Cité Retiro 3 2den Juni 1884.
Kjere Jonas Lie!
Jeg hører ikke til de heldige, når jeg en yderst sjelden Gang vover Spillet her i Paris at treffe Nogen hjemme, og jeg nægter ikke, at den Oplysning der stadig møder mig, med al en Mme la CongiérgesCongiérges] concierge: portner (Meyers Fremmedordbog) impassiblesteimpassibleste] impassibel: ufølsom (Meyers Fremmedordbog) Mine: [«]Sorties, il n’y a que dix minutes»,«Sorties, il n’y a que dix minutes»] De gikk ut for bare ti minutter siden har været mig slemmere at døie, når det tilfældigvis var Avenue Carnot No 4 jeg modtog den.
Og dog er det Dem og Deres ThomasineThomasine Lie (1833–1907) jeg i den Stemning jeg er alene kunde ønske 2at treffe, at tale med. Jeg søger jo ellers ingen. Opholdet i Pensionen er i den sidste Tid bleven mig rent utåleligt. I en Tid da jeg til Overflod må bære at det åndelige Kvælningssystem der nu engang er sat i Værk når jeg vil tale sige et Ord med, er det som om man virkelig skulde kvæles mellem alle disse interesseløse, intetsigende Mennesker, og da trænger jeg mere til Dem i Aven. C. 4 end nogensinde, men de jeg søger i Aven. C. 4 er aldrig at treffe.
Så kommer en sådan Dag hvor man synes ikke at kunne holde det ud mere, man må have Luft.
Jeg vilde ‹enga›ret engageret Dem til en liden Tur ud, hvorhen, var mig næsten ligegyldig når det blot ikke var Pension-Paris, men så 3hørte jeg til min Bedrøvelse at Deres AstaAsta Lie, gift Isaachsen (1861–1921) var syg, så det må nu opgives. Forhåbentlig er hun dog vel nu i Bedring, et lidet Ord vil De vist meddele mig derom?
For sidste Gang var jeg over i Salonen i Går, og Indtrykket var det samme. Jeg synes – jeg tør vel ikke bruge det Ord, at den er flau, men et storartet Indtryk, kan man vel påstå at den ikke gjør. WerenskjoldsErik Werenskiold (1855–1938) Billede, Une Confession,Une Confession] Erik Werenskiolds maleri En Tilståelse (1879–81, ny utg. 1884) kan jeg ikke sige nok om. Han er mer end Maler, han er Digter, Psykolog. Jeg kan ikke beskrive hvor dette Billede har grebet mig. Dette uforlignelige Udtryk af stille betvungen Sorg, betvungen ved Medlidenhed, den blege Pige som Rødmen strømmer 4op i Panden – man kunde studere en Nation i det Publikum der i Går trængte sig foran dette lille Livsdrama, og det gjorde jeg da efter bedste Evne, og blev stående jeg ved ikke hvorlænge. De GamleGamle] rettet fra gamle ved overskriving så på det med alvorlige Miner, de unge Piger lo, men stjålent, hvidskende de unge Mænd, frækt, som de ville sige: Det rager os ikke mere.
Jeg må afsted i denne Uge, da jeg har leiet Værelser i min gamle gode Pension. Skal vi ikke sees forinden?
Camilla Collett.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.
Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.
NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no),
978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.