2. november 1888. Harriet Backer til Arne Garborg

Brevs. 140

Opplysning om brevet: 2 dobbeltblad. Skrevet med blått blekk. Et svar på Garborgs brev datert 20. oktober 1888. Trykt i NB kilder 15.

Wallers Hotel SandvikenWallers Hotel Sandviken] Harriet Backer bodde i pensjon på «Walles hotel», i Sandvika i Bærum, i en periode etter at hun flyttet hjem til Norge fra Paris i slutten av juni 1888. Walles hotel lå der Rådhuset i Bærum nå har en forhage.
2/11 88.

Kjære Garborg!

Du er svært snil; men det kommer af, at Du har saa god Forstand, at Du kjender mig og ved, at jeg tænker ofte paa Eder, fordi om jeg ikke skriver ofte. Dette «Eder» er nu svært omfattende, Mand, Kone, Barn! Ja, GuttenGutten] Sønnen Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, ble født 25. mai 1888. Han var Garborgs eneste barn. vilde jeg gjerne se, jeg har glædet mig over ham, skjøndt jeg først nu gratulerer Dig og Fru Garborg.Fru Garborg] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. Tusind Tak for BogenBogen] Trolig Uforsonlige, skuespill i fire akter av Garborg, utkom i mai 1888. ogsaa! Det er stor Skam, at jeg ikke har skrevet om den; men #jeg havde ikke rigtig Mod strax, og saa fik du naturligvis saamange værdifulde og ypperlige Breve om den; men takke burde jeg alligevel have gjort for længesiden. Jeg var meget grebet af den, da jeg læste den, nu er den lidt fjern for mig, saa jeg ikke tør tale om den. Forresten faldt det mig ind for nogle Dage siden, det var før jeg fik Dit Brev, at jeg vilde læse op igjen alle Dine Bøger, faa fat i BondestudenterBondestudenter] Roman av Arne Garborg, utgitt i 1883. strax jeg kom til Byen. Jeg læser for Øieblikket Winjes prosaiske Skrifter,Winjes prosaiske Skrifter] Trolig leste hun Aasmund Olavsson Vinje (1818–1870): Skrifter i Utval. Utgjevne af Det norske Samlaget, bind 2 med undertittel Fraa Natur og Folkeliv, utgitt i 1884. Bindet inneholder mange tekster trykt i ukebladet Dølen. der aldeles begeistrer mig. Han er nok Skyld i, at jeg vilde tage fat paa Dig. Foruden at han er en saa original #og saa stor en Digter, saa det blir første Gangs Nydelse at følge hans Tankegang, saa har det for mig, som er gammel desværre, en stor Interesse at gjennemlæse alle disse Artikler i DølenDølen] Det første nynorske ukebladet i Norge, utgitt av A.O. Vinje i årene 1858–1870. om Begivenheder og Stridigheder, som jeg har oplevet og meget godt husker, uden dengang at have befattet mig stort med at tænke over dem. Du spør mig om vor Udstilling,vor Udstilling] Statens Kunstudstilling, oftest kalt Høstutstillingen, åpnet lørdag 22. september med 211 verk. Andre henging inneholdt rundt 43 verk. Utstillingen var i Nationalgalleriets lokaler i Universitetsgaten. som Aviserne har behandlet skrækkeligere end nogensinde. Jeg synes den er meget god. Heyerdal har en hel Væg med Billeder,Heyerdal … Billeder] Billedhuggeren Hans Heyerdahl (1857–1913) hadde 17 verk utstilt. ypperlige, især Portræterne. Hans sidste store med Tendenstitelen «Arbeiderens #Dødsleie» er aldeles ikke færdigt og fuldt at store Feil, men han vil overmale og studere det igjennem til PariserudstillingenPariserudstillingen] Verdensutstillingen i Paris hvor Norge var representert med egen paviljong. Den åpnet 5. mai 1889. Heyerdahl fikk her gullmedalje for sine malerier, blant dem Den døende Arbeider. og der kan blive noget ypperligt ud af det. WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1938), billedkunstner. Han hadde fire verk på andre henging. er bedre end nogensinde, Eilif har sit bedste BilledeEilif … Billede] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. Katalognr. 125 Fra Sandvikselven. paa mange Aar, MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), billedkunstner. Han hadde tre malerier utstilt. ogsaa, GløersenGløersen] Jakob Gløersen (1852–1912), billedkunstner. Skovinterieur brillant, SindingSinding] Otto Sinding (1842–1909), billedkunstner. har en hel Væg med værdefulde Skitzer fra Hardanger, saa Du kan selv vide, at Udstillingen er god. WentzelWentzel] Gustav Wentzel (1859–1927), billedkunstner. er nu rent udmærket, blir vis indkjøbt til Galleriet. blir vis indkjøbt til Galleriet] Et verk av Wentzel, katalognr. 181 Føderaadfolk ble innkjøpt av NG i 1889. Inventarnr. NG.M.00347. Mine BillederMine Billeder] «Bacher, Harriet» {sic.} hadde tre verk på andre henging. er ogsaa gode, i det mindste StuenStuen] Katalognr. 220: Stue i Eggedal. Eies av Lillehammer Kunstmuseum, med tittel Lekseoverhøring, mottatt som gave i 1958. Inventarnr. LKM.000007. og Landskabet fra Eggedal.Landskabet fra Eggedal] Katalognr. 219: Landskap. Eies av Nationalmuseum, Stockholm, gitt som gave fra kong Oscar II i 1905. Invertarnr. NM 4648. Jeg har ogsaa et #Lampelysbillede fra Paris,Lampelysbillede fra Paris] Katalognr. 218: Genre. Det er usikkert hvilket maleri som omtales. Mulige verk er Kat.nr. 67 eller 68 i Lange 1995, men de er ikke nevnt som utstilt i 1888. som gjerne «maatte gjøres helt om», alligevel er der vakkert Lys i det, og der er Stemning i det. Kittys BillederKittys Billeder] Kitty L. Kielland (1843–1914), billedkunstner. Hun hadde utstilt 6 malerier, hvorav tre med motiv fra Jæren. er meget gode hvis de bare var færdige. Det største er kanske det vakkreste hun har gjort, men det er egentlig bare en Undermaling, det mindre, en Torvmyr har et deiligt Terrain; men en urimelig høi Luft, hvis øverste Del ikke er god, og som maa afskjæres. Jeg pleier ellers aldrig at skrive om Billeder, det er det værste jeg ved at læse Beskrivelser af Billeder, jeg ikke selv har set. Men har du læst hvad KroghKrogh] Christian Krohg (1852–1925), billedkunstner og forfatter. skriver i «Kunstbladet»?«Kunstbladet»] Kunstbladet. Nordisk Tidsskrift. Redaktør var Karl Madsen (1855–1938), dansk billedkunstner og kunsthistoriker. Kunstbladet utkom kun i 1888, med 24 nummer. Utgitt av Viggo Winkel & Co., København. Krohgs artikkel «Om det ene fornødne i Kunsten» ble trykt i nr. 14, 31. juli 1888, s. 168–171. #Det er saa vanvittigt og saa modsat alt hvad han før har sagt som muligt. Udgaaende fra Strindbergs og Tolstoys Fordømmelse af Kunst begynde han at ville udfinde en «Mission» for Kunsten, som kan gjøre den tilladelig[.] Jo, den er tilladelig, hvis den er med i Cultusarbeidet, behandler dagens Stridsemne, har de sidste Dages Humeur og Følelse i sig, han nævner den franske «Roll»den franske «Roll»] Alfred Philippe Roll (1846–1919), fransk billedkunstner. som Tendensmalerier, MonetMonet] Claude Monet (1840–1926), fransk billedkunstner. og BesnardBesnard] Paul Albert Besnard (1843–1934), fransk billedkunstner. med den moderne Følelsen i Farvegivning og Behandling. Dette kan jo være bra nok; men saa paastaar han, at denne Kunst er tilladelig, fordi den griber #hele det store Publikum «Roll, Monet og Besnard» som afskyes og udlees selv i Paris! Nei, dette er dog ikke ikke {sic.} et Brev fra Andreas Aubert,Andreas Aubert] Andreas Aubert (1851–1913), kunsthistoriker og kunstkritiker. nu skal det være Slut med at snakke om Kunsten; men læs endelig dette af Krogh {sic.} i Kunstbladet, bare for Kroghs Skyld, der er det rareste Menneske i Verden, og Gjensvarene fra Madsen og Richard BergGjensvarene fra Madsen og Richard Berg] «Svar til Christian Krohg», trykt i Kunstbladet nr. 15, s. 184–187 og «Det fornødne», trykt i Kunstbladet nr. 17 & 18, s. 213, signert Richard Bergh (1858–1919), svensk billedkunstner. er ligesaa morsomme. De forsøger at tage pent paa Krogh; men de maa le af ham.

Jeg er i Sandviken og maler et Billede i en Fattigstue, en gammel Kone, som spinder, et lidet Barn er der ogsaa.et Billede … ogsaa] Hos Bestemor/Maren Flyen som spinder, signert i 1889. Kat.nr. 77 i Lange 1995. Jeg hører frygtelig meget trist og rart #derinde, alle Folk heromkring faar sine Øgenavn og jeg hører bare om ØOndskab og Styghed. Det vilde være gode Studier for en Forfatter at gjøre, at sidde og male Interieurer og høre og se Dag ud og Dag ind, hvorledes det gaar til hos Fattigfolk. Min gamle Kone hader SverdrupSverdrup] Johan Sverdrup (1816–1892), jurist og politiker for Venstre. Statsminister fra 1884 til 1889. for Toldens Skyld paa Kaffe og Lysolie. «Han skulde bare komme herud, saa vi Kvindfolk kunde faa ham mellem os og plukke ham op» sagde hun igaar. Jeg er nu forresten noksaa træt af at sidde i Fattigstuer. Kitty kommer her forhaabentlig snart.Kitty kommer her forhaabentlig snart] Kitty L. Kielland hadde tilbrakt sommeren og høsten på Jæren. Ingen af os reiser til Paris før Jul, jeg neppe da heller. Jeg solgte min Eggedalsstue til KunstforeningenJeg solgte min Eggedalsstue til Kunstforeningen] Christiania Kunstforening. Maleriet ble ført inn i utlodningsprotokollen 11. oktober 1888. (Kilde: NB Ms.fol. 1945:M). Maleriet Stue i Eggedal eies nå av Lillehammer Kunstmuseum, med tittel Lekseoverhøring, mottatt som gave i 1958. Inventarnr. LKM.000007. for 500 Resten av tekst er skrevet i margene på side 5, 6, 7 og 8. Kroner,500 Kroner] Tilsvarer omtrent 43.000 kr. i 2022-verdi. men det vilde ikke være fornuftigt at reise til Paris for dem. Jeg undres hvorledes det ser ud hos Dig i Kolbotten.Kolbotten] Kolbotten/Kolbotnen/Kolbotn er navnet på Garborgs plass ved innsjøen Savalen i Østerdalen. Fra sommeren 1885 var først en stue, etter hvert flere hus. Familien bodde der i perioder fra desember 1887 til 1896, senere mest om somrene. Gid du med Tiden vilde skrive igjen og fortælle om hvorledes det ser ud omkring Eder og gid du vilde fortælle om din nye Bog,din nye Bog] Garborg arbeidet med romanen Hjaa ho Mor som kom i salg i mars 1890. Den dansk-norske utgaven med tittel Hos Mama ble utgitt parallelt. som skal blive god. Tro, om den skal være paa Maalet. Gid jeg vidste noget om Emnet.

Hils din Kone mange Gange, I maa da engang komme til Byen, saa jeg kan blive kjendt med hende. Lev vel og skriv en anden Gang ogsaa.

Din hengivne
Harriet Backer

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.