Little Iowa Præstegaard,
2den Februar 18641864] rettet fra: 1863. Feildatert, brevet må være fra februar 1864 siden Elisabeth skriver om at Paul får tenner. Paul ble født 16. februar 1863 (Johnson 1941 I, 77).

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Mange Tak for dit kjære Brev, det er vel nu en Ugestid siden jeg modtok det, det havde været længre end sædvanlig underveis dennegang. Gudske Lov! at dog du og alle undtagen MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) var frisk, stakkels kjære Marie, maatte hun nu være bedre fremdeles, og maatte det ikke tage formeget paa dig og eder alle at see hende saa smertefuld! Gud ske Tak som hjælper hende at være taalmodig under Lidelsen! Jeg har tænkt saa meget paa og ængsted mig for hvordan det vilde gaa dig og alle hjemme, saa jævnlig at have en Syg i Huset og see saa megen Smerte; efter hvad Moder skriver gaar det bedre end jeg turde haabe, Gud give fremdeles Styrke og Taalmodighed! –

Her leve vi godt og har været friske siden jeg sidst skrev, lidt Forkjølelse har vi havt og lille PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn var temmelig klein et Par Dage og er fremdeles ikke rigtig til Pas og dygtig sær ofte, men det kommer vel af at han holder paa at faa de første 4 dobbelte Tænder i denne Tid. Ellers er han den samme lille Person, temmelig stor for sin Alder, men ikke langt fremme synes jeg, da han hverken kan gaa eller staa eller reise sig, dette sidste prøver han meget paa nu for Tiden, jeg undres paa om hvordan det vil gaa med ham og Johan,Johan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn naar Paul bliver ældre, de kommer vist til at blive som to Hanekyllinger og Paul til at gaa af med Seier somoftest, tænker jeg. Johan er saa meget mere spag af sig nu for Tiden, jeg har ofte undret mig over at Johan og AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn kommer saa godt ud af det, skjønt Johan ikke gjør den anden saa lidet Fortræd, det falder ikke Ahlert ind at tage igjen mod den der er mindre end ham, deri ligger det vel. Johan er saa blid og venlig og alle Fremmedes Yndling. Du maa hilse StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) og takke meget fra Johan for den «Jærnbanen» som han kalder den, den morer ham saa, han kan selv faa den til at gaa, det har været hans Trøst at faa den frem hvergang de andre Børn gaa ud og han maa være inde fordi han er forliden til at holde sig varm ved at springe og boltre i Sneen.

Ahlert har overdraget til mig at takke dig for Høvlen, han tiltroer ikke Smaapigerne at gjøre det godt nok, forresten mente han at han blev vel snart saa stor at han kan lære at skrive og saa gjøre det selv, men LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn forklarede han at til den Tid kunde gjærne Høvlen være udslit, og da var det meget sent at takke for den. Ja, han blev vel lykkelig da han fik den, det traf sig saa Juleaften at alle Børnene havde faaet mange Ting, og Ahlert kun en Griffel i Present af Paul, saa jeg forundrede mig at han ikke blev lidt mismodig, men sad lige fornøiet med sin Griffel i Haanden, men saa kom Høvlen og hans Fryd var stor. Han høvler ogsaa flittig, men har især travlt med at holde den til øiet og stille den ret og saa banke lidt paa den, som han har seet Snedkerne gjøre. Forresten er han nu, som det ikke er saa overvættes koldt, ude saa godt som hele Dagen, basker i Sneen saa vi kun seer Hoved og Arme ovenfor, i disse Sage har han været med Gutten til Skoven og kjørt Ved hjem, og i Skoven er der nu saa deilig: «Aa Mama, du skulde bare see saa vakkert som det er i Skoven, saa stille, saa stille, og saadan mængde Mose paa Træerne». Han skulde lære at læse i Vinter, men kommer vist ikke længer end til Bokstaverne, og det kan vel ogsaa være tidsnok til næste Vinter. Synes du det er godt de begynde tidlig, naar ikke Lysten driver dem dertil?

Det har Glædet mig saa, hvad du skriver om Skolen i Laurvig,Laurvig] Larvik hvor hyggeligt det maa være for dig at see det gaa saaledes frem – Jeg hører ikke noget om at ‹Abums› skal forlade Skolen, maaske det ikke bliver noget af aligevel? Med Skolen i Decorah gaaer det ogsaa godt, der har nu nylig været afholdt Examen, der give til alminderlig Tilfredshed, til Sommeren maa der gjøres Anstalter saa der kan tages ind flere Elever, 60 eller 70 troer jeg der væntes paa, nu er der mellem 40 og 50. De har ogsaa meget lidet Bryderi med at holde den fornødne Tugt i Skolen. SiewersSiewers] Lyder Siewers var den tredje læreren som ble ansatt på Luther College. Han underviste der fra 1863 til 1877 (Nelson 1961, 105). kan ikke noksom rose disse Gutters (som jo næsten alle ere Sønner af Farmere) gode Opførsel og Læselyst og taler meget om hvor meget lettere det er at læse med dem end ved en Skole i Norge, hvilket da ogsaa er rimeligt, eftersom der næppe er en eneste Gut paa Skolen i Decorah som ikke er kommet der fordi han selv havde Lyst til at faa lære noget.

Til Vaaren haaber vi da at Grundstenen til den større Skolebygning skal lægges. Architekt GrieseArchitekt Griese] C.H. Griese, arkitekt for bygningen på Luther College har nylig været her igjen til Møde med Bygningscommissionen, det er en meget elskværdig Mand, saa godmodig og venlig, naar han har en Fridag kommer han altid op til os, her er han bedst kjændt og synes han er som hjemme. Til Vaaren kommer han igjen og har da en Mængde Blomsterbuske og forskjællige saadane Sager med til mig, maa de kun holde sig, nu ligger de nedgravne i Jorden, da han alt havde dem færdige for at tage med i Høst, men saa blev forhindret fra at reise. Alle de Zvibler jeg satte inde, kom pent op, men de voxer ikke synderlig, vil de kun holde sig saa; jeg haaber nu ialfald de i Haven har det godt under det tykke Snedække.

Vi har havt det saa forfærdelig Koldt ved Nytaarstid, en Kulde, som ingen kan huske at have oplevet før. Nytaarsaften og Nytaarsdag var det verst 28 grader minus og en Storm, vi var i Decorah da, det var ikke at tænke paa for VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann at reise til Kirke, saa var det ogsaa gaaet de andre Præster. Da Vilhelm næste Søndag kom til Kirke, blev Folket ganske Glad ved at see ham, de havde tænkt meget paa og frygtet han skulde taget ud Nytaarsdag, da de ved hvorlidet han pleier at lade sig afholde af Veiret. 30 grader minus var det høieste nede hos Larsens,Larsens] Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) og kona Karen men andre Steder var der endnu mere, og der er mange sørgelige Beretninge om Mennesker der ere ihjelfrusne, eller have mistet Lemmer. Denne Kulde har stragt sig vidt, paa Jernbanerne har det været fælt, Køer og Svine der skulde transporteres til Byerne for at sælges, døde i Tusindviis paa Jærnbanen. Emigranten fortalte forleden at af 500 Soldater der vare paa Veien, døde 150 paa en Dag eller 2, men det var ogsaa skammelig Skjødesløshed som var Skyld deri.

De stakkels Soldater har vist lidt meget da Kulden gik langt Syd. Jeg længes meget efter hvad næste Post skal bringe fra Europa, der seer det da sørgeligt ud, og det er vel kun altfor sandsynligt at Krigen er udbrudt i Danmark,Krigen er udbrudt i Danmark] Den dansk-tyske krig starta 15. november 1863. det stakkels lille Danmark, som nu staaer saa alene, Gud bevare Norge. Jeg er bange for Russen. Bliver der nu en alminderlig Krig i Europa, vil vel I i Norge lide meget mere derunder end vi her, ja vi har vel ikke endnu seet Enden, men jeg haaber vi fremdeles vil blive saa langt fjærnede fra Krigsskuepladsen og at Gud snart vil gjøre Ende pa denne Elendighed. Min Kundskab udi Politikken faaer jeg nu mest gjennem Emigranten, der faaer jeg nu de fleste Underretninger fra Europa, jeg er vel fornøiet med at Emigranten har faaet egen Correspondent, og det en flittig en, i Norge. Americanske Blade vil jeg ikke læse saa længe de er saaledes som nu. –

Ja det er saa som du troer, Vilhlem er ikke nu saa meget bryd af Secterne som før. RasmussenRasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). og hans Parti har, som du ved, sluttet sig til vor Synode og Augustanasynoden (Frankianerne) synes ogsaa at nærme sig den. Saa var det ogsaa glædeligt at C. L. ClausenC. L. Clausen] Claus Lauritz Clausen (1820–1892), prest i St. Ansgar, lenger vest i Iowa (Norlie 1914, 95) nu paa sidste Præstemøde er bleven overbevist om sin urigtige Lære om øvrigheden, han lærte nemlig at det i visse Tilfælde var tilladt at gjøre Oprør mod øvrigheden. Jeg har vist før omtalt at han har staaet alene baade i Spørgsmaalet om Slaveriet og Søndagen. Pastor H. PreusPastor H. Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). reiste fra os imorges efter at have været omtrent en Uge til Kirkeraadsmøde og Visitats. Det er en elskværdig Mand, den Familie vilde vi meget ønske at have nærmere.

Ja, du kan tænke vi glæde os til at JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) skal komme og længes efter at høre naar han kommer, jeg kan nesten ikke tænke mig Muligheden at det skal faa skee, at Johan skulde besøge os. – Her er Ahlert atter og spørger om jeg har takket for Høvlen og saa vil han at jeg skal lade Bedstepapa forære ham en Tommestok, han troer nok, han kan faa alt hvad han beder om af Bedstepapa. Nu faaer jeg skrive til en anden. Mange kjærlige Hilsner fra Vilhelm, han har været mere i Decorah til alle disse Møder end hjemme den sidste tid. Alle Børnene sænde Hilsen og Kys til deres kjære Bedstefader, som de aldrig glemmer at bede Gud bevare naar de læser deres Aftenbøn.

Gud give dette Brev maa træffe dig og alle raske, at Marie maatte være taalelig. Gud velsigne dig kjære Fader.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Sig mig om jeg ikke for Portoens skyld gjør mit Brev for tungt i Almindelighed.

Nu har jeg alt sluttet mit Brev til dig uden at ønske dig et glædeligt Nytaar. Gud velsigne dig og lade dig have det godt baade til Legem og Sjæl, min kjære Fader.

(Laurvig den) Little Iowa Præstegaard
2de Februar 1864

Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.

Nu har jeg sat mig op paa Frøken LandmarksFrøken Landmarks] Henriette Landmark bodde hos familien Koren fra 1863 og hjalp Elisabeth med barna. Værelse for at faa god Ro, rigtignok er hele Flokken ude, men det varer ikke længe før vi har JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn inde igjen, og PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn er nok til at forstyrre En om han ogsaa er ganske alene. I Morges forlot PreusPreus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Da Vilhelm og Elisabeth kom til Wisconsin i 1853, var han prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894. os, han er saa hyggelig at have i Besøg, havde det været en anden Tid paa Aaret, havde han havt sin Familie med, men hans Kone fik før Juul en Liden 1½ Maaned før Tiden, saa hun heller ikke var meget stærk, men til Sommeren haaber jeg at faa see min kjære Fru LinkaFru Linka] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. i Besøg, nu var kun Frøken Neuberg (Søster af Fru Larsen)Fru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) men ham for at være en Stund hos LarsensLarsens] Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) og kona Karen, og see at blive lidt friskere end hun det sidste Aar har været, hun kom til os igaar og fulgte med Preus til Painted Creek til Hjorts,Hjorts] presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) og kona Christiane hvor hendes yngre Søster er i Huset.Frøken Neuberg … yngre Søster er i Huset] Henriette Neuberg bodde hos Linka og Herman Preus i Wisconsin. Hennes søster, Karine Neuberg, holdt til hos familien Hjort i Paint Creek, Iowa. Begge kom fra Bergen og var yngre søstre til Karen Larsen i Decorah (se Grindal 2016, 135–144). Jeg var meget motiveret til ogsaa at komme, men jeg tør ikke ud med Paul, han er ikke ganske frisk og det er saa uvist med Føret i denne Tid, VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann vilde da heller ikke reise, han har liden Tid at give bort.

Til Sommeren skulde det være saa morsomt at besøge Hjorts der skal være saa udmærket hyggeligt, da jeg var der ved du de var komne Dagen før, jeg synes ogsaa meget godt om Fru Hjort, hun er saa godslig med al sin Snaksomhed, hun ligner sin Broder (Pastor Ottesen)Pastor Ottesen] Jakob Aall Ottesen (1825–1904), prest i Koshkonong fra 1860 til 1891 (Norlie 1914, 99) ikke saa lidet. Det har været usedvanlig livligt her disse sidste 14 Dage og Besøg snart af den ene snart den anden Præst. Jeg havde ikke væntet at faa Kirkeraadet til os dennegang, men væntede først Koren hjem om 8 Dage sammen med Preus til Visitats, saa Fredag Morgen, Veiret var saa deiligt, reiste jeg ned til Larsens, mest for at faa tale med Frøken Neuberg, da jeg gjærne vilde høre nærmere fra Fru Preus. Jeg havde haabet at Ottesen ogsaa var kommet, men han havde maattet forsømme meget i denne forskrækkelige Kulde og kunde derfor ikke. Jeg kom da ned, fandt at alle Præsterne var hos SchmidtsSchmidts] Friedrich A. Schmidt (1837–1928) og kona Caroline den Dag, og blev modtaget af Fru Larsen med: «Nu kommer du i Dag, ved du ikke at du faar Kirkeraadet og Bygningscommisionen op til dig iaften?»

Nu, det var Nyt, Manden som skulde bragte mig denne Besked kom først efter jeg var reist, men det gjorde nu ikke stort da jeg fik Bud hjem saa de kunde tage det frusne Kjød ind; jeg havde meget hyggelig Dag hos Larsens og blev om Aftenen skysset hjem af en af Skolegutterne. Først næste Morgen fik jeg mine Gjæster, og – en Gaas ribbet og fuld færdig i Foræring fra en af Naboerne, som ingenting viste om at vi væntede Fremmede i besøg, en Gaas saa feed at jeg aldrig har seet Magen, saa havde vi da Oxesteg, Gaasesteg, med æblegrød og Stikkelsbær til – da her lidet Tyttebær, jeg slet ingen Tranebær iaar – samt æblepai. Søndag reiste de til Kirke, nogle til Decorah og nogle med Vilhelm, saa vi havde kun GrieseGriese] C.H. Griese, arkitekt for bygningen på Luther College hjemme, men om Aftenen kom de alle og Larsen ogsaa, det var jo ikke saa Mange, Brandt,Brandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. Preus, Larsen, Raadets 3 Lægmend, og Griese, men dog netop saa mange som vi havde Plads og Sengklæder til, nu Vintertiden.

Thirsdag reiste de igjen ned for at overvære Skoleexamen, saa kom Preus og Koren tilbage Thirsdag Aften og var her til Onsdag, idag – Siden jeg nu husker det kan jeg altid spørge om saa vigtig en Ting, bruges det at fylde Stege hjemme nu? Her blant Americanerne bruges det meget, og ved du hvad de krydrer Brødbolledeigen med? Salvie, tørret og stødt, de bruger underlige Kryderier, forresten prøvede jeg Salvie da jeg havde fyldt Kalkunsteg, det var godt.

Tak for dit Brev kjære Moder og mange gode ønsker for det nye Aar, maatte det ogsaa give os den glæde at see MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) blive raskere, gid jeg ogsaa kunde gjære lidt godt for hende – nei, jeg viste ikke rigtig hvad der feilede hende, men nok at det var indvortes Smerter, der stundom fremkaldte Krampe. Stakkels Marie, hvilken Smerte det maa være; det er da glædeligt at Dr. Hansten er en saa omhyggelig og flink Læge for hende. Gud ske Lov! at StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) snart blev frisk igjen, er Bryllupet nu bestemt? Hils ham kjærligt og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) ligeledes, jeg faar ikke Tid til at skrive til ham dennegang. Har det hjulpet LinasLina] Caroline Mathilde Hysing (1840–1923), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 189) Hørelse noget at faa ørevoxet ud? Gid det var saa vel. Julen gik da hyggelig og godt, men om den fortæller jeg de andre, kun maa jeg atter takke dig og Fader for alle de mange Sager til Børnene, du kan tro de var lykkelige Juleaften og glemte næsten at see paa Pyramiden, som dog var noget ganske nyt, over de fine Smaating de saa paa den, saa meget havde de da ikke faaet, alle de andre Jule tilsammentagne, som de nu fik dennegang.

Jeg glemte at sige Fader fra Vilhelm at han har læst den Bog han sændte ham med meget Interesse og fundet meget godt og lærerigt deri, men ogsaa adskilligt han ikke kunde bifalde. Jeg har begyndt at læse den, men lod Preus faa laane den, da han saa gjærne vilde læse den, derimod har jeg læst Sigurd Slembe, som jeg synes godt om, der er meget smukt i den. Hvad siges der om de Forelæsninger eller Oplæsninger som Bjørnson har holdt i Christiania? Solstraalefortællingerne har jeg ogsaa læst paa nær («En glædelig Juul»). Jeg synes godt om den, «Hvorledes fanger man en Solstraale» er smuk, derimod kan jeg slet ikke lige det Sprog de er oversatte i, den idelige Nævnen af Guds Navn er sikkert noget Oversætteren har tilladt sig paa Egenhaand, det bruges ligesaalidt i Engelsk som i Norsk. LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn fik Solstraalen. H. ‹Amys› Kjøkken, vi synes ikke de andre saa ud til at passe for dem før de blev større, men «Solstraalen i Hjemmet» kan de da gjærne læse.

Heller ikke har vi givet HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn den Bog fra Martine Ohlson, fordi den indeholde saa megen vrang Lære og det var Skade, der er vis ogsaa adskillig godt. Martine undrer sig maaske over ingenting at høre fra Henriette om den. –

Nu fik vi Posten, men intet Nyt af Betydenhed hverken fra Danmark eller det øvrige Europa, jeg frygter du gaar i en idelig Spænning for Danmark, dog Gud kan endnu afvænde Faren og du kan maaske endnu faa gjensee det roligt og lykkelig. Hvordan lever Actonia Døcker? Hvordan syg er Tante Actonia, kun saa Svag? Venlig Hilsen til alle danske Bekjændte. I Emigranten har jeg lært om Høitideligheden da Konge Liget kom til Kjøbenhavn, men af digte har der kun staaet et af Bjørnson, og hans digte er ikke det bedste af hvad han skriver, det er ikke saa sjælden meget vanskelig at finde Mening i dem, synes jeg.

Hvor godt at dine og Faders øine ere gode, Gud bevare dem længe saaledes. Mon ikke svage øine bliver mere almindelig nu end før i Tiden, hva slags Lys bruger I? Ikke mindre en 3 af vore Præster her see kun paa det ene øie, det lægges ellers ikke let mærke til, eller kunde du see at det var tilfælde med Ottesen? Nu faaer jeg ned og see til lille Paul før jeg begynder at skrive til Christiane.Christiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) Mange Hilsner fra Vilhelm og alle Børnene. Maatte dette træffe dig rask og vel. Generer det dig at læse paa dette Papir? Det andet er saa tykt. Lev vel kjære Moder.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Nu har jeg taget Faders Fotografi ud af Rammen og sat i mit Album. Det er meget hyggeligere. Sofie Schiertz er kommen i stedet, det er saa meget større. Stin derimod hænger fremdeles i sin smukke Ramme der tager han sig bedst ud. Er Smaagutternes Portraiter kommet vel frem?

Little Iowa Præstegaard,
5te April 1864

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Jeg vil nu rigtig haabe at du ikke paa nogen Maade har ængstet dig over at det varer lidt længer end sædvanlig inden du hører fra os, jeg haaber ogsaa at du [hører] fra Horten, da JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68). Johan og Marie bodde i Horten. vel ofte skriver til MarieMarie] Elisabeths venninne, Marie Münster (1831–1884), i 1853 gift med Johan Koren (1828–1909), en av Vilhelm Korens brødre (Johnson 1941, I, 68) og han flere Gange har hørt herfra, har faaet høre lidt om os, og maaske deraf ogsaa vide at Børnene har været lidt sygelige nogen Tid; jeg har med Forsæt væntet med at skrive, skjøndt jeg for Tidens Skyld godt kunde skrevet om end ikke saa langt, men VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann har ogsaa været syg og saa længe jeg ingenting bestemt kunde sige om ham, vidste jeg du vilde ikke have nogen Hygge af at faa Brev.

Vilhelm var, jeg husker ikke om først i Marts eller sidst i Februar, [paa] en Reise til Præsten Clausen.Præsten Clausen] Claus Lauritz Clausen (1820–1892), prest i St. Ansgar, lenger vest i Iowa (Norlie 1914, 95) Den Søndag som han reiste til Kirke for derpaa at fortsætte Reisen til Clausen, var det en bidende Storm, fælt Veir. Vilhelm blev dygtig forkjølet og har siden ikke kunnet blive fri den Forkjølelse, Palmesøndag kom han først sent hjem om Aftenen, da han ogsaa havde været i Sognebud og maatte Mandag holde Sengen, tok sig en god Svedekur med al Forsigtighed og brugte de alminderlige Huusraad mod Forkjølelse, som ogsaa syntes at hjælpe. Han maatte holde Sengen til sidst i Ugen, laa saa nogle Dage paa Sofaen og var meget mat. I hele Paasken kunde han ikke holde Gudstjeneste, men Fredag efter læste han med Confirmanderne, prædikede her Søndag og er idag Tirsdag reist til en Begravelse, jeg er meget glad fordi han har Gutten med saa han ikke skal blive saa træt af at kjøre, især da han har en ny, uprøvet Hest. Jeg var saa glad fordi LarsenLarsen] Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915), først prest i Rush River, Wisconsin, fra 1859 til 1861 professor i teologi ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri. 1861 ble han den første rektor for Luther College i Decorah (Norlie 1914, 102). kom ud Dagen efter han blev syg for at forrette en Brudevielse for ham, og da med det samme ordnede saa at han skulde Prædike 2 Gange for ham i Paasken og Professor SchmidtProfessor Schmidt] Friedrich A. Schmidt (1837–1928) var den andre læreren som ble ansatt i fast stilling på Luther College. Schmidt var ansatt på Luther College i over ti år og underviste der i teologi, språk og matematikk (Norlie 1914, 107, se også Bunge 2011, 17). 2 Gange, saa Vilhelm ikke behøvede at tage sig saa nær af at der ingen Gudstjenester kunde blive holdt i Paasken, det var meget snildt af Larsen, der som du ved, ogsaa er Præst i Decorah og desuden kan altfor vel kunde trænge til lidt Ferie i Paasken.

Ja vel har Dr. Holmbo Ret i at Præsterne ere for overlæssede her, men om det ligger i Menighedernes Fordringsfuldhed ved jeg ikke, jeg mener at kun forøget Præstehjælp vil hjælpe herpaa, og om nu Hjælpen var her, vilde de derfor vist ikke arbeide mindre, men Arbeidet vilde lættes ved at den store Omkrets, de nu maa virke i, vilde indskrænkes. Nu længes jeg rigtig efter at Vilhelm skal komme hjem i Aften, saa jeg seer hvordan det gaar ham at reise, i Søndags var han flinkere da han havde prædiket end før, men senere gruelig træt. Jeg synes næsten altid Vilhelm en Tid om Vaaren pleirer føler sig saa mat, og nu er Vaarluften begyndt for Alvor. Han drikker lidt Viin hver Dag (ren Drueviin af vilde Druer lavet til Alterviin) og spiser ofte Kjødsuppe, og med Guds Hjælp kommer ogsaa Kræfterne lidt efter lidt.

Her har været sygeligt i længere Tid, lille PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn har, som du af Moders Brev vil see, skrantet i omtrænt 2 Maaneder, Frøken LandmarkFrøken Landmark] Henriette Landmark bodde hos familien Koren fra 1863 og hjalp Elisabeth med barna. har ogsaa maattet holde Sængen i nogle Dage, HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn har havt Kusma, som ogsaa her har været temmelig almindelig. Det var godt Moder slap saa taalelig fra den, gid nu ingen af eder andre maa have havt den; Henriette var ikke meget syg, saa blev LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn syg nogle Dage, jeg troer næsten hun havde en Snæv af Kusma. Smaagutterne havde ogsaa bægge en Dag stærk Feber, som næste Dag var borte, de var ikke friske nogle Dage, saa gik det over, og alle Børnene med Undtagelse af Paul er nu lige friske igjen og lykkelige over at Sølen begynder at tørres saa de kan røre sig ud[e].

Her har været fælt i nogen Tid og jeg er rigtig glad JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) ikke kom midt i det forfærdelige Føre. Endnu ved vi ikke naar vi faaer ham hid, i sit sidste Brev kunde han endnu ikke bestemme det, da han blev opholdt længere end han havde væntet i New York. Først havde han tænkt at komme til Paaske, men det havde været en uhældig Tid, selv om Vilhelm havde været frisk, vilde han da været saa meget borte og optaget. Nu er jeg bange for at Johans Ankomst skal træffe ind paa samme Tid som her skal afholdes Præstemøde og Skolelærermøde her i Kirken, det varer vel kun 3 Dage, men Johan kan kun være her en 8–10 Dage og vi faa desuden saa mange Fremmede i Huset da, hvilket ingen Hygge kunde være for Johan. Derimod var det morsomt om det kunde blive lidt Vaarligt før han kom.

Nu først begynder Vaaraannen saa smaat, for en 14 Dage siden havde vi den ene Dag 18 Grader, den anden 19 ½ Grader Kulde, dygtig Storm og stygt Veir har vi havt af og til, og mere har vi tilbage, endnu er der en Mængde brunt Løv paa Sortegen, Skoven er ikke blevet det mindste tæt og næppe et Græsstraa er der at see, hjemme er det maaske meget længere fremme. Imorgen kommer Gamle Rasmus og begynder at arbeide i Haven, gid vi maatte faa mere Hygge af den end ifjor, da alt var saa tørt. Her kommer lille Johan,Johan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn saa blid som bare Solskin over at opdage at jeg sidder her paa Smaapigernes Værelse for at kunde skrive i Ro, han blev forunderlig tidlig kjed af at være ude i Eftermiddag, og nede i Dagligstuen er kun Paul og «Tante»«Tante»] trolig Henriette Landmark hvilket han vel fandt for ødsligt, især da han ikke faar Lov at læge med Paul som han vil, han er saa voldsom i sin Kjærlighed mod Paul at denne er ganske bange for ham ofte, men undertiden naar Johan er manerlig, kan de ogsaa lege saa udmærket sammen, nu sidder Johan her og skriver til Bedstepapa siger han, han har havt saa travlt med at spikke «Pegepinder» til dig i Vinter, naar vi saa spørger han hvad Bedstepapa skal gjøre med dem, saa svarer han «han skal pynte Blomsterne sine med dem».

Nu undres jeg hvordan det vil gaa med de Zvibler du sændte mig som staar i Haven, alle de jeg havde inde frøs i den stærke Kulde i Julen medens vi var i Decorah, de stod grønne længe efter vi var kommen derfra, men voxede ikke noget, saa de havde dog faaet ret den gang, mine andre Blomster frøs ganske og vil ikke spire, det var leit for min smukke Gyldenlak. Nei, der er Johan i Døren igjen. For lit siden gik han ned for at lægge sit Brev i «Covvelut» gid jeg kunde sænde ham ind ad Døren til dig med sit smilende Ansigt og lille velværende Person.

Det var morsomt med den Ansættelse StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) har faaet og godt maa det være baade at blive sin egen Herre og faa lidt nyt at arbeide med. Nu undres jeg da om der blive noget af Bryllup i Sommer. Hils Stin kjærligst fra mig og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) ligesaa, og TomTom] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) maa du hilse meget, gid han maa finde sig vel i Hovedstaden, og at det maa lykkes ham snart at blive færdig. Vi har levet saa ganske stille og særlig siden jeg skrev sidst, ingen Steder har jeg været og ingen har jeg seet, med undtagelse af at Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) besøgte os et Par Dage for nogen Tid siden, det har saa ofte været et næsten ufremkommeligt Føre, denne Vaar. Candidat SiewersCandidat Siewers] Lyder Siewers var den tredje læreren som ble ansatt på Luther College. Han underviste der fra 1863 til 1877 (Nelson 1961, 105). tog sig en Ridetour herud sidste Lørdag, han lader til at trives nok saa godt, skjøndt det dog maa være meget morsomt for ham i Decorah, men han har fuldt op at bestille, det er en god Hjælp, og er glad i Naturen, ogsaa en god Hjælp.

At Vaaren ikke er tidligere her kan de der kommer fra Norge ikke forstaa, nei det er, som jeg vist ofte har sagt, ikke den behageligste Aarstid her. Det er, som du ved, Høsten. Kjænder du Billeder af Bibelen af Julius Schnorr von Carolsfeldt?Julius Schnorr von Carolsfeldt] Julius Scnorr von Carolsfeld (1794–1872), tysk maler og professor i München. Hans bibelillustrasjoner kom ut på tysk i 1860. Vi har ny nylig faaet dem alle, Vilhelm havde bestilt dem hos en tydsk Bokhandler i Fort Wayne. Jeg er meget glad over at have faaet dem for Børnenes Skyld, hvem det interesserer meget at see dem og det for det meste gode Tegninger (Træsnit), mange af dem meget smukke; mange er det ogsaa, jeg husker ikke hvor mange over 200. Jeg saa dem averterede i Norsk Kirketidende, som vi forleden fik nogle Exemplarer fra Larsen af.

Nu vil jeg vænte med at slutte dette til Vilhelm kommer hjem, saa du faar høre hvordan det er gaaet ham at reise. Du kan nok vide vi er spændte efter hvad Aviserne har at berette fra Danmark, men endu, har der intet været. Gud give vi nu ikke maatte høre at der er Krig paa alle Kanter i Europa. Her er det stille nu overalt, men siger Emigranten, kun som Stille førend en Storm, men her er det nu altid saa: Om Vaaren kan man intet gjøre fordi det er for sølet, om Sommeren fordi det er for varmt, saa er det atter for sølet om Høsten og om Vinteren for Koldt.

Mange Soldater her fra Menigheden er hjemme nu og nu skal der atter være Udskrivning, saa jeg undrer hvem der skal dyrke Marken, smaa Børn og gamle Folk, maatte alt ifjor til.

Kjærlige Hilsner fra Vilhelm, han kom vel hjem igaar, men meget træt, og det er han ogsaa idag – Gud give han snart maatte faa Kræfter igjen, han føler sig ikke Syg, men Træt. Gud give dette Brev nu maa finde alt vel i mit kjære gamle Hjem. Resten av brevet er skrevet i margen.Du maa nu ikke ængste dig for Vilhelm kjære Fader, med Guds Hjælp gaar det nok over, det var vist godt denne langvarige Forkjølelse engang kom ud. Jeg synes Vilhelm har været meget mere Tilbøielig dertil siden han havde Kighoste. Gud velsigne dig min Kjære Fader,

Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Kjære Fader, Leis har gjort mig uslere end jeg er og jeg maa derfor her nedlægge min velbeføiede Protest, jeg er sant nok noget mat stundom, men naar man lever godt og spiser godt, kan en ikke kaldes Syg. ‹…› er mig paavist af Fruerne.

Vi har ikke faaet det Brev I sændte med Johan, det maa han have glemt.

Laurv Little Iowa Præstegaard,
den 4de Juni 1864

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Nu har vi da havt det saa ofte omtalte og længe væntede Besøg af JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) og vi har levet nogle af de beste Dage og havt en af de største Glæder, vi har havt her i Landet, og saa glad som jeg er over at have seet Johan igjen baade for vores egen Skyld og for din og alle de Kjæres Skyld hjemme, som gjærne vil høre fra os, saa vil du dog ikke undre dig, kjære Fader, over at jeg endnu, det er jo kun 2 Dager siden Johan reiste, ikke kan tænke paa andet end hvor ondt det var at han igjen reiste fra os – med Tiden vil det blive bedre og jeg kunde glæde mig mere. Naar skal vi nu sees igjen?

Om ikke saa ret længe haabede Johan saa vist, ja Gud give det, om saa er hans Villie at vi maatte komme tilbage til vort kjære Norge, forutsat at VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann vilde finde sig vel som Præst der, noget jeg er meget uvis om, men meget kan før vi tænke det stille sig annerledes baade her og hjemme, og vi vilde ikke sørge før Tiden, men bede Gud hjælpe os være tilfredse med saaledes som han ordner alt for os og hidtil har Gud ladet os have det saa godt, at det vist ingen Møie koster at være tilfræds. Johan forsømte aldrig, naar han havde anledning til at tale med Folk af Menigheden, at fastholde dem at Vilhelm maatte hjem saa snart det lod sig gjøre, og jeg lovede at begynde at spare sammen Pænge, men jeg tænkte ikke paa at det ikke lader sig gjøre at lægge Pænge tilside i denne Tid, Sølv og Guld seer vi næsten slet ikke – ja, Johan vil helst kunde fortælle dig hvordan Pængevæsenet her til Lands er. –

Jeg glæder mig til at Johan strax han kommer hjem, skal kunde gjøre en Tour til LaurvigLaurvig] Larvik som han mente, saa vil du kunde faa den beste Besked om os som du endnu har faaet kjære Fader, ja jeg glæder mig saa til at Johan skal komme hjem og fortælle dig om os og ikke mindre glæded det mig at høre Johan fortælle om hvor uforandret du var, Gud bevare dig længe saa frisk for os min kjære Fader! og at høre om alle mine andre Kjære og om hvor uforandret alt seer ud hjemme, det synes jeg er saa godt. Om StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) kunde han mindst fortælle mig, han havde saa lidet seet ham. Hvor morsomt det skulde været at kunne sænde dig en Fotografi af vores Huus, saa god, som den vi fik af Johans; ja, det har vi ofte talt om, men først maa vi faa malt det som sidst blev repareret, og det skulde være gjort før Johan kom, saa der kunde seet penere ud, men den Maler som vi omsidder fik opdrevet, har altid saa meget at gjøre før han kan komme, saa faaer vi nok ogsaa passe en Høst eller tidlig Vaar, ellers ville du ikke faa see stort for Træer.

Jeg haaber du kan bruge de Tøfler HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn har syet til dig, trods de brede americanske Næser,Næser] avrunding av en sko eller, som her, en tøffel jeg kunde nu gjærne bedet hamham] skomakeren som har klipt til lær for tøflene om ikke at gjøre dem af denne stygge moderne americanske Facon, men var ikke saa meget om mig, saa troer jeg Skomageren har maattet stille dem ud i Solen, saa falmede saa de ud da jeg fik dem igjen, aa ja det kan nu være det samme. Du tager lige gjærne imod din lille Datterdatters Arbeide det ved jeg. Det vil glæde dig kjære Fader at høre at Johan synes jeg hører bedre nu og det skjøndt jeg var Forkjølet medens han var her, da hører jeg altid mindre.hører jeg altid mindre] Elisabeth hadde noen problemer med hørselen, se Nelson 1955, 11.

Det var saa morsomt at see En spise med rigtig god europeisk eller kanske jeg burde sige norsk Apetit, det var stor Forskjæl paa Johan og os i det Stykke, her tillands spiser Folk saa lidet. Skade at Johan kom efter de bedste Asparges var forbi, det han fik var kun sparsomt; de holdt saa tidlig op iaar fordi her er saa grulig tørt, naar jeg undtager lidt en Søndag Eftermiddag, har vi ikke, paa jeg ved ikke hvor mange Uger, havt Regn, saa min Have tog sig ynkelig ud da Johan var her, og det som gjør den styggest er at Græss, som vi nu iaar igjen havde saaet imellem Blomsterne, kommer ikke op for Tørke.

Først havde vi en meget seen Vaar og kold Vaar, tænk 17de Mai var Skoven endnu ikke fuldt udsprungen, først 2 Uger efter Pindse stod den og alle Frugttrær i sin bedste Pragt, vore æbletræer blomstrede smukt iaar – Vaaren kommer nu ikke i Regelen saa meget tidligere her end hjemme, men saa seent som iaar, kan man næppe mindes her; Høsten er saa meget længere. Det seer rigtignok bedrøveligt ud med min Have. Løgen er det eneste som staar frodigt. ærtene har Kaninerne været slemme med, af alle slags Rødder kommer næsten ingenting op, og næsten ikke det mindste Blomsterfrø kommer op, det er godt jeg har sparet lidt af hvad du sændte, men det er leit ingen Blomster at faa i Sommer, og om det nu kom Regn ville det vel være for sent at saa paa ny, idag seer det næsten ud som vi skulde faa lidt. Agrene, og især Engen, lider ogsaa. Alle Slyngeplanter, ogsaa i Skovene, staar saa daarlig iaar; de jeg tar op efter Huusvæggen er saa tynde, men Viinranken har blomstret frodigt og frydet os med sin Duft.

Johan var saa inde i alle Havesager, han kunde fortælle mig hvordan jeg skulde stelle mine Jordbær og Asparges, som jeg begge steller galt, med de sidste har jeg dog rettet mig efter Schübler. Vi burde i Grunden holde os et americansk Haveskrift, der passer til Forholdene her: det er et meget vanskeligt Klimat for Havedyrkning dette, og jeg har ingen at spørge til Raads. –

Idag har vi den 6te Juni og imorges reiste Vilhelm til Synoden. Gud ske Tak fordi han syntes saa frisk og kvik idag, Luften har saa megen Indflydelse paa ham. I Fredags var han saa træt og klein efter at have lest med Confirmander. Lørdag talte han med 120 Altersfolk og havde følgelig en meget lang Gudstjæneste igaar med Barnedaaber, Jordfæstelse og mere, aligevel var han meget flinkere da, fordi det var en kjøligere bedre Luft, end han ofte er under langt mindre anstrængende Forretninger. Jeg vilde ønske vi ikke faa det for varmt medens Snoden varer. Han havde vist en fæl Reise idag i dette grulige Støv, Jernbanen er kommet et Stykke paa denne Side Missisippi, men den er nok høist maadelig efter hvad Johan sagde.

Naar Vilhelm, som jeg haaber, om 14 Dage kommer igjen, kommer han vel i Følge med Professorene Walter og Crämer samt Pastor Dr. Sihler af Missouri Synoden. De aktede at være tilstede ved Synoden, og derfra at komme hertil, saa de vel ogsaa gjæster os. Det skal blive morsomt at see dem. Dr. Sihler skal være en saa elskværdig Mand. Sig til MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) at det er Skade hun ikke er her for at hjælpe mig med at tale tydsk naar de kommer. Hvilken Velsignelse det er at Maries Humeur er saa godt naar hun er nogenlunde frisk. Hvordan trives Stin i Soggendalen? Hils ham saa meget fra mig og os alle. Det var morsomt at Johan syntes Henriette læste godt engelsk, jeg har ment at en Pige, som du maaske husker vi en kort Tid havde for at lære dem engelsk, gav hendes Udtale et stygt Slæng, men det fandt Johan ikke, og derfor tager jeg saa meget heller imod hende til Høsten igjen, hvis hun kan komme og friske paa deres Udtale; her tales oftest et saa stygt engelsk, at man nok kan behøve at være forsigtig.

Du spørger efter mine øine, tak de har længe været gode og Mærket efter den Indretning Holmbo tog, bortvoxer mer og mere bort. 2 Ting maa jeg vogte dem for, nemlig Træk og ikke at sy og skrive ved Lys,ved Lys] ved kunstig lys, etter mørkets frembrudd læse kan jeg godt ved Lys. Hvor glædeligt at SigvartSigvart] Sigvart Irgens Reich Koren (1821–1885), sekretær i Hypothekbanken fram til 1866 (Johnson 1941, I, 191–192) igjen arbeider ved Banken. Gud give det maa vare ved.

Mange Tak kjære Fader, for dit sidste Brev. Hvad Nyt mon Aviserne nu skal bringe os fra det stakkels Danmark, det er temmelig længe siden vi fik Posten, saa jeg længes meget derefter. Det er forfærdelige Efterretninger der bringes om de Tydskes Adfærd i Danmark, og de er maaske mere at tro end de Correspondentartikler vi faa fra Krigen her i Landet, hvilket forfærdeligt Blodbad her nu igjen har været og hvor lidet et Menneskeliv synes at agtes her i Landet. Gud gjøre af sin Naade snart en Ende paa al denne Jammer!

At Emigrationen fra Norge ogsaa iaar bliver saa stor! Mon du skal ud og reise hid i Sommer, kjære Fader. Gud give du maa være frisk og faa en hyggelig Sommer med mange Blomster og Hygge af Haven. Fra Vilhelm har jeg kjærlige Hilsner til dig og fra de Smaa ligesaa. Gud velsigne dig,

din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

De Blomsterløg du sændte, som jeg satte i Haven, kom sig og en gul Tulipan blomstrede. Den eneste jeg har seet her i Landet. De jeg havde inde frøs.

Den 6de Juni, 1864

Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.

Dette Brev kommer vel ikke før efter den 7de Juli, men da JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) var her kan du tænke jeg ikke kunde skrive, og da vi væntede ham saa snart, havde jeg heller ikke Lyst dertil, før jeg kunde fortælle Eder at han nu havde været hos os. Modtag da aligevel mine kjærlige ønsker til din Fødselsdag, kjære Moder og blandt det jeg helst kan ønske dig for dette Aar, tænker jeg er at der snart maa blive Fred og Ro at faa for det stakkels Danmark! Jeg ved vel at dette for dig som for saa mange har været en tung Tid, maatte det være Guds Villie at den snart skal være forbi! Jeg vænter saa paa den Post, jeg faar i Eftermiddag, en eller anden ny Vænding maa Sagerne vist nu have taget, og paa denne Tid er vel den norsk-svenske Hjælp ogsaa færdig om behøves. Gud trøste alle Sørgende rundt omkring, tænk hvilken forfærdelig Mængde sørgende Familier der er her i Landet.

Tak for Adolfs Brev, som det skal interessere mig at læse, endnu har jeg kun saa flygtig seet paa det, jeg læste ikke et Ord medens Johan var her kan du vide, og siden har jeg skrevet hver en Stund jeg har havt. Mange, mange Tak for Strømperne, jeg gad vide hvor mange Par du har strikket for mine Smaa, ligefra de første lyserøde til Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn kjære Moder? Tak ogsaa for Garnet som fulgte med, det kommer vel til Nytte; jeg ved ellers ikke hvordan det er med Børnene her om det er fordi de altid bruge Støvler, eller af Støvlernes Facon, nok er det at naar Foden er færdig til at forsaales saa er ogsaa Læggen saa udslit, at jeg sjælden kan bruge mere end det aller øverste.

Det var morsomt at faa den Haarlok af MariesMaries] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) Haar, nei saa mørkt Haar troer jeg ikke hun havde havt. Med Johan har jeg sændt nogle Smaating af Børnenes Arbeide som jeg tænkte det kunde more dig og de andre at see. De er svært uøvde i Haandarbeide, bægge to, saa Variationen er ikke stor, desuden er her intet brugeligt at faa. Garnet, og hvad vi har brugt til dette, er dog foreskrevet fra Madison, hvor jeg havde væntet mig det lidt bedre. I faaer see paa den gode Villie, Smaapigerne har strævet saa flittigt og med megen Fornøielse med disse Smaating. Kan du passe Kraven, skal det more mig. Henriette har ikke brodert det mindste endnu, da hun er lidet øvet i al Slags Søm. Serviet-ringerne er jeg bange er vel smaa, men der bruges vel ikke nu mere slige Uhyre Servietter som før. Fader troer vist han faar en Natlue, naar han seer den røde Tingst. LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn strikkede den til VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann til Juul da hun var snart 6 Aar, jeg haaber Fader har mere brug for noget at gjemme Sølvpenge i end vi nu for Tiden, og saa skulde I ogsaa see lidt af hendes Strikning. Henriette havde strikket en «Ovnsklud» for ogsaa at vise sin Færdighed i den Slags Arbeide, men ved en Forglemmelse af mig, manglede jeg en Ting til at sænde Schirtzes, og tog derfor den – du maa undskylde. Den lille Pose, sænder jeg for at dere kan see nogle af Børnenes Vinterfornøielser.

Hasselnødderne voxer i Mængdeviis faa Skridt fra vores Huus, de andre, Hichorinødderne, har vi ikke saa ganske nær, paa mange Steder er der en Mængde af dem. De ligner Valnødder og er meget gode, men naar de kom frem er de vel ganske fortørrede, de maa knækkes paa tværs skal man faa noget godt af dem. De smaa Mais kaldes Popcorn og at «poppe Korn» er en stor Fornøielse om Vinteren. Det bestaar i at man gjør en dyb Stegepande hed, heri haves de afskjællede Korn og Laag over; Panden maa jævnlig rystes over Ilden og om en liden Stund hører du de begynde at «sprætte», og hvert Korn danne, naar de aabne sig, en smuk liden hvid Blomst. Disse spises varme med koldt Smør til eller uden noget eller med Melk, og liges godt her i Huset. De see saa nydelige ud; jeg havde Lyst at poppet lidt og sændt, men de andre mente de kunde ikke holde sig, og nu maa en af Eder gjøre det for at see hvor pene de bliver.

Johan har vist sændt mange nyttige Sager hjem til Marie, jeg hverken kjænder eller har seet noget deraf, naar undtages æggevisper, som jeg havde og som var god naar jeg kunde faa den til at staa fast, hvilket var en vanskelig sag, hvorfor Gutten en Dag skulde hjælpe mig og smældte den i stykker. En Indretning til at vride Klæder med havde jeg ogsaa og brugte i 2 Aar, men saa duede den ikke længer, vi var meget glad i den i Begyndelsen og jeg skulde ønske at kunde faa en igjen af de nyere Indretninger dertil, som skal være saa meget bedre. Det kunde vel behøves her saavel som en Vadskemaskine. Vadsken bliver snart for stor for en Pige at række om Dagen nu, men af disse sidste er det vanskeligt at faa nogen der svarer til Hensigten, jeg hører mange som har, men ingen som er rigtig fornøiede dermed, det skulde være godt at komme til en større By og see og kunde anskaffe sig forskjælligt saadant og morsomt skulde det være at sænde noget saadant hjem, skjøndt der maaske var mindre anvændeligt naar jeg undtager en Klædevrider som jeg synes maatte være god at have.

Du ønsker dig nogle af mine gode Madvarer, hvor med du vel mener Smør og æg, du skal gjærne faa det alt for en Ret færsk Fisk engang imellem, ja slig ere vi aldrig rigtig fornøiede. Jeg har ellers 2 Gange i Vaar spist færsk Fisk, det vil sige sprengt, som færsk [var] den ikke god. Her var vist meget saadan Fisk at faa naar Folk kun vilde fiske, men dertil har de ikke Tid, heller ikke til at skyde eller fange Vilt, hvoraf her er saa meget. Med Tiden kan man vel blive nødt dertil, hvis det da endnu findes.

Nu reiste Vilhelm igjen bort fra Roser og Jordbær, det er en kjædelig Tid Synoden holdes paa. Af Jordbær har vi vist ellers faa iaar fordi det er saa tørt. Smaapigerne kom nu netop ind med en Skaalfuld fra Haven. Jeg har vist ikke skrevet hjem siden lille JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn i April var saa syg. Du ved her var almindelig Sygelighed og at flere af os havde Cusma, saa blev Johan haaven og fik stærk Feber og havde stærk Opkastelse i 2 Dage, Natten til den 3die Dag, før vi var faldt i Søvn, blev han urolig og laa og smaaklynkede, da han plutselig fik Krampe eller Fang skulde det vel nærmset hede, det varede nogle Minutter, men i over en Time laa han og rallede og kjændte os ikke. En Gang senere paa Natten farer han op med Skrig, men koldt Vand og Hofmandsdraaber gjorde han igjen rolig. Vi blev meget bange, især da dette var saa fremmet for os.

Den følgende Dag kom da Billington, han frygtede for Skarlagensfeber, men derfor sparede Gud naadig den lille Gutten vores, og alt 2 Dage efter var han oppe, men kunde ikke staa paa Benene, var dog snart lige flink igjen. Den Krampe kom maaske af den stærke Opkastelse. At Johan skulde have Orm, kan jeg ikke tro, dertil seer han saa langt fra ud! Mon du ikke i et Brev skulde kunde skaffe mig noget Vaccine, hvis den ikke taber sig ved at sændes paa denne maade, det ligger mig paa, at Johan og PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn ikke ere vaccinerede, jeg tog en Skorpe af Ahlert,Ahlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn men man siger mig at den maatte været annerledes opbevaret om den nu skulde due, og at faa Vaccine her i Landet, er en betænkelig Sag. Architekt GriesesArchitekt Grieses] C.H. Griese, arkitekt for bygningen på Luther College 2 Børn fik slemme Kirtelsygdomme ved Vaccination.

Stakkels Benedicte som nu igjen maa ligge, det var en sørgelig Skildring jeg fik af deres Stilling, det gjør mig saa ondt ogsaa for Fru CappelensFru Cappelens] Anne Helene øwre Aagaard, gift 1831 med Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864) Skyld. Hils dem og alle andre gode Venner meget fra os. Det er glædeligt Treschow dog kommer sig. Hils dem venligst. Lille Paul gjør sit bedste for at lære at gaa om Dagen, bliver han frisk, vil Vilhelm finde stor Forandring.

Idag har jeg faaet ny Pige og om nogle Dage skal jeg som sædvanlig have ny Confirmandpige. Ambjørg blev her da kun lidt over 1 Aar. Hun vil som rimlig kan være, faa sig en lettere Tjeneste, hun har mange fortræffelige Egenskaber, men er saa grulig langsom, at hun aldrig faar den mindste Tid til sin egen Disposition. Gid den jeg nu har maa blive lidt raskere. Søndag før Pindse var jeg hos HjortsHjort] presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) og kona Christiane og bar deres yngste Søn til Daaben. Vilhelm havde ikke Tid, men Professor LarsenProfessor Larsen] Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915), først prest i Rush River, Wisconsin, fra 1859 til 1861 professor i teologi ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri. 1861 ble han den første rektor for Luther College i Decorah (Norlie 1914, 102). skulde møde os paa østprairien og Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) med sine Smaapiger reise herfra med os. Lørdag øsregnede det og vi have opgivet Touren, til stor Sorg for Henriette og Lina, der skulde være med. Ud paa Eftermiddagen blev det bedre og vi reiste, overnattede hos den pynteligste norske Farmer jeg kjænder, og reiste derfra Kl. 4 om Morgenen og kom til Hjorts netop tidsnok til at faa lidt Mad og Klæde paa før Kirketid, vi var der 2 meget Hyggelige Dage.

Den 17de Mai havde vor Skole i Decorah en Fest. Alle Gutterne, Lærerne og deres Familie og hele Huuspersonalet samt de af Decorah Menighed, der havde Lyst, samledes 3 Miil fra Decorah paa en pen Plads hos en Farmer, hvor der da blev holdt Taler, sunget og Ungdommen legede og morede sig paa bedste Maade. Der var dækket ude til 100 Mennesker; Beværtningen bestod af kold røget Skinke, Spegekjød, æggerøre, Kaffe og en Mængde Kager, kommet fra alle Kanter. Det hele gikk meget pent og til Almindelig Tilfredshed. Vi reiste herfra i den store Vogn med alle Børnene, bægge Pigerne og Gutten til Hest. Jeg vilde ønske den 17de Mai hjemme maa have været ligesaa smukt Veir.

Efter Synoden skal Vilhelm holde Visitats hos Jensens,Jensens] presten Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875). Han utvandra i 1859 og ble prest i Rushford, Minnesota, ikke langt fra Decorah (Norlie 1914, 104). om alt da er vel, tænker jeg med alle Børnene og «Tante»«Tante»] trolig Henriette Landmark at følge med. Det var morsomt Johan fik see det Sted hvor den nye Skolebygning skal ligge, der er saa vakkert. Foruden den Dag i Decorah, var vi kun Søndag paa østprairien, de 4 største Børn var med, Tante var hjemme hos Paul, da ingen af dem var rigtig raske. Paa Veien brækkede vi Vognstangen, men det gik godt og vi kom vel frem og tilbage med.

Midt i Juli haaber Johan at være hjemme. Jeg glæder mig saa til at I skal faa tale med ham. I Sommerens Løb haaber jeg der kommer, under Faders Addresse, hvad jeg har tænkt at sænde Stin,Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) det var ikke saa godt for Johan at udrette, saa jeg be’er heller vor utrættelige Ven Westergaard gjøre det og sænde med Skibsleilighed. Maaske det falder lettere at addressere til Stiftsprovst Lassen om Skibet naar til en af Byerne ved Vestkanten. Jeg overlader til dig at give Børnenes Smaating til Stin og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) strax, eller vænte til Brylluppet. Nu fik jeg Aviserne der berette om Fredriks Rømning og Vaabenstilstanden og tillige en besynderlig Beretning om at Norge og Sverige ikke vil hjælpe, som vel ikke har noget at betyde. –

Gid du nu maa have havt godt af Langesundstouren, være frisk og rask. Alle Børnene Hilse, Frøken LandmarkFrøken Landmark] Henriette Landmark bodde hos familien Koren fra 1863 og hjalp Elisabeth med barna. ligesaa. Her er saa lummert, Markerne begynde at gulne, gid vi fik Regn! Lev vel, kjære Moder!

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Nu vænte vi snart en Søn af Præsten Fasting i Førde, der er Landmand, hertil; han vil søge sin Lykke her i Landet som alle skal, der [er] lidt dumme og ingen Vei kommer hjemme, som nok er tilfælde her. Fastings er nære Bekjændte af Frøken Landmark, hendes yngste Søster er der. Fortæl ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) at Ahlerts Flagg kom til ære 17. Mai. Skolegutterne havde laant det, det vaiede nok saa stærkt hele Dagen.

Little Iowa Præstegaard,
26de September 1864

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Jeg blev da meget glad, som jeg nesten altid har kunnet blive, Gud har saa naadig endnu sparet os for Sorger, da jeg for en 10–12 Dage siden modtog dit kjære Brev fra 15 August. Det var meget morsomt at du havde været det lille Besøg paa Horten og seet hvor hyggelig JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) og MarieMarie] Elisabeths venninne, Marie Münster (1831–1884), i 1853 gift med Johan Koren (1828–1909), en av Vilhelm Korens brødre (Johnson 1941, I, 68) har det og hørt bedre fra os. Ja, Gud ske Lov, Johan kunde dog fortælle dig at vi har det godt i alle Maader, i alt hvad der er vigtigst, at vi ere friske, tilfredse, bo paa et venligt hyggeligt Sted, kort har saa mange store Goder at vi aldrig ville tænke engang paa de mange Smaating som vistnok hvis de ‹…›

Saa langt kom jeg for et Par Uger siden, jeg har ingen Idé nu om hvad jeg vilde have sagt, Hovedsagen var vel at jeg var glad fordi Johan kunde bringe dig gode Efterretninger fra os. Hvor smukt Johan vist boer, jeg synes ikke jeg før har faaet saa god Idee om, hvordan Johans Huus er beliggende, som af de faa Ord, du siger derom; vi talte vist lidet om det da han var her, men det er dog ogsaa før blevet os beskrevet, den deilige Udsygt over Sø og Fjord skulle jeg give meget til for at have. Vi har netop havt Brev fra Johan og hørt at det er lyktedes ham at faa den gamle Monitor Plan kassen og at en ny skal bygges efter americansk Mønster. Det var da ogsaa glædeligt for Johan. Det var morsomt at Tøflerne passede, og at Børnenes Smaating morede eder at faa. Børnene fornøiede sig meget over at Bedstefader havde siddet i Kjøkkenet hos Onkel Johan og poppet Mais; de have gjort en rig Høst iaar, saa her bliver vist flittig poppet i Vinter, især da de er meget glade i og at spise det ogsaa, især naar de faar lit Smør paa. De ønsker at de ogsaa havde sændt dig et Exemplar af deres «Cuper».

Nu har du da rimeligvis ogsaa været i StinsStins] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) Bryllup, kjære Fader, jeg længes meget efter at faa høre derom, og er han nu gift, saa bring ham og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) mine kjærligste Lykønskninger foreløpig. Du havde da tilbragt din Sommerferie meget behageligt lader det til; jeg undrer mig over at Lammers kan lade sig nøie med sin nuværende Virksomhed, hvor megen Sorg hun har at bære, nu Karithe, at den stille, temmelig døsige Karithe, som jeg kjændte, nu er blevet saaledes! Jeg er glad det at høre at Skolen hjemme florerer, og det Program, du taler om, skulde det være morsomt at faa læse. ‹Heine› er kommen i Thestrups Sted, gid det nu maa være et hyggeligt Menneske.

For nogle Dage siden kom VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann paa Præstemødet paa Painted Creek og i følge med ham, H. Preus,Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). der tillige med OttesenOttesen] Jakob Aall Ottesen (1825–1904), prest i Koshkonong fra 1860 til 1891 (Norlie 1914, 99) skulde en Tour op til C. L. Clausen,C. L. Clausen] Claus Lauritz Clausen (1820–1892), prest i St. Ansgar, lenger vest i Iowa (Norlie 1914, 95) ikke den lille Clausen fra Skien,den lille Clausen fra Skien] Fredrik Christian Claussen (1810–1870) hadde vært lærer i Skien før han kom til Spring Grove, Minnesota, som prest i 1857 (Norlie 1914, 102). med ham er der ingen Møie nu for Tiden – nu destod mere med den anden. Dagen efter reiste jeg ned til Decorah med Vilhelm og Preus og var ude og saa paa Bygningen, Skolebygningen, som skrider raskt fremad og haabes at komme under Tag i Høst. Kjeller Etagen og de 2 dernest, var færdige da jeg saa den, nu haaber jeg de alt er langt paa den 3die, saa er det kun Mezaninetagen paa Hovedbygningen oigjen, det bliver en meget smuk Bygning synes jeg, og det siger ogsaa de der have bedre Skjøn derpaa, den ligger høit og kan sees langt og bliver da en stor Prydelse for Decorah. Foruden en dygtig Architekt, har man været saa hældig at faa en særdeles dygtig Opsynsmand, (baade han og de fornæmste Arbeidere ere tydske) saa man tør haabe at Arbeidet bliver godt og solid udføret. Den bygges af rød Muursten, med Forziringer af hvid Muursten og Sandsten.

Har jeg fortalt dig at baade Vand, Sand og Kalken erholdes paa selve Collegelandet og at Sandstenen hentes kun 4 engelske Mile fra Decorah? Det havde været hyggeligt om den hele Bygning kunde blevet opført paa engang, men man maatte lade sig nøie med Hovedbygningen og den ene Fløi, og jeg kan nok undre mig, naar jeg nu seer BygningenBygningen] staselig tre etasjes bygg med klokketårn, innviet i 1865 og hadde rom for mer enn hundre studenter. Bygget brant i 1889 (Bunge 2011, 28 og 43–449). og tænker paa den Tid da jeg kjørte der med Vilhelm, netop som han stod i Begreb med at avslutte Handelen for Landet, og husker paa hvor lange Udsigter det da syntes at have med alt. Du synes maaske jeg er for vidløftig, men du skulde vide med hvilken interesse denne Skole og Skolebygning omfattes af alle Præsterne, ialfald af de «ældste i Landet» og af deres Hustruer med, og de har ogsaa, jeg kan gjærne sige baade lidt og stridt for denne Sag, og deres Møie er ikke endnu paa langt nær endt, saa vi kan nok glæde os over at de nu begynder at see lidt Frugter af deres Arbeide, og at de Muligheder der før har staaet tilbage, nu ogsaa begynder at vise mere interesse.

Nu haaber jeg Vilhelm ikke faar flere Reiser, det vil si, lange Reiser denne Vinter. Han kom lige hjem fra en Uges reise paa Visitats hos Præsten SteenPræsten Steen] Lauritz Steen, prest i Minnesota fra 1861 (Norlie 1914, 107) og reiste strax til Præstemødet, den Uge der nu er gaaet siden han kom derfra, har jeg næsten ikke seet ham, i Aften haaber jeg han kommer hjem og siden han i Morgen har Confirmander, bliver han nu i det mindste hjemme om Eftermiddagen, men i Overimorgen reiser han atter. I denne Tid som det er Altergang reiser han regelmæssig hver Lørdag Formiddag, kommer igjen Søndag Aften, reiser saa Tirsdag og kommer igjen Onsdagaften, har Confirmander Fredag og saa gjærne en liden Svip til Decorah hver Uge i Byggeanliggender.

Friske har vi Gud ske Tak! været siden jeg sidst skrev og Fremmede har vi den hele Sommer havt, næppe en eneste Dag uden her har været en eller anden, saa jeg er ganske træt og vilde være glad om vi nu maatte være alene en Stund. For Børnenes Undervisning er dette ogsaa slemt, AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn skulde ogsaa begynde for Alvor nu, det trænger han meget til, han er meget brydsom, naar han, som nu ofte er Tilfælde, ikke kan være Ude bestandig; det vil blive bedre naar han begynder at læse, men det har hidtil indskrænket sig til at han en Regnveirsdag har skrevet Streger paa Tavle og lært en Deel Bogstaver, som han da regelmæssig har glemt til næste Regnveirsdag, og det er ganske rimelig naar jeg betænker hvor længe det denne Sommer og Høst har været mellem den Slags Veir. Hvilken Tørke en fremdeles har, et Par Nætter har det regnet nu, i jeg ved ikke hvor lang Tid, saa det er store Ting vi endnu har Vand i Brønden, til Vadsk har vi maattet kjøre den sidste Maaned. Hjemme seer jeg I have den samme Tørke, men saa daarligt som i min Have, har det nu vel ikke staaet i din?

Vi har slaaet næsten hele Haven, som en anden Eng, og faar ikke en eneste Gullerod, Pastinak, eller Persille, kun lidt Kaal og Løg; af Tomatoes fik vi mange, det er ogsaa en mærkverdig frugtbar Plante, heller ikke saa faa Vandmeloner. Af Viindruerne havde vi Glæde iaar, der var temmelig mange og nogle særdeles store smukke Klaser, som jeg tilligemed nogle aparte store gode æbler vi har, ønskede jeg kunde sat paa Stin og Mallys Bryllupsbord. Vi fik kun nogle æbler paa 6 Trær, deraf har de 2 for første Gang, atter nye Sorter, saa nu har vi 6 forskjællige Slags, hvoraf de 4 er særdeles gode. Kjænder du Leberiske æbler? Vi har 2 smaa Trær som har første Gang, de seer saa nydelige ud paa Træerne naar de begynder at modnes, seer smukke ud og smager godt syltede.

Ahlert og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn sidder og seer i London News, lille PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn er ogsaa krøbet op og vil være med og raaber fuld af glæde «Pappa» for hver en Mand og «Capella» ved hver en Hest han faaer øie paa, siden de nu ikke faar Lov til at forstyrre mig, prøver Ahlert paa at forklare Johan paa bedste Maade, det er ganske pudsig at høre paa ofte: «See her Johan, dette er ‘Hurra for Garibaldien’» og «dette er et Guldstøberi og sommetider støber de en Diamant, Stjærne ogsaa», og saa fremdeles; Johan tager alt op med største Troskyldighed, han bliver vist længe ved at være Barn; det er saa ligt Johan dette: Paul sad i Vaar engang paa Gulvet og græd, Johan gik hen og sadde sig ved Siden af ham, klappede ham og sagde «Græd ikke du Paul, naar du døer, kommer du i Himmelen», men hvor urolige og støiende disse Smaagutterne er, mange Gange værre end Smaapigerne har været, og Paul lader til at blive den viltreste.

Vi har idag den 20de October, maatte nu dette Brev idetmindste komme hurtig frem, jeg trøster mig lidt med, at I har hørt senere fra os gjennem dem paa Horten. Lad mig ikke glemme at sige dig at det for os vilde være en Fordel om du vilde betale dine Breve til os selv, og vi vore til dig. Portoen for udenlandske Breve maa nemlig betales i Guld, medens vi kun betale det sedvanlige med at frankere dem her, nemlig 46 cent, medens et ubetalt fra dig koster fra 92 til 108 cent. Mange kjærlige Hilsner fra Vilhelm der nu netop gik til sine Confirmander, jeg kan ikke fortælle stort fra Præstemødet, som var hyggeligt og gik af i Fred og Enighed. De holdt paa at forfatte en ny Grundlov og Vilhelm finder det at være et vanskeligt Arbeide at orde en frikirkelig Forfatning. Saa til sidst kjærlige Hilsner fra mig og Børnene, som lege og støie ganske lystig nede i Stuen; Gutterne da, Smaapigerne haaber jeg sidder flyttig og syr, skjøndt jeg er her, og friske er de Gud ske Lov! Saa faaer de nok faa støie inde siden de ikke kan være stort ude idag.

Gud velsigne dig min kjære Fader. Lev vel,
din hengivende Datter Leis.

Little Iowa Præstegaard,
19de November, 1864

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Jeg troer jeg faar lade mig nøie med at sænde dig en Hilsen inden i StinsStins] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) Brev dennegang; jeg faar næppe noget ordentlig Brev istand aligevel før Juul, saa disse Linier ogsaa skulde bringe dig og mine kjære hjemme, min Julehilsen. Gud give baade eder og os at opleve den med Glæde at vi kunne takke og være glade, hvordan det end til den Tid maatte behage Gud at lade os have det. –

For nogle Dage siden fik jeg de kjære Breve hjemmefra, med den glædelige Efterretning om Stins Bryllup. Gud velsigne ham og hans kjære MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) og give at ogsaa du, min kjære Fader, maa opleve Glæde deraf. Det er saa godt at tænke paa at Stin nu er gift og har sit hyggelige Hjem, nu skal det smage annerledes godt at komme hjem efter en Dag ude i alslags Veir. Den der kunde besøge dem i deres Dukkeskab! Jeg vilde ønske Stin fik nu nogenlunde fast Ansættelse, skjøndt han derved vilde have ondt for at besøge dig, derpaa tænker jeg mere end paa at Mally kommer langt hjemmefra, hun vil nu vist heller det, end flakke om fra Sted til Sted. Det var vist en hyggelig Tour for dig baade til Mandal og Bryllupet. Hvor morsomt det var at ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) og TomTom] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) kom til Guldbrylluppet og hyggeligt om du ogsaa kunde været med. Jeg længes efter en Beretning om den Fest. –

Her staar det Gud ske Tak! vel til, vi har alle været friske i denne Maaned, der er gaaet siden jeg sidst skrev, jeg er friskere end jeg paa denne Tid pleie at være, idetmindste end jeg sidste 3 Gange har været og dette kommer maaske for en Deel af at vi har faaet Frøken LandmarkFrøken Landmark] Henriette Landmark bodde hos familien Koren fra 1863 og hjalp Elisabeth med barna. i Huset, hvorved jeg spares for mangt og meget som nu for Tiden baade generer og trætter mig. Vi fik da Vinter med engang iaar, efter en lang mild og meget tør Tid, fik vi pludselig en Mængde Snee omkring 8de November. VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann var reist til en af sine Kirker Dagen før Gudstjenesten i sin Buggy; maatte saa ligge Veirfast endag og kom kun hjem ved at en Mand banede Vei for ham med Langslæde. Siden har vi endnu havt mere Snee der fremdeles ligger og deiligt Veir for det meste, saa Smaagutterne har kunnet være ude hver Dag, ja ofte hele Dagen og tumlet med sin Kjælke, det er skade at her ikke er en Bakke at age i, tæt ved Huset, det er for langt at lade dem gaa derhen, hvor de findes, men de er saa Smaa, ja de finde altid paa noget at tumle med, de har det meget travlt med at bygge Fængsel for Kong Zinclair, som AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn altid kalder ham, der er 3 Sange som Smaapigerne stadig maa læse og TanteTante] trolig Henriette Landmark synge for ham, det er da Kong Zinclair,Kong Zinclair] Edward Storm: Sinklarvisa (1781) Iisfarten af Frithjof SagaEsaias Tegnér: Frithiofs Saga (1820–1825) og «Kung Carl den unga Hjelte»,Esaias Tegnér: «Kung Karl, den unge hjälte» (dikt, 1818) disse interesserer ham meget. Nu er han da færdig med Bogstaverne, det var ikke fortidligt, jeg hører han læser paa dem inde i Stuen, for at kunde læse dem rigtig flinkt for Papa, naar han iaften kommer hjem som jeg haaber, men en suur Reise faar han fra Kirken, det sneer lidt og blæser og fyger fælt.

Vilhelm delicaterer sig med norske Sager nu for Tiden, Brisling, Sild og Gammelost og nu skal han snart faa Ludefisk, Osten er fra en Farmer her, men de øvrige Sager foreskrevet fra Chicago hvortil «Sleipner» har bragt dem. I de sidste Uge har vi da ingen Fremmede havt og det er det bedste for mig nu og ikke heller har Husets øvrige Personale noget derimod. Da jeg sidst skrev var vist UdskrivningenUdskrivningen] Utskrivning av soldater til borgekrigen gjaldt menn mellom 18 og 35 år. i fuld Gang, heromkring uden Anledning kom snart En, snart flere for at tale med Præsten saa vi sjældent var mindre end 14–16 tilstede ved Morgen og Aftenandagten. Nu er da det forbi og de fleste Farmere have leiet sig Substitutter. Det er ikke Spøg at have valget mellem at forlade Familie og Gaarden for et Aar eller sætte sig 700 til 800 Dollars Gjæld.

Vilhelm kom for et Par Dage siden tilbage fra Claussen i Minnesotah,Claussen i Minnesotah] Fredrik Christian Claussen (1810–1870) hadde vært lærer i Skien før han kom til Spring Grove, Minnesota, som prest i 1857 (Norlie 1914, 102). hvor han var og hjalp til at ordne forskjælligt; lille Clausen, er ikke af de practiske, som du ved. Og nu har han da ikke flere Reiser før i Vinter, det vi ved, og naar nu Altergangen hører op til Juul, behøver han heller ikke at reise før samme Dag til nogen af sine Kirker, det skulde da være at Veir og Føre var altfor stygt.

Der er Smaagutterne og byder mig Popcorn, denne Søndag bliver dem nok lang, da de ikke kan komme ud af en Dør, saa er Cornpopping altid en Trøst. Da denne Snee kom, var hverken Asparges eller Druer dekkede, saalænge Sneen ligger gjør det nu intet, Jorden er ikke det mindste frusset; med Skolebygningen i Decorah maa de da ogsaa nu standse. Det var kun ubetydeligt som manglede før Taget kunde sættes paa, men Architekten mener det har ingen Nød, om den staar saaledes Vinteren over.

Mandag den 20de. Vilhelm kom da igaar i det fæle Veir og havde med sig en Irlænder, der gik og lette efter sine Heste og ikke havde Nattely, hvor sjælden det hender at det kommer nogen og beder om Husly eller et Maaltid Mad, det er fordi vores Huus ligger saa godt i Ly et Stykke fra Landeveien og for os, som saa ofte er alene (Gut paa Gaarden har vi dog), er det godt at slippe for omvandrende Handelsmen og Italienere, etc. Det seer ud til Vinteren vil sætte ind for Alvor, det er saa bidende koldt idag; netop nu var hele Bygningsmagten fra Decorah, Architekt, Opsynsmænd osv., her for at gjøre Vilhelm sin Visit før de reiser, gid det nu maa gaa godt med Bygningen til Vaaren, at de maa kunde faa den Glæde at indvie den efter Synoden, at ikke Krig eller andet maa komme i Veien. Hvad Krigen her tillands angaar, ved du vist ligesaa god Besked som jeg, baade om den og Præsidentvalget. Besked fra Danmark faar vi da ogsaa udførlig gjennem Emigranten.

Tak Moder for hendes Brev og for Portrættet, men det var da ikke godt, jeg kan vide Moder er blevet ældre, men dette maa vist være høist maadeligt. Nei, at nu ogsaa Hansen, min gamle Skrivelærer, som jeg indbilder mig han har været, nu ogsaa er gift. Men den Knop, skal han blive ved Skolen? Den Familie skal da ikke bidrage til Hygge i LaurvigLaurvig] Larvik efter hvad Vilhelm siger om hans Kone, gid han maa være en hyggelig Medlærer. Hils ThomasThomas] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) meget, hvor mon han skal tilbringe denne Juul? Mange kjærlige Hilsner fra Vilhelm og alle Børnene, de har været saa friske og flinke denne Høst, voxe dygtig allesammen, men JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn dog mest, han bliver saa høi, kommer vist til at slægte paa Onkel Johan i det Stykke, det er saadant sprang i Høiden mellem han og Paul,Paul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn Paul er rigtig en liden Rug, der hvis han maa vedblive at være frisk som i den sidste Tid og have den samme forskrækkelige Apetit, snart bliver ligesaa tyk som lang og da tvivler jeg ikke paa at det gaar med ham som med Vilhelm da han var liden, at han ikke komme at kunde reise sig naar han faller, for han er meget daarlig til Beens. Naar Ahlert snedkrer, har Paul sin største Fornøielse, det seer han saa opmærksomt paa og vil gjærne hjælpe. Lev vel, min kjære Fader, gid alt maa være vel hjemme. Gud velsigne dig og være med eder alle!

Din hengivende Datter Leis.

Elisabeth Korens brev utgjør en viktig del av det vi betegner som «Amerikabrev». Det er den største enkeltsamling av slike brev vi har etter en norsk innvandrer i USA.

Om Elisabeth Koren

Elisabeth Koren er i dag mest kjent for sin dagbok, som hun skrev fra utreisen og de første årene i USA. Hun var en flittig brevskriver og brevene hennes er en viktig kilde til immigrantliv og kvinneliv fra 1850-tallet og framover, men også til norsk-amerikansk kirkehistorie.

Les mer..