[1897]. Harriet Backer til Arne Garborg

Brevs. 140

Opplysning om brevet: Udatert. 2 dobbeltblad. Tidligere tolket som 2 brevfragmenter, men de utgjør til sammen et helt brev. Antatt år etter Backers ord i brevet: «iforfjor laa han paa Kongsvold» som var i 1895. Dermed er dette nok skrevet i 1897.

Kjære Garborg. Efter at have talt med MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), billedkunstner. igaar, skjønner jeg, at det eneste Rette er, at Du, som har det bedste Hoved i Landet til Opfattelsen af særlig dette Munthes Forhold til det Nationale, reiser ud til Munthe selv, interviewer ham og fremfor alt ser hvad han har i Skizzemapper og paa Væggene. Han ønsker meget selv, at Du skal gjøre dette og bad mig sige, at Du bare skulde sende et Postkort og beramme en Formiddag, saa vilde Du træffe ham. Han har saamange Gange fortalt mig om sit Barndomshjem^liv, sin Opvækst i et fint kultiveret #Landsens Hjem, hans Far var Distriktslæge,hans Far var Distriktslæge] Christopher Pavels Munthe (1816–1884), distriktslege, bosatt i Elverum på eiendommer «Alfheim». Her vokste Gerhard Munthe opp blant 13 søsken. om sine Guttevenner af Bondestand og om det Udbytte han har haft af sit fortrolige Venskab med Flere af dem. Saaledes har han sine rare Viser fra gamle Mostere paa Korslund og fra hans begavede, musikalske Broder paa Vik. Gaar Du gjennem hans Skizzebøger, da vil Du se, at han har anvendt hele Somre af sit Liv til at reise udelukkende som Tegner fra Bygd til Bygd og til Alle Smaabyerne Kysten rundt. Du vil blive aldeles henrykt over disse stemningsfulde og karakteristiske Blyantstegninger. I mange Aar var han #bare Landskabsmaler; men hans Trang har fra første Stund været at fortælle sine egne Eventyrtekster og at illustrere Folkesangene og Sagaerne som Figurmaler. Han fandt selv under Figurstudiet, at det ikke gik for ham med Naturalisme, og dog troede han paa den Tid, at det var Veien, han maatte gaa. Saa debuterede han og fik Navn som Landskapsmaler, og det ^var deilige, hjemlige Landskaber. Et af dem er en Have ved en stor Gaard, hvor Husjomfru og Piger høster Frugten staaende paa Stige, opfangende den under Træet i Forklædet. Et Blaaveis-plukkende unge Piger i bladløst Vaarlandskab,Et Blaaveis-plukkende unge Piger i bladløst Vaarlandskab] Maleriet Blåveis, 1891. Eies av Lillehammer Kunstmuseum. Bækkeløb. Svært ofte tidlig Vaar, Snesmeltningstid. Spørg ham #efter et Billede jeg bare halvveis husker, en meget gjennemført træklædt Aas med Gjeiter i Flok styrtende nedover. Følgende tilføyelse er skrevet langs venstre marg.^{et af de sidste som kommer paa VaarudstillingenVaarudstillingen] «Statens aarlige Kunstudstilling» ble enkelte år avholdt om våren i stedet for om høsten, som i 1897 da den ble avholdt i mars. er den gamle Trondhjemsveien. Iforfjor laa han paa Kongsvold malede troldagtige Motiver fra Drivdalen.Iforfjor laa han paa Kongsvold malede troldagtige Motiver fra Drivdalen] Sommeren 1895 hadde Munthe et studieopphold på Kongsvoll, Dovre. 7 malerier fra dette oppholdet er med i bildelisten for 1895 hos Bakken 1952: 266.} Alligevel syntes han ikke, at han fandt Udtryk for sig. Indtil med engang, jeg tror, det var under en Sygdom, en farlig Pleurit, alle de gamle Motiver kom strømmende ind paa ham, og han fandt Form for dem i sine vidunderlige dekorative Billeder. Du har naturligvis seet dem; men skal Du skrive om ham^dem, saa gaa op i Nationalgalleriets Haandtegningssamling. Der hænger hans store Akvareller, og jeg synes, det er det mærkeligste og eiendommeligste Udtryk, som norsk Kunst har faaet indtil denne Dag. Du vil forstaa det meget bedre #end jeg, fordi Du er den Du er. Hvad han mener med de nationale Farver, maa Du tale med ham selv om, og faa læse hvad han har skrevet i sine Avisartikler, jeg tror i Sammenhæng med Auberts Doktordisputats.Auberts Doktordisputats] Andreas Aubert (1851–1913), kunsthistoriker. Hans doktoravhandling har tittel: Den nordiske naturfølelse og Professor Dahl. Hans Kunst og dens Stilling i Aarhundredets Utvikling. Trykt H. Aschehoug & Co’s Forlag 1894. Etterord av Aubert datert «November 1894». Han forsvarte sin avhandling i mars 1896, med siste og tredje forelesning 24. mars. Kilde: Dagbladet 22. mars 1896. Jeg ved godt i mit Inderste hvad han mener; men kan slet ikke finde Udtryk for det. Faar vi ikke ved at leve i vort Lands Natur, det Indtryk, at vor Farvetrang ikke er den discrete som for Eksempel i Frankrigs Gobelinvævninger. Hvorfor jeg nævner Væven er, fordi den altid bunder nede i selve Folket i det haandarbeidende fattige Folk? – Vi herhjemme elsker store, kraftige, freidige troskyldige Farver. Vi er ikke bange for stærke Modsætninger. Aasen staar svart med gul #flammende Luft. Jeg synes, det er saa vakkert, at Bonden kalder alt Maleri «Roser». Men jeg gjør vist et Tankespring. For jeg mener at udtrykke, at Munthes Theorier om nationale Farver staar i Pagt med gammelt Rosemaleri. Hans ^{dekorative Akvareller} er Inspiration videre, den dybe Kunstner, som maler sine Roser. Vort Røde har været rødt mener han, som Blod, Ild, Guld, ikke Karmoisinrødt med Luft i sig af det Blaa. Det ligger for os, at det Røde har været Rødt, rent ud det Rødes Idé, og Blaat har været Blaat i al Trohjertethed. Men Du ved, det kan godt være, at Du synes, jeg vrøvler. Lad Munthe udvikle det for dig med sine aandrige Ord, og citer ham saa i Din Artikel, saa meget som muligt, #for han har skrevet brillant derom, baade efter at LammersLammers] Thorvald Lammers (1841–1922), sanger. førstegang sang Draumkvæde,Lammers førstegang sang Draumkvæde] Lammers fremførte middelalderballaden Draumkvede for første gang på en scene i Logens store Sal 7. mars 1896. Året etter ble konserten gjentatt i Johanneskirken. Kilde: Ressem 2024. efter Auberts Disputation og nu sidst i Samtiden.Lad Munthe udvikle det … nu sidst i Samtiden] Under tittelen «Brudstykker» ble 3 mindre artikler av Munthe, dels kommentarer til Andreas Aubert, trykt i tidsskriftet Samtiden. De er datert april og november 1895, siste februar 1896 (Samtiden 1896, s. 333–340). Han kan ialfald sige Dig, hvor Du kan faa alt dette, om han end ikke eier Manuskripterne længer. – Da han staar i alle Konversationslexikoner er alle slags Dataer om ham let at finde. Glem ikke Snorretegningerne.Snorretegningerne] En utgave av Snorres kongesagaer ble illustrert av flere norske kunstnere, blant annet Gerhard Munthe. 1. hefte av Snorre utkom i 1896. Dette ble anmeldt av Gerhard Gran i tidsskriftet Samtiden 1896, s. 417–423. De er, tror jeg, mener han, det bedste og mest nationale han har gjort. Mig begeistrer de bedste af dem fuldstændig. Der er stor Fremgang fra han begyndte. Baade hos ham og hos WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1938), billedkunstner. ser man, at de nu har kjæmpet sig frem til hvad der er Bogillustrationens ægte Stil. Men la mig bare ikke forsøge at skrive om dette. Lad ham selv vise Dig sine bedste, og jeg tror ikke, Du vil være i Tvil om, at Sagaens Aand og Stil er i dem.

#Og nu skjønner Du, at Du ikke kan greie Dig med min Snak, naar du skal skrive Artikel om Munthe. Da jeg tror om Dig, at Du er det samvittighedsfuldeste paa Jorden, og da jeg synes, Du ogsaa skylder vor Kunst at se lidt dybt ind i den, før Du skriver om den, saa ber jeg Dig tilslut, at Du vil reise ud til ham. Du vil have ligesaa megen Glæde af ham, som jeg har, og jeg synes, du tærer saa forfærdelig paa dig selv, hvorfor ikke faa lidt Næring fra Andre? For Kunst er bare en eneste Ting: Mad og Drikke. Der er noget i os som bare faar Næring her paa Jorden af den. Det gjør ikke noget, om Du synes, jeg er dum. Kjærlig Hilsen til Hulda.Hulda] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider.

Din hengivne
Harriet Backer

Følgende tekst er skrevet langs venstre marg.Glem for Guds Skyld ikke H hans Eventyrstue paa Holmenkollen.hans Eventyrstue paa Holmenkollen] Munthe fikk i oppdrag å lage et interiør til Holmenkollen Turisthotel, etter en brann i 1895. Interiøret besto av veggmalerier, spisestuemøbler og utskårne portaler med mer. Det hele brant ned til grunnen i 1914. Kun fotografier av interiøret er bevart.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.