Kristiania 9.3.87.
Kjære Harriet.
Hvis jeg ikke har takket for Dit BrevDit Brev] Brev fra Backer datert 17. januar 1887. før, saa gjør jeg det herved, og jeg mener det sgu; thi Din venlige Kritik støttede mig godt, kan Du tro, i min Fortvilelse. Jeg var ilde plaget af Følelsen af, at jeg ikke havde faaet det frem som jeg vilde og af at meget var galt, og det var en ren Redning at høre forstandige Folk sige, at BogenBogen] Mannfolk, roman av Arne Garborg utgitt 13. desember 1886. Kilde: Nygaard 1942, 16. virkede kunstnerisk og var ialfald tildels at forstaa. Det var snilt af Dig at sige mig det – jeg vidste fra før, at Du havde Dine smaa Reservationer m.H.t. Julie LindnerJulie Lindner] En av karakterene i romanen Mannfolk. og var alt andet end vis paa, hvorledes denne og andre Figurer kunde virke #paa Dig, naar Du saa dem i Helhed.
Selv har jeg endnu ‹ikke› kunnet formaa mig ‹det› at læse Bogen i Sammenhæng; den maa ‹bli› ældre først. Jeg har bare set paa de Steder, jeg var mest ræd for, og forvisset mig om, hvordan de tog sig ud i sin nærmeste Forbindelse. At jeg har overlevet Kritikken fryder mig; for nu maa jo det værste være over. Skrams Kritik i «Tilskueren»Skrams Kritik i «Tilskueren»] Erik Skram (1847–1923), dansk litteraturkritiker, hadde en anmeldelse i det danske tidsskriftet Tilskueren, februar 1887 (årg. 4), s. 156–166. Han avslutter slik: «Garborg er den kraftigste af Mænderne i nordisk Literatur. E. Skram». var den værste; den Slyngel har nemlig opdaget et Par af de Ting, som jeg selv er misfornøiet med. I sær er han lei overfor mine Kvindelige Figurer, og Gud ved – han var nok lidt Ret, skjønt paa den anden Side trøster jeg mig med Dine og andre Damers Udtalelser.andre Damers Udtalelser] Garborg mottok et langt brev datert 29. desember 1886 med ros om boken fra forfatteren Amalie Skram (1846–1905), se NB Brevs. 140. Her omtaler hun mannen Eriks anmeldelse: «Han skal nok skrive om den i Tilskueren».
Men jeg skal aldrig gjøre det mer. Gjør jeg en Bog til, skal den være saa aldeles udmærket – aah! Du kan ikke forestille Dig, hvad det skal #bli for et Mesterværk. – Det værste ‹er› forresten, at jeg egentlig skulde ha skrevet en Kvindesagsroman, til – Idéen har jeg allerede. Men Figurerne – Menneskene – det er Sagen.
Jeg tror jeg resonnerte lidt strengt om «Albertine»;«Albertine»] Albertine, roman av Christian Krohg utgitt 20. desember 1886. Romanen handler om den fattige syersken Albertine som etter et seksuelt overgrep, ender som prostituert. Krohg skrev boken som et kampskrift mot den offentlige prostitusjonen. der var noget jeg ikke havde været fuldt opmærksom paa; men endnu tror jeg, at den er altfor diskret, og Scenen i Politifuldmægtigens Hjem er ikke vigtig. Men nu er Bogen dømt. KrohgKrohg] Christian Krohg (1852–1925), billedkunstner og forfatter. skal betale 200 Kr. for at ha skrevet altfor diskret, medens jeg, som har været forholdsvis indiskret, kommer ud i 2det Oplag. Jeg faar forresten lidt Vrøvl jeg ogsaa, men paa en anden Kant; jeg har ladet GeijerstamGeijerstam] Gustaf af Geijerstam (1858–1909), svensk forfatter og litteraturkritiker. Det finnes bevarte brev fra Garborg til Geijerstam om oversettelsen, se NB Brevs. 129. oversætte den paa Svensk for den med Forlæggeren aftalte Tid – jeg trodde nemlig Aftalen bare gjaldt den danske Oversættelse.paa Svensk … Oversættelse] Mannfolk ble først oversatt til svensk i 1995 av Ingrid Windisch, med tittelen Män. Jøss, hvor jeg maa ha gaat og vævet der nede i Paris, naar jeg kunde gaa #hen og glemme saadan en Kontraktsbestemmelse, som jeg selv havde underskrevet! Gudskelov – NygaardNygaard] Fredrik Nygaard (1843–1937), bokhandlerforlegger i Bergen, utga Garborgs Mannfolk. For omtale av utgivelsen, se Nygaard 1942, 14–17. lader Naade gaa for Ret, saa egentlig kompromitteret blir jeg ikke.
Siden Bogen kom ud har jeg egentlig ikke gjort nogen Verdens Ting – uden her i Revisionen,i Revisionen] Garborg var fra 1879 ansatt som kopist i Statsrevisjonen, fra 1881 revisor samme sted. men det regner jeg ikke. Jeg var bare lidt med imod Bjørnson,Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. som Dere vel saa; jeg maa gjæte den Stuten, hvergang han vil bryde ind i min Aaker – og det har han bestandig saadan Lyst til.bryde ind … Lyst til] Bjørnson hadde blant annet et innlegg i måldebatten i Dagbladet 13. februar 1887 under tittelen: «Til dem som forkynder eller lærer i det norske Maal». Og nu skrive jeg lidt i Dagbl. om et Lovforslag ang. uægte Børn, men som Redaktionsartikel – ikke Navn.Redaktionsartikel – ikke Navn] Trolig en lengre usignert artikkel i Dagbladet 19. mars 1887, nr. 90, s. 1–2 med tittelen «Berners Forslag til Lov om de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling».
Det er et stort Spørsmaal, om jeg blir gjenvalgt til Statsrevisor.om jeg blir gjenvalgt til Statsrevisor] Garborg ble våren 1887 ikke gjenvalgt av Stortinget til revisor og mistet dermed sin sikreste inntekt. Han skriver om dette i Kolbotnbrev og andre Skildringar, utgitt i 1890, under tittelen «Tredie Breve. August 1887», s. 107ff.
Der er en hel Del politisk Smaavrøvl her; det dreier sig især om Menighedsraad. Aa de ‹Boster›, som i denne Tid kan ligge og væve med sligtnoe. I Morgen Kveld skal Chr. BruunChr. Bruun] Christopher Bruun (1839–1920), prest og folkeskoleforkjemper. holde Foredrag om Menighedsraad i den frisindede Studenterforening;Foredrag om Menighedsraad i den frisindede Studenterforening] Fædrelandet, en kristen Kristiania-avis, trykket lørdag 12. mars 1887 et langt referat fra dette møtets svært høylytte diskusjon. han er ren Jakobit han nu, og hans Profethaar er saa langt nu, at der er et Par Damer som i al Hemmelighed har besluttet at de vil sendt ham en Pakke Haarnaale.
Hils KittyKitty] Kitty L. Kielland (1843–1914), billedkunstner. og Lies!Lies] Jonas Lie (1833–1908) og ektefellen Thomasine (1833–1907).
Hengivent ArneGarborgArneGarborg] Navnet er skrevet uten mellomrom.
Følgende tekst er skrevet opp-ned øverst på side 1.Du ved hvor umulig jeg er i Retning af at skrive Breve; derfor gaar jeg uden videre ud fra, at Du ikke blir sint for, at dette kommer 2 Maaneder for sent. En anden Gang skal jeg gjøre det bedre!
Mademoiselle Harriet Backer
19 Rue de l’Université19 Rue de l’Université] Våren 1881 flyttet Harriet Backer og Kitty L. Kielland til 19 Rue de l’Université. Backer bodde her til hun forlot Paris sommeren 1888.
Paris
Mademoiselle … Paris] Adressetekst på konvolutt. Påskrift på konvolutten, skrevet av Harriet Backer: «Garborg»
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Vennskapet mellom Harriet Backer og Arne Garborg startet da de møttes i Paris i 1885. Denne NB kilder-utgaven inneholder brevvekslingen mellom Backer og Garborg (som er bevart i Nasjonalbibliotekets samling), til sammen 52 brev/kort.
Korrespondansen mellom Backer og Garborg viser tydelig to kunstnere som var kompromissløse i sine kunstneriske arbeider, målbevisste og standhaftige, og ikke minst selvstendige i valg av uttrykksmåter.
Flere av begges brev begynner med en takk for et brev eller en annen hilsen, men mange av disse omtalte brevene er ikke kjent bevart. Med andre ord, de skrev nok flittigere til hverandre enn det de bevarte brevene tilsier. Særlig mangler det brev fra Garborg mellom 1893 og 1907.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
