar på brev fra Lie 12. juni 1883 (Brevs. 4; trykt i Lie 2009).

Kjere Lie! Om det, og hvor det vil treffe Dem, om i «Avenue des Termes» eller eller oppe i Tyrolerbjergene, får nu stå til, men men jeg må takke Dem for Bogen,Bogen] Jonas Lie: Livsslaven (Kbh. 1883) og det mig inderlig kjerkomne Brev. Det skal nemlig lægges til «Nødskatten» som jeg Stakkels på Verdens Anerkjendelse og Lykke forarmede Gamle, dog har i Behold, og denne Nødskat er ikke ringe. De venlige, for mig så hædrende Ord i Deres Brev, beklager jeg kun, mere end De selv, at vi ikke fik Anledning til at føie til de 2andre store Navne, der på min Festdag i Vinter, få i Antal men desvægtigere i Klang, så rigelig opveiede den Måde hvorpå Christiania[s] mandlige Del af Befolkningen, ellers udmærkede Dagen, nemlig ved at glimre ved sin Fraværelse. Men Herregud, man er jo ingen Skuespillerinde eller Balletheltinde,Balletheltinde] rettet fra Ballet‹danserinde› ved overskriving der morer og glæder den! Så vil jeg sige til Dem Jonas Lie, hvad jeg skrev til Ibsen.Henrik Ibsen (1828–1906) Så skal det være! Så skal jeg sige mig selv, og bede Gud give mig mer og mere Magt til freidig at sige det, når disse Tilsidesættelser der selskabelig og i åndelig Forstand i den senere Tid er bleven et Slags ufravigeligt System: ligeoverfor mig: så skal det være, var det anderledes, vilde jeg ikke være den jeg er.

3Da er det jeg lægger Deres Brev til IbsensHenrik Ibsens brev til Collett 17. januar 1883 (Brevs. 4; trykt i HIS 14, 169) til Kjellands,Alexander Kielland (1849–1906). Kiellands brev til Collett 26. januar 1883 (Brevs. 4) til Dietrichsons,Lorentz Dietrichson (1834–1911). Brevet er ikke bevart til Ridderstads,Carl Fredrik Ridderstad (1807–86). Ridderstads brev til Collett 24. mars 1883 (Brevs. 4) og siger: det er Nødskatten, og den er ikke ringe.

Så har jeg at takke Dem for Bogen. Jeg tilstår, at jeg er bleven for gammel for Genren, trods det, har den formået at holde mig i Spænding under hele Læsningen. Der er en sund, smuk Realisme i den, der forsmår at stige ned til hin Dagens Behandling af den, hvor man, hvis man har Mod til at tage en af de rigtig ‹rammeste for›, gjør rettest i at have nogle Remedier mod Kvalme ved Hånden, eller i al Fald, lidt Eau d’esprit til at styrlestyrle] trolig feil for styrke sine Lugtenerver, når de afficeres for stærkt. Se det har De forsmået i Deres «Livsslave» 4uagtet der nok kunde været god Anledning dertil. De har givet os den sjelelige Side af dette Liv De her skildrer, og som vi måske burde kjende lidt mere til, end vi slemme «Priviligerede» gjør os den Uleilighed at gjøre det. i Almindelighed kjender det. Den rystende Lære vi kunde uddrage af Deres Bog, bliver vel tilsidst en klarere Erkjendelse af Samfundsopdragelsens forfærdelige Magt og – Ansvar, at der måske ikke gives så fordærvede Naturanlæg, at denne ikke kunde og burde bemestre dem og bøie dem i gode Spor, medens den i Regelen nøier sig med at drage de ædlere Anlæg ned og så straffe Følgerne deraf. Så har jeg troet at forstå Moralen i Deres Bog. Alle disse Figurer er tegnet med en forfærdelig Sandhed, man synes man har kjendt dem, og oplevet hele Historien selv.

5Og nu lev vel! Mig skulde det være kjert om Tilfældet endnu engang vilde føre mig sammen med Lies, på et hyggeligt, triveligt Sted, inden jeg slutter mit Vandreliv. Der er en Side ved min Livsopfatning og åndelige Virken som jeg erklærer for mest beslægtet med Dem Lie, af alle nuværende vore store Ånder og Forfattere. De får selv udfinde hvad det er.

Måske vi kunde mødes næste Vinter i Paris? Der har i den senere Tid rigtignok været en Tilstrømning af Landsmænd, Brødre i Faget, som har skræmt mig lidt derfra. Man kan måske mindre end 6noget andetsteds, i dette store Paris, undgå at støde sammen. Kald det en Svaghed af mig, men på det Sted hvor man drager hen for at søge lidt Glemsel og Hvile efter hjemlige Indtryk, vilde jeg nødig møde Bj. Bj.Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) Han er for mig en Personi[fi]kation af den hjemligt autoriserede Tilladelse, hensynsløst at angribe og muligst ‹nedt›rampe al åndig Selvstændighed, alt Udpræget hos Kvinde, krænke på det dybeste, men intet Ansvar at have, en Skjebne som man måske blot løskjøber sig fra, ved at slutte sig til det faste Korps af hans Dyrkerinder. Det er det jeg ikke har gjort, og jeg har ikke en 7Gang, men Gang for Gang måttet betale det. Jeg skal bære det, tåle det, som man tåle det i et Samfund som vort Norske,Norske] rettet fra norske ved overskriving hvor der bogstavelig ikke existerer noget som kaldes Fornærmelser mod Kvinde, men jeg kan blot ikke tåle at møde ham ude, og medens der fra begge Sider skal lades som ingen Verdsens Ting. Denne Usandhed afskyr jeg.

Og nu endnu engang lev vel! og tak for Brevet og Bogen. At høre fra Dem endnu engang, om hvorledes De og Deres HustruThomasine Lie (1833–1907) lever og har indrettet 8Dem i Paris vilde naturligvis glæde mig uendelig. Addresser det helst til Konsul Lorch,Hans Christian Lorck (1827–95) Fredricksgade 2, så vil det treffe mig om jeg efter dette noget døsigedøsige] rettet fra døsigt ved overskriving Sommerophold her i Kjøbenhavn har fået Magt til at komme ud til et Søbad, hvor det nu bliver.

En forfærdelig Hede har vi i denne Måned havt her. Men jeg har havt et smukt Logis mod Nord, med Udsigt til den botaniske Have med sine Kanaler, og smukke Anlæg. Lev vel.

Deres sandt hengivne

Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev til Jonas Lie

De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.

Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.

NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.