Nytaarsdag, 1865
Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
Gud give dig et godt velsignet nyt Aar i Jesu Navn!, min kjære gode Fader! Du kan tro jeg er glad fordi jeg kan sidde her og selv skrive dig det ønske til. Gud være lovet for al sin store Godhed mod os i det Aar som nu er gaaet; vi er allesammen friske, og borte i Vuggen ligger den lille «nye» Guttenden lille «nye» Gutten] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn, født 24. november 1864 og sover saa godt. Første juledag blev han døbt og heder «Vilhelm», men du kan tro jeg havde Møie med at faa Lov til at give ham det navn, VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann vilde slet ikke han skulde hede saa, men jeg gav mig ikke og nu heder han da Vilhelm, til min og Børnenes store Glæde.
Vores Nabokone, Eli Sørland, bar ham til Daaben, Frøken LandmarkFrøken Landmark] Henriette Landmark bodde hos familien Koren fra 1863 og hjalp Elisabeth med barna. og 2 Farmere var de øvrige Faddere. Jeg var selv i Kirken og havde alle Børnene med, som skulde see lille Broder blive døbt, undtagen Paul,Paul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn han er for urolig en liden Person til at tage i Kirke. Fadderne, deres Familier og et par Andre spiste her til Middag og vi havde en meget hyggelig Juledag. Jeg har været frisk nok til at skrive for et Par Uger siden næsten, det er paa Tid og Ro det har skortet, skjøndt lille Vilhelm er meget rolig og snil, optager han dog ikke saa lidet af min Tid og Paul er ikke stort mere end Baby han heller, og naar han ikke er ganske frisk, mere brydsom end 3 andre og skaffer nu alltid saa meget Arbeide som 2.
Dette bliver ogsaa kun en Begyndelse, Pigerne og Gutterne fulgte med Vilhelm til Kirke idag, saa TanteTante] trolig Henriette Landmark og jeg er alene hjemme med Børnene og nu vaagner den Lille. –
Saa langt kom jeg Nytaarsdag, idag er det Helligtrekongersdag, saa Vilhelm er i Kirke og reiser lige derfra til Little Turkey og kommer først hjem Mandag; han har et kjedeligt Føre, daarligt baade med Vogn og Slæde. Nu drog Tante afsted med alle Børnene, ogsaa Paul, saa vilde nu bare Veslefa’er sove, fik jeg saa god Ro til at skrive en liden Stund, men i de sidste Dage har han været meget mere vaagen end før. Børnene fik en prægtig Kjælke til Julegave, den første ordentlige, de har havt, denne skaffer dem da megen Fornøielse, Skade at her ingen ordentlig Bakke er tæt ved Huset, de maa gaa et Stykke for at kunne age ordentlig, derfor er det ogsaa nu i Vinter at de har prøvet den Fornøielse, og da kun naar en Voxen har været med, da her nu er en overordentlig Trafik paa den Landvei, som fører her forbi, som vel vil vare ved til Jernbanen kommer til Decorah. Nu gaar Deligencen daglig frem og tilbage ligeforbi Kirken, meget bekvemt for dem der vil besøge os. For et Par Dage siden kom frøken NeubergFrøken Neuberg] en av søstrene til Karen Randine Neuberg som var gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) paa den Maade fra Decorah. Nytaarsdag var det et deiligt stille Veir, med kun 2 Grader Kulde, hvorfor jeg pakkede lille Gutten vores godt ind, meg selv ligesaa, ogsaa kjørte Vilhelm os ned til Decorah, da jeg meget gjærne vilde see fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) hvis lille Datter er 12 Dage yngre end Vilhelm. Det var deilig at komme ud igjen og lille Guttebas befandt sig ogsaa meget vel derved. Siden har Veiret været saa godt at jeg næsten hver Dag har gaaet mig en Tour. Vi havde det dyktig koldt af og til før Juul og tæmmelig meget Sne, men nu er der ikke stort tilbage deraf.
Nu er da Julen forbi og paa Mandag haaber jeg at kunde begynde at lese med Børnene igjen, gid det nu maa gaa med nogenlunde Regelmæssighed, og dertil udfordrer først at lille Vilhelm maa blive snil og rolig saaledes som han nu er, jeg vil da tage ham med mig og sitte inde i Sovekammeret og lese med dem fra ni til tolv om Formiddagen og overlade Paul og Middagsmaden til Tante. AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er ude saa meget som muligt, naar det ikke er for fryktelig koldt; men nu skal det blive Alvor av med Ahlerts Læsning, maa jeg kun blive frisk og hvor godt jeg hidtil har sluppet for alleslags Ulæmper.
For en Maaneds Tid siden havde jeg den Glæde at faa Brev fra Stin,Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) Gud ske Lov fordi han nu har faaet en elskværdig Kone og et hyggelig Hjem, jeg længes nu efter at høre om han fremdeles bliver i Compagniets Tjeneste eller om han maaske ikke faaer bygge sin Bane færdig, som han halvveis frygtede. Hils ham og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) saa hjertelig og ønske dem et godt Nytaar.
Om en 14 Dage skal der i Decorah afholdes Bygningscomissionsmøde og derefter Præstekonferens og Kirkeraadsmøde, dette sidste har vores Formand berammet til at holdes hos os. Jeg undrer meg over at de vil gjøre sig det Bryderi at reise herop fra Decorah for den Sags Skyld, men velkomne skal de være, jeg er altid glad ved at see baade Herman PreusHerman Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). og Brandt,Brandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. og vore «gamle» Præster see vi ikke sjelden nu, siden Decorah er blevet et saa viktig Sted for vores Kirkesamfund.
Men her har jeg hele Flokken min igjen og den Vesle i Vuggen begynder ogsaa at give Tegn at han er fornøiet af at ligge og see sig omkring, saa faaer jeg legge min Skrivning hen for i Dag. –
Den 10de Januar. Igaaraftes kom Vilhelm hjem og bragte med sig de kjære Breve fra Hjemmet der bragte gode Efterretninger, Gud ske Tak derfor! Maatte nu MariesMaries] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) Bedring kun være af nogen Varighed, dog Gud ske Tak for hver en Dag hun er smertefri. Saa nu er AmtmandenAmtmanden] Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864), amtmann i Jarlsberg og Laurvig amt fra 1833. Stortingsmann fra Larvik og Sandefjord i 1845. Cappelen og Hysing var nære venner i Larvik. død! Stakkels Fru Cappelen.Fru Cappelen] Anne Helene øwre Aagaard, gift 1831 med Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864) Hvilken lang tung Tid hun har havt, maatte den nu blive lettere. Hils Fru Cappelen saa meget fra os. Hvor morsomt for ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) at hun var den 4de over i Hovedstaden, om al den Høitidelighed har jeg med megen Interesse læst udførlige Beretninger i vore Blade.
Mange kjærlige Hilsner fra Vilhelm og alle Børnene. For Ahlert er dette en interessant Dag, her er nemlig en Americaner, som sætter Pumpe i vores Brønd, og du kan nok tenke paa hvor opmærksom han er ved dette Arbeidet. Dette skal blive en god Lettelse for Husets Folk, især naar Brønnen om Vinteren er full av Iis. Johan generer sig ikke for nogen og snakker uophørlig til Americaneren som ikke forstaar et Ord norsk, men naar han kun faar Lov at snakke, er han fornøiet og lige glad, enten han faar Svar eller ei. Jeg maa slutte nu og nøies med at skrive kort dennegang. Gud velsigne dig kjære Fader og lade dette Brev træffe dig og mine andre kjære vel. Din hengivne Datter,
Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Little Iowa Præstegaard,
5te Januar, 1865
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Du synes vist det varer længe før jeg kommer saa vidt som til at skrive hjem, men Julen er altid en Tid som jeg har lidet til min egen Raadighed og iaar endnu mindre end ellers. Pigerne er hver nogle Dage hjemme hos deres Familie, saa mange, som kan undværes i Huset følger med til Kirke, saa jeg har Børnene om mig bestandig uden nogen til at see til dem, desuden var Fru SchmidtFru Schmidt] Caroline Sophie Allwordt, gift med Friedrich A. Schmidt (1837–1928) med sine 2 Smaagutter her i 3 Dage og saaledes kommer jeg just nu og ønsker deg et glædeligt Nytaar, kjære Moder, Gud give det maa blive godt for dig i alle Maader!
Du blev da vist baade glad og forundret over at høre hvor let og godt den gode Gud hjalp mig dennegang da lille Guttenlille Gutten] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn, født 24. november 1864 blev født og Forundringen og Glæden var stor her ogsaa, kan du tro, jeg tænkte mindst det skulde gaaet saa hurtigt og havde derfor ikke hastet noget med at sænde Bud efter Anne Ringestad,Anne Ringestad] Anne Olsdatter Ringstad (1810–1994) hjalp Elisabeth i forbindelse med barnefødsler, søster til presten Nils Olsen Brandt (1824–1921) som jeg vidste var kommen til Fru Larsen,Fru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) der væntede sig en Liden omtrent samme Tid; jeg vidste nu ikke hvordan der stod til og vilde derfor vænte i det længste med at sænde efter Anne.
Tirsdag slagtede vi, hele Onsdagen stellede jeg med Kjødmaden, befandt mig ikke vel om Aftenen, saa jeg var meget glad over Thorsdag morgen at kunne staa op og være saa vidt at jeg kunde sidde stille i Kjøkkenet og faa Slageterstellet færdig. VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann var borte bægge Dage og jeg var meget glad da han lidt før kl. 6 om Eftermiddagen kom hjem og Gutten afsted til Decorah. Vilhelm fortæller jo hvorledes det gik; vist var jeg ængstelig over at være saa uden Hjælp, men de andre vist meget mere, jeg fik ikke Tid til at tenke stort før alt var vel over og da var jeg rolig.
Det var en stor Lykke ellers at vi havde en Pige paa «Tantes»«Tantes»] trolig Henriette Landmark Alder, her i Huset, det var Marie Sivesind, en tækkelig, men meget sygelig Pige, som besøger os af og til fordi hun har Lyst dertil og godt af at komme ud imellem. Hun hørte vi havde meget at sy og var saa snil at tilbyde sin Hjælp; nu Marie havde før engang været tilstede i lignende Tilfælde og vidste hvad der skulde gjøres. Saaledes hjælper Gud os altid og jeg kan kun forundre mig og ønske at det maa gaa mange andre, som mig dennegang. Det var noget andet end de sidste 3 Gange og kan ikke engang sammenlignes med da LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn blev født. Hidindtil har jeg ganske sluppet for alle slags Ulæmper; naar jeg undtager da AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn var liden, har altid et eller andet stødt til bagefter, og dennegang var jeg en Tid saa plaget af saadan ængstelse og Nedstemthed, som jeg synes var endnu værre; det havde jeg ogsaa, men ikke saa meget, de 2 forrige Gange, saa det var vel Svækkelse.
Anne RingestadAnne Ringestad] Anne Olsdatter Ringstad (1810–1994) hjalp Elisabeth i forbindelse med barnefødsler, søster til presten Nils Olsen Brandt (1824–1921) var her i 10 Dage og reiste saa til Fru Larsen, der 2 Dage efter fik en Datter efter megen Lidelse, stakkels Fru Larsen, hun havde en frygtelig Nat, men det gik dog godt tilsidst. Maatte hun kun komme rigtig til Kræfter snart. Jeg er glad fordi jeg kunde komme ned og see til hende 2den Januar, og bliver det oftere saadant deiligt Veir og jeg kan komme ud, skal jeg vist ikke lade det gaa ubenyttet hen. Vilhelm fortalte vel om den Mængde Kager og Mad af alle Slags, som Guttens Fødsel bragte til Huset, siden fik vi ogsaa et AnkerAnker] 1 anker = 38,6 liter godt øl og dertil en Krukke veritabelt Hardangerøl, som staar og vænter paa Kirkeraadet skal komme og drikke det.
Min gamle Veninde, Guri Skaarlia, (hun hvis Hus vi havde den første Sommer) er god. Naar hun hører Anne er kommet, har hun Speidere ude. Naar hun da hører at alt er over, kjører hun afsted til sin Datter, Eli Sørland, med Smør, Sukker, æg og hvad ellers behøves for at faa hende til at hjælpe sig med at bage, skjønt hun selv er saa flink som nogen, saa kommer de da Dagen efter i Forening herop, med et helt Læs af Kager, Smør og Ost. Denne gang var det så hældig at det var hendes Nabokone, som ble hentet herop om Aftenen, saa da en Dag var gaaet, kom ganske rigtig Guri og Eli i sin bedste Puds og med sine bedste Kager og du maa tro det er ikke simple Kager, men mange af dem ganske extra gode og fine.
Endnu har jeg ikke fortalt dig noe om lille Vilhelm, som jeg vilde ønske maatte vedblive at være saa snil og rolig, som nu, rolig er han egentlig ikke, jeg har ikke seet noget Barn saa urolig med Hoved og Hænder, på hele sin lille Person, som han, og saa stærk til at bære Hovedet, men snil er han og sove godt, gjør han også, til nu i de sidste Dage medens jeg har skrevet hjem, som han har været saa usædvanlig vaagen; vi havde megen Møie baade lille Bro’er og jeg til at vænde os til Børnetummel, nu gaar det nok saa taalelig dermed, jeg maa have Vuggen inde i Stuen om Dagen, eller ogsaa selv altid være i Sovekammeret, hvilket vilde være lidet hyggeligt. Det var en meget mager liden Person den første Tid han levede, lang og mager, mente Anne, men nu er han voxet saa og har faaet runde Kinder; han har været ganske frisk den hele Tid. For alle de Smaagutter, naar HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn er meget træt af at passe Paul,Paul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn og det kan man nok blive træt af, siger hun ofte: «Hvor godt det skulde være om lille Bro’er havde været en Søster, Smaagutterne støie saa, saa kunde hun, naar hun blev større, faa alt vores Legetøi og Dukkestel». Ja, jeg havde nu ogsaa valgt det om det havde staaet til mig, men siden det nu blev anderledes, er det vist bedst som det er.
Henriette bad saameget om at faa Lov til at vaage, da Gutten var nogle Dage gammel og fik ogsaa Lov til at sidde oppe til Kl. 12½ i 2 Netter, hun passede Ovnen saa godt og holdt sig saa flinkt vaagen, at det var en Lyst. Hun som aldrig er paa Bal eller i Selskab, havde aldrig været saa meget vaagen før. – Idag have vi Helligtrekongersaften, Børnene have allerede deres 3 Lys istand og snart er det ogsaa mørkt.
Fru Larsens Søster, Karine Neuberg, har været her et Par Dage, reiser imorgen til Decorah igjen, hun og Tante og Smaagutterne og Ahlert er ude og leger Kjælkebakke; men lille JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn har havt det endnu morsommere. Vilhelm skulde hen til en Gaard her i Nærheden og trak Johan med sig paa den nye Kjælken. Johan er en sød Gut, from og kjærlig, som vist ikke holder saa meget af noget i Verden som af Vilhelm. Han gaar efter ham og hænger sig ved ham naar han paa nogen Maade kan komme til.
Nu ser jeg ikke mere at skrive. I maa bære over med mine Breve; jeg bliver ganske ør og kan ikke samle mine Tanker naar jeg ikke har det stille medens jeg skriver nu for Tiden, det kan jeg nu ikke have, saa det gaar som det kan og nu græder lille Vilhelm, Paul prøver paa at efterligne hans Skrig og Johan synger; det er godt jeg har et stærkt Hoved.
Hilsen og gode ønsker for det nye Aar fra Vilhelm ogsaa.
Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien
Jeg har glemt at fortælle dig at det vide Skjørt med røde Border, du sændte, har jeg taget til lille Vilhelm, det er saa passe langt og prægtigt i alle Maader, og bliver almindelig beundret. Fru Larsen forærede ham en liden Trøie af fint, hvidt Uldtøi med røde Silkesnore, naar han har den, Moders Brudekjole, der nu er Babykjole, dit Skjørt og den Kappe med ‹…›, saa kan du vide han er fin fin. Mange Tak for Brevet fra December. Dennegang væntede du da ikke længe paa Efterretninger herfra.
Little Iowa Præstegaard
24de Februar, 1865
Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
For en 8–10 Dage siden modtog vi dit sidste kjære Brev fra Hjemmet og deri ogsaa gode Efterretninger, Gud være takket. Maatte du ogsaa fremdeles kunde glæde dig ved at MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) var rask og munter, skulde det være deiligt. Du havde da netop faaet høre at den mindstelille Guttenden mindstelille Gutten] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn, født 24. november 1864 vores lykkelig var kommen til Verden, og at alt da var vel, siden har du vel ogsaa faaet Brev med samme Hilsen og ogsaa dennegang kan jeg glæde dig med at sige det samme. Vi har nu længe været mærkelig sparede for Sygdom baade hos Voxne og Børn, Gud hjælpe os ogsaa at skjønne derpaa.
VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann kom i forgaars hjem fra Wisconsin, efter at have været borte 8 Dage til Kirkeraadsmøde, det var Glæde for Børnene at kunne møde Papa henne ved Kirken, hvor han gik af Deligencen, efter at de var bleven narrede den foregaaende Dag, og jeg var vel fornøiet med at Elven var saa stor at Vilhelm ikke kunde komme til Little Turkey river, hvorhen han skulde have reist samme Dag, han kom hjem.
Siden jeg sidst skrev har tiden gaaet rolig og stille hen, sidst i Februar var der en hel Del Møder i Decorah, i den Tid besøgte Frøken JensenFrøken Jensen] Andrea Serene Jensen? Søster til presten Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875). Han utvandra i 1859 og ble prest i Rushford, Minnesota, ikke langt fra Decorah (Norlie 1914, 104). os, forresten saa jeg ikke saa meget til dem, uden den da Kirkemødet var her og en Dag jeg var nede i Decorah. Der er nu sendt Kaldelse til en ung Tydsker fra St. Louis, som lærer ved Skolen i Decorah. Det vilde være glædeligt om han kom, da der trænges haardt til Hjælp, og det skal være et flinkt Menneske; han har lært sig selv saa meget norsk at han prædiket paa norsk i St. Louis. De blive bedre Latinere (i St. Louis nemlig) end paa nogen Latinskole i Norge og kan mere Theologi end Kandidaterne hjemme, siger Vilhelm. Jeg skal hilse meget fra Vilhelm og takke dig meget for Brevet, han har travelt i denne Tid med at gjennemsee Oversættelserne til det Bind af Luthers Skrifter som nu skal trykkes.
Nu er det da en Tid gaaet noksaa godt med Børnenes Undervisning, skjøndt det ofte er brydsomt nok fordi lille Vilhelm er ofte saa urolig. Gid det nu ogsaa maatte kunde gaa til Sommeren, kommer her kun ikke for mange Fremmede saa. – Vilhelm læser Grammatik med Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn den vil jeg gjærne være fri for, ogsaa skal han læse Religion med dem en Gang i Ugen. Henriette forstaar noksaa godt Engelsk nu og har megen Fornøielse af at lære det; især er det morsomt naar Vilhelm, som engang imellem hænder, kommer ind til os i engelsk Timen og staver med hende. Det vil sige, lader hende stave udenad de Ord, han nævner. Jeg bruger den her almidelige Methode, og der spiller Stavningen en vigtig Rolle. Nei, tydsk kommer jeg endnu ikke paa at lære dem, det er vist tidsnok naar de blive flinkere i Engelsk, men jeg vilde dog gjærne, de ogsaa skulde lære det.
AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn staver, men jeg synes ikke det gaar hurtigt, ikke heller med Skrivningen, i Almindelighed finder han det ikke videre morsomt og tænker mest paa snart at blive fri igjen, derimod morede det ham meget at skrive «Brev» til dig idag, han havde en hel Mængde han vilde jeg skulde fort lade ham fortælle dig, men det fik nu være med Kniven for dennegang. Han begynder at blive noget vidløftig med at klattre baade høit og lavt, det har derfor været saa godt de havde ingen til at lære sig, og disse høistammede Trær, her, er ikke saa lette at komme op i, men Smaagutter er Smaagutter, forleden fandt jeg ham spadserende oppe paa Fjøstaget og engang i Vinter, som det var tæmmelig glat og rimet, i Toppen af et høit Træ. Vor Herre holde sin Haand over dem, saa behøver ikke jeg at ængste mig. Maatte han kun blive snil og lydig – Ahlert er ikke noget let Barn at opdrage, JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er meget lettere, men lille PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn seer ud til noget af hvert og til at faa god Forstand, han er hæftig, men meget bedre at styre nu, han bliver lit fornuftigere og noksaa lydig og snil, saa vi faar haabe det bedste. Han er meget morsom, flink til at tale og flink til at tage efter alt hva han seer og hører.
Siden jeg nu har talt om saa mange af Børnene, faar du ogsaa faa høre lidt om de to som er igjen. LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn er flink og frisk og munter, har læt for at lære og er glad i at læse; jeg vilde ønske Gutterne vilde faa lidt af denne Læselyst som Smaapigerne har i saa høi Grad, hun voxer saa jævnt og passe, skyder ikke saa stærkt i Veiret som Henriette og Johan og tildeels Ahlert, og er fremdeles smal og bleg, men frisk.
Lille Kjæledæggen, Vilhelm, er et pent lidet Barn, han seer saa uskyldig ud Stakkels liden, og som en liden Pige; er det ikke pudsigt at han har et stort og et lidet øie akurat som jeg? Alle forundre sig over det forstandige lille Ansigt han har og over hans fornuftige øine, du ved hvor ustø smaa Børns Blik er, men denne seer ud og har altid seet ud, som han strax vilde begynde at tale. –
Hvilket Veir vi har nu for Tiden. I morges var det 20 [Grader] Kulde og en Storm, Vilhelm maatte have sin store Reisepelts paa sig for at gaa hen paa Kirkegaarden til en Begravelse; en Mand frosset ihjel paa Veien fra Decorah og hertil, ganske tæt ved Mennesker, desværre er vel Brændeviin og her Aarsagen, skjøndt man med Vished ved at Manden ikke var fuld da han forlod Byen. Vi har havt saa lidet Snee i Vinter, den meste Tid Barfrost og Iis i Veiene, og det Føret vi nu har gaar snart op i Søle, for i Marts Maaned er Solen varm og idag skrive vi den 8de Marts, saameget underligere er det at vi nu har faaet saadan Kulde. Hvilken mørk Vinter det lader til at have været i Norge og hvilket Føre. –
Hvad troer du, skal vi snart faa Fred her i dette ulykkelige Land? Det seer nu vel mere sandsynligt ud dertil nu, end der nogensinde før har gjort, men alt hvad der angaar Politik ved du lige saa god Besked om, som vi har, saa derved vil jeg ikke opholde mig. – Du ved at det i de sidste Aar er bleven dyrere og dyrere lige som ogsaa Tjener og Arbeidsløn er meget forhøiet. Det vil glæde dig at høre at Menighederne uden nogen Aftale eller Bestemmelse desangaaende, have meget forhøiet Præstelønnen ligesom de ogsaa betale rigeligere minesterielle Forretninger og give større Høitidsoffer. Vilhelm har slet ingen Ting med det hele at gjøre, saa det er glædeligt at see at Menigheden mener det vel med sin Præst. Ved et møde i Calmar Menighed, hvor Vilhelm ikke var tilstede, blev der først gjort Forslag fra en Deel, om at erstatte Præsten det Tab, han havde lidt ved at miste den Hest jeg vist har fortalt om, hertil blev af andre indvændt at Præsten maaske ikke vilde like det, de vilde heller foreslaa at Menigheden bestemte sig til end yderligere at forhøie Præstens Løn, hvilket da enstemmig blev besluttet.
Taalte mine øine at skrive ved Lys, skulde du faa et længere Brev dennegang, kjære Fader, men som det nu er vil jeg være glad for jeg kan gjøre det om Dagen og faar være fornøiet med hvad jeg har faaet skrevet. Gud give det maa træffe dig frisk og vel. Mange kjærlige Hilsner fra os alle sammen,
din hengivne Datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Den 8de Marts, 1865
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Jeg faar vist ikke skrevet stort til Dig denne Gang for baade PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn og lille VilhelmVilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn er saa urolige, TanteTante] trolig Henriette Landmark gjør hvad hun kan for at faa Vilhelm rolig, men jeg maa for det meste tage ham selv, Pauls Finger er muligvis paa det værste idag, dette gjør ham mer end almindelig brydsom, og Vilhelm har ondt for Tænder og har allerede længe havt det, det er jo tidlig, men baade Paul og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn fik de første da de var 3 Maaneder og saa gammel er lille Gutten nu. Det er baade godt og ondt med disse saa tidlige Tænder, det gaar lettere, men det er ondt, at de saa strax skal begynde at blive urolige, før det kom, var han virkelig snil, men hvor urolig han altid har været i sine Bevegelser, han holder sig næsten aldrig stille, jeg har aldri seet et Barn saaledes, men han er altid frisk saa det gjør ikke andet end han er mere trættende at passe.
Det er rart at alle disse Børnene, skal være saa urolige som Smaa, da de er saa friske; de har dog ikke noget saa uroligt at slægte paa, Smaapigerne var maaske bedre, men ingen af dem har, al den Umag jeg har gjort mig, været snille til at ligge vaagen i Vuggen eller til at ligge paa Skjødet saa jeg kan sy naar jeg sidder med dem, lille Vilhelm gjorde bægge Dele til han fik ondt for Tænder; Du kan tro det er besværligt at passe ham og læse med Børnene paa engang og det er ofte jeg ingen kan faa til at holde ham da, men det var ikke min Mening at klage, Gud ske Tak fordi Børnene, VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann og jeg er friske.
Nei, du skulde se hvor ivrig lille Vilhelm er nu. Tante leger med en Rangle for ham, han reiser sig næsten ganske op og øinene dandse i Hovedet paa Ham. Husker du at du lovede mig en Timetabel fra Skolen? Jeg vilde meget gjærne have en, saa snart du faar Anlædning. Tak for Tante IngersTante Ingers] Inger Elisabeth Hysing (1797–1879), søster til Ahlert Hysing (Johnson 1941, I, 49) Portræt. Du kan nok tænke det morede mig meget at faa det, jeg studerede saa paa hvem det kunde være, jeg synte at kjænde det og nu seer jeg nok at hun ligner sin Fader. Lever Familien i Bergen godt? Det gjør mig saa ondt for Fru Cappelen,Fru Cappelen] Anne Helene øwre Aagaard, gift 1831 med Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864) Gud give hun maatte have Glæde af at bo hos Krohns, er det en flink liden Gut, Benedicte har?
Til Sommeren er der Tale om at jeg skal reise til Wisconsin, fornemmelig til Preus’s,Preus’s] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) men kommer jeg først saa langt, besøger jeg vel ogsaa BrandtsBrandts] Nils Olsen Brandt (1824–1921) og kona Diderikke og Ottosens.Ottosens] presten Jacob Aall Ottesen (1825–1904) og kona Cathinka HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn skulde være med og Vilhelm følge mig over Missisippien, jeg vil ikke reise fra Smaaguttene uden han er hjemme. Bliver kun lille Vilhelm rolig, skulde det være morsomt. Det er nu 5 Aar siden jeg var i Wisconsin.
Vi har en udmærket snil Pige, kun 18 Aar. Jeg haaber hun bliver her i Sommer, saa skal hun vel have Bryllup. Confimandpigen er ogsaa sjælden snil, men desværre maa vi vel have en ny naar hun til Vaaren er confirmeret, der er ingen anden Raad.
Nu skriver jeg med Vilhelm paa Skjødet, han vil ogsaa have sin Hilsen med. Husker du de 6 Haandklæder, jeg fik af din Spinding? De har været udmærkede, de var jo ikke ganske nye da jeg fik dem, men først nu begynder de at blive tynde. – Ja, jeg faar kun føie Vilhelms og Børnenes Hilsner til mine egne og saa lev vel, kjære Moder,
din Leis
Little Iowa Præstegaard,
14 Mai, 1865
Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
Som sædvanlig er jeg senere ude med min Skrivning end jeg ønskede at være og mange forskjællige Grunde har har jeg ogsaa, som sædvanlig, derfor, der er imidlertid ikke Raad for dette, jeg haaber du er forvisset om at jeg altid skriver saa snart som muligt og ikke bliver ængstelig om Brevene ikke kommer saa aldeles regelmæssig, tænk hvor let et og andet kommer iveien for mig. For et Par Uger siden modtog jeg dit sidste kjære Brev og dermed ogsaa gode Efterretninger om eder alle, hvor deiligt at MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) nu ogsaa kan glæde sig ved at være friskere. Gud lade dette ogsaa vedvare!
Jeg tænker du har været ganske spændt paa Efterretninger fra America efter at den fryktelige Nyhed om Præsidentens Mord naaede Europa. VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann bragte den fæle Nyhed med sig 2den Påskedagsaften;bragte den fæle Nyhed med sig 2den Påskedagsaften] Korens store artikkel om Abraham Lincoln står i bind 4 av hans Samlede Skrifter (89–130). Her forteller han først at han var på vei heim til Washington Prairie da han hørte nyheten om at Lincoln var skutt: «Min Hustru mødte mig ved Haveporten. ‘Hvad er paa færde?’ sagde hun, da hun hilset mig. ‘Paa færde?’ gjentog jeg. ‘Hvad mener du?’ ‘Er du syg?’ blev hun ved. ‘Du er saa forandret. Hvad er det? Jeg ser, der er noget – sig mig det!’ Saa fik da ogsaa hun vide det, og vi gik ind» (89–90). jeg kunde ikke rigtig tro det, men Dagen efter hørte vi Skud paa Skud den hele Dag fra Decorah og fik høre at alle Boutikker var lukkede og Sørgeflor udhængt foran alle Huse, det var kun altfor vist.vist] tydelig – Dette var dog det værste vi hadde hørt, siden al denne Elendighed begyndte, og hvad kommer næst? [Det er] vores rimelige Tanke. Følgerne synes, Gud være lovet, ikke at skulle blive, saa som man kunde tænkt sig, Krigen er dog nu forbi og med den nye Præsident kan det blive bedre end man efter hans bedrøvelige Adferd Inaugurationsdagenden nye Præsident … Adferd Inaugurationsdagen] Andrew Johnson ble innsatt som USAs syttende president 15. april, 1865, i Kirkwood House i Washington DC. Elisabet viser her trolig til Johnsons opptreden på Lincolns andre innsettelse, i mars 1865, der det hadde vært tydelig at Johnson ikke var edru (Trefousse 1989, 189–190). kunde vænte, Aviserne søge at forklare og undskylde hans Adferd paa bedste Maade, og jeg vil tro det Bedste saa længe det gaar an, jeg synes det er godt der idetmindste er et Overhoved, men paa Politik indlader jeg meg ikke.
Nu da det frygtelige har skeet, ligger det nær at tænke: «at ikke dette er skeet for lenge siden» i et Land som dette, med alle dets Kjæltringer, og efter Avisernes Beretninger er det ikke heller Kjæltringenes Skyld at det ikke før er skeet. Præsidenten skulde først see lysere Udsikter for det Land han vist trolig har arbeidet for; jeg har altid faaet et godt Indtryk af Præsident Lincoln, av hvad jeg har hørt og læst, men det er grulig at læse de americanske Avisers Lovtaler over ham, og see hvor bespotteligt de tale og hvilke formastelige Sammenligninger de gjøre.
I dag har vi 21te Mai, 5te Søndag efter Paaske, og nu har vi faaet store politiske Nyheder, hans Ex. Exelence, Jef. Davis’s (som Bladerne kalder ham) Paagribelse i sin Kones Klæder;store politiske Nyheder … Klæder] Presidenten for utbryterstatene i sør, Jefferson Davis, ble tatt til fange i Georgia i april 1865. Han skal da ha hatt konas kappe på seg, noe som ble latterliggjort i avisene. De mente at Jefferson Davis var feig, og at han ville flykte i kvinneklær. Jefferson Davis satt to år i fengsel. jeg har aldri hørt noget godt om ham, saa jeg heller ikke har noget til overs for ham; men skulde det virkelig være saa at han er Medvider og Deltager i Præsidentens Mord, saa er det sidste værre end det første. Dette ved Publicum imidlertid ennu intet bestemt om og alt gaaer sin jevne Gang og jeg haaber de er kloge og sindige nok til ikke at tænke paa flere Kriger efter denne. Der er vist en Nød og Elendighed i flere af de sydlige Stater, jeg seer Opfordringer om Hjælp fra de nordlige Stater til dem. Her har vi jo følt saa mildt som muligt til Krigens Tryk, ihvor vel den har bragt Sorg til mangen Familie baade ved Dødsfald og ved at bringe deres kjære hjem som Krøblinger, der er dog ikke mange at see af dem her, i Wisconsin er det meget almindeligere.
En stærk Dalen var det i Priserne paa Manefacturvarer, en kort Tid, som jeg var saa hældig at kunne benytte mig af, nu stiger igjen alle Ting og Colonialvarer, Kjød, Flesk, Fisk staaer og har staaet lige høit. Derimod er Hvedepriserne meget lave og det er slemt for Farmerne, som heller ikke nu faa deres andre Varer godt betalte.
I dag er jeg alene hjemme med Smaapigerne, PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn og lille Vilhelm.lille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er med de øvrige Husets Folk til østprairie Kirke, hvor LarsenLarsen] Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915), først prest i Rush River, Wisconsin, fra 1859 til 1861 professor i teologi ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri. 1861 ble han den første rektor for Luther College i Decorah (Norlie 1914, 102). i dag prædiker for Vilhelm. HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn har lavet Middagsmaden for os, bestaaende af afkogt fersk Fisk, eller rettere sprengt, den er ikke god ganske fersk, den Fisk vi i almindelighed faaer her, hvilket som du ved kun sjældent skeer. Nu vadsker de op og jeg sidder her med en liden Gut sovende i hvert Sofahjørne. Vilhelm, OttesenOttesen] Jakob Aall Ottesen (1825–1904), prest i Koshkonong fra 1860 til 1891 (Norlie 1914, 99) og PreusPreus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). (vores Formand) reiste sidste Mandag til St. Ansgar, til C. L. ClausenC. L. Clausen] Claus Lauritz Clausen (1820–1892), prest i St. Ansgar, lenger vest i Iowa (Norlie 1914, 95) og derfra med ham længere Vest for at ordne nogle Menighedsanliggender, Gud give det maa gaa godt. C. L. C er ikke af de Greie. Paa Onsdag venter jeg dem her tilbage, de bliver over Christihimmelfartsdag da de dog ikke kunde naa hjem til sine egne Kirker. Det var en Reisenen Reisen] mye reising forrige Mandag, først Prof. Larsen, der fylte op med Søndag, saa Vilhelm, Ottesen og Preus, saa fru Hjortfru Hjort] Christiane Elizabeth Ottesen, gift med presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) med sine Smaapiger, som ogsaa hadde været her.
Nu har Vilhelm faaet Alter, Prædikestol og Døbefont til Kirken her og i Calmar, arbeidet i Cleveland og besørget af Collegebygningens Architekt Griese.Architekt Griese] C.H. Griese, arkitekt for bygningen på Luther College Prædikestolen er især smuk, hvid med lidt Guld, nu skulde da den hele Kirke males, og utvides med en Chorbygning og Sacristi, Taarn og Klokke tales der ogsaa om, ja, det skulde være hyggeligt og hjemligt at høre Kirkeklokkerne igjen. Det gaar smaat med Kirkerne, men desto rigeligere har de bidraget til Universitetsfondet,Universitetsfondet] et fond til støtte for Luther College som menighetene ga penger til som det almindelig benævnes. De har megen Møie med at holde Arbeidet med Skolebygningen i Gang, de som har dermed at gjøre, og det er da fornemmelig Vilhelm og Larsen, som Medlemmer af Bygningscomisionen og Preus, Ottesen,Ottesen] Jacob Aall Ottesen (1825–1904) var prest i Manitowoc, Wisconsin fra 1852 til 1860. Brandt,Brandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. vore «ældste» Præster som interesserer sig mest derfor, og saa er det vel ogsaa naturligt at det hele Kirkesamfunds Byrder hviler mest paa dem. Farmerne kan ikke sælge sin Hvede paa Grund af flaue Priser, saa der fra alle Præster kommer det Svar, at de ingen Penge kan skaffe, deraf kommer alle Vanskeligheder nu for Tiden, men de haaber at kan de klare sig en Tid, skal det blive bedre.
Den 14de Juni begynder Synoden,Synoden] her: kirkemøte den skal holdes hos Præsten Jensen,Jensen] presten Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875). Han utvandra i 1859 og ble prest i Rushford, Minnesota, ikke langt fra Decorah (Norlie 1914, 104). saa Vilhelm slipper aa reise saa langt. Et Par Dage før kommer Brandt og RasmussenRasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). for at arbeide noget sammen med Vilhelm. Fra Pastor Stub,Pastor Stub] Hans Andreas Stub (1822–1907) var prest i Coon Prairie fra 1855 til 1861. Han var en av de seks som stifta Den norske synode i 1853. Fra 1865 til 1891 prest i Big Canoe menighet i Iowa (Norlie 1914, 97). kom for nylig Brev, med det endelige Svar at han for sin Helbreds skyld ikke kommer her tilbage, saa nu er Big Canoe Menighed lige nær.lige nær] like langt
Vi har en meget sen Vaar iaar, suurt og koldt har det ofte været og stormende tillige, nu er det grønt, men 17 Mai stod Egetræerne kun i Knop. Min Have er da endelig færdig. Jeg skulde have stor Lyst til at faa lidt Lavendelfrø om der engang bliver en Anledning. Gid jeg nu maa faa mere Hygge, eller rettere Nytte, af Haven iaar end de to sidste Sommere, vi har plantet forskjellige Frugttræer, smaa Buske, Roser, et Par Caprifoler m.m. Syringene blomstre, en Perleblomst har blomstret og tænk en guul og en rød Tulipan staar i Flor, altsammen ere hjemlige Blomster, Tulipan seer jeg første Gang her i Landet. Nu staar nogle af Lilierne i Skygge, maaske de da vil blomstre. Iaar har jeg ogsaa for første Gang her i Landet seet Aurikler. Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) fik en liden Plante, som nu i Vaar har glædet os med 7 Blomsterstilke, jeg siger os, for naar hun har seet paa dem en Tid, har hun klippet den af og sændt mig den. Ja, du kan ikke tro hvor underligt det er at see disse Blomsterne igjen, som vi ikke har seet siden hjemme i Norge. «Hvorfor siger vi altid hjemme i Norge», spurgte Henriette idag, «vi siger aldri hjemme i America?» Gid du heller ikke maa komme til at sige det, tænkte jeg.
– Det er nu 26te Mai jeg slutter dette, Vilhelm kom frisk og vel hjem fra sin Reise 23de, Ottosen, Preus og Professor SchmidtProfessor Schmidt] Friedrich A. Schmidt (1837–1928) var den andre læreren som ble ansatt i fast stilling på Luther College. Schmidt var ansatt på Luther College i over ti år og underviste der i teologi, språk og matematikk (Norlie 1914, 107, se også Bunge 2011, 17). op fra Decorah 24de, Larsen og SirversSirvers] Lyder Siewers var den tredje læreren som ble ansatt på Luther College. Han underviste der fra 1863 til 1877 (Nelson 1961, 105). 25te, da var her ogsaa flere Menighedslemmer og 3 af Skolens Elever til Middag efter Gudstjenesten, saa vi var mange. Jeg tracterede med Karvekaal til Middag og Asparges til Aften. Det er første Gang iaar jeg har kunnet benytte Karvekaalen i Haven (voxer ikke vild her), men ivaar har der været nok baade til Larsens og os adskillige Gange. Af Asparges har vi ogsaa en hel Deel. Ja, Haven er pen nok nu, kunde vi nu bare holde den ren, men den vilde Thimothei er saa slem her paa Prairien. – Gud give du nu ogsa maa kunne gaa op stille i din Have, som sædvanligt, min kjære Fader, og at Vaar og Sommer maa blive smukke og skaffe dig mange Glæder. Jeg haaber StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) har besøgt dig i Paasken. Hils dem kjærligt fra os. Kjærlige Hilsner fra Vilhelm; de hadde den Glæde at opnaa Hensigten med deres Reise til disse fjærne Menigheder, gid de nu ogsaa maatte blive opmuntrede ved en hyggelig Synode. Mange Hilsner fra Børnene; du kan tro Paul er en morsom liden Figur i Buxer, saa stærk bygget og trivelig seer han ud og saa det 4 kantede Ansigt og store Hoved!
Gud give at dette brev maa finde dig frisk og vel min kjære Fader,
din hengivne datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Little Iowa Præstegaard
26de Mai, 1865
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Dennegang bliver du vel ogsaa ængstelig fordi det varer meget længere end sædvanlig før du faar Brev, hvis du ikke netop paa denne Tid er i Kjøbenhavn, det skulde glæde mig om saa er, hvem mon der nu er fulgt med dig? Gid du maatte træffe mange gamle Venner og faa en hyggelig Tour. Jeg tænker ogsaa paa at reise i Sommer, først til PreusesPreuses] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) og derfra to smaae Toure til OttosensOttosens] presten Jacob Aall Ottesen (1825–1904) og kona Cathinka og Brandt.Brandt] prsten Nils Olsen Brandt (1824–1921) og kona Diderikke Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn og lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn skulde da være med, jeg har lyst til at besøge disse Venner, men gruer lidt for at reise med den urolige Vilhelm, det er godt han ikke skriger meget, men han er meget trættende at passe, skjøndt han hverken er stor eller tung; hermed er imidlertid intet at gjøre, jeg vil vist have godt af at komme lidt ud og haaber jeg skal have godt af denne Tour, skjøndt jeg rigtig nok ikke har havt videre godt af mine foregaaende Reiser, enten har der været noget i Veien med Børnene, eller jeg har selv ikke været frisk.
Jeg havde tænkt at reise først i Mai, men VilhelmsVilhelms] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann Reise til St. Ansgar forhindrede det og nu maa jeg bie til efter Synoden, d.v.s. til 26 Juni omtrent, da jeg ikke vil reise hjemmefra uden Vilhelm er hjemme, eller i det mindste ikke mere end en Nat borte paa engang. Ahlert,Ahlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn og PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn er jo hjemme, saa TanteTante] trolig Henriette Landmark eller Marie Sivesind, rimeligvis bliver det kun den sidste, da Tante fremdeles er i Decorah, men jeg stoler næsten mere paa Marie, hun er forsigtigere. Jeg faar OttesenOttesen] Jakob Aall Ottesen (1825–1904), prest i Koshkonong fra 1860 til 1891 (Norlie 1914, 99) eller Preus til at escortere mig og møder formodentlig Fru HjortFru Hjort] Christiane Elizabeth Ottesen, gift med presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) og hendes Smaapiger paa Jernbanen. Gid det ikke maa blive for varmt paa denne Tid, Varmen føles dobbelt naar man altid har et lidet Barn at passe. Vi har meget at sy til den Tid, da vi alle trænge til Klæder og maatte vænte længe i Vaar før Kjøbmændene fik deres Varer hjem. Her er saa mange Folk og mange Afbrydelser, saa det er ondt at faa Tid, jeg faar ofte saa lidet syet, da jeg hele Dagen passer Vilhelm, om Formiddagen læser med Børnene og saa Haven, den er stor, og jeg er saagodt som alene om at saae den til og passe den. Jeg faar mærke paa Smaagutternes Klæder at de blive store, Ahlert vil gjærne op i Træerne, det gaar ud over hans Buxer, disse Egetrær er slemme at klatre i og lidt farlige, ogsaa for en saadan liden Gut.
Vilhelm har lovet mig en VoltigerindretningVoltigerindretning] leikestativ (voltigeur: (fr.) akrobat) i Haven for dem. Var mine Brødre meget flinke til at behøve Lappe paa alle Kanter? Du havde nu bedre Tøier end jeg, er jeg vis paa. Vi syer og lappermeget mere her end hjemme fordi Tøiet er daarligere og Sommeren lang, saa de saa længe gaar med tynde Klæder, men saa gjør vi det ikke paa langt nær saa godt; det vilde være umuligt paa dette Tøi.
Huttetu, hvilken lang Vinter I har havt, det vilde jeg synes var ondt, især Taage og Mørke, bægge Dele har vi saa lidet af. Du taler om at simplificere min Slagtning, Jeg tænker mere paa noget der kunde lette Vadsken, for den er saa stor nu, her bruges meget mere Tøi end hjemme, saa varmt som her er, af den Grund bliver Børnenes yteryter] yttertøy hurtigere smudsigt, og fordi Lagner og Dækketøi ikke bliver rullet, holder det heller ikke saa længe rent. Vidste jeg kun [om] en god Vadskemaskine.
Nu, om Sommeren maa jeg for det meste hver Mandag lade Confirmandpigen hjælpe den anden saa snart hun har Soveværelsene færdige og ofte har de bægge fuldt Arbeide til Aftenen, vi vadske nemlig couleurt efter det hvide samme Dag. Vi skal faa en Cisterne, det vil blive en Hjælp, det er mere Arbeide med dette haarde Brøndvand, hvor godt det er at have faaet Pumpe, lille Johan kan nu pumpe Vand.
Jeg gjør ikke saa meget af Slagtningen. Kjødfarce laver jeg aldrig, det tager altfor lang Tid og jeg har ikke Mortel dertil, jeg har ikke smagt rigtig fiin Kjødfarce her i Landet. Røgepølser derimod er ikke saa meget Stel med, du ved jeg har en Kjødmølle og Spegepølser er gode at have om Sommeren for os, som har ondt for at faa noget til Smørrebrød. Vi slagter ikke saa meget, kun hvad vi bruger om Vinteren og saa er her noget Spegekød og Skinker til Sommeren. Vi kan ikke her have en saadan Uendelighed af oplavet Mad staaende her, som de brugte paa Landet i Norge. Din Opskrift paa Saltlage baade har og bruger jeg og har skaffet den til flere andre. Vi har en liden og for varm Kjælder, det er slemt. Vi skal ogsaa have ny Pige; den jeg har, vil Moderen endelig have hjemme en Tid før hun skal have Bryllup, nu faar jeg hendes Søster igjen. Var den jeg nu har, ikke saa snil og hyggelig at have i Huset, havde jeg før ladet hende reise, saa slusket er hun i mange Stykker, men saa tækkelig, hun synger bestandig, Paaskedags morgen. Kl. 5 vækkede hun det hele Huus ved at synge saa det klang igjen, fra først til sidst: «Op Sjæl, bryd Søvnen af».«Op Sjæl, bryd Søvnen af»] referanse til Thomas Kingos salme «Op Sjæl, bryd Søvnen af, Og se til Jesu Grav»
Det er en Nød med Piger her og jeg vænter aldrig at beholde dem længe nu, her er sa meget at gjøre. De kan faa høi Løn og lette Tjenester og er næsten alle i den Stilling at naar de føle sig trætte, kan reise hjem saa længe de behager og hvile. I det norske Fædrelandet sto nylig «En Opfordring til norske Piger fra nogle Huusmødre i America». Jeg undres om det kommer dig for øie. Stykket er i mange Maader dumt skrevet, men usandt er det langt fra og heller ikke overdrevet efter hvad jeg kan forstaa, jeg har hørt meget lignende om Bypigerne, den Slags der staar beskrevet, befatte sig heldigvis ikke med at reise paa Landet, og jeg har aldri erfaret andet end Høflighed og Villighed, men de er saa fordringsfulde med Hensyn til lette Tjenester mm, at vi maa være glade for at faa og beholde en der er snil om der ellers mangler hende mange ønskelige Egenskaber. Den lovprisede Frihed og Lighed og Tidsaandens Retning viser ingen heldig Indflydelse paa Tjenestepigerne.
Kort efter jeg sidst skrev hjem havde vi en almindelig Sygelighed her i Huset, ikke noget alvorligt, kun Forkjølelse, og deraf har her været meget af i denne kolde, sure Vaar. Lille Vilhelm var ogsaa saa betaget af Snue nogle dage, han har faaet 2 Tænder og vænter paa flere, gid de 2 øverste kom før vi reiser. Nogle Uger før Paaske kom Marie Sivesind her for at være et Besøg, du ved hun er sygelig og synes lidt Forandring gjør godt. Hun havde ikke været længe før hun blev meget syg og var meget daarlig en Ugestid, men har siden været raskere end nogensinde, sasaledes at hun, hvis hun bliver ved at være saa flink, skal være her medens Tante er i Decorah. Det traf sig meget heldig at hun var her saa Tante kunde reise til Fru Larsen.Fru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) Marie S er en sjælden Pige i mange Maader, stille og fordringsfri, flink og paalidelig. Fru Larsen har været her nogle Dage og kommer vel snart igjen, hun har godt af at komme ud.
Det er 28 Mai nu, jeg slutter disse Breve, for et par Dage siden reiste Preus og Ottesen, de kom her [til] min Geburtsdag, da var det netop et Aar siden JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) kom her! Det er saa morsomt at faa disse «gamle» Præsterne i Besøg, det er ganske som Brødre der kom, der er ikke mange nu, disse som Brandt, Vilhelm og Larsen han hører med, skjøndt han kom meget senere. Du kan tro Smaapigerne og Marie Sivesind havde pyntet op den 24 til jeg kom ind om Morgenen. Blomster paa alle Borde, Ovn og Vægge, det var virkelig saa pent lavet. Den Dag var Mama 33 og lille Vilhelm netop halvt Aars gammel. Men nu maa jeg tage lille Vilhelm. Henriette kan ikke styre ham.
Nu kom Posten og bragte mig Breve fra Fruerne Larsen, Hjort og Preus. Fru Larsen vil komme og være her næste Uge og den følgende, det er godt nok, men hvordan jeg skal faa os færdige til at reise, forstaar jeg ikke, men der bliver vel en Raad, eller vi faar reise med hvad vi have. –
Architect GrieseArchitekt Griese] C.H. Griese, arkitekt for bygningen på Luther College har bedet os tage hans Datter i Huset nogle Maaneder i Sommer, hun er en 14–15 Aar, han vil gjærne have hende ud blandt Folk og at hun skal øve sig lidt i Norsk. Moderen er dansk. Jeg ved ikke rigtig naar hun kommer.
Mange tak for dit sidste Brev. Hvilken Sygelighed der er i Laurvig,Laurvig] Larvik det gjør mig saa ondt at høre om Fru Jørgensens Sygdom. Hils hende saa meget fra os, jeg længes efter at høre hvordan det gaar, og om Simon er kommet hjem og hvordan det fremdeles gaar med Fru Cappelen.Fru Cappelen] Anne Helene øwre Aagaard, gift 1831 med Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864) Tak for Timetabellen som det morede mig at see. Hils ThomasThomas] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) saa meget – og hils alle Venner og Bekjendte. Nei den Paul, der har han faaet paa sig Vilhelm’s Hat og Kjørehandsker og kommer ind og bukker og siger «Farvel». Han er meget pudsig og meget brydsom fremdeles, men jeg gjør mig ikke større Forventninger om Vilhelm. Mange Hilsner fra Vilhelm og Børnene, hver især. Hils venlig dem jeg kjænder som husker mig i Kjøbenhavn, og saa mange gode ønsker til den 7de Juli, maaske oplever du den Dag blandt dine Kjære i Danmark.
Lev vel, din Leis.
Little Iowa Præstegaard,
den 25de Juni, 1865
Min kjære Fader,
Om 3 Dage reiser jeg, hvis alt er vel, til Wisconsin, og disse Linier sænder jeg dig indeni Brevet til Horten,Horten] Vilhelm Korens bror (Bøycke) Johan (Rulffs) Koren (1828–1909), som var gift med Elisabeths venninne Marie Münster, bodde i Horten (Johnson 1941, I, 68) da det muligens kunde blive noget længere end sædvanlig før jeg kommer til at skrive hjem igjen. Smaapigerne og lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn tager jeg med mig, saa bliver VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann og Marie Sivesind hjemme og passer paa de andre 3, ja, TanteTante] trolig Henriette Landmark er ogsaa hjemme nu for Tiden, men naar fru Schmidtfru Schmidt] Caroline Sophie Allwordt, gift med Friedrich A. Schmidt (1837–1928) kommer hjem fra sin Reise, skal hun til dem og studere engelsk.
Naar jeg undtager at jeg ifjor Vaar i 2 Dage var hos Præsten HjortsHjorts] presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) og kona Christiane og bar deres lille Gut til Daaben, er det første Gang at Vilhelm er hjemme alene, jeg undres hvordan det vil gaa, det er godt han har Smaagutterne. Vi skal hovedagelig besøge Preuses,Preuses] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) men ogsaa gjøre Afstikkere til OttesensOttesen] Jakob Aall Ottesen (1825–1904), prest i Koshkonong fra 1860 til 1891 (Norlie 1914, 99). Gift med Cathinka Tank Døderlein. og Brandts, saa vi bliver vel en 4–5 Uger i det mindste. Maa nu alt være vel her hjemme og lille Vilhelm ikke være altfor urolig, vil jeg vist have betydelig godt af at komme lidt ud. Vi seer jo ikke sjelden gode Venner nu, men det er ikke saa liden Forskjæl paa at have Besøg og selv være i Besøg. Smaapigerne glæder sig meget naturligvis og jeg glæder mig ved at skulde have dem med. De vil ogsaa have godt deraf. Onsdag kommer PreusPreus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). fra en Visitatsreise i Minnesotah og Thorsdagmorgen følger vi med ham. Det går lettere at reise nu end da jeg for 5 Aar siden var i Wisconsin, nu har vi at kjøre 7 eng. Mil, derfra med Jernbanen ved Middagstid og er i Madison om Aftenen, saa har vi atter 2½ norske Mil at reise til Vogns før vi kommer til Preuses.
Og nu er du alene hjemme med MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) og Lina,Lina] Caroline Mathilde Hysing (1840–1923), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 189) kjære Fader, jeg tænker paa den Tid jeg var hjemme under lignende Omstændigheder og skulde holde Huus for dig, vi var nu ellers flere den Gang og saa kom onkel Pederonkel Peder] trolig Peter Jakob Fasting Hysing (1804–1892), en av Ahlert Hysings yngre brødre(Johnson 1941, I, 49). og besøgte os. Jeg haaber Lina udfører sine Huusmoderpligter godt og føler dens Værdighed ikke mindre. Gid nu du maa være flink og Marie frisk, saa ved jeg I have det godt og mormor] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. og ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) vil vist have godt af en Udenlandsreise, jeg ville meget ønske Christiane maa more og hygge sig, jeg tvivler ikke paa, det er Tilfælde med Moder.
Naar disse Linier naaer dig, er de maaske alt hjemme igjen og Ferien begyndt, skal du da ikke tage dig en Tour til Stin,Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) det vilde da vist more dig, naar du først kom afsted og tænk hvor det vilde glæde Stin og Mally.Mally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) Ak, ja de har det godt, som kan faa dig i Besøg! Hils dem kjærligst fra mig, gid de maa trives godt, hvor de nu er og saa være i Ro en Tid hvis de liker sig der. Det er vel almindeligt Veiarbeide Stin nu har. Gud skje Lov! fordi de lever saa lykkeligt, det er godt Mally er saa practisk, det kan behøves i hendes Stilling. Mange Tak for dit Sidste Brev og alle gode ønsker til min Geburtsdag. Det var Mads der havde været paa Fritzøhuus, det skulde være morsomt nok at være med og see saadant for engangs Skyld og vilde vist være meget besynderligt for mig nu. Det er godt jeg ikke er rig, jeg vilde vist ikke blive flinkere til at bruge Rigdom, naar jeg først fik den, end de fleste ere. Hils Treskows venligst fra os, gid det maa gaa fremad med FredriksFredriks] trolig Frederik W. Treschow (1814–1901) Arm. –
Er der meget storartede Anlæg omkring Fritzøhuus nu? Det skulde jeg have Lyst til at see. Jeg tænker mig der maa være saa deilig. Bliver Yttersø og Haverne i LaurvigLaurvig] Larvik fremdeles vedligeholdt? – I de Uger der er gaaet siden jeg skrev sidst har alt gaaet sin vanlige Gang, vi har været friske og havt fuldt op at tage vare med Haven og med Børn; medens Synoden varede var Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) og hendes Børn her, da blev der just ikke saa meget af nogen av disse Arbeider, naar der er ni Børn i Huset hvoraf de to er ½ Aar og to 2 Aar gamle, og da nok at stelle med alligevel. Hver dag tog de sig nu god Søvn disse 4 Smaa, en i hver Seng laa de inde i Sovekammeret, da havde Fru Larsen og jeg en god rolig Tid. Fredag Aften kom Vilhelm tilbage fra Synoden, men reiste alt igaar, (Lørdag) til Kirke igjen. Det var gaaet godt paa Synoden, men ingen videre Ulemper eller Ubehageligheder, alle Præster på 2 nær tilstede og jeg husker ikke hvor meget over 100 Representanter, saa det er ikke liden Møie og Besvær for den Præst, hvor Synoden holdes; 70 og 80 Mennesker vare de hver Dag hos Jensens,Jensens] presten Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875). Han utvandra i 1859 og ble prest i Rushford, Minnesota, ikke langt fra Decorah (Norlie 1914, 104). da der altid er en Deel foruden Præsterne.
Bliver Skolebygningen i Decorah færdig til Høsten, er det bestemt at Præsten Brandt skal komme did. Nu er den første «fuldt Studerede» Candidat færdig fra St. Louis. Han skal være Præst langt vest i Iowa. En anden af de practisk Uddannede, Sterk Reqve,Sterk Reqve] Styrk Sjursen Reqve (1836–1910). Født i Voss, utvandra i 1845. Prest i Wisconsin 1865–1871, i Spring Grove, Minnesota fra 1865 til 1910 (Norlie 1914, 111). er ogsaa ordineret, saa det gaar saa smaat fremad med at faa mere Præstehjælp, som stadig mer og mere tiltrænges. Hvor stor Emigrationen lader til at blive fra Norge iaar! – Jeg haaber du kan glæde dig over en større Blomsterrigdom end jeg kan denne Sommer. Vi havde stadig Tørke og Vind en tre Uger efter vi hvavde saaet mitt Blomsterfrø og da det nu er den 4de Sommer her har været saa tørt og fattigt paa Blomster, kommer der heller ikke mange op af dem, som saaer sig selv hvert Aar. Forunderlig nok har vi havt en hel Del Jordbær og spist Jordbær og Fløde hver Dag medens Vilhelm var paa Synoden, det er kjædeligt at Jordbær og Roser næsten altid er paa det bedste i den Tid. Endu har vi dog mange smukke Roser. Det seer dog ikke ud til saadan Tørke i Sommer, som de sidste Aar, vi har havt meget Regn den sidste Uge, det er godt for Hveden, hvor Fluerne alt begyndte at vise sig.
Jeg vilde ønske du kunde see PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn som han nu staar midt paa Gulvet med Hænderne i siden og kniber øinene tæt igjen og siger noget veltilfreds: «Ingen kan se Pallemand, naa er Pallemand vække, kan du se mig, Anneman?» (Johan).Johan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn Fornylig faldt han i det Trug som Hestene drikker af og kom ind gjennemvaad og meget forfærdet, medens han paa samme Tid halvt grædende fortalte at: «Hestene vilde drikke op Pallemand, saa var der ikke nogen Pallemand mere.» Lille Vilhelm har været meget urolig nogen Tid før de 2 øverste Fortænder kom frem, nu er de næsten fremme og han roligere, han sidder i Sofahjørnet, eller den store Gyngestol af og til nu om Dagen. De andre Børn er flinke, AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn har været plaget af Tandpine, som har holdt baade han og mig vaagen om Natten, nu har det være godt en Tid, det er en Tand som skal ud alligevel. Det er førstegang her er Tandpine i Huset.
Ja nu faar det være nok for denne Gang min kjære Fader. Mange kjærlige Hilsner til Moer Kristiane, Marie, Lina og Thomas.Thomas] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) Tak Kristiane, Marie og Lina for Brevene. Sidst i Juli eller allerførst i August haaber jeg at være hjemme igjen og at kunde skrive. Mange kjærlige Hilsner fra Vilhelm og Børnene. Lev vel,
din hengivne Datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Little Iowa Præstegaard,
14de August 1865
Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
Det er nu snart 14 Dage siden jeg kom hjem fra min lange Reise og først nu kommer jeg saa vidt som til at skrive til dig; strax efter jeg kom hjem, begyndte næmlig Hvedehøsten, den giver Arbeidsfolk og mere at voretage; desuden har jeg ingen Confirmandpige. Det var deiligt at komme hjem igjen, kan du nok vide, det bedste ved hele Reisen. Vilhelm,Vilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn hæntede os i Ossian, vores Jærnbanestation, omtrent en norsk Miil herfra, Smaagutterne var sjæleglade stakkels, og Vilhelm sa han var nu ogsaa lidet Granne glad. – Vi havde ikke kjørt langt før det begyndte at regne og Børnene maatte kaste Vilhelms Regnfrakke over Hovedet og fik ikke see stort af de hjemlige Omgivelser, som de havde glædet sig saa til. Paa Veien fik jeg see et Portrait af Paul,Paul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn meget morsomt for os som kjænder ham, men jeg maa faa et med et andet Ansigt, ikke dette «misfornærmede» at sænde hjem til dig. Dette var den første Overraskelse, men blev ikke den sidste den Dag.
Først maatte jeg nu sige goddag til min lille Pallemand,Pallemand] kallenavn for Paul han var saa glad, gik efter mig hele Dagen og spurgte baade den og de følgende Dage: «Vil du ikke igjen reise fra mig, Mama?» Hvert øieblik kom han med et Spørgsmaal, nu hed det: «Er du glad i mig, Mama, vil du være hos mig?» Saa kom jeg da ind i Gangen, der var betrukket, baade oppe og nede og alle Tage hvidtede, saa i Kjøkkenet, der var Væggene straalende med lysegul Vandfarve; i Stuen var Gulvet malt, nyt Betræk paa Væggene, 6 nye Stole som meget tiltrængtes (sortlakerede Træstole), nyt Tøi sat paa de to Fæltstole, jeg fik i Brudegave, som nu efter næsten 12 Aars daglig Brug, vare udslidte, 3 colorerede Billeder, meget pene, der fulgte med den Aargang vi holdt af Illustrated London News var kommen i Glas og Ramme paa Væggen – jeg er glad i at have noget paa Væggene; men det som bidrog mest til at gjøre Værelset saa renligt og hyggeligt, som det er, var klare hvide Gardiner, de sidste 2 Aar har vi havt grønne og hvide Gardin, meget pene, men de gjør det saa mørkt om Sommeren, dem skal jeg gjæmme til Vinterbrug, naar Løvet falder av de store Træer her udenfor, da er her lyst nok. Saa skulde jeg da see ud i Havegangen, saa havde den rigtig stygge Gang faaet malet Gulv og lyst vænligt Betræk paa Væggene og Sovekammeret var ogsaa betrukket og Gulvet malet, og er ikke til at kjende igjen, saa pent og hyggeligt er det nu.
Der var blevet saa slemt med den americanske Landeplage, Væggeluus, alle Væggene her i Huset er rappet, men det nytter ikke naar der ikke er Papirtræk, jeg havde ment i allefald at faa det strøget over med Vandfarve, da jeg ikke troede det gik an at faa Betræk, hverken der eller i Stuen, hvor det ogsaa meget tiltrængtes, da Fluerne trods all Forsigtighed, er slemme i den varmeste Tid. Næsten hvert eneste Værelse havde faaet en eller anden Forbedring, paa Studereværelset var der kommet en ny Boghylle, som jeg længe havde ønsket, Vilhelm vilde faa sig. Hvad synes du, har ikke Vilhelm været flink, jeg havde bedet ham male Stuegulvet i min Fraværelse og væntede ikke engang at finde det ganske tørt. Det bedste ved det hele, siger Vilhlem, er at du har sluppet den Sjau, og kunde komme hjem til et ganske rent Huus.
Ja, det var meget hyggeligt at see hvor pent og hyggeligt her er; ude om var der ogsaa adskillige Forandringer. Stakittet hvidkalket og de gamle rygløse Stole blevet til hvidmalede Havestole, eller vel rettere Havekrakke. Ud i Haven kunde jeg da komme og see mig om ud paa Eftermiddagen, der var ogsaa rent og en mængde blomstrende Portulacia og røde, hvide og blaa Morning glories, samt store duske Akernelikker og Lavatera og Petunia gjorde sit Bedste til at pynte den. Stort andre Blomster er der ikke nu, ingen Ting kom op af Blomsterfrøet, denne tørre Vaar, nu siden i Sommer har her været Regn nok, saa nu staar Græsplenen i Haven og om Huset saa frodig og smuk.
Nu har jeg været vidløftig om mit Huus’s Udseende mener jeg, men jeg ved det trætter dig ikke kjære Fader, du synes ogsaa det er morsomt at vide at vi har det hyggeligt. Jeg var længe hjemmefra, hele 5 Uger, men denne Reise troer jeg dog jeg har haft godt af, selv var jeg frisk, Børnene ligesaa, med Undtagelse af at lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn varæ urolig af og til, og fik 2 Tænder, hvor vi var, havde vi det meget hyggeligt og det som var vigtigst, jeg fik hver Uge gode Efterretninger hjemmefra. Vilhelm synes nu ikke det var meget morsomt, det var første Gang, jeg var hjemmefra og han hjemme, naar jeg undtager 2 Dage engang; men han var meget lidet hjemme, især den første Tid, da var han ogsaa nogle Dage paa Painted Creek for at hjælpe HjortHjort] presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) med noget og havde Ahlert og Johan med sig, det var som en liden Fornøielse, Ahlert viser mig med megen Tilfrædshed en Dollar han fik af en Mand derhenne, som stod Fadder til ham og beder om jeg vil forære ham 1 Dollar til, saa vil de alle plukke Egenødder og derved tjene den 3de og kjøbe den aller største Gyngehest, som findes i Decorah.
Det lønner sig at tage Ahlert med og vise ham hvordan dette og hint Arbeide gaar for sig, han lægger saa nøie Mærke til alle Ting. Det var første Gang da de nu hæntede mig at han saa et Locomotiv og du kan tro han brugte sine øine; naar Banen bliver færdig til Decorah, har han faaet Løfte om at reise paa Jærnbanen fra Ossian til Decorah. Vi faar ikke meget godt af Sommeren sammen, Vilhelm og jeg, nu er han reist for at være borte i 2½ Uge. Brandt og Vilhelm skal til RasmussenRasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). og konferere om Psalmesagen, nu er en Afdeling af Missourisynoden netop da samlet i Cleveland, saa Vilhelm bestemte sig at blive en Uge længere og overvære den, jeg haaber han vil have godt af at komme lidt ud, udenfor sædvanlige Reiser.
Du har ogsaa været alene hjemme i Sommer, nu er formodentlig ModerModer] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. og ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) hjemme igjen, maa nu kun MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) have været frisk medens de var borte. Det skulde rigtig glæde mig om StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) fik sit ønske opfyldt om at se dig i Ferien. Jeg blev overrasket da jeg kom hjem ved at finde Brev fra dem, hils og tak dem meget derfor. Det var saa morsomt at høre directe. Jeg haaber at de Fotografier som blev taget af Smaapigerne og mig i Madison, snart kommer og er saapas gode at jeg kan sende deg dem, i saa Fald kan jeg vel ikke skrive saa meget denne Gang. Jeg fik taget en nydelig AmbrotypAmbrotyp] fotografi af lille Vilhelm, som er fotograferet i Decorah, den sænder jeg ialfald; den er grov og styg, men kan dog give dig en Idee om ham, det er en vakker liden Gut og jeg troer bestemt han faaer din Pande, naar han bliver ivrig kommer der frem midt i Panden to Aarer ganske som du har det; jeg skulde være saa glad om han kom til at ligne dig!
Dette brev kommer vidst lidt senere end din Fødselsdag, Gud vælsigne den for dig og lade dig opleve dig frisk og rask og med Glæde, min kjære Fader! Vilhelm og Børnene sænder dig mange og kjærlige Hilsener og gode ønsker. Nu glemmer heller ikke lille Paul i sin Morgen og Aftenbøn, at bede Gud bevare Bedstepapa og den Bøn beder mange med ham.
Der kommer HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn med Vilhelm paa Armen, gid jeg kunde sende dig dem begge. Vilhelm er saa blid og vænlig, der har du et Kys fra ham. Gud velsigne dig kjære Fader.
Din hengivne Datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Little Iowa Præstegaard,
26 October 1865
Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
Endelig kommer jeg saa langt som til at begynde paa Brev til dig, min kjære Fader! Vi leve saa selskabeligt i denne Tid, at jeg ikke faaer Tid til nogen Ting, og selskabeligt lader det til det ogsaa har været hjemme i Herregaarden. Efter ModerModer] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. og ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) kom hjem fra sin Udenlandsreise; saaledes var det ogsaa her, medens jeg var i Wisconsin, var her ingen uden Haandverksfolk, saagodt som, men efter min Hjemkomst, har vi bogstavelig ikke været alene en Dag, før nu de sidste 2 Dage, det smager deiligt især da VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann er hjemme; maatte det kun vare ved, men det gjør det vidst ikke, siger TanteTante] trolig Henriette Landmark med et Suk; hun er ogsaa vel fornøiet af Fremmede, som rimeligt kan være, det kan nu ogsaa blive for meget af det Gode!
Især troer jeg man bliver hurtig fornøiet naar det er saa mange Børn, de skaffer mere Bryderi paa alle Kanter. Ja, vi er rigtig kommen «op i det» vi som før boede saa langt borte fra alle. Noget der forresten ser virkelig slemt ud, at her om Sommeren idelig er Fremmede, er at Børnenes Skolegang bliver saa forsømt, det er mig umuligt at vedligeholde den paa denne Tid, som Huset er fuldt af Fremmede, dertil har jeg altfor liden Hjælp. Jeg er bange for Smaapigerne skal voxe op som Fuglen i Skov, for Smaagutterne er der lysere Udsigter, nemlig med Skolen i Decorah, hvis vi skal blive her til den Tid.
Ja, nu har vi Vinter og naar vi bliver friske, saa haaber jeg at kunde indhænte noget af det Forsømte. Det volder mig mange Bekymringer dette, vist mere end det burde. Gud hjælpe os kun at opdrage dem saa de maa blive fromme, gudfrygtige Mennesker, saa faaer det være det samme om det kun bliver smaat bevændt med Kundskaber. Det er dog ikke længe vi vil have Brug for dem. –
Mange Tak for det sidste Brev, kjære Fader! Du stod da i Begreb med at reise vestover og gjæste Stin,Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) gid du nu maa have haft godt af Touren og Glæde af at besøge Stin og Mally.Mally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) Stin har det godt han som kan faa tage i mod vores kjære Fader i sit eget Huus, tænk hvilken Glæde! Jeg længes efter at faa høre om din Reise og dit Ophold hos dem, hils baade Stin og Mally meget fra mig, jeg er for længe siden begyndt paa et Brev til Stin, Svar paa et jeg fandt ved min Tilbagekomst fra Wisconsin, men at faa skrive Brev i Sommer, det har næsten hørt til Umulighederne. –
I dag har vi Allehelgens dag og hvilket Veir! Det er godt Vilhelm ikke behøvede at reise længere end til Kirken herhjemme; idag og i Nat har det atter sneet, i gaar Tøveir, det er et frygteligt Føre. Folk kan ikke mindes en saadan Høst, grøn Skov og grønt Græs, med dyb Sne over, kun faa har faaet tærsket og blant de Heldige var vi. Næsten ingen har høstet Maisen, eller taget op Poteter, disse sidste er saa angrebet af Raadenhed, denne fugtige Sommer, alle Havesage staar ogsaa ude, alting er usedvanlig sent modent dette Aar. Et særdeles godt Aar er det paa disse Kanter og vi har ogsaa faaet en god Avling av Hvede og Havre og Mais. Iaar høstede vi 6 Skjæpper store deilige æbler, en Skjæppe af hvert Træ. Det var mere end vi væntede. Du kan tro det er en Fornøielse naar de skal høstes, AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn og JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn oppe i Træerne; jeg tænkte ikke da vi for 8 Aar siden plantede dem, at vi skulde faa 2 Smaagutter oppe i Træerne og plukke, og 2 sidde paa Græsset og se til. Af Druer fik vi ogsaa en Deel, ellers er det meget smaat med Vildfrugt, ikke engang Blommer blev der mange af. I Sommer blæste den smukke Slyngplante, som næsten dækkede en hel Huusvæg, pludselig ned, der er ingenting at gjøre dermed. Den taaler ikke at røres ved. –
Nu er da Colleget færdigt og indviet. Det var en stor Fest og Glædesdag; jeg troer jeg vil klippe Beskrivelsen derover af Emigranten, skjønt den er saa daarlig skrevet, men jeg gjør det nu ikke bedre og vil saa gjærne faa dette Brev fra Posthuset i morgen, naar Vilhelm reiser til byen.byen] her: Decorah I fjor Sommer blev Grundstenen lagt, nu staar det færdigt, smukt og godt, det er store Ting. Saaledes som Tiderne har været her de sidste Aar og alle Materialer og Arbeidslønnen saa kostbar, men det er ogsaa gaaet underligt, saa ofte naar Kassen var tom, kom Pængehjælpen fra Kanter hvor man mindst havde væntet det. Bygningen med dens Udhuuse koster 70 – 75.000 Dollars. Der er nu 70 Elever, flere kunde de ikke tage i Høst og en hel Del maatte vises tilbage. Det seer ikke ud til at Skolen skal komme til at mangle Elever. Præsten Brandt er da nu kommen, er Lærer ved Skolen og Præst ved Decorah Menighed, naar de kan faa mere Lærerhjælp, skal en af Vilhelms Kirker forenes med Decorah. Han bor ogsaa i Colleget til der kan blive bygget Præstegaard, hvilket ogsaa er Vilhelms Arbeide at sætte i Værk. Saa skal der bygges en stor Kirke i Decorah hvortil formodentlig alle Menighederne skulle bidrage. Med Tiden skal du faa en Fotografi af Colleget. Det var en hel Sjau for mig at komme afsted med det hele Huus klokken 7 om Morgenen, Indvielsesdagen.
Preus og FruePreus og Frue] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) var Dagen før kommen fra New York. Vilhelm var i Decorah da Conferensen var begyndt et Par Dage før. Smaagutterne var saa glade, at de blev borte for mig mellem hvert Plag Reisetøi jeg fik paa dem, de skulde ud og undersøge om Hæstene vare forspændte. Klokken lidt over 7 sad vi dog, 16 Mennesker i to Vogne og min store norske Hattetine fuldt af Proviant, vi maatte da ogsaa bidrage til det store Midagsmaaltid. Lille VilhelmLille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn sov sødelig den hele Vei og det var godt, da Morgenen var tæmmelig kold. Veiret saa ikke meget lovende ud, og der faldt endogsaa et Par Regndraaber under Slutningsbønnen, men strax Velsignelsen var lyst, klarede det op og blev deilig Solskin medes vi spiste, det var et vidløftig Maaltid og bestod av en Masse Kager og Pier, Smørogbrød, kold Steg, Skinke og Kaffe. Jeg opdagede ikke flere Ting og det var ogsaa alt som kunde forlanges til en Masse Mennesker.
Vi blev over Natten til Søndag, saa Børnene skulde faa see Illuminationen. Søndag Morgen drog vi hjemover igjen, ja HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn blev igjen til deres store Tilfrædshed, de var saamange Smaapiger samlet, med os fulgte Professor Brauer fra St. Louis og Professor Lange fra Ft. Wayne. Pastor Rasmussen,Pastor Rasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). som prædigede her i Kirken den Dag (der var Prædiken i alle Vilhelms Kirker den Dag og han selv fri) samt Frøken Jensen, Præstens Søster,Frøken Jensen, Præstens Søster] Andrea Serene Jensen? Søster til presten Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875). Han utvandra i 1859 og ble prest i Rushford, Minnesota, ikke langt fra Decorah (Norlie 1914, 104). hun blev her et Par Dage, men de andre reiste samme Aften til Decorah igjen. TydskerneTydskerne] tysk-amerikanske teologer som kom opp fra St. Louis for å være med på innvielsen av bygningen på Luther College var baade tækkelige og livlige og jeg fik øve mig lidt udi Tydsken igjen.
Nu er da StubStub] Hans Andreas Stub (1822–1907) var prest i Coon Prairie fra 1855 til 1861. Han var en av de seks som stifta Den norske synode i 1853. Fra 1865 til 1891 prest i Big Canoe menighet i Iowa (Norlie 1914, 97). kommen og gid han ikke maatte angre derpaa, hvilket ikke jeg troer han gjør, skjøndt de nu er i denne første Tid før Præstegaarden bliver bygget, har saa mange slags Savn, som bringer dem til at længes saameget mere til Norge; maatte kun Præstegaarden snart blive bygget og Stubs Helbred vedblive at være god, saa gaar det nok, det er ellers ikke saa greit at begynde paa Nybyggerlivet i den Alder de nu er og med sin store Familie. Stubs har havt det saa godt i Amerika før, at det er meget de nu vover at begynde paa nyt. Det var morsomt at see dem igjen, men derimod ikke morsomt at høre ham tale om Tilstanden i Norge i religiøs Henseende, jeg ved ikke om han og de af vore Præster der have været hjemme i Norge en Tour, bedømmede urigtigt, men de sige alle det samme. –
Nu skulde du da høre lidt om hvorledes vi leve og det er godt, Gud ske lov! Rigtignok er Henriette ikke rigtig frisk disse Dage, men jeg haaber det gaar over snart. Vilhelm blev ogsaa sterk forkjølet under Præsteconferensen, men den synes ogsaa at gaa uden videre Ulemper. Altergangen er nu begyndt, saa han er meget borte, men jeg er ogsaa glad fordi han er begyndt at tage det paa en mindre Maade. Du ved at han før talte med hver enkelt Altergjæst Dagen før. Dette var jo et gruligt trættende og sløvende Arbeide. Nu samles han med dem alle i Kirken, Dagen forud og catechiserer dem, er der saa nogen han ikke kjender eller nogen der ønske at tale med han, taler med dem i Enrom. Dermed er Folk meget fornøiet, da de finder at de lærer saa meget af denne Catechiseren.
Vilhelm har rigtig været saa lidet hjemme disse sidste Par Maaneder, først næsten 3 Uger, ved den tydske Synode og hos Rasmussen, senere omkring i Menigheden og nu tales det om at han skal reise til New York i Vinter og være der i Januar, Februar og Mars. Jeg har vidst før fortalt at Præsten Preus har været der i 2 Maaneder for at ordne en Menighed, der er mange Skandinaver som ønske og have bedet om præstelig Betjening. Skal, hva der nu er gjort, blive til nogen Nytte, maa der atter reise en Præst derhen, det er nemlig for tidlig endnu at kalde en fast Præst, saa maa den der reise have nogen Erfaring som Præst, kort Formanden har foreslaaet og den hele Conferens anmodet Vilhelm om at reise, hans Menigheder vil ogsaa lettere betjenes end nogen anden (der har vi en af Fordelene ved at bo saa selskabelig). Vilhelm vil lade en af de andre Præster bringe det for Menigheden og hvis de siger ja til at undvære ham, er jeg bange han reiser. Jeg troer han i Grunden har lyst, men synes det er ondt at reise fra os. Og at jeg synes dette er leit, behøver jeg vidst ikke at fortælle, men paa den anden Side, kunde jeg tænke at dette vilde blive en Recreation for Vilhelm, som han høilig kunde tiltrænge at faa, saa jeg tør ikke bede lade det være, hvilket ogsaa vel lide vilde nytte og ikke heller være rigtig, det er ikke efter mine ønsker han kan gaa efter her. Endu er intet bestemt. Gud vil styre alt som det er bedst for os, det ved jeg vidst! Saa skal du da ha mange Hilsener fra alle Børnene, hver især. Gud give dette Brev maa finde dig frisk og flink, min kjære Fader.
Din hengivne Datter, LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien
Allehelgensdag 1865
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Det bliver ikke noget langt Brev du denne Gang faar til Tak for dit sidste; jeg havde tænkt at faa benydte Tid til at skrive lidt i Aften, men VilhelmVilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn havde sovet saa til urette Tid, ikke det mindste i Formiddag, medens jeg var i Kirken, først saa sent, at han var længe vaagen i Aften.
Mange Tak for dit Brev, det glædede mig meget at see at du havde havt godt af din Danmarkstour og dobbelt morsomt for mig at høre noget om den, da jeg jo har lidt Bekjændskab baade til Kjøbenhavn, dets Omegn og Beboere. Men jeg har saa liden Tid, jeg maa helst strax fortælle om os her, du burde dog have et Slags Overblik om hvorledes vi have levet siden jeg sidst skrev: Du ved VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann reiste til RasmussenRasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). og Tydskerne 14 Dage efter jeg kom fra Wisconsin, paa samme Tid kom Henriette NeubergHenriette Neuberg] en av søstrene til Karen Randine Neuberg som var gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) med PreusesPreuses] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) 3 Børn til os, den 4de, en Gut paa 13 Aar, reiste til Decorah til Skolen, men gjæstede os hver Lørdag og Søndag. Saa væntede vi længe paa Stubs,Stubs] Hans Andreas Stub (1822–1907) var prest i Coon Prairie fra 1855 til 1861. Han var en av de seks som stifta Den norske synode i 1853. Fra 1865 til 1891 prest i Big Canoe menighet i Iowa (Norlie 1914, 97). men vidste ikke enten de kom til os eller lige til Decorah, imidlertid varede det saa længe at jeg troede de maatte have taget en anden Vei, saa Eftermiddagen før vi væntede Vilhelm hjem, kom Sina PreusSina Preus] datter til Herman og Linka Preus (Grindal 2016, 20) og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn stormende ind i Stuen og raabte at der kom en stor Vogn tæt pakket med Mennesker, og ganske riktig, det var Stubs.
De blev her 8 Dage, i den Tid var vi 24 Mennesker daglig, deraf 13 Børn, saa du kan tro her var trangt nok og muntert nok. Børnene morede sig deiligt. Det var en Lykke at Veiret var smukt, ellers vilde det været slemt baade for Voxne og Børn; det regnede undertiden om Natten og da skulde du seet Gulvene, jeg troede ikke jeg skulde faa Bund i de malede Gulve igjen. Jordbunden er saa vedhængende her, og saa alle de smaa Fødder trippende ud og ind. Den sidste Dag de var her, regnede det, og da skulde du seet hvordan det hele Huus fra øverst til nederst saa ud, det var virkelig fælt! Baade Stub og især Fruen, saa yngre ud, og han saa meget friskere end da de reiste, vi kunde alle behøve at reise til Norge og blive foryngede.
Stubs Gouvernante, Frøken Mylenfort fra Bergen, lod til at være en tækkelig, forstandig Pige. De havde ogsaa en Pige med, men det kommer de vist at angre, hun kunde ikke finde sig i at hun ikke kunde have alt i den samme gode Orden og snorlige som hos sine 2 gamle Frøkner i Bergen. Saa her har været Fremmede foruden de 4 Preuses, snart en, snart en anden, den hele Tid, saa vi altid har været en 18–20 Mennesker, og for det meste 11 Børn, en Tid et Par af Brandtes til de kom sig lidt i Orden efter Flytningen, saa Lulla Larsen. De Dage vi havde Tærskning, var vi 31 Mennesker. Preus’s kom til at forlade os hurtigere end vi havde tænkt; men lille ‹…› blev syg da vi var i Decorah Indvielsesdagen og de turde ikke reise ud med ham Søndag, da skulde de efter Bestemmelsen været hos os til Preus blev færdig. Nu tænker jeg han er reist hjem alene, da de næppe har vovet at reise med Doctor, jeg har ikke hørt derfra i flere Dage. Rasmussen og Brandt var her en 5–6 Dage efter Conferentsen, for at arbeide sammen med Vilhelm i Salmesagen, og siden de reiste, har vi været alene. Nu har vi i flere Uger ikke havt nogen voxen Pige, kun en Confirmand, der nylig er kommen, og er udmærket.
Du maa undskylde dette. Jeg har saa liden Tid.
‹…›Brevets avslutning mangler.
Little Iowa Præstegaard,
18de December 1865
Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)
Mit Julebrev kommer meget sent dennegang og meget er Aarsag deri, som du vil skjønne naar du har læst mit Brev og nu har jeg foresat mig at skrive ganske kort heller end at vænte.
Da jeg skrev sidst, var HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn ikke frisk, det gikk ikke saa snart over enda, hun laa 2 Uger til Sengs og omtrent 2 Uger paa Sofaen, var saa elendig mager og afpillet og kunde hverken staa eller gaa da hun kom op, nu er hun frisk igjen, Gud ske Tak!, men temmelig nærvesvag, det gaar vel over naar Kræfterne kommer mere igjen, hun spiser den hele Dag, saa jeg haaber det gaar hurtigt nu, i Begyndelsen gik det saa langsomt med Bedringen. Det var en Snev af Lungebetændelse, hun var temmelig medtaget; jeg troer hun havde forkjølet sig den Dag Colleget blev indviet, og hun var ikke den eneste.
Henriette bliver saa høi og er langt fremme for sin Alder i alle Maader, men ikke i Lærdom, desværre, det er nu ikke hendes Skyld, hun vil meget gjærne lære; der er saa meget godt hos Henriette, et kjærligt og blødt Sind, Gud hjælpe hende fremdeles til at prøve at overvinde sine Feil, ligesaa alvorlig, som hun nu synes at gjøre det, saa vil vi vist faa Glæde af hende.
De andre Børn er friske, lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn bliver sødere for hver Dag, nu kryber han lystig omkring, reiser sig op og gaar langs Stolene, men hverken tør eller synes at have Kræfter nok til at gaa alene endnu, det seer ud til at skulle blive den peneste af Børnene, aparte smukke øine har han. Jeg sænder dig en liden Lok af hans Haar, han er ikke meget rigt forsynet dermed, derfor faaer du saa lidet.
Da jeg skrev sidst omtalte jeg Muligheden af at VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann skulde reise til NewYork og nu er det bestemt at han skal reise, hvis han bliver frisk, strax efter Nytaar maa han afsted og bliver borte til strax før Paaske, 2½ Maaned omtrent. Vilhelm havde et meget hyggeligt Møde med sin Menighed i den Anledning, hyggeligt ved den Maade hvorpaa de tog Sagen, den Omsorg de syntes at have baade for Vilhelm og os; de var naturligvis meget imod at lade Vilhelm reise, men turde ikke heller nægte det, flest Betænkeligheder havde de for at Vilhelms Helbred ikke skulde have godt af den Reise; vore Naboer protesterede kraftigt fordi de synes det var saa galt for vores Skyld herhjemme, «Vi skal nok altid see flittig til dem, det forstaar sig», hed det, men de fandt det slemt for os alligevel. En Mand foreslog at de skulde skyde sammen Penge, saa Vilhelm kunde komme hjem et Besøg engang, da Vilhelm hertil svarede at det ikke var Tid dertil og desuden vilde blive en kostbar Sag, mente han, at de Centene kunde Menigheden sagtens bringe tilveie. «Nei, om jeg vilde tillade at Præsten reiste, om jeg var i Fruas Sted, nei slettes inte om jeg vilde», sagde min Nabokone, Helene. Nei, hvis det maatte gaa efter mit ønske, saa blev nok Vilhelm hjemme, som det er, kan jeg kun bede Gud føre ham vel hjem igjen og lade hans Reise blive til Gavn og saa at vi her hjemme ogsaa maa blive friske.
Vilhelm er friskere nu, han kom hjem fra Præsteconferentsen i Høst med en slem Forkjølelse, som var sen til at gaa bort igjen, han har det natuligviis meget travlt før han skal reise, jeg skal hilse dig kjærligt fra ham; vi andre er friske som sagt, JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn utaalmodig over at maatte holde sig inde fordi han har skrubbet sin Næse ganske slemt ved at lukke Grinden op for Papa. Jeg skal fortælle dig den glædelige Nyhed, at han er begyndt at stave og det gaar let og morer ham meget, AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn finder det fremdeles meget morsommere at hugge, sage, osv end læse. Han har havt det morsomt i denne Tid fordi her er bygget Fjøs, saa nu har vi meget upaaklagelige Udhuse, han havde gjærne seet Byggingen havde varet ved den hele Vinter, men jeg var vel fornøiet ved at blive fri for alle de Arbeidsfolk.
Vi maa prøve at faa det andrettet paa en anden Maade med dette Gaardsstel, faa Præstelandet bortsat om muligt, jeg indbilder mig nemlig at jeg da ved at faa saa meget mindre Husstel, skal faa mere Tid tilovers for Børnene, det gjelder at faa et lidet Hus eller en af Naboerne til at overtage det. Vi har levet meget stille og roligt siden jeg sidst skrev, Henriette har jo været syg den meste Tid, 5 og 6 Mand har vi havt daglig i flere Uger, saa her har været nok at gjøre, især da jeg har en uvant Pige.
Mange Tak for dit sidste Brev, med Beskrivelse over din Feriereise, ja hvor det maa ha været hyggeligt for dig og for StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) at være sammen i hans Hjem. Stakkels MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) som har mistet sin Moder! Hils dem bægge kjærligt fra mig, det er saa længe siden jeg begyndte at skrive til Stin, jeg skulde ha sændt ham Fotografier, Børnenes da, jeg sænder ikke flere af mine, de er altfor daarlige og det er maadeligt nok med Børnenes; jeg havde saa vist haabet at faaet PaulsPauls] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn Portræt til dig dennegang, men han har i længere Tid havt Sti paa øiet, saa jeg maa vænte. Han gjør mig fremdeles meget Bryderi, den lille Paul, og maa have meget Riis, med Guds Hjælp bliver det bedre naar han bliver mer forstandig; nu sidder han og seer i «Bedstepapas Bog», saa kalder han den Naturhistoriske Billedbog, du engang sændte, saa er han rolig saa længe.
Det er Vilhelms 39de Fødselsdag,Vilhelms 39de Fødselsdag] 22. desember 1865 jeg slutter dette. Gud bevare ham for os! Han gik nu til sine Confirmander og nu i Eftermiddag til Decorah og faa lidt af hvert til Juleaften, det er den eneste Tid han har; gid han kun maa kunne komme tidlig hjem fra østprairienøstprairien] Glenmore, øst for Decorah Juleaften, saa vi kan tænde Juletræet før de Smaa bliver søvnige; jeg skal da hilse Bedstepapa mange Gange fra dem alle, ønske dig en glædelig Jul, og saa at den kjære gode Bedstepapa maa blive frisk og faa et godt nyt Aar, ja Gud give det, og at vi maatte kunne leve saa at vi alle engang maa kunne glade samles om det end ikke bliver her i Verden. Resten av brevet er skrevet i margen.Gud velsigne dig, min kjære Fader.
Din hengivne datter LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien
Undskyld med min knappe Tid at jeg ikke kunde skrive om Brevet da jeg saa det var galt begyndt. Det er idag Nytarsaften. Gud gjøre det nye Aar godt og velsignet for dig, min kjære Fader. Tak for alle dine Breve og alt godt i det gamle.
Din Leis
Nytaarsaften 1865
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Nu er dette Aar strax til Ende og Gud ske Tak for det og for alt det gode vi har havt og alt det onde vi har været forskaanet for i denne Tid. Gud velsigne det nye Aar for os alle sammen og hjælpe os saa vi kunne leve det til Hans ære og vores eget Gavn. Gud give dig Helbred og alt hvad godt han maatte finde tjenligt for dig, kjære Moder! Mange Tak for dit Brev og for Fotografien, jeg troer gjærne det ligner og kan jo see at det er en smuk Fotografi, men den er dog temmelig fremmed for mig, jeg kjænder bedst den Daguerotyp jeg havde med hjemmefra.
Gid jeg havde en saa flink Fotografist her, saa skulde du blive forskaanet for alle de stygge Billeder, baade af meg og Børnene mine. Havde VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann været hjemme, hadde jeg vist ikke sændt det Portrait af mig, han fandt det saa yderlig slet og det kan jeg nu bedre see end dengang. Jeg kan imidlertid trøste dig med at jeg ikke seer slik ud, hverken saa træt eller modfallen eller kjed. Jeg har tvertimod i hele Sommer været saa usedvanlig stærk og frisk og seet bedre ud end jeg har gjort siden jeg kom fra Norge, eller rettere siden HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn var liden, siger alle, og det troer jeg gjærne, jeg seer saa meget bedre ud nu end da JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1828–1909), Vilhelm Korens bror, gift 1853 med Elisabeths venninne Marie Münster (Johnson 1941, I, 68) var her og det er jo saa rimeligt. Du faar brænde op den Fotografi, saa skal jeg see at skaffe en bedre naar Leilighed gives. Troede du Henriette lignede mig? Jeg har dog altid sagt at hun lignede Vilhelms Familie og Vilhelm selv, endnu mere da hun var mindre synes jeg, der er ingen af dem som ligner mig noget paafaldende, LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn noget og lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn maaske endnu mere, nei vist burde ikke Lina været Fotograferet under saadane Omstendigheder, men du ved det var paa Gjennemreise, vi kunde ikke vænte, saa det var dog et Forsøg værd.
Saa Adolf er forlovet, hils og gratuler ham fra mig. Gud give det maa blive til Velsignelse for ham. Hils Tante Pedersen ogsaa og ham jeg kjænder som vil have en Hilsen i Kjøbenhavn. Nu er denne Juleaften forbi og hyggelig og glad var den for os alle, vi havde dennegang et merkelig grønt Træ (Pine) et Slags Furutræ, som jeg havde faaet en af Skolegutterne i Decorah til at skaffe os, det var en Overraskelse for Børnene som havde væntet Pyramiden fra ifjor, lille Vilhelm glædede sig ogsaa iaar, men faldt i Søvn medens Julesalmen blev sunget og fik ikke godt af sine Julegaver før neste Morgen. Nei, hvor PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn var sjæleglad, først i alt hvad han saa paa Træet, især æblerne og de smukke Glaskugler; saa i sine Presenter, du skulde see den lille firkantede Figur, da han havde faaet paa sig et Par høie Støvler, han fik til at vade i Sneen med, et Lommetørklæde med Heste paa hengende ud af Lommen, siddende paa Gulvet ganske som han havde glemt alt og bygge med de malede Klodser han og Vilhelm havde faaet, du skulde seet ham da, da alle Gaver vare uddelte og en Gyngehest blev trukket frem, hvor han var glad og forundret og morsom.
Den Hest var saamen en Foræring til alle Brødrene og sig selv fra lille Vilhelm for nogle Penge han fik af en Mand der stod Fadder til ham. Det havde længe været en af deres høieste ønsker at faae en saadan og den er til stor Fornøielse. Du skulde seet hvor det lyste af øinene deres, da de saa den. Ja, du ved selv bedst, hvor morsomt det er at have Juletræ naar det er en Flok smaa Børn til at dandse omkring det, kjære Moder; jeg husker godt det første Juletræ jeg saa med Lys paa som du pyntede, ja nu har I ikke længere Juletræ hjemme, men derfor ikke mindre hyggeligt haaber jeg; det er ellers saa underligt for mig at tænke paa hvor faa I er hjemme, jeg synes den store Stuen maa see ganske tom ud ofte, det er godt den har gulvtæppe.
Juledagen var vi da i Kirke, Tante,Tante] trolig Henriette Landmark Smaapigerne og jeg, Henriette var saa glad over at være saa frisk at hun kunde være med, saa spiste vi Kalkunsteg og æblepai til Middag og havde det roligt og hyggeligt den Dag og de andre med, men da havde vi ikke Vilhelm hjemme. 2 Kalkuner, en Gaas og en Kalv fik vi forærede til denne Jul. Nu skal vi drikke Kaffe og jeg delikatere mig med Julekage, de øvrige er ligesaa glad i andre Kager og vi har været særdeles hældige med vores Bagning, alt det den gik for sig i meget kort Tid, det var kjedeligt at vores Pige blev syg saa lige før Juul, det er underligt med al den Uleilighed jeg har havt med Piger i den senere Tid; før Tante kom var de her længere og ingen Uheld videre havde jeg, nu ja, det er godt for mig at det først blev efter jeg fik den Hjælp i Huset, men for Tante er det lidet morsomt.
Dette har været en meget stille Juul, vi har ingen Heste havt til vor Raadighed og fra Decorah har her ingen været, Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) tør ikke reise ud med sit lille svage Barn, Præsten Brandt besøger sin forrige Menighed i Julen. Iovermorgen skulde da Vilhelm reise til New York, Gud give den Tid maa gaa godt baade for ham og os, maatte han kun blive frisk og Børnene friske og snilde, saa haaber jeg det skal gaa nok saa godt alt – ogsaa at jeg kan komme rigtig i Orden at lese ordentlig med Børnene igjen; det er slemt for mig ogsaa naar det er saa afbrudt, jeg mister mere Lysten og kommer ud af Vanen. Nu maa Tante ud og gaa sig in Tour og jeg være Barnepige, Vilhelm er saa urolig og noget grætten af sig de sidste Dage, han stikker hvert øieblik Fingeren i Munden, det er let at see at han skal have flere Tænder, han reiser sig op fra Gulvet og gaar en 5–6 Skridt alene nu.
Lina havde Lyst til at skrive og fortælle dig om Juleaften, men hun faar vænte, Brevet bliver saa tykt. Gud give disse Linier nu maa træffe dig frisk og alt hjemme vel, maaske faaer jeg snart Brev. Stakkels Jørgensen! Hvormegen Sygelighed der er blant gamle Venner hjemme i den sidste Tid. Jeg synes jeg saa ofte høre tale om Kræft, bliver denne Sygdom mere almindelig mon? Gud hjælpe de stakkels Mennesker, som er plagede dermed og lære os som har Helbred at skjønne derpaa! Lev vel. Hvær venlig hilset fra Vilhelm og Børnene.
Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.
Denne samlingen inneholder de 93 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1859–1867. Gjennom fire av de åtte årene som brevene dekker, raser en grufull borgerkrig. Den slår selvsagt inn her og der, slik spørsmålet om slaveri gjør det, men det er hjemmet, barna, mannens prestegjerning, og familien i Larvik som hun aldri skal se igjen, som fyller alle brevene.
Elisabeth Korens brev utgjør en viktig del av det vi betegner som «Amerikabrev». Det er den største enkeltsamling av slike brev vi har etter en norsk innvandrer i USA.
Elisabeth Koren er i dag mest kjent for sin dagbok, som hun skrev fra utreisen og de første årene i USA. Hun var en flittig brevskriver og brevene hennes er en viktig kilde til immigrantliv og kvinneliv fra 1850-tallet og framover, men også til norsk-amerikansk kirkehistorie.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
