Brev 133: 27. februar 1866

«Vi sidder her oppe paa Vilhelms Studerværelse»

Little Iowa Prestegaard,
den 27de Februar 1866

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Mange Tak for dit siste Brev, jeg væntede meget paa det, men var ikke netop ængstelig, jeg ved med mig selv hvor let der kan komme noget i Veien og hvor ofte Tiden løber fra os, saa det er over den almindelige SkriveTid, længe før jeg tænker. Jeg tænkte mig ogsaa dennegang Thomas’Thomas’] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) Examen, som Grund. Det gjør mig saa ondt baade for dig og for Tom at det skulde gaa saa uhældig, hvor det maa lamme og trætte ham, synes jeg. – Gud dive nu det næste Forsøg maa gaa godt. Stakkels Tom, dette maa være grulig ondt for ham, hvordan tager han det? VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann har dit Brev hos sig i New York, men jeg troer ikke der var noget at svare paa.

Gud skje Tak! Fordi du var frisk og fordi MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) også kommer sig. Nu er Vilhelm i New York og har været der siden først i Jnauar, jeg er hjertelig glad fordi Tiden til han skal komme hjem nærmer sig. Palmesøndag skulde han prædike her i Kirken. Vår kjære Herre Gud føre ham vel hjem til os igjen! Jeg gruede meget for at være saa længe alene her, men Tiden er dog gaaet nok saa godt, hvortil de gode Efterretninger, jeg stadig har faaet fra Vilhelm, ikke mindst har bidraget. Han bliver mødt med særdeles Velvillie og Forekommenhed af Skandinaverne, egentlig kun Norske og Danske; de Svenske har siden i Høst havt en Kirke der, jeg troer dog ikke der endnu er bygget Kirke, men Tomt dertil er der ialfald kjøbt i den bedste Deel af Byen. Vilhelm maa nøie sig med et midlertidig leiet Locale, men vores Menighed der har heller ikke saadanne Potentater, som Consul Habicht og Captain (Monitor) Eriksen til at hjælpe sig. Den svenske Kirken hører til Augustana Synoden, der hører ingen norske eller danske til den, derimod er et Par Svenske Familier gaaet fra den og til vor Menighed. Den ene af dem, Lindgreen, skal være mærkelige lutherske christne.

H. A. PreusH. A. Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). samlede denne Menighed da han i Høst var i New York; men det kan nok næppe endnu kaldes nogen Menighed; de bo adspredt rundt i den uhyre By, har intet Samhold, ingen Lærer, kjende hinanden ikke, kort sagt, der er mangfoldige Vanskeligheder at kjæmpe mod; de fleste Børn tale udelukkende Engelsk, saa Religionsundervisningen maatte vist gaa i det Sprog; Skandinaverne ere talrige i New York. Jeg er ikke vis paa hvor stort det Tal var som blev opgivet, og vil derfor ikke nævne det, Vilhelm mener det er overdrevet og at man mindst maatte være der ½ Aar for at komme efter Antallet. En stor Mængde er nu Sømænd, som seile undeer americansk Flag og sjælden er hjemme; Mange er der naturligvis som give al Religion en god Dag, mange ere Medlemmer af amerikanske Kirker som de ikke vil forlade; det kommer an paa hvor villige mange af de, hvis Navne ere optegnede paa Menighedslisterne, ville være være til at hjælpe til Sagens Fremme. Menigheden havde leiet Logis til Vilhelm i et Slags Boarding House, hvor han har Entrée, Soveværelse og en gjild Dagligstue, har det altsaa godt i saa Henseende; har den hele Tid været frisk, Vinteren har ogsaa der været meget behagelig, netop saa koldt at det ikke tøede, men i den sidste Tid temmelig koldt.

Vilhelm siger han har ingen Slags Ulemper havt uden en gavnlig Træthed i sine Been, af at tradske omkring i Byen for at finde Folk. Jeg har ikke hørt meget derom i den senere Tid og formoder ogsaa han ligesaa hyppig maa benytte Omnibusser og Stereetcar. Afstanden er for stor. Samme Dag han kom, blev han mødt med en Foræring, en Fotografi af Luther for Riksdagen i Worms, i Glas og Ramme, som en Carstensen presenterede ham. En af Menighedsraadet, Gabrielsen, er Blomsterhandler, han har en Boutik i Broadway, et Værelse omtrent saa stort som dit Studerværelse, hvorfor han betaler 2.500 Dollar i aarlig Leie, der er Blomster! Jeg faar jævnlig Violer i Brevene, sidst Vilhelm skrev, havde han netop faaet sændt fra ham en deilig Bouket, af … nei, det bliver for vidløftig at beskrive den, men jeg skulde ønske, jeg endnu engang kunde faa see saadanne Blomster.

Hvis Vilhelm maa vedblive at være saa frisk, haaber jeg han vil have godt af denne Reise, han har rigtignok meget at bestille, men aligevel tænker jeg denne Forandring maa have været god for ham. Han havde nylig truffet Consul Bech, som nylig var vændt tilbage fra en Reise i Canada, han har blevet noget fyldig og ældre. Jeg hører fra Vilhelm et Par Gange hver Uge og du kan tro der er Glæde naar der ogsaa kommer Brev med Udskrift til en af Børnene og undertiden smaa Fotografier i det. Jeg vilde ønske Vilhelm maa kunde faa et skikkeligt Portæt af sig nu i New York. –

Vi sidder her oppe paa Vilhelms Studerværelse, Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn og jeg for at faa Ro til at skrive, heroppe liger jeg mig godt, her er hyggeligt, jeg havde store Planer da Vilhelm reiste om at sidde her oppe med Børnene og læse med dem hver Dag, men det er ikke blevet til noget. Den første Tid hvde vi ingen Pige og de sidste Par Uger, har her været saa megen Sygelighed, altsammen Forkjølelse og ikke noget slemt, Gud ske Tak! Ja, jeg er saa glad fordi vi har været saa pas friske medens Vilhelm har været saa langt borte. Det har været en slem Vinter til at blive forkjølet denne. 3–4 Gange har vi havt, forferdelig Kulde og Sne Storm, saa Veiene er blevet saa tilføgne og ingen Post kommen paa mange Dage. Ulykker er ogsaa hændt, vi høre om flere Mennesker der er frusset i hjel, ved at forvilde sig paa Hjemveien. Vi har dog ogsaa havt meget godt Veir imellem disse kolde Toure, nu for Tiden er det saa mildt at jeg maa lade Børnene gaa ud strax om Morgenen, hvilken Søle og for en Masse Vand der bliver naar al denne Sne smelter, jeg gruer mig derfor for Børnenes Skyld, stænge dem inde kan jeg ikke, og have dem ude i slik Søle er ogsaa meget brydsomt.

AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn gik nu næsten grædende herfra fordi han ikke fik Lov at være midt oppe i det værste Vand, hvo han holdt paa at «aflede Missisippi», som han sagde. Det er kjedeligt at vi ikke har en ordentlig Kjælkebakke tæt ved Huset, lever vi til næste Aar, skal de paa Ski, saa sandt jeg kan skaffe dem det, det vil blive en Fornøielse forudsat Snemassen bliver saa stor som iaar. Hvilken mærkværdig Vinter der iaar har været i Norge, plukket Levkøier osv i Haugesund, Tusenfyd og Stedmo’rsblomster i Throndhjem! Hvordan mon nu den sidste Deel af Vinteren har været?

Jeg havde alt i Emigranten læst om den Ulykke som StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) var saa hældig at være med at afvænde, da jeg fik dit Brev derom. Det maatte være en Glæde for Stin! Den, som dette har gjort mest Indtryk paa her, er Ahlert, jeg fortalte ham derom, og du kan tro han suderede paa hvordan alt har gaaet for sig og hvordan onkel Stin havde baaret sig ad; endnu kommer han med nye Spøgsmaal i den Anledning. Onkel Stin er Ahlerts Ideal, jeg troer han troer ham i Stand til at gøre næsten alt. Naar han har noget for sig, som han prøver at faa istand, spørger han mig ofte: «Tror du Onkel Stin gjorde saa, da han var liden?» Ahlert bliver høi og lang, men det går ikke hurtig med hans Læsning og Skrivning; JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er kommen saa vidt, som til at stave nu, med ham går det let, men Stadigheden er det smaat med, han beynder med saasan Lyst, men trættes snart. Paa Lørdag fylder han sit 5te Aar, hans Ansigt straaler naar han tænker derpaa.

Her er saa mange Gebursdage i denne Tid. Nylig fyldte PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn sit 3die Aar. Det er en meget betænkt og bestemt liden Person. Du skulde see den Mine, hvormed han idag sagde til Ahlert, da denne tog noget af hans Stel fra ham: «Sig ‘vær saa snil’, ellers faaer du det ikke». Eller naar han har noget Candy og gaar hen, giver TanteTante] trolig Henriette Landmark lidt og siger; «Du er snil du Tante for du tigger ikke, du skal faa lidt Candy af mig». Han vil saa gjærne lege med Vilhelm,Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn men er saa flink til aa ærte ham, jeg tør aldrig lade dem være alene sammen. Nu synes jeg han begynder at blive snillere. Gud ske Lov! Med Forstanden haaber jeg Snilheden kommer. Lille Vilhelm er meget sød og morsom. Han springer saa flinkt omkring og synes at forstaa alting saa godt, han kan ikke sige andet end, Papa, Mama, Hetta, men er meget flink til at brøle, miave, bræge, grynte osv. Han er min største Opmuntring om Dagen.

Her kom Paul op og bankede paa Døren, som han altid gjør naar Vilhelm er hjemme. «Hvem skriver du til, Mama?» Til Bedstepapa. «Vil du sie til Bedstepapa atte jeg er snil og atte jeg har en Bøtte, som jeg got paa Geburtsdagen min, og den gi’er jeg Gyngehesten min Havre i om Dagen, og atte Papa har skrevet Brev til mig o gi’et mig en Gut, som vilde ikke klippe Haaret sit». (En Fotografi).

Jeg har en Hyazinth, som staar med stor Knop, den blev sat saa sent, det er en Raritet, som jeg fik af Fru Preus.Fru Preus] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. Jeg tænker Vilhelm faaer adskillig Blomsterfrø med til mig; nu faar jeg ogsaa snart mange Nelliker, ellers har flere af mine Blomster frusset 2 Gange i Vinter. Jeg ved ingenting Nyt som kunde interesere dig at høre, i Chicago er der en Deel Ugreie i Kirkelig Henseende, som jeg dog troer Vilhelm og Preus – de var der da Vilhelm reiste til NewYork – var saa heldig at ordne. Derimod er der en grulig Stel i Augustanasynoden Kirke i Chicago, hvor de holder paa at afsætte deres Præst, vist ikke ufortjent. Der synes at blive mere og mere Ugreie i den Synode, saa vidt jeg kan skjønne.

Jeg mente at kunne faa sænde dig en Fotografi af vores College dennegang, men der er ingen Smaa kommen endnu. 4 eller 5 af de, der gjennemgaar det practiske Seminar i St. Louis – der er kun en Norsk i det theoretiske nu – bliver færdige til Vaaren, det er lidt Hjælp, men meget mere tiltrænges nødvændigt, flere af de ældre Præster maa have Hjælp i deres vidløftige Kald, men hvorfra den skal komme, er ikke let at begribe, men Gud vil hjælpe naar Tiden dertil er.

Nu maa jeg slutte for dennegang, med Guds Hjælp har jeg Vilhelm hjemme igjen naar jeg næste Gang skriver. Hils Stin og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) kjærligt, jeg har i aldrig saa lang Tid tænkt at skrive til Stin, engang bliver det vel ogsaa. Henriette kunde ikke skrive for Hovedpine, hun havde megen Lyst. Smaagutterne hilse Bedstefader. Gud give du maa være frisk kjære Fader og Marie og allesammen. Gud velsigne dig.

Din hengivne Datter Leis.

Brev 134: 28. februar 1866

«Nei, det nytter nok lidet at tænke derpaa»

Brev 135: [våren 1866?]

«Jeg troer hun finder Peder Paars uanstændig»

Brev 136: 25.–27. april 1866

«Vilhelm er atter draget til New York»

Brev 137: 26. april 1866

«Hvad skulde vel jeg, min Stakkar sige»

Den 26. April, 1866

Kjære Christiane,Christiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188)

Tak for dit sidste Brev, min kjære Søster, det var saa prægtigt langt, du er saa tro til at skrive til mig, du. Jeg vilde ønske jeg havde det og kunde læse det igjennem igjen, men det er i New York hos Vilhelm.Vilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann Ja, nu skal vi være alene igjen, helt til Begyndelsen af Juli, jeg var ikke glad maa du [tro] da jeg fik den Underretning; det var BrandtBrandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. som kom op, med Paalæg fra Formanden om at spørge mig om jeg vilde give mit Samtykke til at Vilhelm blev længere, og hvis jeg det gjorde, da spørge Menigheden om de vilde gjøre det samme.

Hvad skulde vel jeg, min Stakkar sige, der var ingen Ting, som gjorde det absolut nødvændigt at Vilhelm var hjemme i Sommer, saa jeg kunde ikke sige Nei, og senere fik jeg et meget hyggeligt Brev fra PreusPreus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894 (Norlie 1914, 98). til Tak fordi jeg lod Koren bliveblive] bli i New York og sparede ham for at reise. Aa ja, Preus havde ialle Maader endnu værre derfor end Koren, men det Resultat, jeg kommer til i Anledning af al denne Borteværen fra Familiene, er at Præsterne her ikke burde være gifte; ialfald ikke vore Gamle, som maa være de, der skal gjøre alting. Dog naar nu Gud vil have Vilhelm i New York, saa troer jeg ogsaa Han vil hjælpe mig igjennem denne Tid, bade med mig selv og med Børnene. Han hjalp os godt i Vinter og afvænder al Fare og alt Ondt baade for Vilhelm og os her hjemme, og det vilde være en styg Utaknemmelighed om jeg nu vilde knurre fordi jeg maa undvære Vilhelm saa længe. Maatte Gud af sin Naade, nu ogsaa denne Gang bevare Vilhelm saa frisk og flink! Det var en god Hjælp for mig i Vinter at jeg saa ofte fik Brev og altid gode Efterretninger.

Ja, Vilhelm havde havt godt af denne Reise og det Arbeide i saa ganske andre Forholde og af at gaa saa meget, det er slemt at han her hjemme faar gaa saa lidet, han maa næsten altid kjøre eller ride. Jeg synes nok han saa anstrengt ud, men han følte sig frisk, den sidste Tid havde han saa uhyre meget at udrette i New York. Jeg længes nu meget efter at høre hvad Koren mener om den unge Candidat Magelsen,den unge Candidat Magelsen] Kristian Magelssen (1839–1921) var prest i New York, en tid samtidig med Koren. Fra 1869 var han i mange år prest på Highland Prairie, Minnesota. om han anser ham dygtig nok til at overtage New York og om Magelsen tør paatage sig et saa vanskeligt Kald, i modsat Fald undres jeg paa hvad de vil gjøre, der var Tale om at vi skulde flytte did for 1 Aar eller 2, men det kan jeg ikke tro var vel overveiet, det vilde være for stort et Offer at bringe den Mulighed, nei det kan jeg vist være rolig for ikke bliver noget af; og vanskeligt vilde det vist ogsaa være for Menigheden der at underholde en saa stor Familie, som vores.

Den Magelsen, Søn af en Præst Magelsen,Præst Magelsen] Hans Gynther Magelssen (1806–1886) har en Broder her, Jacob Magelsen,Jacob Magelsen] Jakob Wrigt Magelssen (1843–1931) student fra Norge, som nu har studeret færdig til Doctor her i Landet og er forlovet med Karine Neuberg, Fru LarsensFru Larsens] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) Søster, og skal have Bryllup i Sommer; han kjændte StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) den Tid han veiarbeidet ved Bren og bad mig sænde ham en Hilsen. Det var vist en lystig Fætter indbilder jeg mig, nu haaber jeg han bliver mere stadig, der er vist saa meget godt hos ham. Der var saa smaat Tale om at Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn lille Vilhelm og jeg, skulde fulgt med Koren til New York. Ihlsengs, hvor Vilhelm nu for Tiden boer, havde inviteret os til at være der. Det skulde [på] mange Maader været hyggeligt, men nødig vilde jeg reist fra de andre Børn, som i den Tid skulde været hos gode Venner, og Henriette er ikke saa frisk, at jeg tør tage hende udpaa en saadan Reise, uden en Læge havde raadet dertil, og Vilhelm er heller ikke god at reise med i denne Tid, han er saa plaget af Tænder, han var ogsaa saa klein de sidste Dage Vilhelm var hjemme, at jeg have maattet give min Reise op igjen, om den havde været bestemt, og saa er det da Pengene om at gjøre, aa nei, det er bedst som det er, men Vilhelm ønskede det saa meget, nu bliver jeg hjemme i Ro i Sommer, alt det Fru PreusFru Preus] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. beder os komme did; ogsaa til OttosenOttosen] Jacob Aall Ottesen (1825–1904) var prest i Manitowoc, Wisconsin fra 1852 til 1860. er vi meget inviterende, men jeg bliver heller hjemme.

Kanskje kunde jeg nu i Sommer faa undervist Børnene lidt, hvis vi ikke faar for mange Fremmede, det kunde saa høilig behøves, JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er ogsaa begynt og læser snart rent nu, med AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn gaar det ogsaa bedre, han har megen Interesse af at lære alt hvad vi vil fortælle ham af Bibelhistorie, Verdenshistorie og Naturhistorie, men lære at læse selv, det var ham et tungt Arbeide og ikke bedre er det med Skrivning. Det er brydsomt at have saa mange Partier at undervise. Henriette kan temmelig meget engelsk nu, forstaar Indholdet af næsten alt hvad hun læser, hun er nu begyndt paa Tydsk, det høres underlig da hun nu, helt siden hun var syg i Høst, næsten ikke har kunnet læse noget, men Lysten er saa stor og det generer hende mindre at læse Sprog end at lære udenad. LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn er ogsa begyndt lidt med Tydsk, hun kan ikke saa meget Engelsk, men hun vil saa gjærne læse, saa har hun ligesaa godt af at faa lidt Tydsk og studere paa. Den sidste Uge er Henriette begyndt paa Skolen igjen, det gaar nok saa godt naar hun ofte holder op. Hun har ellers været klein i Vinter, Billington troede det var Svækkelse efter Sygdommen i høst og mente Chinanin vilde gjøre godt, jeg kan ikke mærke det, men maaske havde hun været verre hvis hun ikke havde faaaet den.

Hendes største plage er Hovedpine, ellers har hun ondt snart hist, snart her og er altid saa træt, er saa træt i Armene og Haandledene, men baade spiser og sover godt. Hovedpinen sidder altid over Panden, det værker saa, siger hun; hun er ikke hed i Hovedet. En Tid i Vinter kunde hun ingenting bestille og var meget ulykkelig derover. Nu begynder hun med lidt Haandarbeide igjen og jeg haaber naar Sommeren kommer, og hun kan være meget ude, at det da skal bli bedre. Jeg ved ikke andet at gjøre end at styrke hende med Mad, kold Vadskning og med alt jeg kan. Hun voxer saa stærkt nu, det bidrager vel sit, og er saa svært ømfindlig for Støi i den senere Tid, saa det er dobbelt Lette for os alle at Smaagutterne nu kan være saa meget ude.

Ja, hvor jeg vilde ønske her var en duelig Læge, han vilde gjøre gode Affærer, hvis det kunde bevæge nogen til at komme. Kan ikke du skaffe os En, det seer ikke ud til at Holmbo gjør det. Sig til Moder at jeg har brugt den kolde Klyster for lille Vilhelm,lille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn da jeg engang fik see, at han trængte dertil, jeg gjorde det engang hver Dag, omtrent en Uge, holdt saa op, da det syntes at matte ham saa. Paa hendes Opskrift staar der: Et Par Gange daglig i nogle Uger, men spørg om ikke dette er nok for en saa Liden. Heller gjentages, det tænker jeg. Han blev saa mager i Vinter og er det noget endnu, men det kan ogsaa være af denne Tandplage, nu som han kommer mere og mere ud, haaber jeg han faar lidt mere Roser i Kinderne.

Nu skal du høre noget meget glædeligt for meg, nemlig at dette er sidste Sommer vi bruge drive Præstelandet.sidste Sommer vi bruge drive Præstelandet] siste sommer de sjøl skal stå for drifta Paa det Menighedsmøde der ble holdt medens Koren var hjemme, foreslog en af Menigheden at Præstelandet skulle saaes ind med Timothei og Kløver, saa vi faar Hø og Korn for vore Kreature, og kun beholde en liden Ager tæt ved Huset til Mais og Poteter, i den er plantet en Deel æbletræer ogsaa nu. Saa skulde da Menigheden give os Hvede og Havre. Heri vare alle enige, paa to nær, den ene af dem vilde ikke fordi han troede det vilde ikke blive til noget med den Afgift for Hvede etc., hvortil de andre svarede at naar Præsten fik af alle der var villige til at give, mente de han vilde faa nok. Heraf lover jeg mig meget godt, først med at faa mindre Stel i Huset og mere Tid til overs for Børnene, saa var det ingen Fordel, heller Tab, om end Aaret var godt, nu som Arbeidslønnen er saa stor. Gut maa vi have, men kan slippe med at have to Heste. Det var snilt af Menigheden at gaa saa villig ind herpaa, maaske havde de gjort det for længe siden havde Koren foreslaaet det. Præst og Farmer, det duer ikke, især for en Præst her og naar vi saa ingen duelig Gut havde, var det meget brydsomt.

Vilhelm traf Consul Bech engang i Vinter (den første Tid Vilhelm var der, var han paa Reise), men heller ikke mere, da havde han saa travlt og var som halvfuld. Senere havde han ikke opsøgt ham – han boer fremdeles i Poughkæpisie,Poughkæpisie] Poughkeepsie, New York derinde havde han flere Gange truffet den unge Herr Braem, hans Stedsøn, som du husker, som nu er gift, børnløs – han viste sig meget forekommelig. Den anden Broder er død i Europa, hvor han reiste om, formedels en Sygelighed. Det er alt hvad jeg ved. Hils Trescows venligst, du maa bede Fru Treschow om nogle Fotografier, jeg vilde saa gjærne have, jeg burde vel skrive selv, men tvivler paa det bliver af. Tak Petra meget for hendes, jeg kjændte hende strax, men hvor svær hun er blevet, det gjør hende saa meget ældre paa Portrættet. Jeg glæder mig til at see Lange og Børnene. Hils hende meget.

Hils saa alle gode Venner, hvordan er det med C. Elligers, Gud hjælpe hende snart, det var rart at hun skulde tænke noget paa mig. Hans Olsen faar du hilse og ønske alt godt fra mig. Gud give han og hans Marit maa blive lykkelige. Gid Lise Olsen kunde reise og være hos ham i stedet for at informere. Paa Hougen maa du hilse. Gud styrke Sigvart og Engel! Ligesaa Wormnæs. Hvor sørgeligt med Tom Blehr. Stakkels hans Moder, var han ikke forlovet? Caroline P. bliver der vel nu, er hun lige livlig? Hils ogsa dem. Resten av brevet er skrevet i margene.Jeg lægger nogle Ord indeni til Marie Horten,Marie Horten] Elisabeths venninne, Marie Münster (1831–1884), i 1853 gift med Johan Koren (1828–1909), en av Vilhelm Korens brødre (Johnson 1941, I, 68). De var bosatt i Horten. som du vil være saa snil og besørge. Hils Münsters. Nu vil jeg skrive lidt til Marie, saa maa jeg vel sige dig Farvel for denne Gang, kjære Christiane. Gud give du maa være frisk og tilfreds. Jeg er frisk og stærkere end paa lang Tid. Gud give det ny maa gaa Tom godt! Hvor ondt det maa være for ham. Hils ham kjærlig. Gud velsigne dig,

Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Brev 138: 14. mai 1866

«De Norske er et uroligt Folkefærd»

Brev 139: 15. mai 1866

«Jeg ved ingenting han ligner saa meget, som en Linærle»

Brev 140: 29. juli 1866

«Maatte Norge faa staa udenfor det Røre, som nu er i Europa»

Little Iowa Præstegaard,
29de Juli, 1866

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Hvad der er blevet af den Tid, som er gaaet siden VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann kom hjem, ved jeg ikke, men jeg seer til min forskrækkelse, at det er 2 Maaneder alt siden jeg skrev hjem; jeg haaber Tiden maa have gaaet ligesaa hurtigt for Eder, saa I ikke har mærket engang, at det varer længe før der kommer Brev fra mig. For en Uges Tid siden fik jeg dit kjære Brev med Underretning om Thomas’s Examen,Thomas’s Examen] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror, ble kand. teol. 1866 (Johnson 1941, I, 189) det var jo ikke hvad vi haabede og ønskede, men kjære Fader! Har du ikke den Glæde at han er saa flink, saa kan du dog glæde dig ved at han er snild og brav og Gud vil vist hjælpe ham igjennem, hvis han er flittig, selv om han ikke faar nogen bedre Caracter til Embedsexamen! Gid han fremdeles maa have friskt Mod, saa gaar det nok. Han bliver maaske hjemme i Sommer?

Jeg haaber jeg ogsaa nu kan gratulere dig med Maries Bryllup.Maries Bryllup] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster, ble i juli 1866 gift med lege Johannes Mathias Hansteen i Larvik (Johnson 1941, I, 189) Gud give det maa blive til den Velsignelse for hende selv og andre, som vi tør haabe og at du i Hansteen maa faa en kjær Søn! Det er mig endnu saa underlig at tænke paa at Marie vel nu er gift og boer i Laurvig,Laurvig] Larvik at jeg ikke rigtig kan fatte det. At hun er dig saa nær er saa glædeligt, nu tænker jeg mig snart den ene, snart den anden af Eder see indom til hende og du kjære Fader, styre dine Spadsertoure den Vei af og til –

Gid du ogsaa maa havde havt Besøg af StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) og MallyMally] Mariane Lassen (1834–1888), gift 1864 med Elisabeths bror Stin (Johnson 1941, I, 188–189) i Sommer, til Sirdalen reise du vel næppe i Ferien. Fortæl mig hvordan de, især Mally, trives med at bo der, det maa vist være meget ensomt for hende. Hils dem begge kjærligt fra mig.

Den 28de JuniJuni] rettet fra: Juli kom Vilhelm hjem fra New York. Dennegang slap vi for at vænte paa ham, jeg væntede ham ikke før Dagen efter. Gud ske Tak! fordi han nu er hjemme hos os igjen. «Nu skal de ikke saa snart faa mig ud igjen», siger Vilhelm og to saadannne midlertidlige Ordningsreiser gjør han næppe mere. Han er frisk, men er blevet saa graahaaret og mager; ja mager er han altid. «Du har fori ilde», siger hans Menighedslemmer til ham, de synes han seer meget daarlig ud. Reiserne omkring i Menigheden genere ham meget, efter nu i et halvt Aar at have været fra dem, dertil kommer ogsaa at han har taget fadt paa dem igjen midt i Sommervarmen. Jeg haaber det vil blive bedre lidt efter lidt, ellers kommer jeg til at ønske at han havde modtaget Kaldelsen til New York, nødig som jeg vilde derhen. Gud give det ikke maa blive saa svært for ham idag, han holder sin Afskedsprædiken i Vestre KirkeVestre Kirke] Madison kirke, vest for Decorah, den skal BrandtBrandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. nu overtage tillige med Decorah Menighed, saa er han tillige Lærer ved Skolelærerafdelingen i Decorah College.Decorah College] Luther College i Decorah Jeg er meget glad Vilhelm ikke mere har denne Kirke, det er hans besværligste Reise, der er 14 Engelske Mile did. Til Little Turkey er det 25 Mil, men der i den lille Menighed er han sjældnere.

Det er saa trykkende hedt idag og Kirken rimligvis ganske overfyldt, saa jeg skulde være glad om jeg kunde fulgt med, som jeg havde tænkt og seet hvordan det gik Vilhelm, men da han ikke kommer hjem før imorgen, kunde jeg ikke vel. Vilhelm har nu foruden Kirke her paa Washingtonprairie, hvor vi bo, østprairien eller som det nu heder Glenwood, 10 Miil herfra, Calmar 10 Miil, Stavanger 10 Miil og Little Turkey 25 Miil. New York Menighed kaldte Vilhelm til deres Præst, og hvis de, som de havde lidet Haab om, ikke kunde faa ham, saa Pastor Juul.Pastor Juul] Ole Juul (1838–1903), fra Valdres, utdanna ved Concordia Seminar, St. Louis, prest etter Koren i New York, fra 1866 til 1876 (Norlie 1914, 110) Sagen blev forelagt Præsteconferentsen efter Synoden, men Pluraliteten af Præsterne d.v.s alle, som kunde stæmme i denne Sag, fraraadede ham paa det Bestemteste at flytte til New York, undtagen Frich,Frich] Johannes Bjerk Frich (1835–1908), utvandra i 1862, prest først i Halfway Creek og så i La Crosse, Wisconsin, seinere professor i kirkehistorie og bestyrer for Luther Seminary (Norlie 1914, 108). som raadede til. For Kirkesamfundets Skyld, for Læreanstaltens Skyld, kort det gik ikke paa nogen Maade an at Vilhelm kom saa langt bort, efter Præsternes Formening, især var de her Vest, ivrige. Jeg er vel fornøiet med dette Resultat, og det er Vilhelm med, i enkelte Ting kunde det vist været behageligere for ham i New York, men her er dog bedre, maa han kun taale Reiserne. Og saa at drage til en By som New York med vores Børneflok, det vilde vel næppe være godt, om der end var adskillige Fordele for dem.

Jeg blev meget forundret ved at høre at Sven Winsnæs har skrevet at han tænker at komme herover paa visse Betingelser som jeg ikke husker, det havde jeg aldrig troet skulde skee, har du hørt derom? Hvordan lever gamle Winsnæs’s, jeg hører saa sjældent noget om dem. Den 7de Søndag efter Trinitatis blev Misjonscommissair Waldeland,Misjonscommissair Waldeland] Ole Waldeland (1829–1903) hadde vært lærer i Haa, utvandra i 1866, og ble samme år ordinert til prest i Blair, Wisconsin (Norlie 1914, 114) der i Sommer er kommet fra Norge, ordineret her i Kirken, man havde tænkt at han først skulde reist til St. Louis og studeret en Tid, men ved Examinationen viste det sig at han ikke alene havde grundige Kundskaber, men ogsaa en saadan Klarhed i Læsen, at han strax kunde ordineres og modtage Kald i Nærheden af Frich, som høilig tiltrængte denne Hjælp.

Valdeland har Kone og 4–5 Børn med sig. Til Rock River, Brandts forrige Menighed, væntes ogsaa Præst fra Norge iaar. Desuden er 3 af vore Candidater fra St. Louis ordinerede i Sommer, foruden Næss som var her, saa der er kommet noget Hjælp, men mer og mere tiltrænges ogsaa. Der bliver til Høsten omtrent 20 Norske Studerende i St. Louis, saa der tænkes paa at ansætte om muligt en norsk Professor der, eller ogsaa maa de lønne en Tydsk.

Det var godt College Bilderne var komne vel frem. Jeg kan takke Fru PreusFru Preus] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. fordi du endelig har faaet noget, jeg havde bedet hende skaffe mig nogle, saa fik hun sændt med Dr. Hansen paa samme Tid, hun sændte til sin egen Familie. Jeg ved ikke hvor mange du har faaet, men vilde gjærne have et af dem sændt til HortenHorten] Vilhelm Korens bror (Bøycke) Johan (Rulffs) Koren (1828–1909), som var gift med Elisabeths venninne Marie Münster, bodde i Horten (Johnson 1941, I, 68) og at Münster skulde have et, er der ikke nok dertil?

Det er nu et lidet Stykke fra Colleget opført en meget pen Præstegaard, for Brandt, Muurstensbygning ligesom College, det vil sige Murene ere færdige, men den er ikke endnu under Tag. Det seer ud til at blive et Kronaar dette, vis intet Uheld nu støder til, og det er godt, for der er meget Brug for Farmernes Penge til alle kirkelige Anliggender og en hel Deel af de yngre Menigheder kan man ikke regne paa videre Hjælp af endnu, saa det er især de eldste Menigheder, som fremdeles underholde det Hele, var det ikke Tilfælde, saa havde for Ex Vilhelm annerledes Kirker en de, som nu staa, men dette er ogsaa godt for noget, da de naar der nu blir bygget, bliver saa meget smukkere end de fra først af kunde blevet.

Gid det i Norge maatte blive et ligesaa frugtbart Aar, som her, det vilde maaske standse den stærke Emigration lidt, det synes saa underligt at man studerer saa paa hvad der bevæger saa mange til at reise, jeg synes det maa være let at finde Grunde derfor. Maatte Norge faa staa udenfor det Røre, som nu er i Europa. Og Cholera ikke gribe om sig, det seer ikke ud som det endnu er blevet til noget alvorligt med den i New York. Men de stakkels Emigranter, som have ligget i Quarantaine, have lidt meget; her samles Penge til dem paa alle Kanter.

Hvordan gaar det med din Have, jeg har meget lidet Blomster, da det Frø, jeg fik fra New York ikke duede, og Ugræsset voxer mig over Hovedet. Imorgen kommer Præsterne RasmussenRasmussen] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). og Brandt for sammen med Vilhelm at arbeide i Salmesagen.Salmesagen] En egen salmebok, på norsk, for Synoden ble utgitt på Synodens forlag i Decorah, Iowa i 1877. Det var et bedrøveligt Stykke som stod at læse i Emigranten om «Lukkede og aabne Skolesteder i Bergens Kirker» den Cand. Holok vilde man gjærne havt til Lærer her, men han afslog paa Grund af sin daarlige Helbred.

Markus Thrane, som nu er i Chicago har begyndt at udgive et skammeligt Blad,et skammeligt Blad] Dagslyset som strax vandt stor Udbredelse blant Folk, men de begynde nu mere og mere at faa øinene op. Det er Mandag 30 Juli jeg slutter dette og Vilhelm er kommen hjem i god Behold, men det var en haard Dag igaar.

Tak fordi du vilde have Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn kjære Fader! Men det vilde være en vanskelig Sag nu med hendes Gemyt at sænde hende alene saa langt bort, selv om jeg kunde faa en saa god Leilighed, som du nævnte, det var ogsaa for seent nu at tænke derpaa, selv om jeg vidste naar Lange kom, rimeligviis kommer eller er han baade kommet og reist fra Quebec. Jeg vilde vist være hjertelig Glad ved at kunde sænde Børnene mine til dig, men de er for unge endnu til en saadan Reise alene. Jeg tror Henriettes Helbred bliver bedre nu, hun er i det hele stærkere, men plages ofte af Hovedpine og er noget vanskelig at omgaaes, let pirrelig. Hun gaaer og smaasteller med lidt af hvert i Huset og det har hun godt af.

Kjærlig hilsen fra hende, alle Børnene og Vilhelm. Gud give du maa være frisk og vel min kjære Fader.

Din hengivne Datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Brev 141: 30. juli 1866

«Her var ikke mere end 6 Confirmander i Huset de Dage»

Den 30de Juli, 1866

Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.

Naar du faar disse Linier, er forhaabentlig min kjære MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) gift og lykkelig i sit nye Hjem! Og du og FaderFader] Ahlert Hysing (1793–1879) og allesammen er glade. Gud give det maa være saa! Jeg længes meget efter at høre hvorledes det gaar Marie, jeg tænker hun kommer til at stelle pent og hyggeligt i sit Hus, saafremt hun maa vedblive at være frisk.

Hvordan er det med din Helbred i Sommer? Du var hos Wrigths, da de andre skrev sidst, hvor leit at baade Madame Wright og Ovidia er saa svagelige. Er gamle Madam Lange fremdeles frisk? Hils dem alle fra mig. Jeg kan ikke huske hvem det er Balthazar Lange er gift med, jeg kjænder hende vel ikke heller.

Her leve vi godt, medens jeg skriver nu, vænter vi hvert øieblik RasmusseneRasmussene] Peter Andreas Rasmussen (1829–1908) var prest i Hauge Synode og bestyrer for denne synodens seminar i Lisbon, Illinois 1854–1855. Han gikk ut av den haugianske synoden i 1856, og var i Den norske Synoden fra 1862 til 1887 (Norlie 1914, 101). og Brandt,Brandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. de blive her en Uges Tid. Siden VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann kom hjem, har vi ikke været mange Dage alene hjemme. Et Par Dage efter Vilhelm, kom Herr Carstensen fra New York, der var sændt som Repræsentant til Synoden, kort efter han var reist, kom Fru Preus (Linka Keyser)Fru Preus (Linka Keyser)] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. med sine 3 yngste Børn, hun var her omtr. 14 Dage, det var et meget hyggeligt Besøg! Naar Rasmussen og Brandt er reist, kommer Fru LarsenFru Larsen] Karen Randine Neuberg, gift med Laur (Peter Laurentius) Larsen (1833–1915) med sine 3 Smaapiger hid, saa du seer det mangler mig ikke paa Selskab, denne Sommer heller, men det kommer meget hyggeligere, lidt og lidt ad Gangen, end saadan Mængde som ifjor, da havde jeg ogsaa en doven, kjedelig Pige og ingen Confirmand før til Høsten. Den jeg i den sidste Tid har havt, er baade bra og tækkelig, men nu er Harvesten for Døren og da skal hun, som alle andre Piger, ud og binde Hvede og siden ud og lære at tale engelsk. Jeg havde opgivet at faa nogen før efter Harvesten, saa kom der igaar en ung Børnløs Kone, tydsk af Fødsel, som har været 8 Aar i Kjøbenhavn siden i Norge, det bliver ikke længe hun bliver her, men jeg er meget glad hun kom. Nogen Confirmand faar jeg næppe heller før Harvesten er over og den bliver stor og tung iaar, hvis Gud ikke sænder Uhæld paa den. Den jeg havde, reiste strax efter Confirmationen, som var sidste Thorsdag, her var ikke mere end 6 Confirmander i Huset de Dage dennegang, men en Deel andre.

Nei, hvor den PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn er vigtig, du skulde seet den Mine og hørt den Tone hvori han nu sagde til Johan:Johan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn «Nei min sandten Johan, om du faar Lov at kjøre med mine Kunstberidere.»Kunstberidere] akrobater som rir på sirkushester Disse Beridere kom dennegang fra New York, fra Fru Ihlseng, tilligemed en Deel andet Legetøi, og hvis du forundrer dig over de besynderlige Svingninger mine bogstaver gjør, er det fordi lille Vilhelm,lille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn som er saa lykkelig over at see Beriderne kjøre rundt, kommer springende, tager mig i Arme, og raaber, «Mama, see Boa!» Eller ogsaa er han, før jeg ved Ord deraf, krøbet op bag paa min Stol, tager mig om Halsen og kysser mig, han er saa snar i Vendingen at jeg aldrig ved hvor jeg har ham. Han er fremdeles den samme søde lille Gutten som jeg rigtig er bange bliver forkjælet, alle, baade Husets Folk og Fremmede er saa glade i ham. En Uges Tid før Vilhelm kom hjem, reiste jeg med TanteTante] trolig Henriette Landmark og alle Smaagutterne til Painted Creek for at hænte Smaapigerne hjem fra Hjorts,fru Hjorts] Christiane Elizabeth Ottesen, gift med presten Ove Jakob Hjorth (1827–1879) hvor de havde været en Tid; vores ene Hest blev syg, saa istedet for kun 1 Dag over, blev vi der i 6, der var meget hyggeligt, alle Børnene har Kamerader der og det er snilde Børn.

Da vi kom hjem, var der saadan Mængde Jordbær i Haven saa vi fik det travlt med at sylte og plukke for at sænde til Fru Larsen. HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn har havt godt af sine smaa Reiser i Sommer og af at have Sina PreusSina Preus] datter til Herman og Linka Preus (Grindal 2016, 20) her, det er en stout, frisk og vakker Pige, men lavere end min Lina.Lina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn Hun voxer ogsaa meget nu. Det synes som om Børnene i Almindelighed voxer stærkere og hurtigere her end i Norge, som vel ikke er urimeligt, jeg seer ofte Børn paa Henriettes Alder ligesaa høie og meget tykkere. Idet hele er Henriette stærkere nu om end ikke som før, hvilket jeg vel nøppe kan vænte hun vil blive, før hun holder op at voxe saa stærkt. Hun klager mindre over at det generer hende at udrette Smaating, hun hækler og syer, hun og Lina reder selv deres Seng og holder Værelset rent, Vadske op om Morgenen og efter Kaffeen, men saadant, som ikke behøver at anstrænge hverken Hoved eller Bryst. Før klagede hun over at det mindste Arbeide generede. Hun har ikke læst videre for mig i hele Sommer, men jeg haaber, vi kan begynde snart, naar vi kun blive i Ro og maa faa Pige.

Du skulde see Henriettes Haar, det er saa tykt og i en Krøl, det kommer at blive brydsomt at faa Skik paa det. Nu vil jeg ønske vore Gjæster vilde komme før Stegen bliver tør og vi sultne, til Desert skal vi have en ganske ny Ret af Maismel, mit fineste Mel, som jeg bruger til Rhabarbragrød og saadant, æg, Melk osv., med Rød Sauce. Nu maa jeg faa Vilhelm til at sove. Gid du nu maa være frisk og have en hyggelig Sommer. Kjærlig Hilsen fra Børnene og Vilhelm.

Din Leis.

Brev 142: 21. november 1866

«Mon det skulde ske at vi alle sammen nogensinde skulde komme et Besøg hjem»

Little Iowa Præstegaard,
21de November, 1866

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Gud give alt maatte staa vel til hjemme, I alle være friske, jeg synes det er saa længe siden jeg hørte fra Eder. Her er alt vel nu, lille Vilhelmlille Vilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn kommer sig godt, han faar saa runde Kinder og er i de sidste Dage begyndt at staa ved en Stol og gaa langs Stole og Borde, et øieblik staar han ogsaa alene; det er glædelige Fremskridt, saa med Guds Hjælp faar vi snart see ham trippe omkring som før. Han har nu i 1½ Maaned været ganske frisk, saa det er ikke underlig at vi har været ængstelige fordi det saa ud, som om han aldrig skulde begynde at bruge Benene igjen.

Jeg husker ikke om vi, da vi sidst skrev, hadde mærket at det var det høire Knæ som især var saa svagt, han kunde ikke løfte det Ben op, siden har jeg gnedet hans Ben og Rygrad med Spiritus, andet Raad vidste jeg ikke, nu kan han løfte og bevege det som han vil, og er af egen Drift begyndt at gaa, som sagt; vi holdt ganske op at forsøge dermed, da vi saa hvor svagt det var. Du skulde see, hvor taalmodig og sød han har siddet i sin høie Stol, Timevis med en Blyant eller Tavle og tegnet Streger, som han indbildte sig var Mama, Kattepus og alle slags underlige Ting. Høsten har ogsaa været saa smuk, at han med ikke mange Undtagelser har været ude hver Dag ligetil nu, for et Par Dage siden var det som en Sommerdag, da var han lykkelig ved at kjøre omkring og see paa smaa hvide Lam. Han taler næsten hvad han vil nu, paa Lørdag 24de er han to Aar.

VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann reiste for en Stund siden til en af sine Kirker i stærkt Snefog, som Smaagutterne meget ønsker maatte vare ved. Reisene genere Vilhelm ikke nu, som da han kom fra New York. Han har ogsaa idethele været nok saa frisk, men er snart midt i Ugen her i denne Tid, Altergangen varer. Før du faar disse Linier, har du vist hørt at vor Formand, H. A. PreusH. A. Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Da Vilhelm og Elisabeth kom til Wisconsin i 1853, var han prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894. og hans Familie er, om Gud fører dem vel frem, kommen til Norge,til Norge] Herman A. Preus holdt sju foredrag i Norge om norsk-amerikanske kirkeforhold. Disse er utgitt i bokform i engelsk oversettelse i Northfield,1990, oversatt med innledning av Todd W. Nichol med tittelen Vivacious Daughter. hvor de vel tænke at blive til ud over Sommeren. Denne Reise kom saa hurtig paa, at de næppe havde 8 Dage at ordne sig paa, vi fik det først vide et Par Dage før. Paa Præsteconferentsen i Madison blev det bestemt at Formanden skulde faa Frihed til at hvile en Tid fra sit besværelige Embete og en Reise til Norge blev besluttet, baade Preus og hans Konehans Kone] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. og Børnene med, vilde have udmærket godt af en saadan Tour, maa kun Fru Preus blive frisk. Jeg haaber de maa kunne paa en eller anden Maade træffe dig. Fru Preus skrev at de først agtede sig indom Horten,Horten] Vilhelm Korens bror (Bøycke) Johan (Rulffs) Koren (1828–1909), som var gift med Elisabeths venninne Marie Münster, bodde i Horten (Johnson 1941, I, 68) derfra til Fredrikshald til Preuses gamle Fader, Overlærer Preus, men jeg haaber nu ialfald Preus maa kunde gjøre en Tour indom Laurvig,Laurvig] Larvik det vilde vist interessere dig at see hele Familien, det er vores kjæreste Venner her.

«At sænde HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn med» var min første Tanke, da jeg hørte om denne Reise, men jeg gav det op igjen, saa inderlig jeg end ønskede at i det mindste en af Børnene kunde komme til dig; jeg ved ogsaa at hun vilde have godt deraf, men jeg havde saa kort Varsel, 2 Dage efter maatte hun have reist, det var ogsaa saa ondt at lade et saa ungt Barn og med Henriettes Gemyt, reise saa langt og for saa lang Tid alene, uden nogen af sine egne med sig. Hendes Helbred er ikke saa at vi derfor burde lade hende reise. Jeg troer ikke det herefter bliver saa vanskelig at faa godt Følge til Norge, jeg hører flere, som tænke paa at reise. Mon det skulde ske at vi alle sammen nogensinde skulde komme et Besøg hjem, den Tanke er mig ikke saa meget imod nu, som før, rimeligvis fordi jeg synes Udsigterne til at komme for Alvor, bliver mere og mere fjærne.

Menighederne voxe og tiltage paa alle Kanter, saa Trangen er lige stor om der end Aarlig kommer nye Præster, og jeg forstaar ikke hvordan det vilde gaa om de faa ældre Præster, der først begyndte Gjærningen her, nu vilde forlade den, naar de see, Gud giver dem de fornødne Kræfter til at arbeide med. Det er dog dem, som fremdeles ordner og styrer. Gud raader! Og vil han lade Vilhelm komme hjem til Fødelandet, vil han ogsaa ordne det saa, at han med god Samvittighed kan gjøre det. Vilhelms Hu staar til et Besøg hjem, da vilde han ogsaa kunde see om han vilde kunne finde sig vel ved Forholdene hjemme. Jeg længes efter at høre hvad Preus og endnu mere hvad hans Kone siger.

Nu har vi netop Middag, Vilhelm sover som sædvanlig paa den Tid og jeg skriver til jeg Klokken 2 skal undervise Børnene igjen, det er dog ellers mest Haandarbeide og Tegning, de har om Eftermiddagen. Det har været saa godt nu siden Vilhelm blev frisk, har jeg stadig kunnet sidde ovenpaa og læse med de 4 store Børn, medens TanteTante] trolig Henriette Landmark passer de 2 Smaa hernede, maatte det kun vare ved. Smaapigerne har saa let for at lære og god Lyst, de er saa glade ved at kunde læse stadig hver Dag, de kunde blive flinke hvis de kun fik den fornødne Undervisning; det morer ogsaa Vilhelm at læse med dem. Jeg synes ogsaa det bliver bedre med AhlertsAhlerts] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn Lyst, at lære at læse, var for ham det vanskeligste og nu at læse stadig paa sine Udenadlextier, kan han det først, husker han det ogsaa. Han er som rimeligt er, meget tilbage for sin Alder, sidst i Marts bliver han 8 Aar, men jeg haaber det snart kan indhæntes, kan jeg kun faa læse med ham, han er saa langsom nu. JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn er meget hurtigere og læser alt lettere, men jeg troer slet ikke han derfor er klogere. PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn er den samme som før, det mangler ikke paa god Forstand hos ham; jeg haaber Vilhelm med sin aparte Sødhed maa have god Indflydelse paa ham og at ikke Paul maa have modsat Indflytelse paa Vilhelm, de er saa glade i hinanden.

Jeg var i Søndags i Kirken for at see hvordan det gik paa en Søndagsskole, som netop er begyndt, medens jeg var der havde Tante, som var alene hjemme med Børnene, havt en Forskrækkelse i det Paul havde sat sig saa fast i et Vognjul at det ikke var mulig at røre ham, før Ahlert havde været paa en Nabogaard og faaet en Mand fat til at skrue Hjulet af. Imidlertid sat Johan i Vognen og sang af fuld Hals for at divertere Paul, som trøstede sig med at spise en Kage og brølede lystigt paa nyt da den var fortæret. Det er ikke mange Dage siden Vilhelm maatte hen paa Ageren og faa han op af et Hul, hvor han havde sat sig fast. Nu stamper de alle 3 ude i Sneen og har det saa travlt.

Vilhelm var da i Madison paa Præstemødet, hvor C.L. ClausenC.L. Clausen] Claus Lauritz Clausen (1820–1892), prest i St. Ansgar, lenger vest i Iowa (Norlie 1914, 95) mod Forvæntning indfandt sig, men desværre kom der intet ud af Mødet med ham, han er lige ugrei – han staar ganske alene blant Præsterne; i Menighederne og da især blant sine egne, har han en Deel af hans Mening og saa indbilder han sig at have det Theologiske Facultet paa sin Side. Vi fik i Aften Brev om at Preuses var reist fra New York, Gud føre dem vel frem og ret hertilbage igjen.

Her har idag været Menighedsmøde her i Kirken og en Deel spist Middag her, jeg troer næsten vi kan lade være at slagte i Høst, saa meget faar vi forærende, en Mand kom med et stort Stykke Oxekjød, en anden med et Uhyre af Skinke og Ribbensteg: «Dere har ikke meget Flesk selv iaar» spurgte han. «Ja, jeg viste det nok, saa tog jeg det med.» Der er en Deel af dem, der boer nærmest heromkring, som passe saa nøie paa om vi har, hvad de synes vi tiltrænge. –

Kjærlige Hilsner fra Vilhelm, han havde en fæl Tour i Regn, Søle og Bælmørke igaar aftes i Sognebud, her er mange Syge denne Høst, maaske som Følge af den fugtige Sommer, Høsten har været saa smuk. Nu er her stille, kun Smaapigerne sidde med deres Arbeide, Gutterne gik nu netop til Sengs, saa trætte og søvnige af alt deres Arbeide ude, de maa nok naturligvis være med og faa ind Køer og Faar og hvad der nok er vanskeligst, Paafuglene, til Natten; Ahlert hugger Smaaved, Johan sager og Paul læsser paa Kjælken, det er deres bestemte Arbeide at fylde den store Vedkasse i Gangen hver Eftermiddag. Paul er vel kunstig naar han faar sin Yderfrakke paa og traver afsted saa tyk og bred, med lange Skridt og korte Ben. Ahlert er begyndt at gaa med smaa Jakker til hans store Tilfredshed, der er ellers ingen af dem, som bryder sig saa lidet om hvad de har paa sig som han.

Naar dette Brev naar dig er det nye Aar vel begyndt. Gud lade det blive et godt velsignet Aar for dig min kjære Fader. Mange Hilsner til Bedstefader fra Børnene.

Din Hengivende Datter Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Brev 143: 2. desember 1866

«Jeg sidder ved Vinduet og skriver»

Den 2de December, 1866

Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–?). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.

Det kommer nok til Nytaar og ikke til Jul, som jeg havde tænkt, dette Brev, det skal saa lidet til for at hindre min Skrivning, da jeg ikke skriver ved Lys.ved Lys] med lys fra lampa Gud give det maa træffe Eder alle friske, og at det nye Aar maa begynde godt for Eder alle, jeg længes saa efter at høre hjemmefra. Det skulde været saa morsomt at havt noget at sænde hjem med Preuses,Preuses] Herman Amberg Preus (1825–1894) og kona Linka (1829–1880) men vi gik først vide om deres Reise et Par Dage før, men tænk at kunne, som de, gjæste Slægt og Venner i Julen! Skal det nogen sinde forlenes os mon? Men vi vil takke Gud for hvad vi har og ikke gruble for Fremtiden, den nærmeste bringer os ikke til Norge eftersom det seer ud for vore øine.

Gud giver mig bestandig mer og mere at arbeide med og for her, jeg er; Gud give mig ogsaa Forstand og Kræfter dertil. Til Vaaren vænter jeg igjen en Liden, sidst i Marts eller April,vænter jeg igjen en Liden, sidst i Marts eller April] datteren Elisabeth, deres sjuende barn, ble født 30. mars 1867 jeg er frisk, bedre end for en Tid siden, det er saa meget lettere nu, som VilhelmVilhelm] Vilhelm Koren (1864–1937), Elisabeths sjette barn er begyndt at gaa lidt igjen, det er ynkeligt at see ham gaa, men dog glædelige Fremskridt, han sidder nu og synger: «Søde Jesu vi er her». Det er en saa sød liden Gut, jeg er ganske bange vi skal skjæmme ham bort, han lader til at have en god og snil Natur. Her er saadan Sur af Smaagutter at det er en vanskelig Sag at samle sine Tanker, AhlertAhlert] Ahlert Hysing Koren (1859–1901), Elisabeths tredje barn læser Evangeliet til i Aften, JohanJohan] Bøycke Johan Rulffs Koren (1861–1923), Elisabeths fjerde barn læser paa sin Julesalme, PaulPaul] Paul Koren (1863–1944), Elisabeths femte barn og VilhelmVilhelm] (Ulrik) Vilhelm Koren (1826–1910), Elisabeths ektemann med hver sin Bog og synger, men nu er det snart mørkt, og da faar TanteTante] trolig Henriette Landmark indfri sit Løfte om at lege med dem, ingen er da gladere end lille Vilhelm og naar vi saa har tændt Lampen, kommer Vilhelm hjem fra Calmar Kirke, HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeths første barn og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeths andre barn skriver ogsaa til Norge, men beklager sig over at det er slet ikke saa let og ikke bliver det saa morsomt, naar de skriver til dem, de aldrig har seet, som naar de skriver til sine Veninder. De er ellers begge skrivende af sig.

Jeg sidder ved Vinduet og skriver og seer ganske forundret paa den Faareflok, som gaar herudenfor. For nogle Uger siden havde vi ingen Faar, nu gaar her 6 og 2 smaa Lam og endnu ved jeg, vi faar flere. Allesammen har vi faaet fra Folk i Calmar Menighed, de er kommen under Veir med, at vi vil have Faar nu, som vi faar Havn til dem og har sændt os den ene efter den anden; det er til stor Fornøielse for Børnene og ikke mindre de 2 Paafugle og den lille Kalv, som nylig er kommen til Gaards. Vi faaer det godt med Melk i Vinter, da vi har 2 høstbære Køer, det skal blive godt for min lille Vilhelm og for Lina, der er ganske som syg naar hun ikke kan faa Melk. Jeg kan mærke det er langt paa Høsten, vi faar saa meget Kjød forærende, 2 Kalkuner ogsaa. I morgen skal her være Menighedsmøde her i Kirken, da faar jeg Brug for en god Deel Mad. Iovermorgen reiser Vilhelm til Decorah og faar da rimeligvis tale med en Doctor Collet, der er kommen fra Norge, det skal blive morsomt at høre om ham og om det virkelig er hans Plan at bosætte sig her i Vesten. Det er ganske underlig at en Mand som han, dygtig skal han være og meget bereist, har Lyst til at komme til et lidet Sted som Decorah, men glædelig skulde det være om vi virkelig maa faa en dygtig Læge her. Nu er det mørkt saa jeg faar lægge han, Smaabørnenes Sang og Leg gaar lystig for sig, tænk om de havde et Værelse, som Dagligstuen hjemme, til at lege i, her bliver trangere og trangere, om alt er vel til Vaaren, maa vi vist have bygget et Kjøkken til, det vilde blive en god Forbedring.

Nu er det Aften og Børnene bragte til Ro, jeg prøver om det ikke skulde lade sig gjøre at skrive lidt ved Lys. Vilhelm kom ikke hjem i Aften, han blev hæntet i flere Sognebud, saa han ikke kunde kommet før langt paa Nat, det fik jeg heldigvis vide ved at vor Pige, som var med ham for at besøge en Familie, kom hjem i Aften, saa jeg slap for nu at sidde her og ængste mig. Foræringe, fik jeg i Aften ogsaa, Ribbensteg og hvad jeg ikke før har faaet, en heel Deel ophakket Medistermad, godt at jeg kjænder Konen og hendes pene Stel. Der i Calmar er der saa mange tækkelige Folk, det er leit at jeg saa ganske sjælden kommer baade der og til de andre Kirker og omkring i det hele. Men jeg kan ikke hjælpe det, de andre kan nok følge med til Kirke, for mig er der saa ofte noget iveien, naar det gjælder at være borte hele Dagen. Sjælden besøger jeg mine Naboer ogsaa, om Sommeren har jeg saa meget at gjøre i Haven, at jeg sjælden kommer længer, og om Vinteren vil der mere Tid til end jeg kan afsee.

I Julen faar jeg tage en Tour paa Langslæde, om vi faar Føre, med Tante og hele Børneflokken hen til Egge, hvor vi havde vores første Logis og hvor de nu har begyndt et stort Huus, jeg troer det største norske Farmhus paa denne Side af Missisippi, og det skulde jeg da hen og besee. Kunde jeg saa faa Vilhelm med, saa morer det mig at gjøre en saadan Udflugt og see igjen «gamle Tomter». Egge og paa Sørland og paa Skaarlia, hvor du kanske husker vi boede, var det dog noget af den beste Tid jeg har levet og som jeg ikke for noget vilde undværet. Hvor godt det dog er, den rolige Aftenstund, naar de kjære urolige Smaa ere køiede, det er en god Hvile; jeg kan ogsaa mærke at det gjør mig meget godt at kunde sidde ovenpaa Smaapigernes Værelse og læse med Børnene om Formiddagen, istedetfor den hele Dag at have dem alle om mig, jeg bliver langt fra ikke saa træt. Det morer mig at læse med dem, kunde jeg kun gjøre det nogenlunde, men det er meget smaat med min Dygtighed dertil.

Ahlert skulde nu til at begynde paa Historie og Geografi, jeg tænker det vil interessere ham at dømme efter den Interesse, hvormed han hører paa Henriette og Lina læse sine Lextier. Disse sidste Dage gaar han og studerer paa, hvor lang Tid det vil tage at komme op paa den høieste Top af Himalaya Bjergene, han synes nok ikke, han faar tilfredstillende Svar hos nogen. Det gaar saa «traat» med min Skrivning hjem dennegang, om det er fordi jeg ikke, har faaet Brev fra Eder, eller om jeg er saa optaget af alle de Buxer jeg lapper og alt det gamle Tøi jeg snur op og ned paa, saa jeg ganske gaar op i det Materielle, ved jeg ikke. Jeg læser næsten ikke noget i denne Tid heller, fordi mine øine af og til har gjort det ondt, saa jeg har været saa dygtig at lade det være, naar jeg om Aftenen strikker paa Strømper til Henriette, ligesaa store og lange som til mig omtrent. Hun er næsten ligesaa høi, som mig nu, det seer ud som de skal blive lange allesammen, undtagen Paul.

Hvor det regner iaften, og hvilken Søle og hvor stygt det hele Hus bliver i saadant Veir, det hjælper ikke hvor mange Matter jeg har, det er en fæl Jordbund til at frembringe Søle, hvor fortræffelig den ellers kan være. Og mit Hus er meget utaknemligt at gjøre rent: naar det hele Hus er rent fra øverst til nederst saa er en Dags Regnveir nok til at smudse det Hele til igjen. Dette giver meget Arbeide og jeg har ofte ønsket mig noget af den sandige Bund omkring Herregaarden, her omkring Huset. Men jeg skulde nok huske paa mine øine og ikke skrive mere. Hils alle Venner meget fra os, jeg synes de bliver saa Faa igjen i LaurvigLaurvig] Larvik nu. Boer Fru CappelenFru Cappelen] Anne Helene øwre Aagaard, gift 1831 med Ulrik Frederik Cappelen (1797–1864) fremdeles hos Benedicte, og er Fru Brøndsted virkelig reist? Jeg kan ikke tænke mig Treschows Hus uden hende, men alt der er vist nu saa ganske annerledes, jeg tænker mig det helst som det var i deres Hus paa Langestrand. Er Adolf Pedersen gift? Mange hilsner fra Vilhelm og Børnene, Gud give du maa være frisk og have det godt den kjære Juletid.

Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Om Brev hjem 1859–1867

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 93 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1859–1867. Gjennom fire av de åtte årene som brevene dekker, raser en grufull borgerkrig. Den slår selvsagt inn her og der, slik spørsmålet om slaveri gjør det, men det er hjemmet, barna, mannens prestegjerning, og familien i Larvik som hun aldri skal se igjen, som fyller alle brevene.

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X