Christiania den 8de Marts 85.
Kjere Jonas Lie!
Jeg har kun Tid i Dag, da jeg står på et snarligt Opbrud herfra, kortelig at takke Dem for Deres Brev, der glædede mig ubeskrivelig.
Det kom – ja hvor skal jeg finde en ikke alt udtærsket Metafor til at skildre det Indtryk det gjorde? – som det første Solglimt i Nærødalen, når man i 3 Måneder ikke har seet den – sålænge har jeg dennegang opholdt mig her siden jeg, drevet af min altid vågnende Nordfarertrang drev herop under Jul. Aldrig har jeg fundet Tilværelsen her så stivnende kold, i hvad Forstand man nu tager det, som dennegang. Det ligger som i Luften.
2Man føler gjennem Alt hvorledes denne politiske Strid har hærjet Gemytterne, og gjort dem uimodtagelige for Alt andet der ikke står i Berørelse dermed. Fra disse Synspunkter bedømmes Alt. Efterdønningen af Krisen er værre en‹d› hvad der gik foran den. Da var der dog Flugt og Varme i Striden, den kolde, tirrende Tone der nu hersker – og jeg skal slet ikke undtage mit kjere «Høire» – tvertimod! er ti Gange mere fordæ[r]velig.
For at komme fra det store tilbage til det små, så har den Anerkjendelse man her har ydet de tvende Småopsatser i Nyt T.de tvende Småopsatser i Nyt T.] Colletts artikler «Spildte Bestræbelser» (Nyt Tidsskrift 1885, s. 38–40) og «’En Malstrøm’, af Jonas Lie» (Nyt Tidsskrift 1885, s. 78–79) bestået i en kortfattet noget affærdigende Tilrettevisning af min Opfatning af hine WelhavensJohan Sebastian Welhaven (1807–73) Ord, eller rettere Tonen i dem, det er det Hele. Heller ikke er der over noget af disse mine Bidrag i Tidsskriftet, hvortil jeg for et Par År siden fik en så indtrængende Opfordring, nogensinde udtalt et Velvilliens og Opmuntringens Ord, så nu er jeg ved Hr Irgens HansensJohan Irgens Hansen (1854–95) sidste Affærdigelse, færdig med det.
Døm da om det Indtryk Deres Brev gjorde Lie. Endelig på et Råb fra Hjertet, et Svar der gik til Hjertet.
Det var underlig nok, jeg havde netop nedskrevet disse Ord om Deres Digtning i et Brev til Dem, da jeg det, 3ved at læse det gjennem, faldt mig ind: hvad om jeg heller lod dette trykke? Det vil treffe Hundrede som har tænkt og følt det samme, og måske endnu flere Hundrede som slet intet har tænkt, men måske kunde have godt af at hjelpes dertil, og som tænkt så gjort, jeg fik det netop i sidste Øieblik puttet ind i Tidsskriftet; om det endnu kan komme ind i min egen Bog,min egen Bog] Mod Strømmen. Ny Række (Kbh. 1885). Artikkelen om En Malstrøm ble opptrykt i boken helt til sist, i avsnittet «Efter Læsningen» der nu på det Nærmeste er færdigtrykt og ‹nu› kræver min Nærværelse dernede, under Rubrikken «Efter Læsningen», er mere uvist, jeg vilde det gjerne.
Jeg hører også med Beklagelse at De hos Dem har havt Sygelighed at kjæmpe med. Men lykønsk Dem dog både De og Deres ThomasineThomasine Lie (1833–1907) at De ikke har tilbragt Vinteren her[.] En forfærdeligere har jeg aldrig oplevet. Nogen Tribut må man vistnok betale til den barske Vintergud, hvor man en[d]Skade med teksttap færdes selv i sydligere Strøg, men Overgangen til den velsigned[e]Skade med teksttap Vår er dog så nær så let beregnelig, og særlig i Paris af en rent feartet Virkning.
Et må jeg endnu sige Dem. En Søster af Digteren Bergsøe,Vilhelm Bergsøe (1835–1911) en sjelden intelligent, fortræffelig Pige, Frøken Clara B.Clara Bergsøe (1837–1907) 4der har været mig til megen Hygge og Trøst under mine Kjøbenhavnerophold, har solgt sin Gård på Nørregade, og vil for det første tage Bopæl tilligemed sin Broder Maleren,Johan Friederich (Frederik) Bergsøe (1841–97) i Udlandet. Hun besøger først Paris, og da hun interesserer sig for Jonas Lie, har hun bedet mig forberede ham og hans Hustru på et Besøg. Jeg tror det kunde interessere Dem begge at gjøre hendes Bekjendtskab. Broderen Stakkel, for hvem hun lever, er døvstum, og går ikke ud i Besøg.
Dermed et hjerteligt Levvel til Dem Hustru og Datter,Asta Lie, gift Isaachsen (1861–1921) også den mindsteElisabeth Lie, gift L’Orsa (1876–1958) hvis hun mindes mig.
Camilla Collett.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
De tidligste bevarte brev mellom Camilla Collett og Jonas Lie er fra 1863, og de siste er gratulasjonsbrev de sendte hverandre i 1893 da Jonas Lie fylte 60 og Camilla Collett 80 år. Det vil si at brevvekslingen strekker seg over 30 år, men nesten alle brevene er fra to perioder: 1863–64 og 1883–86.
Her publiseres brevene fra Collett til Lie, til sammen 17 brev. Fem av dem har ikke tidligere vært publisert.
NB kilder 2:3
ISBN: 978-82-8319-117-2 (digital, bokselskap.no),
978-82-8319-118-9 (epub), 978-82-8319-119-6 (mobi)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.