19 Rue de l’Université19 Rue de l’Université] Våren 1881 flyttet Harriet Backer og Kitty L. Kielland til 19 Rue de l’Université. Backer bodde her til hun forlot Paris sommeren 1888.
21 Januar 1888.
Kjære Garborg!
Du har sandelig faaet Hilsen fra mig og Gratulation sammen med de Andre i Anledning af Dit Bryllup,Gratulation sammen med de Andre i Anledning af Dit Bryllup] Arne Garborg og Hulda Bergersen giftet seg hos Byfogden i Kristiania 3. desember 1887. 13 norske var 9. desember 1887 samlet i Brasserie Rue d’Echelles i Paris hvorfra de sendte en skriftlig lykkønskning. Kilde: NB Brevs. 140, fra Jonas Lie. forresten likte jeg godt, at Du ventede mer af mig og spurgte, hvor jeg blev af i Brevet til Kitty.Kitty] Kitty L. Kielland (1843–1914), billedkunstner. Det nevnte brevet ser ikke ut å være bevart. Vi, alle Dine Venner her nede, blev svært glade over Dit Giftermaal, og jeg gratulerer Eder begge hjerteligt, for hvis der er noget jeg #synes om, saa er det, at Folk gifter sig. Hvilket jeg har sagt Dig mange Gange og nu siger Dig for sidste Gang. Desuden gratulerer jeg baade Dig og hende, fordi I bor langt fra Folk høit oppe paa Landet.I bor langt fra Folk høit oppe paa Landet] Garborg hadde fått flyttet en tømret østerdalsstue til Gardvika ved innsjøen Savalen i Alvdal, Østerdalen. Stua var innflyttingsklar i juli 1885 og var hans første egne hjem. Stedet fikk navnet Kolbotnen/Kolbotten/Kolbotn. Kilde: Østigaard 1993, 10ff. Jeg har saadan Længsel efter at bo Aaret rundt paa Landet i Norge uden Forbindelse med eller Nærhed af By, naturligvis med rig Anledning til Arbeide. For mig er nu den norske Vinter aldeles ukjendt, og jeg #har aldrig været tilfjelds, saa det vilde være som en ny Jord for mig, at bo paa. Her er en ung Mand hernede, som er Elektriker, han havde set Arbeide fra 9 om Aftenen til 9 om Morgenen og sov om Dagen, tildels da, for han gjorde ikke det. Jeg vilde i hans Sted sove hele Dagen og staa op og føle mig frygtelig overlegen, naar hele den øvige Menneskehed, som jeg er lidt kjed af, gik og puttede sig i Senge, saa havde jeg en ny Jord omkring mig, som jeg slet ikke kjendte, forholdene #og Samlivet med Menneskene maatte være anderledes end om Dagen, der kunde ikke blive Tale om de samme Ting. Der er ligesom en Tilflugt i dette, og jeg begeistrer mig for den Tanke hver Dag, at naar jeg slet ikke kan male mere, og da er jeg helt lei af Verden, ikke af Livet, for det blir jeg ikke, saa vil jeg være VaagekoneVaagekone] kone som våker om natten over syke eller døende. Kilde: NAOB og sove hele Dagen. Derved tjener jeg mit Brød. Rigtignok gaar jeg nedover i Stilling; men hvad gjør det naar jeg sover om Dagen, saa har jeg jo frigjort mig. Alle de Mennesker, som kunde se ned paa mig, ligger jo og sover. Om Natten indtager en Vaagekone en overlegen Stilling. Forresten er det idag min Geburtsdag, og jeg bliver en utallig Mængde Aar,min Geburtsdag … Aar] Backer fylte 43 år 21. januar 1888. hvilket ikke er morsomt. Kl. 6 er der Middag hos Jonas Lieshos Jonas Lies] Ekteparet Jonas og Thomasine Lie bosatte seg i Paris i oktober 1882 og deres hjem ble snart et samlingssted for norske kunstnere og forfattere. for mig, dertil glæder jeg mig.
Dette Brev skal være Geburtsdagsbrev til Dig ‹den› 25de.Geburtsdagsbrev … 25de] Garborg fylte 37 år 25. januar 1888. Jeg gratulerer Dig hjerteligt og ønsker Dig alt muligt Godt. Gid Du maatte skrive en god Bog deroppe.
#Jeg glæder mig til at være {sic.} Din KoneDin Kone] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. at kjende, engang træffes vi vel. Vil Du hilse hende mange Gange fra mig. Der skal staa hyggelige Ting i den sidste FædraheimFædraheim] Fedraheimen var et nynorskspråklig ukeblad startet av Arne Garborg i 1877 og i begynnelsen med undertittelen: Eit Blad aat det norske Folket. Ivar Mortensson-Egnund var redaktør 1883–1891. fra Dig. Thomasine LieThomasine Lie] Thomasine Lie (1833–1907), gift med Jonas Lie (1833–1908). fortalte mig derom, jeg tænker det bliver læst op høit i aften.hyggelige Ting i den sidste Fædraheim fra Dig … læst op høit i aften] De leste nok Garborgs «Kolbottenbrev. 3dje Januar 1888», trykt i Fedraheimen for 13. januar 1888, med forsettelse i neste nummer 20. januar. En omarbeidet versjon er trykt i Kolbotnbrev og andre Skildringar, utgitt i 1890, s. 126ff. Kitty sender Eder mange Hilsener, skjøndt jeg tror, hun skrev igaar.hun skrev igaar] Dette brevet ser ikke ut til å være bevart.
Lev vel og lad os af og til høre fra Dig.
Din hengivne Harriet Backer.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Vennskapet mellom Harriet Backer og Arne Garborg startet da de møttes i Paris i 1885. Denne NB kilder-utgaven inneholder brevvekslingen mellom Backer og Garborg (som er bevart i Nasjonalbibliotekets samling), til sammen 52 brev/kort.
Korrespondansen mellom Backer og Garborg viser tydelig to kunstnere som var kompromissløse i sine kunstneriske arbeider, målbevisste og standhaftige, og ikke minst selvstendige i valg av uttrykksmåter.
Flere av begges brev begynner med en takk for et brev eller en annen hilsen, men mange av disse omtalte brevene er ikke kjent bevart. Med andre ord, de skrev nok flittigere til hverandre enn det de bevarte brevene tilsier. Særlig mangler det brev fra Garborg mellom 1893 og 1907.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
