22. januar 1889. Harriet Backer til Arne Garborg

Brevs. 140

Opplysning om brevet: 2 dobbeltblad. Skrevet med blått blekk.

Walles Hotel
SandvikenWalles Hotel Sandviken] Harriet Backer bodde i pensjon på «Walles hotel», i Sandvika i Bærum, i en periode etter at hun flyttet hjem til Norge fra Paris i slutten av juni 1888. Walles hotel lå der Rådhuset i Bærum nå har en forhage. 22/1 89,

Kjære Garborg!

Jeg, tror det er din Geburtsdag idag,din Geburtsdag idag] Arne Garborgs fødselsdag var 25. januar, ikke 22. som Backer skriver her. derfor tænker jeg paa Dig og gratulerer Dig hjerteligt. Forresten er dette ogsaa et Nytaarsbrev med de bedste Ønsker for Dig og Din KoneDin Kone] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. og GuttenGutten] Sønnen Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, født 25. mai 1888. Han var Garborgs eneste barn. med og mange Tak for det gamle Aar! Jeg har nu ikke set stort til Dig; men saa har Du sendt mig Dine Bøger og det er derfor i takker Dig. Jeg har læst din «Fri Skildsmisse»,din «Fri Skildsmisse»] Fri Skilsmisse. Indlæg i Diskussionen om Kjærlighed som utkom i slutten av november 1888. Dette var en samling med Arne Garborgs artikkelinnlegg i moraldebatten. og kan ikke se andet end at Du har Ret i hvert eneste Ord, om der end kan falde nogle vel harske #og bittre Udtalelser mod Slutten. Men ved disse til forskjellig Tid skrevne Sager, samlet i en Bog, interesserer netop den stigende Ilterhed. Ikke alene kommer Sagen levende frem; men Du selv kommer lys levende frem for mig, og den rent desperate Tone, (forresten en stor Tone, synes jeg) mod Slutten, som contrasterer med de to første overlegent holdte Foredrag for Konstance RingKonstance Ring] Første artikkel i Fri Skilsmisse med tittelen: «Diskussion! Af en anmeldelse af Amalia Skrams ‘Constance Ring’ i Nyt Tidsskrift for Juli – August 1885». og mod Professor Petersen, blir ganske naturlig, naar man tænker paa al Forfølgelse og al Dvaskhed i Mellemtiden. –Professor Petersen … Mellemtiden] Omtale av andre artikkel i Fri Skilsmisse med tittelen: «Ægteskap i stedet for Prostitution. Anmeldelse af Professor Petersens Brochure ‘Ægteskab eller fri Kjærlighed’ i Nyt Tidsskrift for Juli – August 1887». Der er et Sted i Bogen, mon det Sted ogsaa kan neddysses? Du er den første her i Landet, som har udtalt Tanken, Side 79,Side 79] Henvisning til sidetall i den første utgaven av Fri Skilsmisse. Du taler om Hjernemenneskerne, der har gjort #Teksten på denne siden er skrevet på tvers. det af med Kjærligheden, og saa siger Du: Og op af det store Folkehav o.s.v nye Slægter, nye Mennesker med Blod – men som kanske igjen har altfor smaa Hjernekvantiteter! Og saa Faren, hvis Intelligentsmennesket drager sig ud af Livskampen. Det er som med Arbeiderspørgsmaalet. Enten raa Horder eller Intelligencen som tør føre Friheden ind paa Kulturens Grund.Du taler om …Grund] Omtale av tredje og siste artikkel med tittel «Fri Skilsmisse. Ny Jord for Juli 1888», s. 69–88. Du kan vide, jeg kan ikke skrive noget om disse Ting. Men det gjør ingenting, om Du ler af mig derude i Kolbotten.Kolbotten] Kolbotten/Kolbotnen/Kolbotn er navnet på Garborgs plass ved innsjøen Savalen i Østerdalen. Fra sommeren 1885 var først en stue, etter hvert flere hus. Familien bodde der i perioder fra desember 1887 til 1896, senere mest om somrene. Jeg læste Bogen nu i Julen hos min Svoger Præsten Lunde,min Svoger Præsten Lunde] Herman Lunde (1841–1932), gift med Harriet Backers søster Inga. Fra 1881 til 1891 var han sogneprest i Risør. som ogsaa læste den, var grebet af den; men saa spurgte: Hvad vil da egentlig Garborg? Det er fuldstændig sandt altsammen, han vil ikke Usædelighed; men paa hvad Maade vil han ordne det? Men Garborg #vil vist aldeles ikke ordne. Han vil ha disse Tanker op i alle Tænkedygtiges Sind, at Smerten kan føles af alle,^. o^Og naar saa alle kloke Mennesker i alle Lande tænker i Fortvivlelse over dette, saa er det høist sandsynligt, at de greier sin egen Sag. Jeg tror, han skjønte med engang, at Samfundsspørgsmaalet laa her ikke ved «Handskespørgsmaalet».«Handskespørgsmaalet»] Henspiller på diskusjonen etter En hanske, skuespill av Bjørnstjerne Bjørnson, utgitt i september 1883. Skuespillet hadde norsk premiere 28. oktober 1886 ved Christiania Theater og ble forstått som et innlegg i datidens sedelighetsdebatt. Derhenne i Risør læste jeg ogsaa «Engifte og Mangegifte».«Engifte og Mangegifte»] Tittelen på et foredrag som Bjørnstjerne Bjørnson holdt flere steder i Danmark og deretter i Kristiania 26. desember 1887, nok et heftig innlegg i sedelighetsdiskusjonen. I 1888 ble foredraget trykt, i serien Bibliothek for de tusen hjem med tittelen «Engifte og mangegifte. Et foredrag af Bjørnstjerne Bjørnson».

BjønsonBjønson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. taler bare om Usædelighed, aldrig om Kjærlighed. Det gaar tungt og trist saadant et Foredrag for en stor Lyriker. I Usædelighedsspørgsmaalet gir hans vist mange gode Vink og Raad. At norsk Kvinde først burde giftes efter Tyveaarsalderen, at Gutterne ogsaa gjennem Arv og slet #Opdragelse for tidlig lider Nød, det tror jeg, han har Ret i; men saa da? Naar vi er blit over 20 Aar, hvad saa? Har vi det godt da? At Engifte er den idealeste Form for Kjærlighedsforholdet, det tror vi Damer vel egentlig alle. Vi har i vor Natur noget af Hundetroskaben og desuden Trangen til frivillig Troskab. Dette er kanske at gjentage en Banalitet, eller kanske bare en Drøm? Ja, Du kan med Sande sige, at mine Ord i Sagen har liden Betydning! Men ialfald vil jeg saa gjerne haabe og tro, at Udviklingen blandt Menneskene gaar mod Engifte, jeg bare ikke ser, at Dagens brændende Spørgsmaal ligger her.

Om Eder Mænd hører vi jo af Eder Mænd, at «Engifte» for Mænd omtrent aldeles ikke #findes paa Jorden, saa med Eders Sympathie for Udviklingen mod dette Maal er det kanske ikke stort ‹bevendt›? Men skulde den «Frivillighed», som Du ivrer for i Kjærligheden kunne blive til Hinder for dette idealeste Forhold? Det kommer vel mest an paa, at Kjærligheden gjenindsættes i sin Ret. I Anledning af Engifte læste jeg idag komisk nok følgende af Turgenjev. Klassificerer De Mennesket mellem kjødædende Dyr, Rovdyr, hvorledes kan da den Omstændighed være gaaet Dem forbi, at alle disse dyr lever i Engifte. Ta for Dem Løven, Ulven, Ræven, Høgen, Falken – jeg maa forresten spørge Dem, hvorledes skulde disse Dyr bære sig anderledes ad? De kan jo kun #Teksten på denne siden er skrevet på tvers. med Møie opføde deres Unger, to sammen?følgende af Turgenjev … to sammen?] Utdrag fra romanen Røk av den russiske forfatteren Ivan Turgenjev (1818–1883), utgitt på russisk i 1867 (Dym). Dette er en kjærlighetsfortelling mellom en ung russisk mann og en ung gift kvinne. En dansk oversettelse av Vilhelm Møller med tittel Røg utkom i 1874. Backer kan også ha lest den på fransk, oversatt alt i 1867 og i 1880 kom den 6. utgaven, alle med tittel Fumée. En tysk oversettelse, Dunst, utkom i 1868 og den engelske oversettelsen i 1872, Smoke. Forresten er det ikke Visdomsord alt det Turgenjev ^{finder paa at sige} faar sagt i en Bog. Han er en fin Kritiker ligeoverfor sit Folk, drar dets Feil frem, skildrer elegant; men han er ikke stor og bred som Dostojevski,Dostojevski] Fjodor Dostojenvskij (1821–1881), russisk forfatter som utviklet den realistiske roman, innebefattet den menneskets psykologi. der lar fuldt Dagslys falde over hele Livet, over Menneskenes Feil; men ogsaa over deres Menneskelighed. Men nu faar det være nok. Jeg havde Lyst til at sige Dig om Din Bog, at det er en god Bog heltigjennem, og hvad Du kanske slet ikke bryr Dig om en skikkelig Bog efter mit Dameskjøn. I læses næsten slet ikke af Eders egentlige Modstandere i Landet, De falder over saadan en stakkels Dame som jeg med dydig Forfærdelse og forudsætter, at jeg ikke har læst Bogen, eller at jeg i detmindste ikke tør tilstaa, at jeg har læst den, og naar jeg vover at citere og gaa #irette, saa kjender de ikke Bogens Indhold, og saa paastaar de, at vi Damer ikke begriber engang, hvor upassende den er. Forresten lever jeg godt og vel. Jeg arbeider saalænge der er Dagslys og er i god Gang med et Billedeet Billede] Hun arbeidet med maleriet Hos Bestemor/Maren Flyen som spinder, signert i 1889. Kat.nr. 77 i Lange 1995. til Pariserudstillingen.til Pariserudstillingen] Backer ønsket å sende maleriet til Verdensutstillingen i Paris 1889 hvor Norge var representert med egen paviljong. Den var åpen 5. mai til 30. oktober. Hun var representert med 2 malerier, men ikke Hos Bestemor/Maren Flyen som spinder. Det er noksaa koldt og ukoseligt at sidde halve Vinterdagen i en Fattigstue, men jeg hører og ser meget rart, og Motivet interesserer mig meget. MunthesMunthes] Gerhard Munthe (1849–1929), billedkunstner og konen Sigrun Munthe, født Sandberg (1869–1957). De bodde også i nærheten av Sandvika. er svært hyggelige. De andre Malere er ogsaa herude af og til. I Fredags havde vi stor Malermiddag herude i Hotellet.Hotellet] Walles hotell i Sandvika. Jeg vil melde mig ind i Fagforeningen,Jeg vil melde mig ind i Fagforeningen] Backer meldte seg inn i «Bildende Kunstneres fagforening», opprettet i 1887. I protokollen står hun oppført som betalende medlem fra 1. halvår 1889. Kilde: NB Ms.fol. 1945:A:5. fordi jeg trænger til Kunstsnak. Jeg er frygtelig kjed af Hotelmad, Bif og Steg og undres paa, hvad I spiser. Naturligvis savner jeg meget Resten av teksten er skrevet i marger. KittyKitty] Kitty L. Kielland (1843–1914), billedkunstner. Hun ble værende i Paris fram til 25. juni 1889. Kilde: Brev fra Jonas Lie til Arne Garborg, datert 24. juni 1889, gjengitt i Holm-Olsen nr. 1258. og jeg tænker saalidet som muligt paa Paris. Fra hende, og fra JonasJonas] Jonas Lie (1833–1908), forfatter. og fra ThomasineThomasine] Thomasine Lie (1833–1907). fik jeg igaar paa min Geburtsdagmin Geburtsdag] Backers fødselsdag var 21. januar, og hun ble 44 år i 1889. lange hyggelige Breve.lange hyggelige Breve] Disse brevene er ikke kjent bevart. Ja, Lev nu vel og hils din Kone rigtig hjerteligt!

Gutten er vel deilig nu? Du er svært snil, hvis Du engang skriver.

Din hengivne Harriet Backer

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.